• <h2>SpaceX-raket falder i havet</h2>SpaceX’ nyeste Starship-raket blev natten til lørdag sendt afsted fra Startbase i Texas og landede så i havet.

    Elon Musks rumfartsvirksomhed, SpaceX, er natten til lørdag lykkedes med at sende den nyeste Starship-raket på en ubemandet testflyvning fra den amerikanske delstat Texas.

    Raketten er faldet ned i Det Indiske Ocean som planlagt, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP.

    Rejsen forløb ikke helt uden problemer, men SpaceX-medarbejderne jublede efter testflyvningen, viser en livestream.

    Fartøjet er tårnhøjt og består af det øverste Starship-astronautfartøj stablet oven på en Super Heavy-boosterraket.

    #Socii #ElunMusk #SpaceX
    <h2>SpaceX-raket falder i havet</h2>SpaceX’ nyeste Starship-raket blev natten til lørdag sendt afsted fra Startbase i Texas og landede så i havet. Elon Musks rumfartsvirksomhed, SpaceX, er natten til lørdag lykkedes med at sende den nyeste Starship-raket på en ubemandet testflyvning fra den amerikanske delstat Texas. Raketten er faldet ned i Det Indiske Ocean som planlagt, skriver nyhedsbureauerne Reuters og AFP. Rejsen forløb ikke helt uden problemer, men SpaceX-medarbejderne jublede efter testflyvningen, viser en livestream. Fartøjet er tårnhøjt og består af det øverste Starship-astronautfartøj stablet oven på en Super Heavy-boosterraket. #Socii #ElunMusk #SpaceX
    POLITIKEN.DK
    SpaceX-raket falder i havet
    SpaceX’ nyeste Starship-raket blev natten til lørdag sendt afsted fra Starbase i Texas og landede så i havet.
    0 Comments 0 Shares 283 Views
  • Skal Europa tage rumfart langt mere alvorligt?

    Vi står i en tid, hvor verden forandrer sig hurtigt. Magtbalancer flytter sig, teknologier udvikler sig med hastige skridt, og nye arenaer for indflydelse opstår. En af de mest oversete, men afgørende, er rummet.

    I dag er det i høj grad aktører som NASA, SpaceX, CNSA og Roscosmos, der sætter retningen. Europa deltager gennem European Space Agency, men vi er ikke dem, der definerer udviklingen.

    Det bør give anledning til eftertanke.

    For rumfart i dag handler ikke kun om prestigeprojekter eller at sætte mennesker på månen. Det handler om satellitter, kommunikation, overvågning, klimaindsigt, cybersikkerhed og i stigende grad også adgang til fremtidige ressourcer. Med andre ord: Det handler om infrastruktur, sikkerhed og suverænitet.

    Når så store dele af denne udvikling ligger i hænderne på stormagter med vidt forskellige interesser og værdier, og i nogle tilfælde også politisk ustabilitet, er det et legitimt spørgsmål, om Europa i for høj grad har overladt styringen til andre.

    Europa har ellers nogle helt særlige forudsætninger. Vi bygger på demokratiske værdier, vi har stærke forskningsmiljøer, og vi har en tradition for samarbejde på tværs af landegrænser. Det giver os en mulighed for ikke bare at deltage, men også for at sætte en retning, eksempelvis når det gælder ansvarlig brug af teknologi, regulering og internationalt samarbejde.

    Historisk har rumkapløb været drivkraft for enorme teknologiske fremskridt. Mange af de løsninger, vi i dag tager for givet, har rødder i netop den udvikling. Der er ikke noget, der tyder på, at det ikke kan gentage sig.

    Derfor bør spørgsmålet ikke være, om vi har råd til at investere mere i rumfart. Spørgsmålet er snarere, om vi har råd til at lade være.

    Hvis Europa ønsker reel indflydelse i fremtiden, kræver det, at vi engagerer os dér, hvor fremtidens teknologier, infrastrukturer og magtstrukturer bliver formet. Ellers risikerer vi at ende som tilskuere til en udvikling, som andre definerer.

    Europa behøver ikke dominere. Men vi bør tage ansvar.

    For i sidste ende handler det ikke kun om rummet. Det handler om, hvilken rolle vi ønsker at spille i verden.

    #Rumfart #Europa #Teknologi #Sikkerhed #Innovation #Fremtiden #StrategiskAutonomi
    Skal Europa tage rumfart langt mere alvorligt? Vi står i en tid, hvor verden forandrer sig hurtigt. Magtbalancer flytter sig, teknologier udvikler sig med hastige skridt, og nye arenaer for indflydelse opstår. En af de mest oversete, men afgørende, er rummet. I dag er det i høj grad aktører som NASA, SpaceX, CNSA og Roscosmos, der sætter retningen. Europa deltager gennem European Space Agency, men vi er ikke dem, der definerer udviklingen. Det bør give anledning til eftertanke. For rumfart i dag handler ikke kun om prestigeprojekter eller at sætte mennesker på månen. Det handler om satellitter, kommunikation, overvågning, klimaindsigt, cybersikkerhed og i stigende grad også adgang til fremtidige ressourcer. Med andre ord: Det handler om infrastruktur, sikkerhed og suverænitet. Når så store dele af denne udvikling ligger i hænderne på stormagter med vidt forskellige interesser og værdier, og i nogle tilfælde også politisk ustabilitet, er det et legitimt spørgsmål, om Europa i for høj grad har overladt styringen til andre. Europa har ellers nogle helt særlige forudsætninger. Vi bygger på demokratiske værdier, vi har stærke forskningsmiljøer, og vi har en tradition for samarbejde på tværs af landegrænser. Det giver os en mulighed for ikke bare at deltage, men også for at sætte en retning, eksempelvis når det gælder ansvarlig brug af teknologi, regulering og internationalt samarbejde. Historisk har rumkapløb været drivkraft for enorme teknologiske fremskridt. Mange af de løsninger, vi i dag tager for givet, har rødder i netop den udvikling. Der er ikke noget, der tyder på, at det ikke kan gentage sig. Derfor bør spørgsmålet ikke være, om vi har råd til at investere mere i rumfart. Spørgsmålet er snarere, om vi har råd til at lade være. Hvis Europa ønsker reel indflydelse i fremtiden, kræver det, at vi engagerer os dér, hvor fremtidens teknologier, infrastrukturer og magtstrukturer bliver formet. Ellers risikerer vi at ende som tilskuere til en udvikling, som andre definerer. Europa behøver ikke dominere. Men vi bør tage ansvar. For i sidste ende handler det ikke kun om rummet. Det handler om, hvilken rolle vi ønsker at spille i verden. #Rumfart #Europa #Teknologi #Sikkerhed #Innovation #Fremtiden #StrategiskAutonomi
    Like
    Yay
    6
    4 Comments 0 Shares 1K Views
  • Elon Musk har annonceret, at SpaceX skifter fokus fra Mars til at bygge en "selv-voksende by" på Månen inden for 10 år . Årsagen er praktisk: Man kan kun sende raketter til Mars hvert 26. måned med en rejsetid på seks måneder, mens Månen kan nås på to dage med opsendelser hver 10. dag . Musk frygter, at en katastrofe på Jorden kan afbryde forsyninger til en koloni, og en måneby kan hurtigere blive selvforsynende . Mars-planerne er ikke opgivet, men nedprioriteret .

    https://youtu.be/lFfbneAkXuw?si=HD-JH237xuqJvUg7
    Elon Musk har annonceret, at SpaceX skifter fokus fra Mars til at bygge en "selv-voksende by" på Månen inden for 10 år . Årsagen er praktisk: Man kan kun sende raketter til Mars hvert 26. måned med en rejsetid på seks måneder, mens Månen kan nås på to dage med opsendelser hver 10. dag . Musk frygter, at en katastrofe på Jorden kan afbryde forsyninger til en koloni, og en måneby kan hurtigere blive selvforsynende . Mars-planerne er ikke opgivet, men nedprioriteret . https://youtu.be/lFfbneAkXuw?si=HD-JH237xuqJvUg7
    0 Comments 0 Shares 614 Views