Strategien bag elbilens næste fase Skellet mellem laboratorie-hype og industriel modning er afgørende for investorer og flådeejere. Her er 3 afgørende observationer baseret på professor Poul Norbys (DTU) tekniske indsigt: Litium-ion blokerer demokratiseringen: Vi har ramt muren for kemisk optimering. Den høje vægt og pris gør det næsten umuligt at producere små, billige elbiler til massemarkedet, uden at det går markant ud over rækkevidden. To-spors teknologien: Faststofbatteriet (solid-state) er premium-løsningen med 1.200 km rækkevidde og 10 min. opladning. Natriumbatteriet (salt) er den sande gamechanger for billige modeller; det er robust og uafhængigt af kritiske mineraler som kobolt og mangan. 2030-horisonten: Trods bilgiganternes løfter vurderer Poul Norby, at masseproduktion først er en realitet omkring 2030. Kinesiske "semifaststofbatterier" fungerer dog allerede nu som en teknologisk genvej. Skiftet til natrium kan forskyde den geopolitiske balance og udfordre Kinas dominans (8 ud af 10 batterier). For professionelle aktører betyder det et kommende pres på restværdier og et akut behov for ladeinfrastruktur, der kan håndtere ekstreme effekter. Artiklen : https://www.berlingske.dk/videnskab/her-er-batterityperne-der-vil-revolutionere-din-elbil-men-hvor-laenge-skal-du-vente

Vi bevæger os ind i et klimamæssigt ingenmandsland Prognoserne dikterer en ”super El Niño” – den kraftigste siden 1870’erne. Professorerne Eigil Kaas og Jens Hesselbjerg Christensen advarer: Stillehavets varmepumpe er tændt i en ekstremudgave simultant med den menneskeskabte drivhuseffekt. Tre kritiske observationer: 1,5-graders målet er fysisk dødt: 2024 satte rekord (1,62°C). Fysikken tilsiger, at vi rammer 1,7°C i 2026/27. Vi vender ikke tilbage under grænsen i denne menneskealder. Global systemrisiko: FAO advarer om fødevarekrise. Blokaden af Hormuzstrædet rammer kunstgødning, mens vejrekstremer destruerer høsten. Historiske tab ved super-events: 5,7 billioner USD. Geografiske ekstremer: Tørke i Indien/Australien vs. katastrofale oversvømmelser i Østafrika/Peru. Vi observerer en systemisk fejlvurdering. Trods ekstreme data udebliver politisk handlekraft (primært USA), og privatforbruget fortsætter ufortrødent ( flyrejser - køb og smid væk) Økonomisk ustabilitet er ikke længere en risiko, men en præmis for erhvervslivet. Læs hele artiklen https://www.berlingske.dk/videnskab/danske-eksperter-holder-vejret-foer-klodens-stoerste-varmekanon-starter-her-er-konsekvenserne-for-danmark-og-hele-verden

Medie Information opdagede fejl i Berlinske artikel ved brg af AI værktøj Artiklen brugte 2 kilder som ikke eksisterede. Information tog kontakt til Påstanden som Information studsede sig over, var påstanden at det er billiger at rense vanden når det pumpes op, inden at forbygge ting komme ned i grundvandet Med Informations undersøgende journalistik indenfor dette emne, havde de ikke støt på den analyse. https://www.dr.dk/nyheder/seneste/berlingske-journalist-sendt-hjem-ai-vaerktoej-opdigtede-personer-og-citater-i-artikel Emnet var oppe og vende i Presselogen på TV2 (Er bag betalingsmår i form af TV2 play) https://play.tv2.dk/afspil/81747687-6049-445e-8588-f506ebc90d74 (Imellem tid 19:40-41:00) Bag betalingsmur, men dem der opdagede fejlen. Så det er et godt bud på det positive, man får for betalende journalistik. https://www.information.dk/indland/2026/05/berlingske-citerede-fiktive-eksperter-artikel-sproejteforbud

Når en tegning siger det hele. Fra Berlingerne i dag.

Advarslen fra AI’s "Godfather" Yoshua Bengio, verdens mest citerede AI-forsker, besøgte netop København med en deadline: Vi har 2-5 år til at afværge en katastrofekurs. Den "kogende frø" Bengio benytter metaforen om den kogende frø for at beskrive vores nuværende situation: Vi sidder allerede i gryden, og temperaturen stiger gradvist. Han opfordrer til en rationel plan og en folkelig bevidsthed for at sikre, at vi griber muligheden for at gøre noget andet, før det er for sent. Som uafhængig arkitekt bag teknologiens fundament er hans analyse et strategisk wake-up call for enhver beslutningstager. 1. AI er en agent, ikke et værktøj: Ved at imitere menneskelig adfærd arver AI vores skyggesider som narcissisme og magtbegær. Det skaber autonome agenter, der strategisk vil modsætte sig at blive slukket for at opnå deres mål. 2. Markedets paradoks: Jf. Adam Smith tvinger det kommercielle kapløb selv etiske aktører til at skære hjørner på sikkerheden. Det er et "race to the bottom", hvor kortsigtet profit trumfer det fælles bedste. 3. Demokratisk risiko: Den ekstreme kapitalintensitet centraliserer magten hos få kommercielle tech-giganter. Denne magtkoncentration er antitesen til demokrati og truer vores frie valg. Læs den spændende artikel her : https://www.berlingske.dk/indland/verdens-foerende-ai-forsker-advarer-mod-en-katastrofekurs-som-vi-stadig-kan-aendre-jeg-ved-ikke-hvor-lang-tid-vi-har

Europa ser anderledes ud fra et togvindue. 🚆🌍 Ikke kun landskaberne, men også rytmen, stationerne og alle de små øjeblikke mellem destinationerne. Efterhånden er det blevet til mange togkilometer mod Bruxelles, Berlin, Hamborg, Stockholm, Göteborg, Malmö, Paris og længere sydpå. Mange møder og samtaler, men noget af det mest interessante sker ofte mellem møderne. På en næsten tom ICE tidligt om morgenen. På en travl perron i Hamburg Hbf. Over en hurtig kaffe før næste afgang. Eller i tilfældige samtaler med mennesker, man ellers aldrig ville have mødt. Det er noget af det særlige ved tog gennem Europa. Rejsen bliver ikke bare transport, men også oplevelser, indtryk og møder undervejs. Samtidig bliver det også tydeligt, hvor meget Danmark stadig mangler, hvis toget for alvor skal være et naturligt europæisk alternativ for flere. Internationale forbindelser må ikke kun handle om København. Fyn og Jylland skal naturligvis også tænkes med. Europa føles ganske enkelt tættere på fra skinnerne. Hvilken station eller togrejse har gjort størst indtryk på dig? 🚉

Jeg glæder mig virkelig over nyheden om, at der fra sommeren 2028 kommer direkte togforbindelse mellem Oslo S, København H, Hamburg og Berlin. Det bliver med de nye tyske ICE L-togsæt, altså samme togtype som DSB allerede i stigende grad benytter mellem København H og Hamburg Hbf, dog i den tyske udgave med blandt andet restaurantvogn. Det er præcis den slags europæisk fremskridt, vi har brug for. Hvis toget skal være et reelt grønt alternativ til flyet, skal vi have et langt bedre net af persontog i Europa. Det kræver højere hastigheder, bedre komfort, færre skift og forbindelser, der faktisk binder vores lande og hovedstæder sammen. For mig handler det ikke kun om klima. Det handler også om europæisk sammenhængskraft og modstandskraft. Når flyselskaber aflyser afgange på stribe og sender ekstraregninger videre til passagererne for stigende brændstofpriser, bliver det endnu tydeligere, hvorfor stabile og attraktive togforbindelser er vigtige. Jeg vælger selv toget, når jeg har mulighed for det. Også når turen går langt. Sidste år rejste jeg med tog og bus hele vejen til og fra Valencia i Spanien. Flere direkte europæiske togforbindelser, tak. Det her er et skridt i den rigtige retning.

<h2>Tiden er ved at løbe ud: Massivt pres på Mette Frederiksen.</h2>Politisk pres vokser og forhandlingerne kan være på kanten af sammenbrud. Mette Frederiksen i rollen som kongelig undersøger er snart slut. Sådan lyder vurderingen fra Berlingskes politiske kommentator Bent Winther, der peger på et forhandlingsforløb præget af uro og voksende mistillid. #Socii #mettefrederiksen #politk #regering #kongelig_undersøger

Det nye batteri – med navnet Qilin – kan få en elbil til at køre omtrent 1.500 kilometer på én opladning. Dette nye batteri er en opgradering af CATLs hidtil bedste batteri, som ifølge firmaet har en rækkevidde på cirka 1.000 kilometer. Selskabet hævder desuden, at et andet af deres mest solgte batterier – Shenxing – nu kan lade fra 10 procent til 98 procent på bare 6 minutter og 30 sekunder. https://www.berlingske.dk/virksomheder/kinesisk-selskab-haevder-at-de-har-gjort-stort-gennembrud-nyt-elbil-batteri-kan-koere-1500-kilometer

Berlingske havde for nyligt en artikel, der handlede om, at AI bliver dummere med tiden og dermed bliver mennesker det også. AI er oplært til at give svar på spørgsmål, så når den ikke kan finde et svar, opfinder den selv ét - uanset om det er helt hen i vejret. AI scanner jo hele tiden nettet for indhold at lære af, og d.v.s. at robotterne også lærer af alle de forkerte svar, der er givet af robotter! Ergo falder kvalitetsniveauet og vidensniveauet hele tiden og lynhurtigt, men mange vil stadigt tro på alt det forkerte. Det har den konsekvens, at vi efterhånden ikke kan vide, hvad (eller hvem) vi kan stole på. Det fører til, at mange mennesker undlader at tage stilling til noget som helst og bliver mere ligeglade (og dermed kan være mere tilbøjelige til at søge svar hos AI end at undersøge tingene selv). Virkeligt en ond cirkel, der er utrolig skidt for sammenhængskraften i samfundet.