Elon Musks radikale fremtidsvision Som verdens første dollarbillionær er Elon Musks magt nu geopolitisk. Hans kontrol over SpaceX – et AI-konglomerat – dikterer præmisser fra Det Hvide Hus til Ukraine. I The Economist dekonstruerer han en fremtid, hvor bizarre visioner bliver til markedslogik. Her er de 3 observationer: A) Kognitiv overflod: AI devaluerer menneskelig intelligens inden for 5 år. Automatisering vil skabe en "overflod", der kannibaliserer penges værdi. B) Deflatorisk skifte: Når maskiner gør arbejde valgfrit, omstyrter vi inflation til massiv deflation. Det kræver "universel høj indkomst" for at sikre stabilitet. c) Gensidig audit: For at tøjle risici foreslår Musk en 1-2 ugers gensidig inspektion af AI-modeller mellem bl.a. USA og Kina. Hvad betyder disse skift for din professionelle hverdag her og nu? 1) Musk erkender det absurde i projekter som datacentre i rummet. Men hans magt gør dem uundgåelige. 2) Ledere må balancere hans utopi med de foruroligende varsler om civil urolighed. 3) Hvis en virksomhed ikke kan ændre sig hurtigt og smart, risikerer den at blive overhalet i en verden, hvor teknologi og automatisering styrer mere og mere. Link til Mandag Morgen / The Economist (Youtube). Elon Musk ser en vild udvikling for sig - Mandag Morgen https://www.mm.dk/artikel/elon-musk-ser-en-vild-udvikling-for-sig The Economist (Youtube). https://youtu.be/XuoqKYxDHVc?si=3ZKQitLIvTdubW_8

🥴 Det har kostet rigtig rigtig mange penge... at boltre sig i den boldgade... SpaceX-raket lander for første gang intakt efter 12 mislykkede forsøg. Den kæmpemæssige landede blødt og intakt for første gang. Det var den 13. test af Starship og første gang, at man fik den øverste del af raketten til lande blødt og intakt i Det Indiske Ocean. – Starship er intakt, den flyder i havet og sender data, lød det bagefter begejstret fra SpaceX-chef Elon Musk. Den kæmpemæssige løfteraket Super Heavy foretog dog en "hård landing" i Den Mexicanske Golf, som følge af motorproblemer, så helt vellykket gik det ikke 🥴 Under opsendelsen, der varede omkring en time, fik man også for første gang udsendt 20 af de nye og kraftigere Starlink V3-satellitter i kredsløb. De var dog planlagt til at brænde op i atmosfæren kort efter. Medarbejdere omtalte testflyvningen som "lykketal 13" under en livestream af begivenheden, skriver det amerikanske medie CNBC.

Elon Musk slår alle rekorder med SpaceX-indtog på børsen Alt er større og vildere end normalt ved Elon Musk rekord-børsnotering.

Det kommer til at tage "en god rum tid" at reparere den opsendelsesrampe, der i sidste uge blev beskadiget, da raketten New Glenn fra den amerikanske rumfartsvirksomhed Blue Origin eksploderede under en test i den amerikanske delstat Florida. Rumfartsvirksomhedens New Glenn-raket er udviklet til at kunne konkurrere med SpaceX's Falcon 9-raket. De to rumfartsvirksomheder konkurrerer om at levere landingsmodulet til Nasas første Artemis-landing på Månen. Det er rumfartsorganisationens plan, at få mennesker tilbage på Månen i 2028. #Socii #rumfart #BlueOrigin #NewGlenn

<h2>SpaceX-raket falder i havet</h2>SpaceX’ nyeste Starship-raket blev natten til lørdag sendt afsted fra Startbase i Texas og landede så i havet. Elon Musks rumfartsvirksomhed, SpaceX, er natten til lørdag lykkedes med at sende den nyeste Starship-raket på en ubemandet testflyvning fra den amerikanske delstat Texas. Raketten er faldet ned i Det Indiske Ocean som planlagt, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP. Rejsen forløb ikke helt uden problemer, men SpaceX-medarbejderne jublede efter testflyvningen, viser en livestream. Fartøjet er tårnhøjt og består af det øverste Starship-astronautfartøj stablet oven på en Super Heavy-boosterraket. #Socii #ElunMusk #SpaceX

Skal Europa tage rumfart langt mere alvorligt? Vi står i en tid, hvor verden forandrer sig hurtigt. Magtbalancer flytter sig, teknologier udvikler sig med hastige skridt, og nye arenaer for indflydelse opstår. En af de mest oversete, men afgørende, er rummet. I dag er det i høj grad aktører som NASA, SpaceX, CNSA og Roscosmos, der sætter retningen. Europa deltager gennem European Space Agency, men vi er ikke dem, der definerer udviklingen. Det bør give anledning til eftertanke. For rumfart i dag handler ikke kun om prestigeprojekter eller at sætte mennesker på månen. Det handler om satellitter, kommunikation, overvågning, klimaindsigt, cybersikkerhed og i stigende grad også adgang til fremtidige ressourcer. Med andre ord: Det handler om infrastruktur, sikkerhed og suverænitet. Når så store dele af denne udvikling ligger i hænderne på stormagter med vidt forskellige interesser og værdier, og i nogle tilfælde også politisk ustabilitet, er det et legitimt spørgsmål, om Europa i for høj grad har overladt styringen til andre. Europa har ellers nogle helt særlige forudsætninger. Vi bygger på demokratiske værdier, vi har stærke forskningsmiljøer, og vi har en tradition for samarbejde på tværs af landegrænser. Det giver os en mulighed for ikke bare at deltage, men også for at sætte en retning, eksempelvis når det gælder ansvarlig brug af teknologi, regulering og internationalt samarbejde. Historisk har rumkapløb været drivkraft for enorme teknologiske fremskridt. Mange af de løsninger, vi i dag tager for givet, har rødder i netop den udvikling. Der er ikke noget, der tyder på, at det ikke kan gentage sig. Derfor bør spørgsmålet ikke være, om vi har råd til at investere mere i rumfart. Spørgsmålet er snarere, om vi har råd til at lade være. Hvis Europa ønsker reel indflydelse i fremtiden, kræver det, at vi engagerer os dér, hvor fremtidens teknologier, infrastrukturer og magtstrukturer bliver formet. Ellers risikerer vi at ende som tilskuere til en udvikling, som andre definerer. Europa behøver ikke dominere. Men vi bør tage ansvar. For i sidste ende handler det ikke kun om rummet. Det handler om, hvilken rolle vi ønsker at spille i verden. #Rumfart #Europa #Teknologi #Sikkerhed #Innovation #Fremtiden #StrategiskAutonomi

Elon Musk har annonceret, at SpaceX skifter fokus fra Mars til at bygge en "selv-voksende by" på Månen inden for 10 år . Årsagen er praktisk: Man kan kun sende raketter til Mars hvert 26. måned med en rejsetid på seks måneder, mens Månen kan nås på to dage med opsendelser hver 10. dag . Musk frygter, at en katastrofe på Jorden kan afbryde forsyninger til en koloni, og en måneby kan hurtigere blive selvforsynende . Mars-planerne er ikke opgivet, men nedprioriteret . https://youtu.be/lFfbneAkXuw?si=HD-JH237xuqJvUg7