Myten om den grønne omstilling af køleskabet Vi taler om grøn omstilling, men vores køleskabe fortæller en helt anden historie. Selvom viljen til at spise mindre kød er massiv, viser friske tal fra juni 2026, at danskernes kødforbrug ikke er faldet – det er tværtimod steget over de sidste ti år. Hvorfor fejler vi, når vi så gerne vil? Sociolog og postdoc ved KU, Morten Wendler Jørgensen, analyserer i DM Bio diskrepansen mellem vores grønne ambitioner og virkelighedens madvaner. Her er de tre vigtigste indsigter: Fra lasagne til linser: Vanens magt Vi spiser i gennemsnit 1 kg kød om ugen – næsten tre gange mere end de anbefalede 350 gram. Som 24-årige Freja forklarer i kilden, er det en udfordring at starte fra bunden, når man skal udskifte sine "fem klassiske retter". Intentionen om at spise grønt drukner ofte i manglende kompetencer og en hverdag, hvor kødcentrerede retter er det kulturelle anker. Sociale barrierer og "Jylland-kompromiset" Det er ikke den grønne mad, der er svær, men de sociale situationer. 21-årige Johanna taler om "Jylland-kompromiset", hvor hun spiser kød hos sine forældre for at undgå konflikt, mens Emilie (28) fravælger at være vegetar for ikke at være til besvær for sine venner. Når vi samtidig ser, at kebab-portioner i takeaway-sektoren er steget med 160 % siden 2005, kæmper forbrugeren mod et system, der aktivt promoverer mere kød. Klimafakta som strategisk anker Mad udgør 20 % af vores samlede forbrugsudledninger – mere end både bil og bolig. Når oksekød udleder 75 kg CO2e pr. kg, mens plantebaserede alternativer ligger på 0,4-2,7 kg, er potentialet enormt. Men fakta alene flytter ikke bjerge, hvis infrastrukturen mangler. Vi kan ikke forvente, at den enkelte forbruger bærer hele ansvaret for en systemisk madkulturforandring. Hvis vi skal rykke på de 55 % af vores mads klimaaftryk, som oksekødet tegner sig for, kræver det politisk rammesætning. Kantineledere, HR-ansvarlige og beslutningstagere: Det er deres ansvar at skabe rammerne (f.eks. via grønne indkøbsaftaler og professionel opkvalificering), der gør det grønne valg til det nemme valg. Vi ændrer ikke vaner, før systemet hjælper til. Konferencecentre og personale kantiner skal inspirere til spændende opskrifter, og gøre dem tilgængelige for medarbejderne Hvis vi for alvor vil have "andre boller på suppen", kræver det, at vi holder op med at behandle madvaner som et privat projekt og begynder at se det som det presserende samfundsanliggende, det er. https://dm.dk/bio/alle-artikler/klima/vi-vil-gerne-spise-mindre-koed-men-hvorfor-er-vores-koedforbrug-saa-steget/

Praktikken er faldet på plads, så fra i dag kan du blive medlem af Foreningen Sociial - og dermed blive medejer af Socii.dk. Som I jo ved så har Socii alle funktionerne som du kender, og de fungerer og ser ud som de plejer; ✅ personligt feed ✅ grupper ✅ sider ✅ Mobilapps + en messenger-chatapp hvor du kan skrive med dine venner. Enten 1:1 eller i en tråd med flere. Igen: Ligesom du kender det. Vi ved at DU (naturligvis) går meget op i datasikkerhed og demokratisk infrastruktur. Men vi tror også, at de fleste af dine venner og moster Oda og Henning fra foreningens bestyrelse interesserer sig så lidt for digital suverænitet, misinformation og skadelige algoritmer at de ikke orker både at skulle skifte platform og OGSÅ vænne sig til at alting fungerer på en ny og anderledes måde. Derfor er Socii med vilje designet og opbygget, så det er nemt og genkendeligt at bruge. Også for Henning ♥️ Og ja, platformen er dansk 🇩🇰 og primært for folk i Danmark. Der er dog så mange andre internationale platforme i dag, at der er masser af muligheder for at holde kontakten med udlandet allerede. Men hvorfor er I en forening? Fordi det gør en forskel, at vi er demokratisk ejet. Vi vil ikke skabe endnu et socialt medie styret af profit, algoritmer og lukkede beslutninger taget af privatpersoner der kan give op på deres ellers gyldne løfter og principper, når de bliver presset eller lokket af økonomi, indflydelse eller politiske interesser. Den fejl må vi ikke gentage. Vi skaber derfor en platform med fællesskab, tryghed, medansvar og demokratisk deltagelse som fundament. Og fra i dag kan du blive medlem - og støtte den fremtidige udvikling af Socii og den kritiske bevægelse for digital demokratisk suverænitet. ✔️ Som Socii-bruger skal man IKKE være medlem. ✔️ Som medlem får du IKKE adgang til ekstrafunktioner. ✔️ Adgangen til Socii.dk skal være lige, for alle danskere. Til gengæld får du demokratisk indflydelse på Socii’s og foreningens fremtid, stemmeret på generalforsamlingen, mulighed for at stille op til bestyrelsen og indsigt i arbejdet. Et medlemskab koster blot 101 kr. om året. Læs mere og meld dig ind her: https://foreningen-sociial.dk/bliv-medlem Og tak til alle jer der allerede er med på Socii, og jer der har rådgivet os undervejs - I har gjort det muligt for os nu at være nået her til! 🙏 Velkommen til Socii.

400 milliarder grunde til at vågne op: Er Danmark klar til vandet fra alle sider? 400 milliarder kroner. Det er den økonomiske mavepuster, Danmark risikerer, hvis vi ikke tøjler vandet nu. Som strategisk rådgiver må jeg være direkte: Klimatilpasning er ikke en udgift, det er rettidig omhu og en strategisk nødvendighed for vores samfundsøkonomi. CIP Foundations hovedrapport fra juni 2026, Klimatilpasning i Danmark – hvordan får vi mere til at ske?, bygger på flerårig forskning og blotlægger de systemfejl, der i dag bremser handling. Analysen dikterer tre fundamentale skift: Opgør med systemisk fragmentering: Naturen kender ikke kildeskel, men det gør lovgivningen. Vi skal planlægge efter vandets naturlige kredsløb og vandoplande frem for administrative siloer, ellers drukner vi i juridisk handlingslammelse. Klimatilpasning som kritisk infrastruktur: Vi skal skifte fra reaktiv reparation til proaktiv forebyggelse. En national, koordinerende aktør skal sikre fremdrift langs vores 8.700 km sårbare kystlinje. Finansiel innovation via klimazonemodellen: Vi må aktivere privat kapital. Pensionskassernes behov for grønne ESG-profiler og stabile, langsigtede betalingsstrømme er det perfekte match til finansiering af vores fælles tryghed. Denne rapport er en game-changer. Analysen statuerer sort på hvidt, at blot 10 års ventetid koster samfundet 48 mia. kr. Vi må evaluere vores kollektive risikovillighed nu; 139.000 helårsboliger er allerede i farezonen. Perspektiverer vi de økonomiske tab ved passivitet, bliver en "Blå Trepart" vores vigtigste strategiske redskab til at sikre et resilient Danmark. Læs de konkrete handlingsanvisninger og den fulde vision her: https://borsen.dk/nyheder/finans/ny-rapport-danmark-risikerer-klimaregning-pa-400-mia-kr

Er det ved at blive en psykologisk kamp, mere end magtdemonstration for Putin? Margus Tsahkna, der er Estlands udenrigsminister, er ikke bange for Rusland. Nu vil han forhindre, at Putin laver endnu en fejlberegning Det er altafgørende, at Vesten ikke ryster på hånden over for Rusland, siger den estiske udenrigsminister. For som ester og mangeårig toppolitiker, heriblandt med en fortid som forsvarsminister, kender han om nogen til den store nabo mod øst. Og dens luner. - Vi estere har boet her i et par tusinde år, så vi kender russerne godt, påpeger Margus Tsahkna og understreger også, at man skal undgå at gå i panik, når det kommer til Rusland. - Vi skal handle ud fra virkeligheden, ikke ud fra frygt, siger han. I den seneste tid har Estland sammen med Letland, Litauen og Finland i den grad mærket et stigende pres fra Rusland. Noget, der vil være fokus på, når de nordiske og baltiske ledere i dag mødes til topmøde i den estiske hovedstad, Tallinn. Russerne har blandt andet haft held med at få sendt en række ukrainske kampdroner, som egentlig var på vej mod mål i Rusland, på afveje, så de i stedet er fløjet ind over de baltiske lande og Finland. Flere af dem er enten styrtet eller blevet skudt ned. Samtidig har styret i Kreml flere gange været ude at beskylde balterne og finnerne for at give ukrainerne lov til at bruge deres luftrum til at angribe russerne. Noget, som Margus Tsahkna betegner som "rendyrket fake news." Men ifølge udenrigsministeren forsøger den russiske præsident, Vladimir Putin, at presse de vestlige lande til blandt andet at sætte foden ned over for Ukraine, som lige nu oplever et vist momentum - både militært og politisk. #Socii #Estland #Rusland #Putin #MargusTsahkna #OleVagnkjær

Hvis den skole jeg arbejder på er repræsentativ giver jeg Mølbak helt ret! Jeg ser elever spise mælkesnitter som dagens første indtag, og pølsehorn som frokost, frugt og grønt er sjældent, og en stor del af elevernes BMI er allerede alt for højt og vægten en begrænsning i deres leg... https://politiken.dk/mad/Klummer/art10848774/Det-er-helt-forkasteligt-at-vi-i-hyggens-navn-fejlernærer-vores-børn

når jeg trykker på 🤔 Diskutér ændringerne og deltag i Sociis udvikling her. Fejler sien og siger den er fjernet? Og jeg kan ikke komme igennem med at sende en besked til webmaster.

💜 Kære alle her i arbejdsgruppen: Vi har sagt det før, men siger det gerne igen: tak for alle jeres inputs og feedback og fejlrapporter 👍 ⛓️‍💥 Tydelige fejl? Kritiske problemer? Få det oprettet inde i Supportcentret ( https://socii.dk/support ). Så fixer vi det! ✉️ Brug feedback@socii.dk når I vil give feedback. Saml evt. sammen til en fælles mail med flere punkter i, efter at I sammen har diskuteret for og imod nye forslag eller har samlet anden feedback sammen omkring nuværende funktioner. Jo flere der bakker op, jo bedre. Vi vil rigtigt gerne hvis I kan hjælpe os ved at samle jeres ønsker og forslag og fejl disse to steder. Lige nu dukker der nemlig forslag, fejlmeldinger, ønsker og diskussioner op både som private opslag, som opslag i forskellige åbne socii-grupper, i supportcenteret og på mails. Og nogle fortæller om de samme fejl flere steder. Det gør det både uklart for jer om vi har set jeres indlæg og det gør det tidskrævende og uoverskueligt for os at sikre at vi fanger alle jeres fejl og opdagelser - og så er det svært at prioritere det kritiske/vigtigste først. Der ér mange underlige ting der dukker op eller forsvinder hos jer med så stor en opdatering som socii.dk har fået denne gang (Sådan bliver det dog ikke hver gang. Bare rolig.). Samtidig har vi efterhånden overtaget langt det meste fra Kim, så han kan fokusere på sit ‘rigtige arbejde’ 🙂 Og han har jo lagt utroligt mange frivillige timer inde i maskinrummet på at flytte, tilføje og ændre på ‘nuller og et-taller’ efter jeres mange ønsker og gode forslag igennem det sidste år. Så selvom vi tilsyneladende nu er fem mand frem for én, så er vi ikke fem x Kim der kan bygge, rette og kode 🙂 Til gengæld arbejder vi på at få mange af de andre ønsker op at stå; foreningsoprettelse og grundstruktur, medlemskab og betalingsløsning (og at vente på erhvervstyrelsen, bank og meget andet). Ting som ikke giver jer nogen som helst værdi - endnu i hvert fald, men som er fundamentet for at Socii.dk kan leve et sikkert liv i mange, mange år og også nå ud til mange, mange flere der efterspørger det samme som jer. … vi håber at I vil hjælpe hinanden og os med fremover at få fejl og forslag sendt det rigtige sted hen, så vi sammen kan få skabt et (endnu) bedre Socii.dk … 🙏

Den nye Ministerliste. Statsminister Mette Frederiksen (S) Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R) Finansminister Peter Hummelgaard (S) Justitsminister Nicolai Wammen (S) Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) By-, land- og transportminister Signe Munk (SF) Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen (S) Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) Sundhedsminister og kirkeminister Ida Auken (S) Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) Kulturminister Zenia Stampe (R) Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF) Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin (M) Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) Hvordan f.. i hel.. kan man udnævne Jeppe Bruus som Forsvarsminister? Hvordan f.. i hel.. kan man sætte inkompetente Ane Halsboe som Beskæftigelsesminister? Hvordan f.. i hel.. kan man sætte klovnen Magnus Heunicke som Undersisningsminister? Hvordan f.. i hel.. kan man udnævne Monika Rubin som Social Minister? Det er godt nok fire fæle fejl. De arbejdsløse skal dæleme holde på hat og briller.

Vi bevæger os ind i et klimamæssigt ingenmandsland Prognoserne dikterer en ”super El Niño” – den kraftigste siden 1870’erne. Professorerne Eigil Kaas og Jens Hesselbjerg Christensen advarer: Stillehavets varmepumpe er tændt i en ekstremudgave simultant med den menneskeskabte drivhuseffekt. Tre kritiske observationer: 1,5-graders målet er fysisk dødt: 2024 satte rekord (1,62°C). Fysikken tilsiger, at vi rammer 1,7°C i 2026/27. Vi vender ikke tilbage under grænsen i denne menneskealder. Global systemrisiko: FAO advarer om fødevarekrise. Blokaden af Hormuzstrædet rammer kunstgødning, mens vejrekstremer destruerer høsten. Historiske tab ved super-events: 5,7 billioner USD. Geografiske ekstremer: Tørke i Indien/Australien vs. katastrofale oversvømmelser i Østafrika/Peru. Vi observerer en systemisk fejlvurdering. Trods ekstreme data udebliver politisk handlekraft (primært USA), og privatforbruget fortsætter ufortrødent ( flyrejser - køb og smid væk) Økonomisk ustabilitet er ikke længere en risiko, men en præmis for erhvervslivet. Læs hele artiklen https://www.berlingske.dk/videnskab/danske-eksperter-holder-vejret-foer-klodens-stoerste-varmekanon-starter-her-er-konsekvenserne-for-danmark-og-hele-verden

Medie Information opdagede fejl i Berlinske artikel ved brg af AI værktøj Artiklen brugte 2 kilder som ikke eksisterede. Information tog kontakt til Påstanden som Information studsede sig over, var påstanden at det er billiger at rense vanden når det pumpes op, inden at forbygge ting komme ned i grundvandet Med Informations undersøgende journalistik indenfor dette emne, havde de ikke støt på den analyse. https://www.dr.dk/nyheder/seneste/berlingske-journalist-sendt-hjem-ai-vaerktoej-opdigtede-personer-og-citater-i-artikel Emnet var oppe og vende i Presselogen på TV2 (Er bag betalingsmår i form af TV2 play) https://play.tv2.dk/afspil/81747687-6049-445e-8588-f506ebc90d74 (Imellem tid 19:40-41:00) Bag betalingsmur, men dem der opdagede fejlen. Så det er et godt bud på det positive, man får for betalende journalistik. https://www.information.dk/indland/2026/05/berlingske-citerede-fiktive-eksperter-artikel-sproejteforbud