Din gamle benzinbil er en klimabelastning – ikke en fordel Studiet viser også, at hvis en personbil kører mere end 7.054 km om året, er det mest effektive for klimaet at udskifte den med en elbil hurtigst muligt. Drop myten om, at det er "grønt" at blive ved med at køre i din gamle bil. Selvom det kan føles som en god idé at beholde en velfungerende benzinbil for at spare miljøet, gør det faktisk mere skade end gavn på klimaet. Et stort studie her fra 2026 (Campbell & Geyer, publiceret i Science) viser, at fossildrevne biler i dag bør ses som en klimabelastning – ikke en fornuftig løsning. Konklusionen er klar: At blive ved med at køre i en gammel bil, bare fordi den virker, er ikke længere bæredygtigt. De vigtigste pointer fra studiet: 1) 92 % af tilfældene viser gevinst: I næsten alle scenarier er det bedre for klimaet at skifte til en elbil nu – selv hvis den gamle bil er ny eller i god stand. 2) Hurtig klimatilbagebetaling: Selvom produktionen af en elbil udleder mere CO₂ end en benzinbil, er "klimagælden" hurtigt indhentet. For en SUV, der udskiftes efter kun to år, er tilbagebetalingstiden cirka 3 år. 3) Faren ved at sælge videre: Hvis den gamle bil sælges videre i stedet for at blive skrottet, kan det gøre mere skade end gavn. Billige brugtbiler kan lokke folk væk fra kollektiv transport (som busser og tog), hvilket øger CO₂-udledningen samlet set. Eksperterne efterlyser ny politik Bæredygtighedseksperter mener, at de nuværende tilskudsordninger til elbiler ikke er nok. I stedet bør politikerne indføre skrotningsordninger, hvor man kun får støtte, hvis den gamle bil bliver permanent fjernet fra vejene. At forny bilparken er altså en af de bedste genveje til store CO₂-besparelser. Link : https://www.science.org/doi/10.1126/science.adv5441

🤪 En ren frase... Trumps afrejse fra Nato-topmøde i Tyrkiet involverede en afledningsmanøvre med militærfly og transport i madcontainer. En trussel fra Iran mod Donald Trump fik USA til at gennemføre en større afledningsmanøvre, da præsidenten skulle forlade et Nato-topmøde i Tyrkiet i sidste måned. Det skriver Washington Post og New York Times på baggrund af anonyme kilder. Mens pressen og også nogle af Trumps ansatte var i den tro, at Trump forlod topmødet på en gammel udgave af Air Force One, blev han i hemmelighed gemt i en madcontainer og fragtet til et mindre C32A-fly der bruges af det amerikanske militær.

Teater i haven på Mantzius i Birkerød: "Kong Lear" på en ret vild måde, som Shakespeare nok ikke ville genkende 😁 Det gentages samme sted onsdag kl 18.30 Gratis forestilling (men hvis du bor i Haarby, Brande, Gjøl eller ... , så løber der selvfølgelig lidt transportudgifter på 😀)

Kinas AI-revolution: Et varsel om asymmetrisk disruption The Economist belyser Kinas strategiske paradoks: AI-dominans er en eksistentiel nødvendighed, der samtidig truer den sociale stabilitet. Beijing balancerer nu mellem ekstrem innovation og risikoen for massiv devaluering af verdens største arbejdsstyrke. Tre transformationer vi ikke må ignorere: Hastighed: Værktøjer som Seedance 2.0 har skåret produktionstiden fra uger til dage og reduceret omkostningerne med 90 %. For blot et år siden var mikrodramaer en sjælden vækstlomme i en ellers træg kinesisk økonomi. Industrien omsatte for 100 milliarder yuan og skabte omkring 700.000 jobs. Men i februar ramte den "kreative destruktion" med fuld kraft, da ByteDance lancerede "Seedance 2.0" – en AI-model, der genererer hyperrealistiske videoer næsten øjeblikkeligt. Embodied AI: Inceptios selvkørende lastbiler muliggør 30 % færre chauffører – et kritisk modsvar på en demografi i frit fald. Med 38 millioner chauffører er lastbiltransport rygraden i Kinas logistik. Virksomheder som Inceptio Technology udruller nu systemer, der sparer 3-4% i brændstof og kan reducere behovet for chauffører med 30%. Demografisk tvang: Med en arbejdsstyrke, der halveres mod år 2100, er total automatisering Kinas eneste vej til industriel relevans. Retssystemet slår tilbage: Når algoritmen ikke må fyre dig Som økonomen Cai Fang påpeger, overhaler jobtab nu jobskabelsen. Mens vestlige markeder belønner AI-effektivisering, kæmper Kina med at rumme 320 mio. gig-arbejdere uden sikkerhedsnet. Hvor amerikanske virksomheder ofte belønnes af aktiemarkedet for AI-relaterede fyringer, er situationen i Kina en anden. Staten frygter intet mere end social uro fra millioner af arbejdsløse. Her fungerer retssystemet som en bremse på de mest brutale AI-fyringer. Et nyligt eksempel er 35-årige Zhou, der blev fyret med den begrundelse, at AI kunne overtage hans opgaver. Domstolen gav ham medhold og slog fast, at virksomheder har pligt til at forsøge at omplacere eller efteruddanne medarbejdere, før de må ty til fyresedlen. Selv fagforeningens talerør, Workers' Daily, har været ude med skarp kritik af praksisser som "digital kloning" af ansatte, hvilket viser en politisk modstand mod at lade algoritmerne diktere arbejdsmarkedets regler. Det er et globalt varsel: Teknologisk gevinst risikerer at skabe permanent social asymmetri mellem dem, der ejer teknologien, og dem, der erstattes af den. Link til artiklen : https://www.economist.com/briefing/2026/08/06/chinas-ai-drive-threatens-the-worlds-largest-workforce Ai-video med baggrund i artiklen https://notebook.google.com/notebook/6136e23f-be90-457f-a8df-a842f360343e/artifact/36219e2f-752e-47b5-9180-0a5027834150 Ai-podcast med baggrund i artiklen https://notebook.google.com/notebook/6136e23f-be90-457f-a8df-a842f360343e/artifact/2bcab228-d4b8-4090-b1b5-63f808d8a764

Danmark som frontløber i EU’s genopretningsplan - Vi accelererer nu implementeringen af grønne løsninger og positionerer Danmark som Europas foretrukne partner inden for cirkulær økonomi og digitalisering. Danmark skriver EU-historie som den første medlemsstat, der når 100 % målopfyldelse af NextGenerationEU. Med Kommissionens godkendelse (30. juni 2026) af den sidste udbetaling på €359 mio. (€1,63 mia. totalt), har vi indfriet samtlige 79 mål før deadline i august. Det cementerer vores position som Unionens grønne førerhund. Resultaterne transformerer nu dansk økonomi og hverdag: Grøn transport: Over 250.000 nulemissionsbiler er på vejene via strategiske afgiftslempelser. Energieffektivitet: 28.000 husstande har skiftet til grøn varme, og 11.500 boliger er energirenoveret. Fremtidens kompetencer: Vi sikrer væksten via 48 skoler med nyt udstyr, 34 institutioner med kompetenceløft af lærere og 25 med nye grønne kursusforløb. Da NextGeneration EU Recovery and Resilience Plan-faciliteten først lukker ultimo 2026, giver vores hurtige eksekvering dansk erhvervsliv et forspring på to år. Det understreger, at omstillingen er en reel vækstmotor. Momentet er tårnhøjt. Nu hvor den grønne og digitale infrastruktur er rullet ud, hvordan vil vi som borgere og virksomheder udnytte dette forspring til at skabe fremtidens bæredygtige vækst i vores egen hverdag? Læs alle detaljerne om den danske genopretningsplan her: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/api/files/document/print/en/ip_26_1486/IP_26_1486_EN.pdf

Elbilerne mindsker behov for benzin/diesel - kæmpe bidrag til forsyningssikkerhed, elektrificering og grøn omstilling. Allerede i dag erstatter de omkring 600 millioner liter benzin/diesel om året – svarende til mere end fem store tankskibe. Strømmen til et helt års kørsel for den nuværende elbilpark kan til gengæld produceres af omkring 30 moderne havvindmøller. Elbilernes voksende batterikapacitet kan med intelligent opladning blive en vigtig nøgle til at aflaste et presset elnet og udnytte mere grøn strøm. Ved udgangen af juni rummede de nu her ultimo juni 2026 : 659.328 elbiler tilsammen 50,9 GWh – næsten 53 procent mere end året før. Den tidligere regering målsætning var 1. millioner elbiler i 2030 - det ser vi ud til at nå allerede i løbet af 2027 Elbilen er altså mere end et transportmiddel. Den er ved at blive en del af Danmarks energiinfrastruktur og et konkret bidrag til forsyningssikkerhed, elektrificering og grøn omstilling. https://mobility.dk/nyheder/eksplosiv-vaekst-i-bilparkens-batterikapacitet/

Længere ladetid ændrer ikke kun danske bilisters transportvaner. Den er ved at vende op og ned på en branche, hvor energiselskaber, kioskkæder og detailhandlen kæmper om de minutter, bilen lader. https://finans.dk/erhverv/ECE19425988/fra-fransk-hotdog-til-slowfood-ladetiden-udloeser-milliardkamp-om-bilisternes-stop

Mægtig fint debatindlæg med mange gode ideer. Jeg har lyst til at komme med et par ekstra ideer. Større fradrag til dem der går eller cykler til forskellige gøremål. Byg transport systemer så det kan svare sig at kombinere offentligt transport og cykler. Gør økologisk grønt og frugt billigt. Beskat slik, chips, sodavand, og alkohol. Giv bedre forhold til motions idrætten i de store Landsforbund, på den måde får vi nok mest sundhed, da det sociale også er med her. https://politiken.dk/debat/kroniken/art10903569/Danmark-står-ved-en-skillevej-på-sundhedsområdet

I min alder (67 år) er det ekstra vigtigt at holde sig i god form. Heldigvis elsker jeg at træne, og helst varieret. For mig betyder en god form at man har en god kondition, helst et kondital over 40, så man kan tåle en influenza uden man er i livsfare. jeg ønsker at være så stærk at dagligdagen byder på meget få belastninger hvor jeg er presset til det yderste, jeg vil også være så adræt at jeg ubesværet kan kravle rundt og lege med mine børnebørn, både under sofabordet, og i klatrestativet, sidst men lige så vigtigt, så skal jeg vedligeholde balance og reaktionsevne. Kan alle de her ting lade sig gøre? tjaee hvis man sammensætter et varieret træningsprogram, og prøver at få noget af motionen ind i hverdagen. Eksempelvis bruger jeg helst ikke bilen til korte ture, faktisk forsøger jeg at holde en regel der tilsiger at bilen må kun bruges hvis distancen er mere end 20 km, eller der skal transporteret ting der er uhåndterbar på en cykel. Cyklen er et vigtigt værktøj til min konditionstræning (men det er langt fra den eneste måde jeg konditionstræner) Jeg bruger endda ofte en elcykel til konditionstræning. For mig at se, er fordelen ved en elcykel at jeg er sikker på at nå frem på den beregnede tid uden at svede. Hvis nu jeg kører til min destination med alt den hjælp cyklen giver, så kommer jeg frisk frem, og behøver nok ikke det store for at være repræsentabel. Når jeg så skal hjem, er der flere måder jeg kan få pulsen op på et niveau så det bliver den type træning jeg ønsker. Enten kan jeg gå op eller ned i hjælp fra cyklen så pulsen kan blive på det niveau jeg ønsker, eller jeg kan vælge at køre så hurtigt at elmotoren ikke mere er aktiv (ca 24 km/t på min cykel), og så sænke hastigheden hvis pulsen bliver for høj. Den sidst beskrevne måde bruger jeg meget når jeg skal træne intervaltræning. Jeg kan godt lide at nørde træning, så mine motionsindlæg kan blive lidt lange, men hvis det har interesse vil jeg gerne skrive om hvordan jeg ellers sætter træningen sammen, og måske også hvorfor. :)

Så er der pakket til (næsten) en uge på Mols. Jernhatten, Sletterhage Fyr og Bursklint, Kalø Ruin, Glatved Strand, Trehøje og en masse lyslokkeri. Krydser fingre for tørvejr, ellers må jeg rende på museer og gallerier. Pakæslet skal heldigvis kun transportere mig de første 70 km op til min mor, så tager vi hendes bil resten af vejen, det går lidt hurtigere 😆