• Jeg er ikke katolik.

    Men jeg er vokset op i en familie, hvor både kristendom og andre trosretninger havde deres plads. Derfor har jeg gennem årene også fulgt lidt med i, hvad forskellige paver har sagt om samfundsudviklingen. Jeg har endda en lille samling frimærker fra Vatikanet, flere af dem bestilt direkte fra Vatikanets postvæsen gennem årene.

    For nylig læste jeg pave Leo XIV’s første encyklika, Magnifica Humanitas. Hvor jeg nikker genkendende til meget - det fik mig så til tasterne her.

    AI er lidt som trolden, der er sluppet ud af æsken. Ligesom sociale medier kommer vi næppe til at putte den tilbage igen. Derfor giver det efter min mening ikke mening at bruge enorme ressourcer på at forsøge at stoppe udviklingen. Vi bør i stedet fokusere på at bevare kontrollen, opstille rammer og skabe nogle fælles normer for, hvordan teknologien anvendes.

    AI er lidt som en bowlingbane. Når små børn spiller, kan man hæve banderne i siderne. Ikke for at begrænse spillet, men for at sikre, at kuglen bliver på banen, og at oplevelsen bliver bedre for alle.

    På samme måde har vi brug for klare spilleregler og rammer for AI. Ikke for at stoppe udviklingen, men for at sikre, at teknologien bruges ansvarligt, etisk og til gavn for mennesker.

    AI kan bidrage med mange positive ting. Hurtigere informationssøgning, bedre hjælpemidler, effektivisering af rutineopgaver og nye muligheder inden for forskning, sundhed og uddannelse.

    Men teknologien har også en bagside.

    Fake news, deepfakes, sexstortion, svindel, påvirkningskampagner og cyberangreb er blot nogle af de områder, hvor AI allerede bliver misbrugt.

    Samtidig ser vi virksomheder, organisationer og endda offentlige myndigheder, som nogle gange hopper på AI-bølgen for hurtigt. Frem for først at undersøge mulighederne grundigt, teste i mindre skala og inddrage de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver berørt, bliver fokus nogle gange alene på besparelser eller effektivisering.

    Men det rigtige spørgsmål er ikke: “Hvor mange medarbejdere kan vi erstatte?”

    Det rigtige spørgsmål er: “Hvordan kan dette værktøj skabe værdi, og hvilke faldgruber skal vi være opmærksomme på?”

    Ofte vil svaret være, at mennesker fortsat skal være en vigtig del af processen.

    Min holdning har hele tiden været, at mennesket må komme før maskinen.

    Vi har allerede i mange år oplevet konsekvenserne af dårlige automatiserede systemer. Vi har set bizarre og til tider tragiske fejl i offentlige systemer. Ejendomsvurderingerne er et nyere eksempel på, hvor galt det kan gå, når et fejlbehæftet system får for stor betydning.

    I Storbritannien så vi det endnu tydeligere i den såkaldte Horizon-skandale, hvor hundredvis af lokale postmestre blev anklaget for tyveri og bedrageri på baggrund af fejl i et IT-system. Mange fik ødelagt deres liv, mistede deres virksomheder og deres omdømme, fordi systemet blev troet mere end menneskerne. For nogle af de berørte blev konsekvenserne så alvorlige, at de endte med at tage deres eget liv. Det er en brutal påmindelse om, hvad der kan ske, når systemer og processer får større troværdighed end mennesker, og når fejl ikke opdages eller indrømmes i tide.

    Derfor bør offentlige myndigheder spørge sig selv:

    Kan AI nedbringe sagsbehandlingstiden?

    Kan AI frigøre tid til mere borgernær service?

    Kan AI hjælpe medarbejderne i deres arbejde?

    Hvis svaret er ja, så er det jo positivt.

    Men vi må aldrig ende et sted, hvor computere træffer afgørelser, som har afgørende betydning for menneskers liv, uden at et menneske er involveret.

    Vi må heller ikke glemme en anden udfordring. AI kræver enorme mængder regnekraft, datacentre og energi. Det lægger pres på vores energisystemer og vores infrastruktur. Samtidig ser vi mangel på avancerede komponenter og stigende priser, som også påvirker virksomheder, myndigheder og almindelige forbrugere.

    Datacentre kan have deres berettigelse, men vi bør også stille spørgsmål om deres energiforbrug, deres samfundsmæssige værdi og hvor meget de reelt bidrager til lokal beskæftigelse og vækst, samt ikke mindst, hvem har adgang til hvilke data - og hvordan bruges de.

    Der er derfor brug for en ansvarlig, menneskelig og demokratisk tilgang til AI.

    En tilgang, hvor teknologien tjener mennesket, og ikke omvendt.

    Teknologien skal være vores tjener, ikke vores herre.

    Læs gerne pave Leo XIV’s encyklika her:

    https://www.vatican.va/content/leo-xiv/en/encyclicals/documents/20260515-magnifica-humanitas.html

    Tro ikke alt du ser…
    Jeg er ikke katolik. Men jeg er vokset op i en familie, hvor både kristendom og andre trosretninger havde deres plads. Derfor har jeg gennem årene også fulgt lidt med i, hvad forskellige paver har sagt om samfundsudviklingen. Jeg har endda en lille samling frimærker fra Vatikanet, flere af dem bestilt direkte fra Vatikanets postvæsen gennem årene. For nylig læste jeg pave Leo XIV’s første encyklika, Magnifica Humanitas. Hvor jeg nikker genkendende til meget - det fik mig så til tasterne her. AI er lidt som trolden, der er sluppet ud af æsken. Ligesom sociale medier kommer vi næppe til at putte den tilbage igen. Derfor giver det efter min mening ikke mening at bruge enorme ressourcer på at forsøge at stoppe udviklingen. Vi bør i stedet fokusere på at bevare kontrollen, opstille rammer og skabe nogle fælles normer for, hvordan teknologien anvendes. AI er lidt som en bowlingbane. Når små børn spiller, kan man hæve banderne i siderne. Ikke for at begrænse spillet, men for at sikre, at kuglen bliver på banen, og at oplevelsen bliver bedre for alle. På samme måde har vi brug for klare spilleregler og rammer for AI. Ikke for at stoppe udviklingen, men for at sikre, at teknologien bruges ansvarligt, etisk og til gavn for mennesker. AI kan bidrage med mange positive ting. Hurtigere informationssøgning, bedre hjælpemidler, effektivisering af rutineopgaver og nye muligheder inden for forskning, sundhed og uddannelse. Men teknologien har også en bagside. Fake news, deepfakes, sexstortion, svindel, påvirkningskampagner og cyberangreb er blot nogle af de områder, hvor AI allerede bliver misbrugt. Samtidig ser vi virksomheder, organisationer og endda offentlige myndigheder, som nogle gange hopper på AI-bølgen for hurtigt. Frem for først at undersøge mulighederne grundigt, teste i mindre skala og inddrage de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver berørt, bliver fokus nogle gange alene på besparelser eller effektivisering. Men det rigtige spørgsmål er ikke: “Hvor mange medarbejdere kan vi erstatte?” Det rigtige spørgsmål er: “Hvordan kan dette værktøj skabe værdi, og hvilke faldgruber skal vi være opmærksomme på?” Ofte vil svaret være, at mennesker fortsat skal være en vigtig del af processen. Min holdning har hele tiden været, at mennesket må komme før maskinen. Vi har allerede i mange år oplevet konsekvenserne af dårlige automatiserede systemer. Vi har set bizarre og til tider tragiske fejl i offentlige systemer. Ejendomsvurderingerne er et nyere eksempel på, hvor galt det kan gå, når et fejlbehæftet system får for stor betydning. I Storbritannien så vi det endnu tydeligere i den såkaldte Horizon-skandale, hvor hundredvis af lokale postmestre blev anklaget for tyveri og bedrageri på baggrund af fejl i et IT-system. Mange fik ødelagt deres liv, mistede deres virksomheder og deres omdømme, fordi systemet blev troet mere end menneskerne. For nogle af de berørte blev konsekvenserne så alvorlige, at de endte med at tage deres eget liv. Det er en brutal påmindelse om, hvad der kan ske, når systemer og processer får større troværdighed end mennesker, og når fejl ikke opdages eller indrømmes i tide. Derfor bør offentlige myndigheder spørge sig selv: Kan AI nedbringe sagsbehandlingstiden? Kan AI frigøre tid til mere borgernær service? Kan AI hjælpe medarbejderne i deres arbejde? Hvis svaret er ja, så er det jo positivt. Men vi må aldrig ende et sted, hvor computere træffer afgørelser, som har afgørende betydning for menneskers liv, uden at et menneske er involveret. Vi må heller ikke glemme en anden udfordring. AI kræver enorme mængder regnekraft, datacentre og energi. Det lægger pres på vores energisystemer og vores infrastruktur. Samtidig ser vi mangel på avancerede komponenter og stigende priser, som også påvirker virksomheder, myndigheder og almindelige forbrugere. Datacentre kan have deres berettigelse, men vi bør også stille spørgsmål om deres energiforbrug, deres samfundsmæssige værdi og hvor meget de reelt bidrager til lokal beskæftigelse og vækst, samt ikke mindst, hvem har adgang til hvilke data - og hvordan bruges de. Der er derfor brug for en ansvarlig, menneskelig og demokratisk tilgang til AI. En tilgang, hvor teknologien tjener mennesket, og ikke omvendt. Teknologien skal være vores tjener, ikke vores herre. Læs gerne pave Leo XIV’s encyklika her: https://www.vatican.va/content/leo-xiv/en/encyclicals/documents/20260515-magnifica-humanitas.html Tro ikke alt du ser…
    Like
    Love
    Yay
    8
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • Svensk politik fremstår ofte langt mere dramatisk og underholdende end dansk politik. Skandalerne i Sverige har en tendens til at være betydeligt mere opsigtsvækkende, og der hviler en vis mystik over de svenske politikere, som vi slet ikke oplever herhjemme. I Danmark virker politikerne derimod mere pragmatiske og målrettede i deres bestræbelser på at sikre sig en ministerpost – lidt i stil med Lars Løkke, hvis du forstår, hvad jeg mener. I Sverige føles det derimod som om, politikken altid er skruet op på fuld styrke. Når man hører om de svenske politikeres eskapader, kan man ikke lade være med at tænke; Hvor er dramaet i dansk politik? Selv når vi oplever en skandale herhjemme, blegner den i forhold til, hvad der foregår på den anden side af Øresund. Det er værd at bemærke, at vi i Danmark kun har få partier som DF, LA og BP, der tilnærmelsesvis kan sammenlignes med de svenske politikere i deres tilgang til politik.
    Svensk politik fremstår ofte langt mere dramatisk og underholdende end dansk politik. Skandalerne i Sverige har en tendens til at være betydeligt mere opsigtsvækkende, og der hviler en vis mystik over de svenske politikere, som vi slet ikke oplever herhjemme. I Danmark virker politikerne derimod mere pragmatiske og målrettede i deres bestræbelser på at sikre sig en ministerpost – lidt i stil med Lars Løkke, hvis du forstår, hvad jeg mener. I Sverige føles det derimod som om, politikken altid er skruet op på fuld styrke. Når man hører om de svenske politikeres eskapader, kan man ikke lade være med at tænke; Hvor er dramaet i dansk politik? Selv når vi oplever en skandale herhjemme, blegner den i forhold til, hvad der foregår på den anden side af Øresund. Det er værd at bemærke, at vi i Danmark kun har få partier som DF, LA og BP, der tilnærmelsesvis kan sammenlignes med de svenske politikere i deres tilgang til politik.
    0 Kommentarer 0 Delinger 706 Visninger 0
  • Har du nogensinde tænkt over, hvorfor benzin og diesel skal forbydes?
    Det handler ikke kun om klima. Det handler om at gøre dig afhængig af noget, der kan kontrolleres.
    Elbilen bliver præsenteret som fremtidens løsning – men måske er den i virkeligheden en digital fælde.
    Og ja – det er ikke teori eller konspiration: EU har allerede vedtaget en officiel plan om at forbyde salg af nye benzin- og dieselbiler. Det er et konkret, politisk beslutningsforslag – ikke bare grøn snak.
    Hvad er besluttet:
    • Fra 2035 bliver det forbudt at sælge nye biler med benzin- eller dieselmotor i hele EU
    (brugtbilmarkedet er ikke omfattet – endnu)
    • Målet er nul CO₂-udledning fra alle nye personbiler
    • Beslutningen er en del af EU’s “Green Deal” og blev godkendt af Europa-Parlamentet i 2023
    Kilde (officielt link fra EU):
    https://www.europarl.europa.eu/news/en/press-room/20230210IPR73029/zero-co2-emissions-for-new-cars-and-vans-in-2035-deal-approved-by-meps?fbclid=IwY2xjawRBoIFleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHl-49RNU19O5-_OpIHSF24FtcUmpOWqFGklz97tUSNaJbs5vDk7Fo6UPxGDg_aem_JMbD55eCOJa5ADARZT5KJg
    Elbil‑fælde, en moderne kontrolmekanisme
    Den elektroniske bil bliver mere end transport — den bliver en lukket enhed, hvor du indlåses i dens system. Hvis du ikke følger reglerne, eller “bryder protokol”, risikerer du at sidde fast i den som i en dåse. En perfekt metode til kontrol.
    Hvorfor kalde det en “fælde”?
    1. Kameraer og sensorer overvåger alt
    Elbiler er ofte udstyret med kameraer og sensorer, der overvåger dig — selv når bilen er slukket. Disse data kan blive brugt af myndigheder eller andre aktører. Tesla har fx leveret optagelser til politi efter begivenheder i Sentry Mode.
    2. Biometrisk data og ansigtsgenkendelse
    Flere modeller registrerer dine ansigtstræk og overvåger din årvågenhed uden samtykke. Der er allerede retssager i gang i USA vedrørende dette.
    3. Mulighed for ekstern kontrol og hacking
    Særligt kinesiske opladestandere og systemer er sårbare. Fjernstyring, dataadgang og manipulation kan blive realitet — både fra stat og private.
    4. Automatisering og smart grid-styring
    Når din bil er koblet op til hjemmets energi og netværk, kan både elforbrug og adfærd styres udefra. Du mister selvkontrol — systemet overtager.
    Hvad betyder det for os?
    • Elbiler handler ikke kun om grøn energi – men også om kontrol og dataovervågning.
    • Vi skal begynde at spørge: Hvem har adgang til vores kørselsdata og personlige adfærd?
    • Under dække af bæredygtighed ruller et overvågningssystem ud, som mange ikke opdager før det er for sent.
    Og forresten… har du nogensinde spurgt dig selv, hvorfor de er så opsatte på at forbyde benzin og diesel?
    Det handler ikke kun om klima. Det handler også om kontrol.
    Kilder og videre læsning:
    1. https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-trafik-og-biler/2023-02-efter-kritik-tesla-begraenser-overvaagning

    2. https://blog.bilbasen.dk/video-stroem-myter-om-elbiler-470973?fbclid=IwY2xjawRBnzhleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHo74K74zypSuA7X7BPAgzZSKEAI_38lGErp2JPsViOzlFA29GJo0yi0YYi-y_aem_e7Kvog4d204MolGTgCNAMw

    3. https://globalnyt.dk/truslen-fra-kinesiske-elbiler-og-ladestandere-kan-blive-den-naeste-huawei-skandale/?fbclid=IwY2xjawRBn0xleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHhfs-Lp8R47eqpqmbbfpGKC1008gcbhyGwtfhTFxVIku91qZn55JeBXST95T_aem_p084mGs-n6AEyHOg2isILg

    4. https://www.boosted.dk/eksperter-slaar-alarm-elbiler-til-130-000-kr-overvaager-ejerne/?fbclid=IwY2xjawRBn3RleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHl-49RNU19O5-_OpIHSF24FtcUmpOWqFGklz97tUSNaJbs5vDk7Fo6UPxGDg_aem_JMbD55eCOJa5ADARZT5KJg

    5.https://www.cpomagazine.com/data-privacy/privacy-and-cybersecurity-issues-in-electric-vehicles/

    6. https://www.financierworldwide.com/driving-in-the-digital-age-addressing-electric-vehicles-privacy-and-security-issues?fbclid=IwY2xjawRBn59leHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHlC_2586wAF9P-s96UVYdJa8hvZeIGoSvRn-uBTKmfMhBrjLnLKxigZzTUik_aem_VKttcXl_dw_h23mzgTlSTw

    7. https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/123967928/Thesis_Final_Meiken_Hansen_090516.pdf
    Har du nogensinde tænkt over, hvorfor benzin og diesel skal forbydes? Det handler ikke kun om klima. Det handler om at gøre dig afhængig af noget, der kan kontrolleres. Elbilen bliver præsenteret som fremtidens løsning – men måske er den i virkeligheden en digital fælde. Og ja – det er ikke teori eller konspiration: EU har allerede vedtaget en officiel plan om at forbyde salg af nye benzin- og dieselbiler. Det er et konkret, politisk beslutningsforslag – ikke bare grøn snak. Hvad er besluttet: • Fra 2035 bliver det forbudt at sælge nye biler med benzin- eller dieselmotor i hele EU (brugtbilmarkedet er ikke omfattet – endnu) • Målet er nul CO₂-udledning fra alle nye personbiler • Beslutningen er en del af EU’s “Green Deal” og blev godkendt af Europa-Parlamentet i 2023 📎 Kilde (officielt link fra EU): https://www.europarl.europa.eu/news/en/press-room/20230210IPR73029/zero-co2-emissions-for-new-cars-and-vans-in-2035-deal-approved-by-meps?fbclid=IwY2xjawRBoIFleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHl-49RNU19O5-_OpIHSF24FtcUmpOWqFGklz97tUSNaJbs5vDk7Fo6UPxGDg_aem_JMbD55eCOJa5ADARZT5KJg Elbil‑fælde, en moderne kontrolmekanisme Den elektroniske bil bliver mere end transport — den bliver en lukket enhed, hvor du indlåses i dens system. Hvis du ikke følger reglerne, eller “bryder protokol”, risikerer du at sidde fast i den som i en dåse. En perfekt metode til kontrol. Hvorfor kalde det en “fælde”? 1. Kameraer og sensorer overvåger alt Elbiler er ofte udstyret med kameraer og sensorer, der overvåger dig — selv når bilen er slukket. Disse data kan blive brugt af myndigheder eller andre aktører. Tesla har fx leveret optagelser til politi efter begivenheder i Sentry Mode. 2. Biometrisk data og ansigtsgenkendelse Flere modeller registrerer dine ansigtstræk og overvåger din årvågenhed uden samtykke. Der er allerede retssager i gang i USA vedrørende dette. 3. Mulighed for ekstern kontrol og hacking Særligt kinesiske opladestandere og systemer er sårbare. Fjernstyring, dataadgang og manipulation kan blive realitet — både fra stat og private. 4. Automatisering og smart grid-styring Når din bil er koblet op til hjemmets energi og netværk, kan både elforbrug og adfærd styres udefra. Du mister selvkontrol — systemet overtager. Hvad betyder det for os? • Elbiler handler ikke kun om grøn energi – men også om kontrol og dataovervågning. • Vi skal begynde at spørge: Hvem har adgang til vores kørselsdata og personlige adfærd? • Under dække af bæredygtighed ruller et overvågningssystem ud, som mange ikke opdager før det er for sent. Og forresten… har du nogensinde spurgt dig selv, hvorfor de er så opsatte på at forbyde benzin og diesel? Det handler ikke kun om klima. Det handler også om kontrol. Kilder og videre læsning: 1. https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-trafik-og-biler/2023-02-efter-kritik-tesla-begraenser-overvaagning 2. https://blog.bilbasen.dk/video-stroem-myter-om-elbiler-470973?fbclid=IwY2xjawRBnzhleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHo74K74zypSuA7X7BPAgzZSKEAI_38lGErp2JPsViOzlFA29GJo0yi0YYi-y_aem_e7Kvog4d204MolGTgCNAMw 3. https://globalnyt.dk/truslen-fra-kinesiske-elbiler-og-ladestandere-kan-blive-den-naeste-huawei-skandale/?fbclid=IwY2xjawRBn0xleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHhfs-Lp8R47eqpqmbbfpGKC1008gcbhyGwtfhTFxVIku91qZn55JeBXST95T_aem_p084mGs-n6AEyHOg2isILg 4. https://www.boosted.dk/eksperter-slaar-alarm-elbiler-til-130-000-kr-overvaager-ejerne/?fbclid=IwY2xjawRBn3RleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHl-49RNU19O5-_OpIHSF24FtcUmpOWqFGklz97tUSNaJbs5vDk7Fo6UPxGDg_aem_JMbD55eCOJa5ADARZT5KJg 5.https://www.cpomagazine.com/data-privacy/privacy-and-cybersecurity-issues-in-electric-vehicles/ 6. https://www.financierworldwide.com/driving-in-the-digital-age-addressing-electric-vehicles-privacy-and-security-issues?fbclid=IwY2xjawRBn59leHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHlC_2586wAF9P-s96UVYdJa8hvZeIGoSvRn-uBTKmfMhBrjLnLKxigZzTUik_aem_VKttcXl_dw_h23mzgTlSTw 7. https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/123967928/Thesis_Final_Meiken_Hansen_090516.pdf
    Like
    3
    7 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • AI video med Trump

    Grunden til at jeg lave denne type indlæg er klæde folk på til at kunne identificere AI billeder og video.

    1. Røde streg - Er en bogreol
    2. Blå streg - Hænger imellem bogreol og vindue
    3. Afstanden fra bordet hen til døren er meget længere.
    4. Afstanden mellem gardin til døren er meget længer end AI klippet.

    At tæppet ikke ens eller maleriet er anderledes, skal man være opmærksom på at disse ting altid kan ændres

    Der er værd at ligge mærke til at der teksten skulle stå på Japansk, hvilke jeg får til "Drum Queen" Jeg er ret sikker op at det er Rusland, Kina eller Iran der står bag.
    Størst sandsynligt Iran. De har før gerne vil minde folk om Trumps skandale sager.

    Link til video:
    https://youtube.com/shorts/w0G2YdpAWyo?si=sC_Hoy0GrA7vZJ-g

    AI video med Trump Grunden til at jeg lave denne type indlæg er klæde folk på til at kunne identificere AI billeder og video. 1. Røde streg - Er en bogreol 2. Blå streg - Hænger imellem bogreol og vindue 3. Afstanden fra bordet hen til døren er meget længere. 4. Afstanden mellem gardin til døren er meget længer end AI klippet. At tæppet ikke ens eller maleriet er anderledes, skal man være opmærksom på at disse ting altid kan ændres Der er værd at ligge mærke til at der teksten skulle stå på Japansk, hvilke jeg får til "Drum Queen" Jeg er ret sikker op at det er Rusland, Kina eller Iran der står bag. Størst sandsynligt Iran. De har før gerne vil minde folk om Trumps skandale sager. Link til video: https://youtube.com/shorts/w0G2YdpAWyo?si=sC_Hoy0GrA7vZJ-g
    Like
    2
    2 Kommentarer 1 Delinger 858 Visninger
  • <h2>KØB KØB KØB sagde Mette Frederiksen</h2>Køb for danskernes skattekroner og min pålagte afgift buketter, der udhuler danskernes privatøkonomi.
    (Politikernes talerør "ingen begrænsninger" skandalerne boldgade)
    <h2>KØB KØB KØB sagde Mette Frederiksen</h2>Køb for danskernes skattekroner og min pålagte afgift buketter, der udhuler danskernes privatøkonomi. (Politikernes talerør "ingen begrænsninger" skandalerne boldgade)
    EKSTRABLADET.DK
    Valg
    Danmarks største nyhedssite. Vi er først med nyheder, sport og underholdning. Døgnet rundt. Velkommen til virkeligheden
    0 Kommentarer 0 Delinger 550 Visninger
  • Paradoksalt nok minder Venstres udspil om den tilgang, der har været forsøgt i forhold til de boringsnære beskyttelsesområder. Altså det forløb, som Troels Lund Poulsen i tv-debatten betegnede som en skandale.

    https://www.information.dk/indland/2026/03/mette-frederiksen-forbyde-sproejtning-paa-17-gange-stoerre-areal-troels-lund-poulsen?kupon=eyJpYXQiOjE3NzMwODE1MDcsInN1YiI6IjM0MDU0Mjo4Mzc5MzIifQ.OIU0-18NXnMQmPo7C0xeHg
    Paradoksalt nok minder Venstres udspil om den tilgang, der har været forsøgt i forhold til de boringsnære beskyttelsesområder. Altså det forløb, som Troels Lund Poulsen i tv-debatten betegnede som en skandale. https://www.information.dk/indland/2026/03/mette-frederiksen-forbyde-sproejtning-paa-17-gange-stoerre-areal-troels-lund-poulsen?kupon=eyJpYXQiOjE3NzMwODE1MDcsInN1YiI6IjM0MDU0Mjo4Mzc5MzIifQ.OIU0-18NXnMQmPo7C0xeHg
    WWW.INFORMATION.DK
    Mette Frederiksen vil forbyde sprøjtning på et 17 gange større areal end Troels Lund Poulsen
    De to statsministerkandidater siger begge, at de vil beskytte fremtidens drikkevand mod forurening med pesticider og kræftfremkaldende nitrat. Men deres løsninger er meget forskellige
    Like
    5
    2 Kommentarer 0 Delinger 604 Visninger
  • Når vi taler om radikalisering tilbage i 2000’ car det oftest kædet sammen med religiøs ekstremisme.

    Siden hen er den ekstreme højrefløj blevet mere og mere det så man kæder sammen med radikalisering.

    Men det er vigtigt at notere sig at radikalisering bestemt ikke udelukkende er for de religiøse eller højrefløjen eller manosfæren.

    Radikalisering sker komplet uafhængigt af det politiske spektrum eller ens trosretning.

    Jeg giver mit eget u-uddannet svar på hvad der driver det og hvordan man evt. kan forebygge det.

    Jeg har selv oplevet en radikalisering af mine egne holdninger og faktisk ikke da jeg var “vågen” i eller gik meget op i konspirationensteorier, men nærmere da jeg kom ud af kaninhullet og ISÆR her efter hvor RFKjr. er blevet chef hos HHS.

    Og hvis i er fan af RFKjr. så læs endeligt ikke det her som et angreb på jer men på RFKjr. 🩶🩶

    Den følelse jeg får af at blive bombarderet under mine doomscrolling seancer, er en følelse af at se en enkelt mand sønderrive tilliden til videnskab, medicin og forskning og bare slippe af sted med det. Det har før, ofte, fået mig til at ytre ting som bestemt ikke er i den gode tone og som også har sat mig i Facebook / Twitter fængsel i nogle timer. (Ikke sagt at der aldrig har været skandaler og firmaerne ikke laver smudsk)

    Alt sammen noget jeg har reflekteret meget over og som fik mig til at skrive indlægget.

    https://www.zpot-on.dk/2026/02/26/skaermens-skyggeside-radikalisering/
    Når vi taler om radikalisering tilbage i 2000’ car det oftest kædet sammen med religiøs ekstremisme. 💡 Siden hen er den ekstreme højrefløj blevet mere og mere det så man kæder sammen med radikalisering. 🤬 Men det er vigtigt at notere sig at radikalisering bestemt ikke udelukkende er for de religiøse eller højrefløjen eller manosfæren. 👨 Radikalisering sker komplet uafhængigt af det politiske spektrum eller ens trosretning. ✝️☪️✡️ Jeg giver mit eget u-uddannet svar på hvad der driver det og hvordan man evt. kan forebygge det. ❤️‍🩹 Jeg har selv oplevet en radikalisering af mine egne holdninger og faktisk ikke da jeg var “vågen” i eller gik meget op i konspirationensteorier, men nærmere da jeg kom ud af kaninhullet og ISÆR her efter hvor RFKjr. er blevet chef hos HHS. Og hvis i er fan af RFKjr. så læs endeligt ikke det her som et angreb på jer men på RFKjr. 🩶🩶 Den følelse jeg får af at blive bombarderet under mine doomscrolling seancer, er en følelse af at se en enkelt mand sønderrive tilliden til videnskab, medicin og forskning og bare slippe af sted med det. Det har før, ofte, fået mig til at ytre ting som bestemt ikke er i den gode tone og som også har sat mig i Facebook / Twitter fængsel i nogle timer. (Ikke sagt at der aldrig har været skandaler og firmaerne ikke laver smudsk) Alt sammen noget jeg har reflekteret meget over og som fik mig til at skrive indlægget. https://www.zpot-on.dk/2026/02/26/skaermens-skyggeside-radikalisering/
    WWW.ZPOT-ON.DK
    Skærmens skyggeside (Radikalisering)
    Indlægget her tager hul på bylden der er radikalisering af yngre mænd og middel aldrende. Hvordan det sker og hvad vi kan gøre for at forebygge
    Like
    4
    2 Kommentarer 0 Delinger 576 Visninger
  • Louvre skandalen bliver ved med at vokse
    Louvre skandalen bliver ved med at vokse
    Haha
    Love
    Yay
    11
    0 Kommentarer 0 Delinger 321 Visninger
  • Hvis du ikke allerede kender og følger Carole Cadwalladr, kan jeg anbefale denne journalist, der i mange år var ansat hos The Observer / The Guardian, og bl.a. var med at afdække facebook-Cambridge-Analytica-skandalen i 2018. Hun har i dag skrevet en artikel om Epstein filerne og hendes egne erfaringer (idet hun har mødt nogle af personerne gennem årene): https://broligarchy.substack.com/p/we-all-live-in-jeffrey-epsteins-world
    Hvis du ikke allerede kender og følger Carole Cadwalladr, kan jeg anbefale denne journalist, der i mange år var ansat hos The Observer / The Guardian, og bl.a. var med at afdække facebook-Cambridge-Analytica-skandalen i 2018. Hun har i dag skrevet en artikel om Epstein filerne og hendes egne erfaringer (idet hun har mødt nogle af personerne gennem årene): https://broligarchy.substack.com/p/we-all-live-in-jeffrey-epsteins-world
    Like
    3
    1 Kommentarer 0 Delinger 661 Visninger
  • Usa har sendt i 10000vis af biler til Danmark, biler der har problemermed basalt sikkerhedsudstyr som hjulophæng, bremser, styring og lygter .... er det et forsøg på at bekæmpe danskerne?

    https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-trafik-og-ybiler/tesla-skandalen-fortsaetter-naesten-hver-anden-tesla-model-y-dumper-til-syn og
    Usa har sendt i 10000vis af biler til Danmark, biler der har problemermed basalt sikkerhedsudstyr som hjulophæng, bremser, styring og lygter .... er det et forsøg på at bekæmpe danskerne? https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-trafik-og-ybiler/tesla-skandalen-fortsaetter-naesten-hver-anden-tesla-model-y-dumper-til-syn og
    FDM.DK
    Bombe under Tesla: Synsskandalen fortsætter | FDM
    Tesla dumper igen med et brag til syn. Nye tal fra alle landets synshaller viser, at næsten hver anden Tesla Model Y årgang 2021 ikke gik igennem syn i 2025.
    Like
    Sad
    11
    1 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
Flere resultater