Danskerne er klar til at ændre vaner – men ved ikke hvordan
- læs om danskernes klimavaner

Mange tror, at danskerne er blevet bedre til at leve klimavenligt, men sandheden er, at vi bare har flyttet vores forurening ud af landet. Vores egne vaner har ikke ændret sig nok.
Hvis vi skal nå klimamålene, er det tid til at fokusere på, hvad vi efterspørger – altså vores egne valg som forbrugere.

En ny undersøgelse (Aldoh m.fl., 2025) med 2.005 danskere viser, at politikerne tager fejl, når de tror, vi ikke er parate.
Vi er faktisk villige – men vi ved ikke altid, hvad der virker bedst.

3 vigtige opdagelser:

Vi tror, vi står alene
– 56 % føler et personligt ansvar for klimaet, og 44 % er bekymrede (det er højt i EU). Men vi undervurderer, hvor mange andre også gerne vil gøre en forskel.

Vi ved for lidt om, hvad der virker
– Kun 15 % ved, at vegansk mad har stor effekt på klimaet, mens hele 81 % tror, at affaldssortering gør den største forskel (selvom det ikke gør).

Ansvaret betyder alt
– Undersøgelsen viser, at følelsen af personligt ansvar er den vigtigste faktor for, om vi ændrer adfærd.

Hvad betyder det?
Det er sværest at ændre vaner, når det gælder kød og bilkørsel – 42 % siger, at de ikke vil skifte til mere klimavenlige løsninger her.
Og paradoksalt nok er det især de velstillede, der er mest tilbageholdende.


Information alene er ikke nok.
Hvis vi skal nå i mål, skal staten gøre det lettere at træffe de rigtige valg – især hvor det er sværest. Undersøgelser som denne kan hjælpe med at designe politikker, der faktisk virker, så de grønne valg bliver de nemmeste.

Se og hør en ai-videopræsentation af rapporten ( 9 minutter)

https://notebook.google.com/notebook/fa55d9a9-18b6-450e-b9f9-48225ec788e9/artifact/f79b4344-e9c4-4ae9-b3e4-4991ca63ed6c

Link til rapport : https://osf.io/preprints/psyarxiv/umqpt_v1

Selv et stærkt CV kan miste effekt, hvis det bliver for langt, uklart eller svært at afkode. Artiklen gennemgår syv typiske CV~fejl og giver konkrete råd til, hvordan du gør dit CV mere målrettet, overskueligt og relevant for den stilling, du søger.

Læs artiklen her: https://jobbank.dk/artikler/201439/

#cv #jobsøgning #karriere #AnsøgJob #Jobopslag

Hej alle sammen
Jeg er nu klar med en ny SSO video, hvor jeg fejler stort i en af de nye aktiviteter og må give
op på den. Øv, men der er ingen har sagt at de skulle være lette.
https://youtu.be/CJEr7bH0GBw

Vigtig opdagelse i kampen mod kræft og autoimmune sygdomme: Forskere har opdaget, at kroppens T-celler har en ganske særlig egenskab, som tilsyneladende hjælper dem med at opbygge langvarig immunitet.

Når vi bliver udsat for en infektion, strømmer en type af immunceller kaldet #Tceller lynhurtigt til for at nedkæmpe truslen.

Nogle af dem bliver hængende lidt længere, ligesom når politifolk patruljerer efter en forbrydelse.
De kaldes for vævsresidente hukommelses-T-celler og har til opgave at reagere, hvis infektionen vender tilbage.

Forskere har længe antaget, at disse T-celler hovedsageligt bliver dannet ud fra biokemiske signaler. Men en ny undersøgelse udført af forskere fra McGill University i Canada peger på en helt anden mekanisme.

Kan føle det omgivende væv
Det viser sig nemlig, at T-celler i virkeligheden har en ”følesans” og bruger den som en slags superkraft.

Immuncellerne kan ganske enkelt mærke stivheden i det omgivende væv og bruger tilsyneladende den information til at påvirke, om de udvikler egenskaber, der er karakteristiske for vævsresidente hukommelses T-celler.

”Det er en spændende grundlæggende opdagelse, som udfordrer den måde, vi opfatter immunceller på,” siger hovedforfatteren til undersøgelsen, professor Judith Mandl fra McGill’s University, i en pressemeddelelse på universitetets hjemmeside.

”Det tyder på, at T-celler kan ”mærke” deres omgivelser og tilpasse sig dem, så det fysiske miljø bliver en aktiv faktor, der er med til at forme deres adfærd.”

Kan få betydning for kræft:
Opdagelsen, som er gjort i samarbejde med andre forskere fra USA og Holland, kan med tiden resultere i nye behandlinger mod autoimmune sygdomme, allergier og afstødelse af organer, hvor T-celler fejlagtigt angriber raskt væv. Det kan også få betydning inden for kræftforskningen, forklarer forskerne.

For at teste, hvordan celler reagerer på deres omgivelser, blev T-celler fra både mennesker og mus anbragt i kunstigt fremstillet kollagen-gel, som skulle efterligne ægte væv med varierende stivhedsgrad.

Jo stivere gelen var, desto mere tilbøjelige var cellerne til at udvikle sig til celler, der lignede "vævsresidente hukommelses-T-celler".

Læs mere i artiklen fra "ILLUSTRERET VIDENSKSAB"

#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.

Chuan Zi ""Jin Sheng Yuan" - En ufattelig smuk Kinesisk sang, der handler om broderskab g loyalitet. Sangen har en rigtig sørgelig baggrund.

Da jeg hørte den her sang første gang, blev fuldstændig paf, for det nummer ramte lige ind hvor det kan mærkes, og det var helt uden at forstå hvad sangen handlede om. Da jeg så fandt ud af hvad teksten handler om, forstærkede det bare nummeret endnu mere.

Det nummer er indbegrebet af musikalsk skønhed. - Videoen har teksten på Engelsk.

Musik er det eneste sprog vi behøver og det eneste sprog vi alle taler.

Baggrund for sangen :

Chuan Zi blve født i Beijing og havde en meget streng Far, som han gjorde oprør imod da han var teenager.

Som 19 årig blev Chuan Zi arresteret fordi han kom op at slås, hvilket gav ham 13 år i fængsel! Hans Far nægtede at besøge ham i fængslet, lige indtil en dag han kom og gav Chuan Zi en guitar og sagde "Værsgo, se at få styr på dit liv". Det plantede sig i Chuan Zi, der begyndte at lære at spille guitar, han skrev mere end 100 sange i fængslet - En af dem er denne sang.

Den handler om at livet er hårdt, vigtigheden af sammenhold og det at lære af sine fejl.

Luk øjnene og giv den et rigtig velfortjent lyt - eller giv den et lyt og læs teksten..

https://www.youtube.com/watch?v=2zz9q9xpjak

Bæredygtighed er god business.

Men det kræver mere af dig end klassisk behovsafdækning at sælge budskabet ind til kunden.

Her får du en konkret metode til at skabe tillid, gøre ESG relevant og udvikle løsninger sammen med kunden

https://businessdanmark.dk/nyheder/artikler/den-storste-fejl-er-at-vente-til-kunden-sporger

Biodiversitetstab som en sikkerhedsrisiko

Hvorfor taler generaler og efterretningsanalytikere nu om regnskove og insekter? Fordi vi er nået til et punkt, hvor naturens kollaps ikke bare er en miljøkrise, men en direkte trussel mod statens overlevelse.

Denne sikkerhedsvurdering, "Global biodiversity loss, ecosystem collapse and national security", anvender efterretningsbaserede usikkerhedsrammer (AnCR) til at analysere trusler mod statslig stabilitet.
Analysen fastslår, at naturbevarelse er en strategisk nødvendighed for geosikkerhed frem for blot miljøpolitik.

De vigtigste erkendelser:

Systemisk kollaps
Der er en realistisk mulighed for kollaps i koralrev og boreale skove fra 2030, mens regnskove og mangrover følger fra 2050.

Fødevaresikkerhed
Systemiske svigt i globale "brødkurve" vil drive geopolitisk konkurrence og true forsyningskæder i importafhængige nationer.

Geopolitiske kaskaderisici
Ressourcemangel driver migration og konflikt. Fejlslagne kaffehøster i Mellemamerika viser, hvordan naturtab katalyserer regional ustabilitet.

Konsekvenserne af et kollaps
Når disse kritiske økosystemer nedbrydes eller kollapser, svækkes deres evne til at levere livsvigtige tjenester som rent vand, fødevareproduktion og klimaregulering.
Det vil sandsynligvis føre til drastiske ændringer i de globale vejrmønstre, frigivelse af store mængder lagret kulstof (hvilket forværrer klimaforandringerne), kollaps af fiskerier samt udbredt fødevare- og vandusikkerhed på globalt plan.

Spørgsmålet er ikke længere et etisk valg om at redde naturen for naturens skyld. Det er et spørgsmål om at sikre vores egne grænser, vores økonomiske fundament og vores næste måltid.

Er vi villige til at foretage de nødvendige prioriteringer, før de økologiske tipping points tvinger os til det i en verden præget af konflikt og ressourcekrige?

Link : https://assets.publishing.service.gov.uk/media/696e0eae719d837d69afc7de/National_security_assessment_-_global_biodiversity_loss__ecosystem_collapse_and_national_security.pdf

Følger DU med i Søren Vesters vilde projekter?
Børn lærer at lave fejl, når de med til at bygge og renovere i hjemmet, og det er en vigtig ting, mener Søren Vester
- Og det er vel også OK, når det bare ikke er "børnearbejdere"

#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.

Droner... fremtidens hemmelige agenter, med eller uden sprængstof?
En drone med sprængstoffer blev opdaget i Leipzig/Halle Lufthavn den 4. august. Det ser ud til, at dronen var beregnet til at ramme et ukrainsk militærfragtfly, men detonatoren svigtede...

En anden drone kolliderede angiveligt med et DHL-fragtfly samme nat.
Nu er det kommet frem, at efterforskere fandt en tredje drone og flere sprængstoffer ti dage senere. Det skriver den tyske avis BILD tirsdag morgen.

Efterforskerne mistænker, at et hybridangreb fra udenlandske magter ligger bag den professionelle drone, der blev fundet i Leipzig.
Dronen var også udstyret med sprængstoffer af militær kvalitet, men detonerede ikke. “Den manglende detonation kan skyldes en teknisk eller menneskelig fejl,” fortalte en efterforsker til BILD.

Et DNA-spor blev fundet på gerningsstedet. Det føderale kriminalpoliti ( BKA) efterforsker under ledelse af den føderale anklagemyndighed på grund af mistanke om statsterrorisme.

#Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.

DET TILBAGEVENDENDE TEMA

Et tema, som jeg godt selv kan se, vender tilbage igen og igen i mit forfatterskab, og måske i hele min måde at opbygge karakter i mine værker på, er det åbne spørgsmål: Hvor godt kender vi egentlig hinanden?

Eller os selv for den sags skyld.

Vi består af lag på lag, og der kan være langt fra det ydre lag til det indre, og det gør det ikke lettere, at vi kan have lag, som vi ikke vil kendes ved eller vide af, måske fordi de dele ikke rimer med det billede, vi selv godt kan lide at have af os selv, måske fordi de ikke er acceptable i den sociale sammenhæng, vi lever i, måske fordi de er begravet så dybt, at vi ikke engang selv ved, at de findes.

Man kan billedeligt sige, at menneskesindet er sammensat af puslebrikker, men fra forskellige puslespil i et motiv, der ofte ikke giver mening.

Vi er komplekse størrelser, og vores sociale mønstre, intriger og spil tegnes sjældent med lineal. Og vi sætter os spor i hinanden, former hinanden, på godt og ondt.

Begrebet out of character (det ville han jo aldrig gøre), er kun sandt, når vi befinder os i trygge og vante omgivelser. Den karakter, man forbinder et menneske med, er mere end en fast medfødt personlighed. Levet liv, opvækst, omgivelser, sociale omstændigheder, traumer, erfaringer osv. bygger på eller fylder i rygsækken, og vi har disse ting med os videre. Om vi forsøger at håndtere dem eller ej, er de med, bare på forskellige måder. Dertil spiller de mennesker, vi omgiver os med, også en stor rolle for, hvem vi er, og hvem vi bliver, og til slut bringer forskellige situationer forskellige sider af os frem.

Så hvor godt kan vi overhovedet kende hinanden?

Det er en led tanke, fordi den rummer de grimme sider af livet og det at være menneske og udfordrer den tryghed, mange af os higer efter, prikker til livets kim af ensomhed og frygten for at blive udstødt og ladt alene.

Så vi bygger en virkelighed op omkring os, hvor vi kender os selv, vi kender hinanden, vi forstår verden og samfundet, og vi kan være trygge. Det er vi nødt til. Ellers bryder vi sammen.

Men af en eller anden grund er det modsatte gerne centralt i gode historier. Der er meget få historier, der bare handler om, at alt er, som vi tror, alle har det godt, det var en god dag, og så er historien slut. Virkeligheden føles tit tættere på den tanke, end de fleste historier gør.

For der sker jo noget. En forstyrrelse bringes i spil. Og når det sker, opdager vi ‘nye’ sider af os selv og hinanden eller ser måske blot det hele i et andet lys.

De første udgaver af ‘Stikker’ havde sætningen ‘Hvem stoler du på?’ på forsiden, og det er problemet i en nøddeskal, for når forstyrrelsen kommer, når alt spidser til, når du ved, at nogen har gang i noget fordækt, men ikke hvem, og det kan have en høj pris at tage fejl, så er det ad helvede til i virkeligheden, men gribende at læse om.

I ‘Ralf’, min nye roman, der udkommer på torsdag, er det tema igen i spil. Den udløsende forstyrrelse, der sætter det hele i gang, er, at Robert rejser til Thailand for at møde den far, han aldrig har kendt. Det er sådan en situation, hvor ens selvbillede vil forandre sig, for før var han en mand, der aldrig havde haft en far, og snart vil han have en. Samtidig er han også en mand, der dårligt har haft tid til at sørge over tabet af sin mor, der døde året før.

Nu står han så der, med det småspegede afsæt, at der måske også kan komme en bog ud af oplevelsen. Han har sin egen 19-årige søn med, som han ikke har haft så nært et forhold til de seneste år, og sammen skal de så møde … Ralf.

En mand, de måske ikke har andet tilfælles med en nogle gener.

Og et hul i livet, hvor han skulle have været.

Men da de når frem, er han der ikke …