Europa ser anderledes ud fra et togvindue. 🚆🌍 Ikke kun landskaberne, men også rytmen, stationerne og alle de små øjeblikke mellem destinationerne. Efterhånden er det blevet til mange togkilometer mod Bruxelles, Berlin, Hamborg, Stockholm, Göteborg, Malmö, Paris og længere sydpå. Mange møder og samtaler, men noget af det mest interessante sker ofte mellem møderne. På en næsten tom ICE tidligt om morgenen. På en travl perron i Hamburg Hbf. Over en hurtig kaffe før næste afgang. Eller i tilfældige samtaler med mennesker, man ellers aldrig ville have mødt. Det er noget af det særlige ved tog gennem Europa. Rejsen bliver ikke bare transport, men også oplevelser, indtryk og møder undervejs. Samtidig bliver det også tydeligt, hvor meget Danmark stadig mangler, hvis toget for alvor skal være et naturligt europæisk alternativ for flere. Internationale forbindelser må ikke kun handle om København. Fyn og Jylland skal naturligvis også tænkes med. Europa føles ganske enkelt tættere på fra skinnerne. Hvilken station eller togrejse har gjort størst indtryk på dig? 🚉

<h2>😎 Derfor fravælger bilister cyklen - selv på korte ture</h2>COWI-rapport bekræfter FDMs mangeårige pointe om, at det er sværere at få bilister på cyklen, end mange politikere og myndigheder går og tror. <b>Kontrol og frirum vejer tungt</b> Rapporten peger på, at "køreglæden" for bilister i høj grad handler om følelsen af at være i kontrol over egen tid og hverdag. Bilen opleves som et privat og sikkert rum, hvor man kan høre musik, tage telefonsamtaler eller bare finde ro mellem dagens mange gøremål. Særligt for forældre fremhæves bilen som et frirum, der giver mentalt overskud. Samtidig identificerer rapporten en række paradokser – bilister ved godt, at de holder i kø, har svært ved at finde parkering, og at cyklen formentlig ville være hurtigere på de korte ture. Men de samlede fordele ved bilen opvejer ulemperne for de fleste. <h2>Hvilket transportmiddel vælger du i dagligdagen?</h2>Min kone og jeg vælger cyklen så ofte det er muligt... for os handler det også om motion og velvære.

Politiet har travlt med at vaske sager for almindelige mennesker, men når der skal uddeles knippelsuppe til en fredelig demonstration foran Maersk (som transporterer våben til folkemordet i gaza og sydlibanon) har de mand nok.

Danmarks klimamål og fremskrivning 2050 Prognoserne indikerer, at Danmark forventes at indfri sine reduktionsmål for både 2025 og 2030, mens der stadig mangler yderligere tiltag for at nå målsætningerne i 2035 og den fulde klimaneutralitet i 2050 Status på Danmarks Klimamål: Robust 2025-resultat, men høj risiko i 2030 Klimastatus- og fremskrivning 2026 (KF26) fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet bekræfter, at Danmark overperformer på 2025-målet med en solid margen på op til 5,4 mio. ton CO2e. Billedet for 2030 er langt mere sårbart. Selvom 70 pct.-målet skønnes nået, er margenen nu nede på blot 0,4 mio. ton – reelt en afrundingsfejl, der kræver fejlfri eksekvering. Sektoranalyse og eksekveringsrisiko: 1) Transport: Leverer den største reduktion på 5,4 mio. ton via elektrificering og vejafgifter. 2) Landbrug & Skov: Trods "Grønt Danmark"-aftalen er der en sektor-manko på 0,7-2,8 mio. ton. Implementeringsrisikoen her er markant. 3) CCS: Fungerer som teknologisk joker, men bidraget er i KF26 allerede nedjusteret for 2026 grundet forsinkelser. Mod 2035 og 2050 Vi ser ind i betydelige mankoer på hhv. 1,9 mio. ton i 2035 og 8,9 mio. ton i 2050. Efter 2035 vil reduktioner i højere grad drives af markedsmekanismer og teknologiomkostninger end blot vedtaget politik. Det kræver strategisk rettidig omhu nu, hvis vi skal sikre klimaneutralitet. Læs rapporten her : https://www.kefm.dk/klima/klimastatus-og-fremskrivning/klimastatus-og-fremskrivning-2026

🚫 Politi stopper bilister: Kun busser og arbejdskørsel tilladt på vejen To bilister blev for nylig standset af politiet, efter de kørte ind på en vej, hvor almindelig bilkørsel ikke er tilladt. Strækningen er tydeligt skiltet som forbeholdt busser samt køretøjer med ærinde i området, eksempelvis personer på arbejde. Ifølge vidner på stedet var der tale om rutinekontrol, hvor politiet holdt øje med trafikanter, der ikke overholdt færdselsreglerne. Begge biler blev stoppet, og førerne blev gjort opmærksomme på, at de ikke havde tilladelse til at benytte vejen. Den type restriktioner indføres ofte for at sikre bedre fremkommelighed for offentlig transport og for at begrænse unødig trafik i bestemte områder. Overtrædelse kan medføre bøde. Politiet opfordrer trafikanter til at være opmærksomme på skiltningen og respektere reglerne, så trafikken kan afvikles sikkert og effektivt for alle. MobilFoto: Carsten H dato: 27 apr

Det gør ondt at læse om togulykken i Nordsjælland i dag. Et sted, jeg også selv har passeret mange gange med tog. Det gør det hele lidt tættere på. Der meldes om fire personer i kritisk tilstand. Heldigvis tyder det samtidig på, at alle er blevet bjerget, men arbejdet på stedet står stadig på, og situationen er fortsat alvorlig. Mine tanker går først og fremmest til de tilskadekomne, deres familier og alle dem, der er berørt af det, der er sket. Samtidig er der også grund til at minde om, at tog fortsat er en meget sikker transportform. Netop derfor rammer det ekstra hårdt, når noget som dette sker. En stor respekt til redningsfolkene, der er massivt til stede og arbejder midt i en svær situation. Pas på hinanden derude ❤️

Kollaps af vigtig havstrøm er tættere på end ventet Svækkelsen eller et potentielt kollaps af AMOC (Atlantic Meridional Overturning Circulation) vil have katastrofale konsekvenser for det globale klima, med særligt alvorlige indvirkninger på Europa, Afrika samt Nord- og Sydamerika. Havstrømmen er en vital del af det globale klimasystem, fordi den transporterer varmt, solopvarmet overfladevand fra troperne op til Atlanterhavet, Europa og Arktis, hvorefter vandet afkøles, synker ned i dybet og strømmer tilbage Forskerne peger på, at de mest dramatiske klimaforandringer, Jorden har oplevet inden for de seneste 100.000 år, er sket, når AMOC har skiftet tilstand, og det frygtes at en tilsvarende nedlukning i dag vil blive uundgåelig allerede i midten af dette århundrede https://www.theguardian.com/environment/2026/apr/15/critical-atlantic-current-significantly-more-likely-to-collapse-than-thought

#Hormuz – Søfart, fagforening og de glemte søfolk Frit oversat fra (Modstrømninger) Hormuz, Shipping Unions & Sailors | Countercurrents Forkortet, oversat uddrag af artiklen. De etablerede medier taler hellere om Donald Trump dag efter dag – i et omfang, der for længst har overgået omtalen af andre “underholdere”: USA’s og Israels krig mod Iran, olie – hvor dem, der hjalp Trump i Det Hvide Hus, nu får et pænt afkast – global skibsfart og Hormuzstrædet. Men stort set ingen nævner de mennesker, der arbejder på alle de handelsskibe, som ligger og venter på at passere gennem Hormuzstrædet. .. Det bedste (eller værste) er, at FOC (Bekvæmmelighedsflag) og international skibsfart er et perfekt eksempel på, hvordan statskapitalisme fungerer. Kæmpe profitter havner hos virksomhederne, næsten ingen skat betales, og når der opstår kriser, sendes statsligt finansierede flåder af sted for at beskytte handelsskibene. Med andre ord: profitten privatiseres, mens omkostningerne – “eksternaliteterne” – sendes videre til skatteborgerne. Det bliver værre. Registrerer du dit multimillion-dollar containerskib under et FOC, sparer du ikke kun skat – du kan også underbetale dine søfolk eller helt undlade at betale dem. Skibene bemandes typisk af tre grupper: kaptajnen (ofte europæisk), officerer (typisk østeuropæiske) og menige søfolk. Filippinere udgør næsten 50 %, indere 20–25 %, resten er vietnamesere, indonesere og kinesere. ………. Kampen mod dette føres bl.a. af International Transport Workers’ Federation (ITF) i London. ITF fordømmer angrebene på civile søfolk i den eskalerende krig. Men for medierne tæller skibene, olien og prisen – ikke menneskerne. Hormuzstrædet er stadig ikke erklæret krigszone. Resultatet er, at over 20.000 søfolk på mere end 3.000 skibe er fanget – med minimal varsling. Trafikken er næsten lammet. Uanset hvordan krigen udvikler sig, sidder søfolk fast om bord. ITF kræver adgang til mad, rent vand, brændstof og lægehjælp. Det er ikke luksus – det er grundlæggende rettigheder. Ingen sømand bør tvinges til at blive i et konfliktområde mod sin vilje. Alligevel er forholdene ofte umenneskelige – trods Hollywoods romantiske billede. FN måtte derfor oprette International Maritime Organization (IMO). Ifølge IMO har situationen ingen parallel siden 2. verdenskrig. …… Samtidig fortsætter nogle rederier med at sende skibe gennem krigszoner – for profit. Søfolk presses til at acceptere risikoen. De kan ikke bare forlade skibene, som ofte ikke anløber havne. Flere søfolk har sagt op – velvidende at det kan koste dem livet. Hvis området blev erklæret krigszone, ville evakuering være obligatorisk. Fagforeninger har indtil videre forgæves forsøgt at få IMO til at handle. Sejlads gennem Hormuzstrædet er livsfarlig. Alligevel fortsætter trafikken. Søfolk demonstrerer i solidaritet med kolleger fanget i området. For nogle kaldes dette “nekrokapitalisme” – profit på død. Mens tankskibe tjener millioner, bliver søfolk behandlet som forbrugsvarer. For disse “dødssejladser” tjener rederier hundredtusinder af dollars dagligt. Skibe slukker deres tracking-systemer – sværere at finde for fjender, men også for redning. Mange søfolk føler sig svigtet af både politikere og rederier. Deres kritik er klar: enorme profitter skabes på bekostning af deres liv. Regeringer må handle nu. ITF kræver akut indsats efter et krisemøde i IMO. Verden har erkendt faren – nu kræves handling. For de tusindvis af søfolk i området handler det ikke om geopolitik, men om overlevelse: sikkerhed, sundhed og værdighed. Søfolk er civile arbejdere. De er ikke parter i Trumps krig – og må aldrig behandles som forbrugsvarer.

#Skibet er ladet med olie – og langt mindre af det ender i havet Der sker færre uheld med store olielæk fra tankskibe, og det er selvom flere tankere transporterer olie over verdenshavene. <b>Presse:</b> Verdens Bedste Nyheder er en naturlig del af danske medier. Derfor bidrager vi altid gerne med nyheder, og også med interviews og statistikker, analyser og perspektiver på udviklingsproblematikker og fremgang. Læs Verdens Bedste Nyheder https://verdensbedstenyheder.dk/nyheder/skibet-er-ladet-med-olie-og-langt-mindre-af-det-ender-i-havet/

<h2>Skibet er ladet med olie og langt mindre af det ender i havet</h2>Der sker færre uheld med store olielæk fra tankskibe, og det er selvom flere tankere transporterer olie over verdenshavene.