Kampen om Grønlands fremtid... samarbejdet er nu i diplomatiets hænder. 😉 Mette Frederiksen afslører, hvad Trump sagde til hende efter underskrivelsen... læs selv.

Selvagens og samtaleværktøjer På Axepts coachuddannelse får du samtaleredskaber og tilgange til at skabe udvikling. Vi arbejder derfor med selvagens. Selvagens defineres som evnen til at bruge sig selv og sine personlige kompetencer som et professionelt arbejdsredskab. Hovedelementer i selvagens: 🔶Evnen til at mærke egne kropslige og følelsesmæssige reaktioner i pressede eller komplekse situationer. 🔶At du bruger din egen personlighed, nærvær og empati aktivt frem for kun at læne dig op ad faglige metoder. 🔶At kunne regulere og afstemme dig selv i kontakten med andre Hvorfor selvagens er vigtig: ✔Den forebygger stress ved at skabe en bevidsthed om egne grænser. ✔Den forbedrer samarbejdet og kvaliteten i professionelle relationer (f.eks. inden for pædagogik, omsorg og ledelse). ✔Den sikrer, at du ikke lader sig overvælde af andre menneskers følelser, men formår at handle professionelt. Vil du vide mere om vores coachuddannelse? Så gå på opdagelse i linket herunder 👇 https://axept.dk/pages/coach-og-kommunikationsuddannelse-med-certificering eller kontakt os: ☎ 4030 1495 eller 📩 post@axept.dk 👀 Få 20% RABAT på din tilmelding til holdet med start 9. november

Dette foto viser noget andet, end du tror! Det er to "turister" fra gadeteater (arrangeret af frivillige, betalt af kommunen og med hjælp fra butik) sammen med maskot (fra frivillig fodboldklub sponseret af butik). Så faktisk er det et foto af samarbejde på kryds og tværs - og det jo netop det, som kulturnatten er!

Associeret medlem af EU drøftelse på Australsk platform Et meget interessant indslag næsten 16.000 km væk På "The Sidney Morning Herald" som er en af Australiens ældste og mest prestigefyldte aviser og medier. Australsk international redaktør Peter Hartcher siger i oversat citat: Hvis det nu er den større opfattelse og motivation for EU til at justere unionen koncept til moderne tid, kan det meget vel involvere en ny opfattelse af EU. Det kan Australien ikke påvirke. Det skal være en indfødt genovervejelse inden for EU, men det er ikke svært at forestille sig Samantha i dette, hvad jeg vil kalde kødædernes tidsalder med Rusland, Kina og nu den 3. og store kødædere af dem alle USA ude på at mobbe, at beslaglægge og at dominere resten af verden. At det kunne passe at fornye sig selv som Demokratisk Union snarere end strengt taget en Europæisk Union. Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=WbaJP_9HhAQ Det tyder rigtigt meget på at andre lander følger med i det samarbejder som EU og Canada er ved at lave Fuld liberale demokratier - 31 lande Valgdemokrati - 56 lande (Kan have udfordringer med menneskerettigheder, ytringsfrihed eller en uafhængig domstol) Valgte autokratier - 57 lande Lukket autokratier - 35 lande Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=kpBo_Ay1d38 Ifølge Youtube Kanal "EU Made Simple" ligger de op til 9 lande kunne ligge i en kategori om at blive Associeret medlem af EU. - Japan - Storbritannien - Australien - New Zealand - Canada - Syd Korea - Chile - Agentina Vil måske kunne indgå i nogle grindlæggende betingelser, men vil nok skabe problemer med kina hvis sådan et medlemskab blev lavet - Taiwan (vil kunne skabe problemer med Kina, hvis de blev medlem 3 lande i Afrikan der muligvis senere kunne blive medlem - Botswana (Grænser op imod Sydafrika) - Namibia (Grænser op imod Sydafrika) - Mauritius (Lille ø) Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=qqriGNYTkks&t=23s

Optimistens guide til planeten Se "An Optimist’s Guide to the Planet" – Sæson 1 & 2 Hvis du søger inspiration til at forblive optimistisk i en tid præget af klimaudfordringer, er Nikolaj Coster-Waldaus dokumentarserie "An Optimist’s Guide to the Planet" et must-see. Serien tager dig med på en rejse rundt i verden, hvor du møder mennesker, der aktivt arbejder på at finde en bæredygtig balance mellem menneskelig udvikling og naturens bevarelse. I sæson 1 blev det udforsket blandt andet: Danmarks ambitioner om at genoprette havmiljøet. Indiens innovative løsninger til at beskytte kystsamfund mod klimaforandringer. Amazonas’ achuar-folks brug af teknologi til at skabe udvikling uden at ødelægge regnskoven. Sæson 2 byder på endnu flere inspirerende historier og konkrete løsninger, der viser, at der er håb for vores planet. Serien er perfekt til dig, der vil have en konstruktiv og håbefuld vinkel på klima- og miljøspørgsmål. Den er både oplysende og motiverende – og en påmindelse om, at forandring er mulig, når vi samarbejder og tænker kreativt. https://www.dr.dk/drtv/episode/optimistens-guide-til-planeten_-beskyttelse_619881

Global Risk Report 2026: En verden på kanten? I følge FN’s Global Risk Report 2026 har det globale risikobillede ændret sig markant, og geopolitiske samt teknologiske trusler er rykket helt i forgrunden. De mest presserende og alvorlige globale risici i 2026 kan opdeles ud fra deres vigtighed, akuthed og indbyrdes sammenhæng: 1) Manglende klimahandling (Climate change inaction) Selv om den politiske opmærksomhed i høj grad har forskudt sig mod sikkerhedspolitik, vurderes manglende klimaindsats fortsat som den absolut mest alvorlige globale risiko målt på samlet sandsynlighed og konsekvens. Klimakrisen vurderes samtidig som en af de stærkeste drivkræfter, der forværrer andre globale risici. 2) Storstilet krig og geopolitiske spændinger (Large-scale war & Geopolitical tensions) Storstilet krig er den risiko, der er rykket tættest på i tid — den tog det største hop i undersøgelsen ved at stige 16 pladser på skalaen for akuthed (imminence). Hele 36 % af de adspurgte forventer alvorlige konsekvenser inden for et år, og 76 % forventer det inden for syv år. Geopolitiske spændinger og sammenbrud af retssikkerheden betragtes sammen med krig som de mest centrale og indbyrdes forbundne risici i det samlede globale risikonetværk. 3) Mis- og desinformation (Mis- and disinformation) Desinformation vurderes som den mest umiddelbare trussel på kort sigt af alle 28 undersøgte risici. Den fungerer som en central spredningsvej, der kanalisere teknologiske risici direkte over i samfundsmæssig uro og splid. 4) Kunstig intelligens og teknologidrevet magtkoncentration (AI & Frontier Tech) AI og banebrydende teknologier samt teknologidrevet magtkoncentration udgør nogle af de hurtigst voksende trusler sammenlignet med 2024. De repræsenterer en kritisk global sårbarhed, fordi de multilaterale institutioners beredskab til at regulere og håndtere teknologiske risici vurderes som meget lavt. 5) Økonomiske rystelser (Global finanskrise og forsyningskæder) Frygten for en global finanskrise og sammenbrud i globale forsyningskæder er steget markant, og begge ses nu som nært forestående økonomiske trusler. Hvad er faldet i prioritet? Seks år efter COVID-19 vurderes nye pandemier og biologiske risici (biorisks) nu som væsentligt mindre presserende i forhold til 2024 og opfattes i dag primært som langsigtede udfordringer. Rapporten konkluderer, at det internationale samfund er utilstrækkeligt forberedt på disse hurtigtudviklende risici på grund af manglende politisk konsensus og begrænset finansiering. Derfor understreges det kraftigt, at forpligtende samarbejde mellem regeringer er den eneste effektive vej til at forebygge fremtidige katastrofer. Link : https://www.un.org/en/global-risk-report

Når AI siver ind på arbejdspladsen – ledelsesopgaven kalder Er vi ved at vinde tid, men miste den faglige dybde, der gør arbejdet meningsfuldt? Generativ AI er ikke længere en fremtidsvision; teknologien "siver ind" på danske arbejdspladser uden en samlet plan. Tænketanken Mandag Morgens rapport eksponerer et kritisk gab mellem teknologiens hastighed og ledelsens fravær, som nødvendiggør hurtig handling. Den store AI-revolution blev aldrig til den planlagte march, som konsulenthusene lovede os. I stedet er den generative kunstige intelligens rykket ind i det danske arbejdsliv gennem sprækkerne. Den er "sevet" ind ved skrivebordene, mens ledelsen ofte har kigget den anden vej. Spørgsmålet er ikke længere, om teknologien forandrer vores faglighed, men om vi formår at lede den forandring, der allerede er stukket af fra os. Her er de tre mest kritiske fund: Ledelsestomrummet Kun hver sjette (17 %) oplever en strategisk implementering. Resten er overladt til individuel eksperimenteren. Autonomi uden retning er ikke frihed – det er en organisatorisk risiko. Den nye kontrolopgave 55 % løser opgaver hurtigere, men tiden opsluges af "prompt-investering" og kvalitetssikring. Det er en ny type komplekst arbejde, der kræver højere kompetencer og menneskelig verifikation. Tabet af "faglighedens vækstlag" Hver tredje frygter faglig stagnation. Når AI overtager de "lette" opgaver, undergraver vi den nursery, hvor talenter normalt opbygger dømmekraft gennem fejl og gentagelser. Ledelsesopgaven handler nu om aktive strategiske valg, ikke blot passiv uddeling af licenser. Er din ledelse med til at definere rammerne, eller lader I teknologien definere jer? Hvis vi mister den faglige dybde, mister vi også evnen til at vurdere, hvornår AI tager fejl. Og så er vi ikke længere herrer over vores eget arbejde. Er jeres arbejdsplads klar til generativ AI? Teknologien er rykket ind, men den leder ikke sig selv. Tænketanken Mandag Morgen opstiller 6 anbefalinger til en ansvarlig implementering med medarbejderne ombord: 1️⃣ Strategisk retning: Tydeliggør formålet udover økonomisk gevinst. 2️⃣ Klare rammer: Lav operationelle retningslinjer for brug og ansvar. 3️⃣ Fælles samarbejde: Styres fra toppen, drives fra bunden. 4️⃣ Kompetenceløft: Prioritér vedvarende, praksisnær læring. 5️⃣ Anerkend nyt arbejde: Prompting og validering tager tid. 6️⃣ Tryg kultur: Skab plads til tvivl, spørgsmål og læring af fejl. Succes kræver mere end licenser – det kræver ledelse og fælles retning Link til udgivelser : https://taenketanken.mm.dk/analyser-rapporter-viden-og-publikationer/ Undersøgelsen : https://taenketanken.mm.dk/wp-content/uploads/2026/09/Naar-generativ-kunstig-intelligens-rykker-ind-1.pdf Anbefalingskatalog https://taenketanken.mm.dk/wp-content/uploads/2026/09/Anbefalingskatalog.pdf

Nu sætter Mette Frederiksen direkte Donald Trump på plads. Både USA’s præsident, Donald Trump, og Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, har ledet deres respektive lande i en længere årrække. De har haft samarbejde og uenigheder - Men nu står Mette Frederiksen op og modsiger direkte Donald Trump, ved at forsvarer Ukraines ret til at svare igen, efter at den amerikanske præsident, DoNnald Trump, har appelleret til Ukraine om at indstille angreb på russiske olie raffinaderier. Vi er nødt til at holde fast i, at det er Ukraine, der er under angreb fra Rusland, siger Mette Frederiksen til TV 2 fra et topmøde i Finland mandag. – Jeg har hele tiden igennem denne krig sagt, at Ukraine skal have mulighed for at ramme tilbage, for ellers kommer Rusland til at fortsætte både deres krig mod Ukraine, men også potentielt mod andre europæiske lande. Søndag sagde den amerikanske præsident under et besøg i Irland, at Ukraine skal stoppe med at “angribe diesel i Rusland”. – Lad ham bare gå efter mål, men ikke diesel, for det skaber en mangel på diesel og højere pris, sagde Donald Trump. - Men den høje pris er ifølge eksperter forårsaget af Donald Trumps konflikt i Mellemøsten omkring Hormuzstrædet, der har resulteret i mindre olie/gas i Europas depoter. Desværre en konflikt Donald Trump ikke evner at løse. Putin ønsker ikke at stoppe krigen mod Ukraine, men han kan stoppes ved at ramme ham på økonomien og det er hvad Ukraine satser på ved at smadre den russiske olie/gas industri👍 Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Nu sætter Mette Frederiksen direkte Donald Trump på plads. Både USA’s præsident, Donald Trump, og Danmarks statsminister, Mette Frederiksen, har ledet deres respektive lande i en længere årrække. De har haft samarbejde og uenigheder - Men nu står Mette Frederiksen op og modsiger direkte Donald Trump, ved at forsvarer Ukraines ret til at svare igen, efter at den amerikanske præsident, Donald Trump, har appelleret til Ukraine om at indstille angreb på russiske olie raffinaderier. Vi er nødt til at holde fast i, at det er Ukraine, der er under angreb fra Rusland, siger Mette Frederiksen til TV 2 fra et topmøde i Finland mandag. – Jeg har hele tiden igennem denne krig sagt, at Ukraine skal have mulighed for at ramme tilbage, for ellers kommer Rusland til at fortsætte både deres krig mod Ukraine, men også potentielt mod andre europæiske lande. Søndag sagde den amerikanske præsident under et besøg i Irland, at Ukraine skal stoppe med at “angribe diesel i Rusland”. – Lad ham bare gå efter mål, men ikke diesel, for det skaber en mangel på diesel og højere pris, sagde Donald Trump. - Men den høje pris er ifølge eksperter forårsaget af Donald Trumps konflikt i Mellemøsten omkring Hormuzstrædet, der har resulteret i mindre olie/gas i Europas depoter. Desværre en konflikt Donald Trump ikke evner at løse. Putin ønsker ikke at stoppe krigen mod #Ukraine, men han kan stoppes ved at ramme ham på økonomien og det er hvad Ukraine satser på ved at smadre den russiske olie/gas industri👍 og der skal farisæren Donald Trump blande sig udenom. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Husk datoen – den 10. oktober! Den 10. oktober kl 14 mødes vi endnu engang til en stordemonstration på Esplanaden i København for at vise, at vi ikke vil stå passive, når vi har været vidner til tre år med folkedrab. Tre år med sult som våben, bombeangreb på flygtningelejre og hospitaler, utallige dræbte og lemlæstede – mænd, kvinder, børn uden skelnen. Ikke et folkedrab begået i et vakuum, men med dansk medskyldighed, når danske virksomheder sælger eller fragter våbendele, dansk forskning samarbejder med universiteter på besat grund, danske pensionskasser investerer i israelske firmaer eller virksomheder, der sælger våben til Israel.