Hvis man sender amatører, så er resultat derefter.. Der bliver ikke fred, hverken i morgen, næste uge eller de næste mange år af ganske enkelte årsager. 1. Når man sender amatører (forretningsmænd) til at forhandle fred mellem to krigsførende lande, så bliver resultatet også derefter. I dette tilfælde er det to forretningsmænd der begge har en agenda om at tjene penge, og som anser de "forhandlinger" som en forretnings aftale der skal på plads. Det er alt andet end det. 2. Putin vil ikke freden, eller rettere han kan ikke freden. Han har malet sig op i et hjørne i sådan en grad, at han ikke kan komme ud af det hjørne. Hvis han siger at hans "specielle mission" nu er fuldført, og Rusland har nået sit mål - at "Afnazificere" Ukraine som det hed sig i starten, så vil han blive til grin og anset som en svag leder - også i Rusland, og det vil give en intern kamp der vil koste Putin livet. Hvis han erkender at krigen ikke kan vindes, ja så er det samme situation som ovenstående. Han vil blive slået ihjel af sine egne. Hvis han ikke får noget land, så er det det samme som ovenstående = hans død. Uanset hvordan, så vil Putin dø, eller skulle gemme sig resten af hans liv - medmindre han får land.. og det gør han ikke. Og Ukraine vil fremstå som de små der fik den Russiske bjørn ned at bide i græsset. Og så længe USA bliver ved med at sende totale amatører der direkte er bange for Putin, så fortsætter krigen. Krigen kunne have været stoppet lyn hurtigt, hvis USA havde overholdt deres løfte og kontrakt om at støtte Ukraine i tilfælde af krig, med de våben de skulle bruge fra start, så havde Putin trukket følehornene til sig efter kort tid. I princippet er det USAs skyld at det her fortsætter... og det er jo klart at USA ikke har nogen interesse i fred - de tvinger jo Europa til at købe deres våben, som vi så giver videre til Ukraine. Det er jo en fed forretning for USA. Krigen i Ukraine viser faktisk meget godt at USA kan man overhovedet ikke stole på (og det har man aldrig kunnet). Og alt imens USA tømmer vores lommer, så dør folk som fluer i Ukraine, på begge sider. Det her fortsætter til enten Zelenskyj dør eller Putin dør, Længere er den ikke. https://ekstrabladet.dk/nyheder/krigogkatastrofer/intet-gennembrud-putin-punkterede-fredsballonen/11287447

AI har forandret cyberkrig AI er ikke længere bare et værktøj – det er en autonom trussel Udviklingen inden for kunstig intelligens måles ikke længere i år, men i måneder. Fra november 2025 til august 2026 har vi været vidner til en radikal transformation af det digitale trusselsbillede, der har rystet de fundamentale antagelser i it-sikkerhedsbranchen Anthropics seneste rapport (september 2026) slår fast: Vi er officielt i den autonome angrebstidsalder. AI er ikke længere en assistent, men en selvkørende orkestrator af avancerede cybertrusler – drevet af grupper som Midnight Blizzard (GTG-20006) og ShinyHunters. Hvad betyder det for os? ✅ Automatiserede sårbarhedsfabrikker: Med GTG-10007 er udnyttelse af sårbarheder gået fra manuel jagt til en fuldt automatiseret proces. AI lukker hullet mellem individuelle hackere og statsstøttede aktører – uden pauser. ✅ Omkostningsrevolution: Angribere bruger AI til at lukke loopet. Bliver malware opdaget? AI debugger og genopbygger koden i realtid for at omgå detektion. Forsvarere er altid et skridt bagefter. ✅ Vibe Hacking & Identitetsskift: Angribere behøver ikke længere detaljerede planer. De sætter kun målet – AI håndterer resten. Stjålne API-nøgler bruges som strategisk camouflage, så ofrene selv bliver syndebukke. Hvad vi har lært i 2026 er, at cyberkrig nu føres med "maskinhastighed". Den største udfordring for os som forsvarere er ikke længere en person bag en skærm, men en autonom proces, der aldrig sover og konstant lærer af vores modtræk. Når angrebscyklussen fra indledende adgang til total dataexfiltration er nede på tre timer, er menneskelig respons alene utilstrækkelig. Vi må spørge os selv: Er vi som samfund og virksomheder klar til en virkelighed, hvor den største trussel ikke er en person, men en selvoptimerende algoritme, der har inverteret alle vores traditionelle forsvarsværker? Læs rapporten her: https://www.anthropic.com/threat-intelligence-report-september-2026#surveillance-operations-sep-26

Oliegiganternes kamp mod klimahandling Hvordan blev klimakrisen en kamp mod tid? Svaret ligger ikke kun i videnskaben, men i en decideret strategi for at skabe tvivl. Dokumentaren "The Power of Big Oil" (PBS FRONTLINE) afslører, hvordan olieindustrien gik fra at være videnskabelige pionerer til at blive arkitekter bag årtiers forsinkelse. Her er tre centrale lærdomme: 1. Fra viden til våben Allerede i 1970’erne vidste selskaber som Exxon, at fossile brændstoffer ville føre til global opvarmning. Men i 1990’erne skiftede strategien: "Sejren opnås, når usikkerhed bliver en del af den almindelige visdom." Tvivl blev ikke en bivirkning – det var målet. 2. Falske bevægelser, ægte magt Gennem grupper som "Citizens for a Sound Economy" (CSE) skabte industrien falske græsrodsbevægelser for at blokere klimapolitik. Et eksempel: I 1993 blev en afgift på CO₂-krævende energiformer (BTU-afgiften) torpederet – ikke af folkelig modstand, men af oliepenge i baggrunden. 3. Myten om den "rene bro" Naturgas blev solgt som en grønnere løsning, men ledelsen undgik bevidst at måle metanlækager – som gør gas værre end kul på kort sigt. Resultatet? En forlænget afhængighed af fossile brændstoffer. Hvad betyder det for os i dag? Disse taktikker har skabt en dyb skepsis over for grøn omstilling. Misinformation er stadig den største barriere for at nå Net Zero. For ledere i dag er der kun én vej frem: radikal gennemsigtighed. Troværdighed genopbygges ikke med ord, men med handlinger. Spildte årtier? Vi står i dag med en planet, der er varmere, end den burde være – ikke fordi vi manglede viden, men fordi den blev begravet under strategisk tvivl. Hvad nu, hvis olieindustrien i 1978 havde valgt at bruge sin magt til at accelerere den grønne omstilling i stedet for at bekæmpe den? Hvor ville vi være i dag? Kilderne er klare: Årtier med lobbyisme, finansierede tænketanke og bevidst vildledning har kostet os dyrebar tid. Spørgsmålet er, hvad vi gør nu. Her en velunderbygget dokumentar fra FRONTLINE PBS i tre afsnit. 1: Denial - https://www.youtube.com/watch?v=QAAbcNl4Lb8 2: Doubt - https://www.youtube.com/watch?v=qMe-BYUIPLU 3: Delay - https://www.youtube.com/watch?v=R8UOJqs5F9Q Se og lyt til ai-videopræsentation på 7 minutter med essensen af dokumentaren: https://notebook.google.com/notebook/51637669-b0e5-4d8e-b218-ae09aca68aa0/artifact/3828eb53-d6c5-49c7-954f-f2dfa5ef8cfe

7.800 tons glyfosat ( aktivstoffet i Roundup) er forsvundet - 3 chokerende afsløringer om Danmarks pesticidkontrol Danmark er kendt for sin grønne profil og ambitiøse miljøpolitik, men bag facaden gemmer der sig et system, der svigter os alle. Rigsrevisionens seneste rapport afslører et kontrolsystem, der ikke bare er mangelfuldt – det er direkte designet til at mislykkes. Her er de tre mest alarmerende opdagelser, som burde få alarmklokkerne til at ringe hos os alle: 1. 7.800 tons glyfosat – sporløst forsvundet Siden 2011 er der indkøbt 7.800 tons mere glyfosat, end der er indberettet som forbrugt. Det svarer til næsten halvdelen af det samlede indkøb i perioden. Miljøstyrelsen har kendt til dette massive hul siden 2018, men har i årevis nøjedes med virkningsløse informationskampagner. Hvor er de 7.800 tons gift blevet af? Ingen ved det. Og det er ikke bare et regnestykke – det er en direkte trussel mod vores drikkevand og sundhed. "Der er meget store mængder af pesticider, som myndighederne ikke har styr på. Den helt utilstrækkelige kontrol kan medvirke til, at der er alt for mange pesticider i vores drikkevand og vores fødevarer." – Statsrevisorerne, september 2026 2. Et kontrolsystem bygget til at omgå loven Hele 89 % af virksomhederne bruger private IT-systemer til at indberette deres sprøjtejournaler. Disse systemer fungerer som en digital advarselslampe for lovbrydere: Hvis en bruger indtaster ulovlige data – f.eks. for høje doser eller forbudte midler – får de en påmindelse om, at de kan rette eller slette data, før det sendes til myndighederne. Det er et system baseret på blind tillid, hvor tallene kan justeres, indtil de ser lovlige ud – uden at Miljøstyrelsen har en chance for at efterprøve dem. Er det virkelig det niveau, vi accepterer, når det handler om vores fælles miljø og sundhed? 3. Myndighederne opdagede først loven i 2025 I en af de mest pinlige indrømmelser i nyere dansk forvaltningshistorie har Miljøstyrelsen erkendt, at de frem til 2025 ikke var klar over deres egen juridiske pligt til at håndhæve reglerne. Først efter massivt mediepres i 2024 foretog styrelsen en juridisk vurdering, der slog fast, at de faktisk skulle reagere på de tusindvis af selvanmeldte lovbrud, de modtog hvert år. Indtil da havde virksomheder sort på hvidt indberettet overdosering og ulovlige midler – uden konsekvenser. Denne passive forvaltning har fjernet enhver præventiv effekt af kontrollen og er ifølge Rigsrevisionen i direkte strid med lovgivningen. Hvad betyder det for os? Konsekvenserne af dette svigt rammer os alle – bogstaveligt talt i vandglasset. Nye data fra 2025 viser, at der nu er fundet pesticidrester i over halvdelen af alle danske drikkevandsboringer. Vandforsyningsselskaberne er i stigende grad nødt til at fortynde grundvandet med rent vand for at overholde sikkerhedskravene. Statsrevisorernes endelige dom falder i marts 2027, men for grundvandet kan det allerede være for sent. link : https://www.ft.dk/da/statsrevisorerne/nyheder/2026/09/staerkt-foruroligende-pesticidkontrol-udloeser-skarp-kritik-fra-statsrevisorerne

Vil du være med til at bygge Danmarks historiske hukommelse med data science? 🧬📜💻 Rigsarkivet søger Data scientister og historiske datamanagere til Team Linking Lab i København og Odense 📍 Vi skal opbygge Historisk Personregister – HisPeR – en ny national forskningsinfrastruktur der forbinder personoplysninger fra 1600-tallet og frem og gør det muligt at skabe og analysere historiske livsforløb på tværs af generationer 🧩 Med næsten 1000 års samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse. Nu skal du være med til at gøre data levende. Du bliver del af Data Science-enheden og projekter som HisPeR, ChildHomes, Mapping Freedom, MiDiN-Data og WIDOWS – tæt samarbejde med historikere og dataspecialister 🤝 Dine mulige opgaver: - Record linkage, livsforløbsaggregering og familierelationer – udvikling og validering af linkningsmetoder 🔗 - Standardisering, databehandling og dokumentation – harmonisering af historiske datasæt, standarder og reproducerbare workflows - Forskningsinfrastruktur – bæredygtig infrastruktur mellem HPC og lokale systemer, datamodel og integration - Mulighed for videnskabelige publikationer 📄 Vi søger dig der: - Programmerer i Python og har erfaring med pandas/Polars 🐍 - Taler og skriver dansk og engelsk - Trives med komplekse, ufuldstændige historiske data hvor der ikke findes ét rigtigt svar - Har stærke kompetencer inden for mindst ét område: ML (scikit-learn/PyTorch), LLM/Hugging Face, HPC/Linux/Slurm/Apptainer, SQL, datarensning og klassifikationer, systemarkitektur, scalable Python workflows Fordel med erfaring inden for: sprogmodeller i lukkede miljøer, Neo4j/Linked Data, Git/Azure DevOps, Docker, Parquet/Arrow, .NET/C#/Angular/Java og brugerflader Vi forventer ikke du kan det hele – vi foretrækker nysgerrige teamplayers der både deler viden og udfordrer antagelser 💡 Vi tilbyder: - Tværfagligt team fordelt på København og Odense – lige ved Hovedbanegården / Banegårdspladsen 🚉 - Introduktionsprogram, fleksibilitet og godt humør - 1 fast + op til 3 tidsbegrænsede stillinger (30 mdr.+), 37 timer Klar til at omsætte 400 års personhistorie til data der skaber ny viden? Ansøg via linket: https://jobbank.dk/job/3111914/ #DataScience #Python #Rigsarkivet #HisPeR #HistoriskeData #MachineLearning #LedigtJob #København #Odense

Læser du jura eller erhvervsjura, og har du lyst til at få praktisk erfaring med juridisk sagsbehandling?🎓 HK Danmark søger engagerede studentermedhjælpere til et tidsbegrænset projekt om overarbejdsbetaling. Du bliver en del af et team, der arbejder med konkrete sager i kombinationen mellem arbejdsret og økonomiske beregninger.🗂️ Dine opgaver bliver bl.a.: ~ Gennemgang og strukturering af sagsmateriale ~ Beregning af krav vedrørende overarbejde ~ Data~ og tastearbejde ~ Kontakt med medlemmer via telefon og mail ~ Juridisk vurdering af konkrete sager Vi leder efter dig, der: ~ Læser jura eller erhvervsjura ~ Har flair for tal og arbejder struktureret ~ Har interesse for arbejdsret eller ansættelsesret ~ Er grundig og detaljeorienteret ~ Kan arbejde selvstændigt ~ Har gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner ~ Trives med både rutineprægede opgaver og juridiske problemstillinger Det er en fordel, hvis du har erfaring med Excel eller lignende. Erfaring fra butiksarbejde er også et plus. Vi tilbyder: ~ Relevant studiejob med praktisk juridisk erfaring ~ Indblik i sagsbehandling og medlemsrådgivning ~ Faglig sparring og oplæring ~ Fleksible arbejdstider, der kan tilpasses dit studie ~ Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og udvikling hos HK Handel, Weidekampsgade 8, 2300 København S📌 Tiltrædelse hurtigst muligt. Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3105890/ #Studiejob #Jura #Erhvervsjura #KøbenhavnsKommune

Min Socii- og FB-ven Ole Basballe Jensen har skrevet dette opslag, og jeg har fået lov at dele det herinde. Det er altid godt at se tingene lidt fra oven for at se mere af helheden: "Udvikling eller "uheldig" forandring? Hvorfor skælder alle ud på landmændene, når det er systemet, der er pil råddent? 🚜💰 I dag skælder alle ud på landbruget. Men debatten overser fuldstændig dem, der rent faktisk har skabt denne uheldige forandring. Siden vi kom med i EF i 1973, har de enorme støtteordninger og krav fra EF og EU fungeret som en dødsdom over det traditionelle landbrug. En systematisk og langsom aflivning. Reglerne blev skruet sådan sammen, at de målrettet favoriserede de store og økonomisk stærke. Det var en direkte udryddelses politik over for de mindre familie landbrug. Jeg er vokset op på landet. Og har set på, at de bukkede under og forsvandt én efter én. Mens de små landmænd bukkede under på stribe, sad der folk i baggrunden – store eksportører og pengemænd – som har tjent svimlende summer på stordriften og eksporten. Resultatet ser vi i dag: Antallet af gårde er faldet fra 134.000 til nogle ganske få tusinde heltidsbrug. Titusindvis af lokale arbejdspladser er væk. Nu står vi tilbage med et landbrug på ganske få hænder. Og hvem får skylden? Det gør den enkelte landmand, som blot har været tvunget ind i systemets "udvid eller luk"-skruestik for overhovedet at overleve. Det er ikke landmanden, vi skal skælde ud på. Vi skal rette blikket mod de støtteordninger og de bagmænd, der har trukket i trådene og ødelagt vores landdistrikter for egen vindings skyld! Jeg er absolut tilhænger af, at vi passer på vores miljø. Også i landbruget. Men når vi ser på det her samlet over en årrække, så ser vi jo ind i en meget trist historisk udvikling. Som rigtig mange har et ansvar for. Rigtig mange som tjente styrtende på det her. Der er et politisk ansvar både i Danmark og i EU. Selv os som forbrugere har et ansvar. Vores jagt og ønsker om billigere og billigere fødevarer, har da været absolut medvirkende. (Og forøvrig også medvirkende til en elendig kvalitet på hylderne). Slagterierne og mejerierne er væk. Andels tanken er stendød. Sammenhængskraften i de små og nære samfund har lidt enorme tab. Tusind års erfaring med veksel brug forsvandt over en nat. Og blev erstattet af gylle og kunstgødning. Effektivisering blev vigtigere end dyre velfærd og trivsel. Og så kan vi jo spørge os selv og hinanden, om vi egentlig har det pisse fedt? "Det er jo ikke noget, som optager vores politikere særligt meget" . Hvordan trives vi? Rent faktisk?"

Nå, så er den danske sommer 2026 slut. I løbet af de sidste to uger har jeg oplevet næsten alle de regntyper, Rob McKenna (Hitchhikers guide to the Galaxy)har beskrevet, samt et par ubeskrevne varianter. Type 11: let dryssende regn Type 17: snavset regn (McKennas mindst foretrukne type) Type 33: let, stikkende regn, der gør vejene glatte Type 39: kraftig regn med spredte dråber Type 47: lodret, let regn Type 51: skarpt skråtstående, let til moderat regn, der tager til i styrke Type 87 og 88: to fint adskilte varianter af lodret, voldsomt regnskyl Type 100: kold, hylende vind efter regnskyl Type 123: mild, kold vind med vindstød Type 124: mellemstærk, kold regn med vindstød Type 126: regelmæssig trommen mod kabinen Type 127: synkoperet trommen mod kabinen Type 232: regn i spandevis Begge havedamme er fulde, begge regnvandsbeholdere er fulde, alle spandene er fulde, og tagrenderne løber over. Haven er heldigvis vild, så den kan opsuge store mængder regnvand uden problemer. Det er en fordel, når den ligger på niveau med 1. sal. Min intermistiske anordning til at lede regnvandet udenom kloaken fungerer fortrinligt. Huset har kun været tæt på at blive oversvømmet én gang i år. Sandsækkene og afløbspropperne bliver dog liggende på badeværelset. Bare for at være på den sikre side.

Nærum Landsbyfest - lørdag den 5. september kl. 16-21 Ved biblioteket

Kender du historien om ”Kon-Tiki” og Thor Heyerdahl - en beretning fra det virkelige liv, et spændende og visuelt imponerende drama om seks mænds vovemodige – nogle vil sige dumdristige – færd på en tømmerflåde over Stillehavet. Filmen er forholdsvis tro mod de autentiske begivenheder, som udspillede sig i 1947. Ud over at være en fortælling om en spektakulær sejlads giver filmen et levende tidsbillede. Vi får indtryk af, hvordan de internationale medier med stor interesse fulgte ekspeditionen ud fra de morsebeskeder, som Kon-Tiki-holdet sendte i land. På den tid sukkede verden efter nye helte og spændende eventyr efter verdenskrigen, og Kon-Tiki-ekspeditionen blev et symbol på vovemod og eventyrlyst i en ny tid. Få den fulde beretning her: https://filmcentralen.dk/grundskolen/undervisning/kon-tiki-0 #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.