• Med en cirkulær økonomi vil vi ikke have brug for lige så mange nye råstoffer. Vi kan genbruge eller omdanne de materialer, der allerede er i omløb, eller erstatte dem med bæredygtige biomaterialer, såsom planteaffald eller restprodukter fra landbruget.

    Dette gavner økonomien, klimaet og biodiversiteten, fordi:

    produktionen og forarbejdningen af ​​færre råstoffer fører til lavere udledninger af drivhusgasser;

    der opstår mindre affald og mindre henkastet affald i gader, parker og naturområder;

    hollandsk industri og fødevareproduktion bliver mindre afhængig af råstoffer fra andre lande;

    det skaber nye job og virksomheder, eksempelvis specialiserede reparationsværksteder;

    det skaber nye forretningsmodeller baseret på abonnementer og leasing. Eksempler herpå er cykelabonnementer og virksomheder, der tager brugte madrasser retur og genanvender dem.

    https://dakofa.dk/nyhed/holland-vil-vaere-fuldt-cirkulaer-i-2025
    Med en cirkulær økonomi vil vi ikke have brug for lige så mange nye råstoffer. Vi kan genbruge eller omdanne de materialer, der allerede er i omløb, eller erstatte dem med bæredygtige biomaterialer, såsom planteaffald eller restprodukter fra landbruget. Dette gavner økonomien, klimaet og biodiversiteten, fordi: produktionen og forarbejdningen af ​​færre råstoffer fører til lavere udledninger af drivhusgasser; der opstår mindre affald og mindre henkastet affald i gader, parker og naturområder; hollandsk industri og fødevareproduktion bliver mindre afhængig af råstoffer fra andre lande; det skaber nye job og virksomheder, eksempelvis specialiserede reparationsværksteder; det skaber nye forretningsmodeller baseret på abonnementer og leasing. Eksempler herpå er cykelabonnementer og virksomheder, der tager brugte madrasser retur og genanvender dem. https://dakofa.dk/nyhed/holland-vil-vaere-fuldt-cirkulaer-i-2025
    DAKOFA.DK
    Nyhed: Holland vil være fuldt cirkulær i 2050 - DAKOFA
    Det fremgår af den hollandske regerings hjemmeside, hvor man også kan læse, hvordan man vil nå det ambitiøse mål. Man ser desuden på, hvad der skal til på kort sigt for at mindske forbruget af nye råstoffer og reducere affaldsmængden.
    Like
    Yay
    Love
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 200 Visninger
  • Min nye bog som udkommer til november på “forlaget De Berejste”. 425 sider, spækket med livseventyr. Hvis du er interesseret bogen, og evt. at deltage i bogudgivelsen, så drop mig en kommentar.

    Et glimt ind i et rejseliv levet.
    Et kludetæppe af små historier som får sin virkelighed, når man bor og har sin arbejdsplads i de lande man rejser i. De følgende fortællinger er ikke ordnet strengt kronologisk, de er oplevelser der flyder dig i møde på samme måde som drivtømmer på en flod eller spontane oplevelser på en rejse.
    Jeg har altid været draget af livets skæve sider, de steder og situationer, hvor noget stritter, hvor tingene ikke passer ind, og hvor normalitetens fernis er begyndt at slå revner. Jeg opsøger med vilje de områder, som hverken guidebøgerne, turistbureauerne eller de eventyrlystne Instagram-profiler beskæftiger sig med.
    For der ligger et paradoks i den måde, vi taler om eventyr på. Selv de mest garvede eventyrere ender ofte de samme steder; de ikoniske bjergtinder, de endeløse ørkener, gletsjerne, regnskovene, landskaber som uden tvivl rummer storhed. Men i min optik findes eventyret ikke kun på toppen af et bjerg eller midt i en uberørt vildmark. Det kan også gemme sig under bølgende plastiktag i en papkasse by, i rustens irgrønne mønstre på et skibsophugningsværft eller i stanken og stilheden på en forladt losseplads.
    Det er i sprækkerne, der hvor civilisationen er begyndt at smuldre, at man finder ægtheden, eventyret.
    Dér hvor verden er gået kulturelt skævt. Hvor systemerne har opgivet, men hvor
    mennesker alligevel fortsætter, med skrammede blikke, opfindsomme løsninger og en livskraft, der trodser både fornuft og logik.
    De ulovlige blikskurbebyggelser, har draget mig, der hvor elektricitet tappes fra skrøbelige ledninger, og hvor børn løber barfodede gennem affald, glasskår, støv og håb. Jeg har drukket te på kanten af levende lossepladser og ført lange samtaler med mænd, der har mistet næsten alt, arbejde, hjem, status, nogle gange endda værdigheden.
    Jeg har vandret gennem labyrinter af skibsrester, klatret over bjerge af skrot og jagtet geder ned fra bunkerne.
    Det er ofte netop dér, man finder de mest interessante situationer. De stærkeste
    billeder. Og de mennesker, der for alvor sætter ens eget liv i perspektiv. Deres historier bliver sjældent skrevet ned, og måske netop derfor er det så vigtigt at lytte, se og mærke. For det virkelige eventyr findes ikke altid dér, hvor kompasset peger mod verdens ende. Nogle gange ligger det midt i verdens undvigelser, i de områder samfundet helst vender ryggen til, og hvor livet alligevel insisterer på at folde sig ud.
    Denne bog er ikke fyldestgørende, men er smagsprøver, et potpourri af oplevelser som fortjener langt mere, flere ord og flere billeder, og det vil komme i efterfølgende bøger, hvor jeg vil forsøge at uddybe de enkelte oplevelser i selvstændige historier.

    Voldtofte, Fyn den 12. april 2026
    David Wiik Udbjørg
    Min nye bog som udkommer til november på “forlaget De Berejste”. 425 sider, spækket med livseventyr. Hvis du er interesseret bogen, og evt. at deltage i bogudgivelsen, så drop mig en kommentar. Et glimt ind i et rejseliv levet. Et kludetæppe af små historier som får sin virkelighed, når man bor og har sin arbejdsplads i de lande man rejser i. De følgende fortællinger er ikke ordnet strengt kronologisk, de er oplevelser der flyder dig i møde på samme måde som drivtømmer på en flod eller spontane oplevelser på en rejse. Jeg har altid været draget af livets skæve sider, de steder og situationer, hvor noget stritter, hvor tingene ikke passer ind, og hvor normalitetens fernis er begyndt at slå revner. Jeg opsøger med vilje de områder, som hverken guidebøgerne, turistbureauerne eller de eventyrlystne Instagram-profiler beskæftiger sig med. For der ligger et paradoks i den måde, vi taler om eventyr på. Selv de mest garvede eventyrere ender ofte de samme steder; de ikoniske bjergtinder, de endeløse ørkener, gletsjerne, regnskovene, landskaber som uden tvivl rummer storhed. Men i min optik findes eventyret ikke kun på toppen af et bjerg eller midt i en uberørt vildmark. Det kan også gemme sig under bølgende plastiktag i en papkasse by, i rustens irgrønne mønstre på et skibsophugningsværft eller i stanken og stilheden på en forladt losseplads. Det er i sprækkerne, der hvor civilisationen er begyndt at smuldre, at man finder ægtheden, eventyret. Dér hvor verden er gået kulturelt skævt. Hvor systemerne har opgivet, men hvor mennesker alligevel fortsætter, med skrammede blikke, opfindsomme løsninger og en livskraft, der trodser både fornuft og logik. De ulovlige blikskurbebyggelser, har draget mig, der hvor elektricitet tappes fra skrøbelige ledninger, og hvor børn løber barfodede gennem affald, glasskår, støv og håb. Jeg har drukket te på kanten af levende lossepladser og ført lange samtaler med mænd, der har mistet næsten alt, arbejde, hjem, status, nogle gange endda værdigheden. Jeg har vandret gennem labyrinter af skibsrester, klatret over bjerge af skrot og jagtet geder ned fra bunkerne. Det er ofte netop dér, man finder de mest interessante situationer. De stærkeste billeder. Og de mennesker, der for alvor sætter ens eget liv i perspektiv. Deres historier bliver sjældent skrevet ned, og måske netop derfor er det så vigtigt at lytte, se og mærke. For det virkelige eventyr findes ikke altid dér, hvor kompasset peger mod verdens ende. Nogle gange ligger det midt i verdens undvigelser, i de områder samfundet helst vender ryggen til, og hvor livet alligevel insisterer på at folde sig ud. Denne bog er ikke fyldestgørende, men er smagsprøver, et potpourri af oplevelser som fortjener langt mere, flere ord og flere billeder, og det vil komme i efterfølgende bøger, hvor jeg vil forsøge at uddybe de enkelte oplevelser i selvstændige historier. Voldtofte, Fyn den 12. april 2026 David Wiik Udbjørg
    Love
    Like
    Yay
    17
    1 Kommentarer 0 Delinger 795 Visninger
  • Klimagæld - klimaets sande pris
    Hvis hver eneste beslutning, vi tager i dag, bærer en usynlig gæld til fremtiden, er vi så villige til at ændre vores definition af, hvad ting egentlig "koster"?

    Vi besidder i dag en præcision i vores værdiansættelse af klimaskader, som var utænkelig for blot få år siden. Vi kan nu forbinde specifikke udledninger fra lande, virksomheder og personlige livsstilsvalg direkte til konkrete økonomiske tab på tværs af kloden.

    Når vi smider vores husholdningsaffald ud, betaler vi typisk en renovationsafgift for, at nogen henter det og opbevarer det sikkert. Men med drivhusgasser har vi i årtier gjort det modsatte: Vi har udledt "atmosfærisk affald" uden at betale regningen. Hver gang vi udleder et ton CO2, stifter vi i virkeligheden en økonomisk gæld, som andre skal betale i form af ødelagte høstudbytter, sundhedsudgifter og tabt økonomisk vækst.

    Denne viden tvinger os til at genoverveje klimaretfærdighed. Hvis vi anerkender, at fortidens udledninger er ubetalte regninger, der fortsætter med at vokse i atmosfæren, må det ændre alt – fra international klimafinansiering til de valg, vi træffer i hverdagen.

    Studiet fra Burke et al. (2026) redefinerer fundamentet for klimaerstatning (Loss & Damage). ( se link til fulde rapport i kommentarfelt)
    Ved at koble emissioner direkte til BNP-vækstrater – ikke blot niveauer – dokumenteres en benhård økonomisk kausalitet:
    Temperaturstigninger rammer selve vækstevnen, hvilket får de økonomiske skader til at akkumulere eksponentielt over tid.

    Hvis du vil høre en ai-videopræsentation af rapporten ( 6 minutter) :
    https://notebooklm.google.com/notebook/b64647d5-fb6e-4816-a0d5-b3e872fb6fb4/artifact/78241f2e-072f-4630-afd3-a225d9b68198

    Link til rapport : https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6
    Klimagæld - klimaets sande pris Hvis hver eneste beslutning, vi tager i dag, bærer en usynlig gæld til fremtiden, er vi så villige til at ændre vores definition af, hvad ting egentlig "koster"? Vi besidder i dag en præcision i vores værdiansættelse af klimaskader, som var utænkelig for blot få år siden. Vi kan nu forbinde specifikke udledninger fra lande, virksomheder og personlige livsstilsvalg direkte til konkrete økonomiske tab på tværs af kloden. Når vi smider vores husholdningsaffald ud, betaler vi typisk en renovationsafgift for, at nogen henter det og opbevarer det sikkert. Men med drivhusgasser har vi i årtier gjort det modsatte: Vi har udledt "atmosfærisk affald" uden at betale regningen. Hver gang vi udleder et ton CO2, stifter vi i virkeligheden en økonomisk gæld, som andre skal betale i form af ødelagte høstudbytter, sundhedsudgifter og tabt økonomisk vækst. Denne viden tvinger os til at genoverveje klimaretfærdighed. Hvis vi anerkender, at fortidens udledninger er ubetalte regninger, der fortsætter med at vokse i atmosfæren, må det ændre alt – fra international klimafinansiering til de valg, vi træffer i hverdagen. Studiet fra Burke et al. (2026) redefinerer fundamentet for klimaerstatning (Loss & Damage). ( se link til fulde rapport i kommentarfelt) Ved at koble emissioner direkte til BNP-vækstrater – ikke blot niveauer – dokumenteres en benhård økonomisk kausalitet: Temperaturstigninger rammer selve vækstevnen, hvilket får de økonomiske skader til at akkumulere eksponentielt over tid. Hvis du vil høre en ai-videopræsentation af rapporten ( 6 minutter) : https://notebooklm.google.com/notebook/b64647d5-fb6e-4816-a0d5-b3e872fb6fb4/artifact/78241f2e-072f-4630-afd3-a225d9b68198 Link til rapport : https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Meget apropos mit tidligere opslag om, at vi er ved at miste vores selvforsyning af fødevarer her i landet. Så det er dejligt positivt at læse, at nogle fortsætter arbejdet ud fra en anden linie end den konventionelle.

    Dog hæfter jeg mig ved, at Information pudsigt 'glemmer' at nævne en meget vigitg årsag til, at færre og færre køer kommer på græs om sommeren. Men forståeligt, at det bliver forbigået i tavshed.

    For i praksis er det blevet forbudt for konventionelle bedrifter med mere end 50 køer at sætte køerne på græs. Landmændene er (af hensyn til klimaet forstås) tvunget til at fodre deres køer med kemikaliet Bovaer, og det mister virkning, hvis køerne kommer på græs. At køerne bliver alvorligt syge og dør af giften, og at affaldsstoffer af den, går over i kød og mælk, er tydeligvis uden betydning.

    Det er kun økologiske bedrifter og bedrifter med under 50 køer, der er fritaget for fodring med Bovaer.

    Tak til Dan for at give mulighed for at læse artiklen.
    Meget apropos mit tidligere opslag om, at vi er ved at miste vores selvforsyning af fødevarer her i landet. Så det er dejligt positivt at læse, at nogle fortsætter arbejdet ud fra en anden linie end den konventionelle. Dog hæfter jeg mig ved, at Information pudsigt 'glemmer' at nævne en meget vigitg årsag til, at færre og færre køer kommer på græs om sommeren. Men forståeligt, at det bliver forbigået i tavshed. For i praksis er det blevet forbudt for konventionelle bedrifter med mere end 50 køer at sætte køerne på græs. Landmændene er (af hensyn til klimaet forstås) tvunget til at fodre deres køer med kemikaliet Bovaer, og det mister virkning, hvis køerne kommer på græs. At køerne bliver alvorligt syge og dør af giften, og at affaldsstoffer af den, går over i kød og mælk, er tydeligvis uden betydning. Det er kun økologiske bedrifter og bedrifter med under 50 køer, der er fritaget for fodring med Bovaer. Tak til Dan for at give mulighed for at læse artiklen.
    Godmorgen, altså hvis det er det..
    Her er en artikel der kan skubbe humøret mod det bedre, forhåbentligt for de fleste.
    Familie landbrug med visioner, det lyder som en god ide hvis man vil gøre det bedre for det samlede hele.

    https://www.information.dk/indland/2026/07/fortidens-husmaend-blevet-familielandbrug-visioner?kupon=eyJpYXQiOjE3ODQ2OTY1ODIsInN1YiI6IjE3MzI0ODo4NDA5MzAifQ.xZ5soAA9RnADmXModlwreQ
    WWW.INFORMATION.DK
    Fortidens husmænd er blevet til familielandbrug med visioner
    Det er ikke så meget størrelsen som værdierne, der er afgørende, når det nye landbrug skal formes, siger frontløber med økologisk malkekvæg i det vestjyske
    Like
    Love
    5
    6 Kommentarer 0 Delinger 675 Visninger
  • Skraldespanden som råstofkilde: Europas skjulte lagre

    Cirkulær økonomi er gået fra altruisme til benhård industripolitik. De nyeste "Circular Snapshots" fra Ellen MacArthur Foundation understreger, at ressourcekontrol og cirkulær værdiskabelse er fundamentet for fremtidens konkurrenceevne.

    3 indsigter:

    Urban Mining:
    Genanvendelse af EV-batterier kan reducere behovet for lithium med 25% og kobolt med 40%. Med et markedspotentiale på $91 mia. i 2034 er vores affaldsstrømme de nye miner for kritiske råstoffer.

    Bio-baseret værdi:
    Vi skal se ud over plast-erstatning. Ved at holde bio-materialer i brug længere sikres en højere "domestic value capture" i de producerende lande frem for eksport af billige råvarer.

    Professionelle job:
    142 mio. mennesker arbejder cirkulært, men 74 mio. er uformelle. Professionalisering er afgørende for at sikre den kvalitet og sikkerhed, som industrielle lukkede loops kræver.


    Koblingen mellem "Urban Mining" og en formel, kvalificeret arbejdsstyrke er det direkte svar på Critical Raw Materials Act.
    Når lande som Skotland importerer 2/3 af deres kritiske råstoffer, er cirkularitet ikke længere et valg, men en nødvendighed for forsyningssikkerhed og modstandsdygtige værdikæder.


    Find de fulde rapporter hos Ellen MacArthur Foundation.
    https://youtu.be/-3fQpWGwn5U?si=mrSImKcT9ICXO37H
    Skraldespanden som råstofkilde: Europas skjulte lagre Cirkulær økonomi er gået fra altruisme til benhård industripolitik. De nyeste "Circular Snapshots" fra Ellen MacArthur Foundation understreger, at ressourcekontrol og cirkulær værdiskabelse er fundamentet for fremtidens konkurrenceevne. 3 indsigter: Urban Mining: Genanvendelse af EV-batterier kan reducere behovet for lithium med 25% og kobolt med 40%. Med et markedspotentiale på $91 mia. i 2034 er vores affaldsstrømme de nye miner for kritiske råstoffer. Bio-baseret værdi: Vi skal se ud over plast-erstatning. Ved at holde bio-materialer i brug længere sikres en højere "domestic value capture" i de producerende lande frem for eksport af billige råvarer. Professionelle job: 142 mio. mennesker arbejder cirkulært, men 74 mio. er uformelle. Professionalisering er afgørende for at sikre den kvalitet og sikkerhed, som industrielle lukkede loops kræver. Koblingen mellem "Urban Mining" og en formel, kvalificeret arbejdsstyrke er det direkte svar på Critical Raw Materials Act. Når lande som Skotland importerer 2/3 af deres kritiske råstoffer, er cirkularitet ikke længere et valg, men en nødvendighed for forsyningssikkerhed og modstandsdygtige værdikæder. Find de fulde rapporter hos Ellen MacArthur Foundation. https://youtu.be/-3fQpWGwn5U?si=mrSImKcT9ICXO37H
    Like
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Fremtidens bæredygtige klinik - Bæredygtighed er en "muskel, der skal trænes."

    - Grøn omstilling er rettidig omhu for klinisk drift - se de 17 gratis videoer



    Region Midtjyllands platform "Vores Bæredygtighed" omsætter overordnede klimamål til konkrete handlemuligheder for de hvide kitler, hvor ressourceansvarlighed nu er en forudsætning for fremtidens driftsstabilitet.



    Gode indsigter

    Frontrunner-innovation: Vi ruller nu Europas første genanvendelige, PFAS-frie operationskittel ud. Sammen med flergangsvarmejakken – der er markant varmere og mere komfortabel på kolde OP-stuer – halveres kitlernes CO2-aftryk.

    Målbar reduktion: Ved at efterleve de infektionshygiejniske retningslinjer kan vi fjerne 12 mio. unødvendige engangshandsker årligt. Det er mærkbar reduktion af affaldsbjerge og spild.

    Strategisk systematik: "Bæredygtighedskataloget" er den nye standard for implementering, der sikrer grøn fremdrift uden at belaste en travl hverdag unødigt.


    17 gratis videoer

    Bliv klogere på, hvordan bæredygtighed kan se ud lige der, hvor du befinder dig i klinikken.



    Bæredygtighedsbarometeret 2026 viser stor motivation, men klinikken efterspørger tydeligere handlemuligheder og ledelsesprioritering.



    Skiftet fra engangs- til flergangsudstyr (fx instrumenter og masker) er modgiften til "klimaskam"; det flytter os fundamentalt fra brug-og-smid-væk til en robust og ressourceansvarlig kultur, der styrker både arbejdsmiljø og faglig integritet.


    Find alle handlemuligheder i Center for Bæredygtige Hospitaler 's "Bæredygtighedskataloget" her:

    https://www.voresbaredygtighed.rm.dk/

    Link til de 17 videoer

    https://www.voresbaredygtighed.rm.dk/kom-godt-i-gang/viden/baredygtighed-i-klinikken/

    Videnbase

    https://www.voresbaredygtighed.rm.dk/kom-godt-i-gang/viden/
    Fremtidens bæredygtige klinik - Bæredygtighed er en "muskel, der skal trænes." - Grøn omstilling er rettidig omhu for klinisk drift - se de 17 gratis videoer Region Midtjyllands platform "Vores Bæredygtighed" omsætter overordnede klimamål til konkrete handlemuligheder for de hvide kitler, hvor ressourceansvarlighed nu er en forudsætning for fremtidens driftsstabilitet. Gode indsigter Frontrunner-innovation: Vi ruller nu Europas første genanvendelige, PFAS-frie operationskittel ud. Sammen med flergangsvarmejakken – der er markant varmere og mere komfortabel på kolde OP-stuer – halveres kitlernes CO2-aftryk. Målbar reduktion: Ved at efterleve de infektionshygiejniske retningslinjer kan vi fjerne 12 mio. unødvendige engangshandsker årligt. Det er mærkbar reduktion af affaldsbjerge og spild. Strategisk systematik: "Bæredygtighedskataloget" er den nye standard for implementering, der sikrer grøn fremdrift uden at belaste en travl hverdag unødigt. 17 gratis videoer Bliv klogere på, hvordan bæredygtighed kan se ud lige der, hvor du befinder dig i klinikken. Bæredygtighedsbarometeret 2026 viser stor motivation, men klinikken efterspørger tydeligere handlemuligheder og ledelsesprioritering. Skiftet fra engangs- til flergangsudstyr (fx instrumenter og masker) er modgiften til "klimaskam"; det flytter os fundamentalt fra brug-og-smid-væk til en robust og ressourceansvarlig kultur, der styrker både arbejdsmiljø og faglig integritet. Find alle handlemuligheder i Center for Bæredygtige Hospitaler 's "Bæredygtighedskataloget" her: https://www.voresbaredygtighed.rm.dk/ Link til de 17 videoer https://www.voresbaredygtighed.rm.dk/kom-godt-i-gang/viden/baredygtighed-i-klinikken/ Videnbase https://www.voresbaredygtighed.rm.dk/kom-godt-i-gang/viden/
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Kernekraft møder stor stadig modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft.

    Holdningen til atomkraft har historisk været vidt forskellig i de europæiske lande, og sådan vil det også være i fremtiden. I dag har 12 ud af de 27 EU-lande atomkraft, og ni lande har planer om at bygge nye værker – heriblandt Polen, som ikke tidligere har haft kernekraft.

    Både i lande med og uden atomkraft blusser diskussionen om fordele og ulemper ved energikilden op med jævne mellemrum. I debatten flyver en lang række postulater rundt i luften, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandheder og myter.

    - Men hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft?
    Ja, det kan den - biproduktet ved at producere EL via atomkraft, er produktion af fjernvarme fra reaktorens kølevand, i stedet for at lede vandet ud i havet.

    Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform... for eller imod - læs artiklen og bedøm selv udfra din overbevisning!

    #Socii #atomkraft #solenergi #vindenergi #klimaaftryk #fjeernvarme
    Kernekraft møder stor stadig modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft. Holdningen til atomkraft har historisk været vidt forskellig i de europæiske lande, og sådan vil det også være i fremtiden. I dag har 12 ud af de 27 EU-lande atomkraft, og ni lande har planer om at bygge nye værker – heriblandt Polen, som ikke tidligere har haft kernekraft. Både i lande med og uden atomkraft blusser diskussionen om fordele og ulemper ved energikilden op med jævne mellemrum. I debatten flyver en lang række postulater rundt i luften, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandheder og myter. - Men hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft? Ja, det kan den - biproduktet ved at producere EL via atomkraft, er produktion af fjernvarme fra reaktorens kølevand, i stedet for at lede vandet ud i havet. 🧐 Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform... for eller imod - læs artiklen og bedøm selv udfra din overbevisning! #Socii #atomkraft #solenergi #vindenergi #klimaaftryk #fjeernvarme
    ILLVID.DK
    Kernekraft møder stor modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft
    Hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft? Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform.
    Sad
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Status på den grønne boligomstilling 2025

    - Hvordan motivere pengeinstitutterne boligejerne fra passiv overvejelse til reel handling?



    Den grønne boligomstilling er stagneret.



    Bolius og Realdanias 2025-rapport afslører, at den initiale motivation har ramt en økonomisk mur, hvilket kræver en gennemgribende strategisk genovervejelse af markedsindsatsen og adfærdsmæssig ESG-integration.



    Stagnerende adfærd:

    80 % af danskerne agerer bæredygtigt, men væksten er ophørt siden 2024. For finansielle aktører varsler denne markedsmætning øget risiko i grønne låneporteføljer, hvis ikke der skabes nye incitamentsstrukturer.



    Decoupling af krise og vaner:

    Affaldssortering (65 %) er konsolideret, men el- og vandbesparelser er faldet til 2021-niveau. Det bekræfter, at adfærden var krisestyret snarere end værdidrevet, hvilket udfordrer de langsigtede klimamål.



    Voksende videnskløft:

    Vidensniveauet er faldet markant til 58 %. Da komplekse tiltag som arealoptimering (7 %) og materialevalg (11 %) fortsat er i bunden, udgør manglende viden nu en barriere på linje med prisen.



    Pengeinstitutter skal adressere prisbarrieren for de under 40-årige, mens videnskløften for de under 30-årige via rådgivningsbaserede værditilbud.

    Vi skal vinde tilliden hos de 10 % skeptikere (især mænd) ved at skifte fokus fra isoleret produktsalg til professionelle partnerskaber, der guider boligejeren sikkert gennem de sværeste investeringer.

    Pengeinstitutterne privatrådgivere står overfor en ændret opgave der kræver uddannelse.





    Læs mere: https://realdania.dk/projekter/bo-baeredygtigt
    Status på den grønne boligomstilling 2025 - Hvordan motivere pengeinstitutterne boligejerne fra passiv overvejelse til reel handling? Den grønne boligomstilling er stagneret. Bolius og Realdanias 2025-rapport afslører, at den initiale motivation har ramt en økonomisk mur, hvilket kræver en gennemgribende strategisk genovervejelse af markedsindsatsen og adfærdsmæssig ESG-integration. Stagnerende adfærd: 80 % af danskerne agerer bæredygtigt, men væksten er ophørt siden 2024. For finansielle aktører varsler denne markedsmætning øget risiko i grønne låneporteføljer, hvis ikke der skabes nye incitamentsstrukturer. Decoupling af krise og vaner: Affaldssortering (65 %) er konsolideret, men el- og vandbesparelser er faldet til 2021-niveau. Det bekræfter, at adfærden var krisestyret snarere end værdidrevet, hvilket udfordrer de langsigtede klimamål. Voksende videnskløft: Vidensniveauet er faldet markant til 58 %. Da komplekse tiltag som arealoptimering (7 %) og materialevalg (11 %) fortsat er i bunden, udgør manglende viden nu en barriere på linje med prisen. Pengeinstitutter skal adressere prisbarrieren for de under 40-årige, mens videnskløften for de under 30-årige via rådgivningsbaserede værditilbud. Vi skal vinde tilliden hos de 10 % skeptikere (især mænd) ved at skifte fokus fra isoleret produktsalg til professionelle partnerskaber, der guider boligejeren sikkert gennem de sværeste investeringer. Pengeinstitutterne privatrådgivere står overfor en ændret opgave der kræver uddannelse. Læs mere: https://realdania.dk/projekter/bo-baeredygtigt
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Det gode liv med 3 tons co2e

    - unges visioner for et godt og klimavenligt liv i 2035

    For at reducere vores CO2-udledning og indrette et mere klimavenligt samfund, er det ifølge de unges visioner nødvendigt med et markant opgør med vores nuværende individualiserede forbrugs- og boligkultur.

    For at skabe mere bæredygtige rammer om vores hverdag peges der på følgende løsninger:

    Udnyttelse af eksisterende byggeri:
    I stedet for omfattende nybyggeri i beton, stål og glas, skal vi i langt højere grad bevare, renovere og transformere de eksisterende bygninger. Der er et stærkt ønske om, at fremtidigt byggeri baseres på genbrugsmaterialer.

    Kollektive boformer og fællesskaber:
    Individualiserede boligformer bør i stigende grad erstattes af bofællesskaber, andelsforeninger og økolandsbyer. Ved at bo tættere sammen og dele faciliteter, kan vi reducere behovet for mange kvadratmeter per person og samtidig styrke lokalsamfundet.

    Ressourceoptimering:
    Fremtidens hjem skal designes, så husstandens samlede ressourceforbrug minimeres. Dette indebærer energioptimering og markante reduktioner i vores forbrug af vand og strøm.

    Mange af de ting, vi bruger i hverdagen (som elektronik, tøj og boliginventar), produceres i udlandet og udgør en massiv del af vores globale klimaaftryk.

    Forbruget skal derfor gøres markant mindre og mere cirkulært

    Deleøkonomi frem for ejerskab:
    Vi skal i højere grad lease, leje, låne og dele vores ting med hinanden frem for at eje alting selv. Et konkret eksempel er oprettelsen af "redskabsbiblioteker", hvor man kan låne værktøj og køkkenudstyr på samme måde, som man låner bøger.

    Reparation som det naturlige valg:
    Det skal være det billigste og mest oplagte valg at reparere ting, frem for at smide ud og købe nyt. Det kræver samtidig, at vi som samfund genlærer basale håndværksmæssige færdigheder, så vi selv kan lappe en cykel eller sy tøj.

    Opgør med "fast-fashion" og overforbrug:
    Der er et udbredt ønske om at fjerne reklamer og influencere, der konstant ansporer til at købe og følge nye trends. Tøjforbruget skal minimeres, fx gennem en tøjbyttekultur eller ved at man lejer festtøj frem for at købe. Flere fremhæver ligefrem et håb om, at klimabelastende "fast-fashion" slet ikke vil være en valgmulighed i fremtiden.

    Cirkulære forretningsmodeller:
    Virksomheder skal gå væk fra lineære forretningsmodeller og i stedet skabe løsninger helt uden affald, hvor tingene er designet til lang holdbarhed og kan indgå i lukkede kredsløb.

    Fokus på oplevelser:
    Frem for materielle goder bør vi fremover prioritere oplevelser og nærvær. Dette indebærer blandt andet at give hinanden meningsfulde oplevelsesgaver frem for at bidrage til øget shopping.


    Centrale citater og pointer



    "Fremtiden er ikke givet. Fremtiden skaber vi sammen."



    "Hvis vi skal ændre adfærd og bevæge os mod ønskværdige fremtider... må vi styrke vores kollektive forestillingsevne og blive klogere på, hvor vi gerne vil hen og ikke bare, hvad vi gerne vil væk fra."




    Rapport : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/danske-unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv



    Se og lyt til ai-video om rapporten

    https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819



    Lyt til ai-dialogpodcast : https://notebooklm.google.com/notebook/2db0c652-ab47-454e-909d-5fb3544d0b48/artifact/d6ca78d7-59e8-4057-8b5c-e5cd62140f1a





    Øvelseshæfte : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/oevelser-til-fremtid-forandring-metodekatalog

    Se og lyt til ai-video om øvelseshæftet

    https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819





    International undersøgelse:

    Youth Pulse 2026 – Fremtidens spilleregler ifølge den næste generation

    https://www.weforum.org/publications/youth-pulse-2026/
    Det gode liv med 3 tons co2e - unges visioner for et godt og klimavenligt liv i 2035 For at reducere vores CO2-udledning og indrette et mere klimavenligt samfund, er det ifølge de unges visioner nødvendigt med et markant opgør med vores nuværende individualiserede forbrugs- og boligkultur. For at skabe mere bæredygtige rammer om vores hverdag peges der på følgende løsninger: Udnyttelse af eksisterende byggeri: I stedet for omfattende nybyggeri i beton, stål og glas, skal vi i langt højere grad bevare, renovere og transformere de eksisterende bygninger. Der er et stærkt ønske om, at fremtidigt byggeri baseres på genbrugsmaterialer. Kollektive boformer og fællesskaber: Individualiserede boligformer bør i stigende grad erstattes af bofællesskaber, andelsforeninger og økolandsbyer. Ved at bo tættere sammen og dele faciliteter, kan vi reducere behovet for mange kvadratmeter per person og samtidig styrke lokalsamfundet. Ressourceoptimering: Fremtidens hjem skal designes, så husstandens samlede ressourceforbrug minimeres. Dette indebærer energioptimering og markante reduktioner i vores forbrug af vand og strøm. Mange af de ting, vi bruger i hverdagen (som elektronik, tøj og boliginventar), produceres i udlandet og udgør en massiv del af vores globale klimaaftryk. Forbruget skal derfor gøres markant mindre og mere cirkulært Deleøkonomi frem for ejerskab: Vi skal i højere grad lease, leje, låne og dele vores ting med hinanden frem for at eje alting selv. Et konkret eksempel er oprettelsen af "redskabsbiblioteker", hvor man kan låne værktøj og køkkenudstyr på samme måde, som man låner bøger. Reparation som det naturlige valg: Det skal være det billigste og mest oplagte valg at reparere ting, frem for at smide ud og købe nyt. Det kræver samtidig, at vi som samfund genlærer basale håndværksmæssige færdigheder, så vi selv kan lappe en cykel eller sy tøj. Opgør med "fast-fashion" og overforbrug: Der er et udbredt ønske om at fjerne reklamer og influencere, der konstant ansporer til at købe og følge nye trends. Tøjforbruget skal minimeres, fx gennem en tøjbyttekultur eller ved at man lejer festtøj frem for at købe. Flere fremhæver ligefrem et håb om, at klimabelastende "fast-fashion" slet ikke vil være en valgmulighed i fremtiden. Cirkulære forretningsmodeller: Virksomheder skal gå væk fra lineære forretningsmodeller og i stedet skabe løsninger helt uden affald, hvor tingene er designet til lang holdbarhed og kan indgå i lukkede kredsløb. Fokus på oplevelser: Frem for materielle goder bør vi fremover prioritere oplevelser og nærvær. Dette indebærer blandt andet at give hinanden meningsfulde oplevelsesgaver frem for at bidrage til øget shopping. Centrale citater og pointer "Fremtiden er ikke givet. Fremtiden skaber vi sammen." "Hvis vi skal ændre adfærd og bevæge os mod ønskværdige fremtider... må vi styrke vores kollektive forestillingsevne og blive klogere på, hvor vi gerne vil hen og ikke bare, hvad vi gerne vil væk fra." Rapport : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/danske-unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv Se og lyt til ai-video om rapporten https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819 Lyt til ai-dialogpodcast : https://notebooklm.google.com/notebook/2db0c652-ab47-454e-909d-5fb3544d0b48/artifact/d6ca78d7-59e8-4057-8b5c-e5cd62140f1a Øvelseshæfte : https://concito.dk/unges-visioner-fremtidens-gode-klimavenlige-liv/analyser/oevelser-til-fremtid-forandring-metodekatalog Se og lyt til ai-video om øvelseshæftet https://notebooklm.google.com/notebook/13af7594-e15c-441b-8ab1-75f0202af95e/artifact/c099e7db-527e-47a4-8d50-111e7d592819 International undersøgelse: Youth Pulse 2026 – Fremtidens spilleregler ifølge den næste generation https://www.weforum.org/publications/youth-pulse-2026/
    Like
    3
    1 Kommentarer 0 Delinger 3K Visninger
  • Vil du bruge din økonomiuddannelse på en virksomhed, der faktisk redder klimaet?

    Organic Fuel Technology A/S søger en studentermedhjælper til deres økonomifunktion i Aarhus C – med base i Navitas~bygningen

    OFT har udviklet en patenteret teknologi, der bruger mikrobølger til at omdanne organisk affald til cirkulære biobrændsler og lagre CO2 i jorden – og de er nu ved at opføre deres første fuldskala demonstrationsanlæg ved Skive

    Du kommer til at hjælpe økonomichefen med:
    Bogføring og regnskab
    Fakturering og lønudbetaling
    Månedlig rapportering
    Administration af offentligt støttede projekter

    De leder efter dig, der:
    Er mindst 3~4 semestre inde på en uddannelse inden for erhvervsøkonomi, finansøkonomi, regnskab eller finansiering
    Har erfaring med bogføring og kendskab til økonomistyringssoftware
    Er kvik, energisk og grundig
    Har godt humør og trives i et lille, tæt team med store ambitioner

    Du bliver en del af et lille men entusiastisk team, der arbejder for et formål med reel betydning for klimaet

    Timetal og arbejdsdage aftales nærmere

    Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3032059/

    #Studiejob #Økonomi #Bogføring #GrønOmstilling #Startup #OrganicFuelTechnology #Aarhus #Navitas #JobOpslag #Danmark #Studerende #Karriere #Biobrændsel
    🌱 Vil du bruge din økonomiuddannelse på en virksomhed, der faktisk redder klimaet? Organic Fuel Technology A/S søger en studentermedhjælper til deres økonomifunktion i Aarhus C – med base i Navitas~bygningen 👇 OFT har udviklet en patenteret teknologi, der bruger mikrobølger til at omdanne organisk affald til cirkulære biobrændsler og lagre CO2 i jorden – og de er nu ved at opføre deres første fuldskala demonstrationsanlæg ved Skive 🔬⚡ Du kommer til at hjælpe økonomichefen med: 📊 Bogføring og regnskab 🧾 Fakturering og lønudbetaling 📋 Månedlig rapportering 🤝 Administration af offentligt støttede projekter De leder efter dig, der: 🎓 Er mindst 3~4 semestre inde på en uddannelse inden for erhvervsøkonomi, finansøkonomi, regnskab eller finansiering 💻 Har erfaring med bogføring og kendskab til økonomistyringssoftware ⚡ Er kvik, energisk og grundig 😄 Har godt humør og trives i et lille, tæt team med store ambitioner Du bliver en del af et lille men entusiastisk team, der arbejder for et formål med reel betydning for klimaet 🌍 Timetal og arbejdsdage aftales nærmere 📅 Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3032059/ #Studiejob #Økonomi #Bogføring #GrønOmstilling #Startup #OrganicFuelTechnology #Aarhus #Navitas #JobOpslag #Danmark #Studerende #Karriere #Biobrændsel
    0 Kommentarer 0 Delinger 3K Visninger
Flere resultater