Spørger vi ai, før vi spørger hinanden? ......vælger du den friktionsfrie ai eller den sårbare samtale i dag? Ditte Darko og Toni Schacksborg ser en kritisk tendens: Ai bruges som en ”relationel genvej”. Den er altid tålmodig og ”relationel friktionsfri”, men vi risikerer at fjerne det mod og den sårbarhed, der binder os sammen. 3 konsekvenser for vores faglige dannelse: 1) Relationel erosion. Arbejdskultur skabes, når vi reparerer uenigheder. Sparring med en skærm fjerner den ”file-proces”, der udvikler vores fælles dømmekraft og menneskelige bånd. 2) Effektivitet vs. læring. Peter Plys sagde det bedst: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud.” Uden menneskelig artikulation og modstand udebliver den dybe faglige læring. 3) Statistik vs. erfaring. Prof. Anders Søgaard betoner Ai’s overbevisende tone, men den mangler levet erfaring. Anders Humlum påviser, at reel produktivitet er kompleks og kræver mere end blot statistiske mønstre. Ledelsens ansvar Brug af Ai er ofte et symptom på lav psykologisk tryghed. Ledelsen skal sikre, at vi ikke outsourcer vores følelsesmæssige regulering til en chatbot. Vi skal proaktivt genvinde rummet for det menneskeligt ”besværlige” – det er her, innovationen bor.

14 millioner elbiler – verden har nået et vendepunkt - Midt i energikrisen – med stigende oliepriser – bliver elbiler ikke bare et grønt valg, men et økonomisk valg. I 2025 blev der solgt 14 millioner fuldt elektriske biler globalt. Det er en stigning på 27% på ét år – og næsten en fordobling siden 2022. Tallene fra IEA’s Global EV Outlook 2026 peger på én ting: Vi er ikke længere i en overgang – vi er midt i et strukturelt skifte. Fakta taler tydeligt: Kina står for 8,2 mio. biler – over halvdelen af det globale salg Europa når 2,9 mio. og en markedsandel på 28% Norge er tæt på fuld elektrificering med 97% Nye markeder i Asien og Latinamerika accelererer hurtigt USA stagnerer omkring 1,2 mio. Det mest interessante er tempoet: Fra 330.000 biler i 2015 til 14 mio. i 2025. Det er ikke lineær vækst – det er eksponentielt. Elbilen bevæger sig fra “grønt alternativ” til økonomisk og praktisk standardvalg. 2026: Elbiler runder et nyt gear I 2026 forventes globalt salg af elbiler at nå omkring 23 mio. biler – svarende til næsten 30% af alle nye biler Kina dominerer fortsat med over halvdelen af markedet, mens Europa driver udviklingen via regulering. Samtidig vokser nye markeder i Sydøstasien hurtigt, og USA er ikke længere frontløber

⚡ Brænder du for økonomi og har lyst til at sætte dit præg på reguleringen af Danmarks energimarkeder? Forsyningstilsynet - Danish Utility Regulator søger en skarp økonom til Center for Transmission, Engrosmarked, REMIT og Internationale forhold 👇 Her får du en central rolle i et fagligt stærkt team, der arbejder tæt med både danske og europæiske aktører – og er med på første række når ny EU~lovgivning bliver til 🌱 Du kommer til at arbejde med: 📊 Overvågning og analyse af danske og europæiske energimarkeder 🔍 Tilsyn med energi~ og transmissionsselskaber i Danmark ⚖️ Bidrage til ny regulering af engrosenergimarkederne 🌍 Internationale arbejdsgrupper med mulighed for rejseaktivitet i EU Det er stillingen til dig, der: 💼 Har en kandidat inden for økonomi fx cand.polit., cand.oecon. eller lignende 💡 Trives med komplekse analytiske problemstillinger og kan omsætte dem til konkrete anbefalinger 💻 Arbejder med Excel og fx Python, R, Power BI eller STATA 🗣️ Formidler stærkt på både dansk og engelsk 🌍 Har interesse for energisektoren, EU~regulering eller markedsovervågning Et miljø med kort fra tanke til handling, uformel tone og høj faglig sparring – og din faglighed sættes i spil fra dag ét 🤝 Daglig medarbejderbus fra Nørrebro, hjemmearbejdsmulighed, træningsrum og en dejlig have med WI~FI 🚌 Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3040871/ #Økonom #Energimarkeder #GrønOmstilling #Forsyningstilsynet #Regulering #JobOpslag #Danmark #Karriere #EU #Økonomi #Frederiksværk

Hybrid Intelligence er en strategisk modvægt til ren automatisering ved at insistere på et tæt samspil mellem menneskelig dømmekraft og kunstig intelligens. Hybrid Intelligence (HI) repræsenterer en tredje, bevidst vej mellem en automatiseringsfokuseret fremgangsmåde og traditionel, etik-baseret regulering. Kernen i HI er at designe menneske-AI-systemer, så menneskelige evner, dømmekraft og meningsskabelse forbliver i centrum af værdiskabelsen frem for at blive udskiftet af maskiner. Vi står over for et valg mellem et skræmmende automatiseringsscenarie ("AI-2027"), hvor mennesker marginaliseres til blot at validere maskinens beslutninger, og et alternativ formet af Hybrid Intelligence ("The Human Renaissance"), hvor menneskelig agens fastholdes, og teknologi skaber reel bæredygtig og konkurrencemæssig fordel. Kreativitet, følelser og bevidsthed er menneskelige: HI skal ikke erstatte vores kreativitet, men derimod hjælpe os med at genopdage og skalere den. Læs mere her https://hi-infinity.ai/manifesto/

"Som det er lige nu, stikker tech-giganterne hænderne i danske kunstneres lommer og hiver pengene direkte over til amerikanske og kinesiske milliardforetagender. Og ikke nok med det, så lader vi deres algoritmer forme fremtidens fortællinger, mens de erstatter dansk indhold," skriver DFF og 26 andre kulturorganisationer i et åbent brev til den kommende regering. Kulturen er det der binder os sammen - i musikken, billedkunsten, teksten og dramatikken. Hvis vi vil bevare den sammenhængskraft, må der regulering til. Vi håber derfor på at arbejdet med at sikre ophavsretten fortsættes, både herhjemme og i EU.

Hvad skal der ske med bæredygtighedsagendaen efter omnibus, oliekrise og kunstig intelligens? Det taler vært Steffen Max Høgh om med ESG-ansvarlig i Mærsk gennem 15 år, Lene Bjørn Serpa Du kan høre om: • At vi de sidste fem år har redet på en bølge af regulering, lovkrav og rapportering • At Mærsk endnu engang stod for at skulle definere en ny ”operating model” efter Omnibus og var nødt til at lave en form for ”sustainability reset” – altså at arbejde med bæredygtighed på en anden måde • Det såkaldte ”rapporteringstyranni” og at mange er desværre gået til rapporteringen som en compliance-øvelse snarere end at forstå hvad en dobbelt væsentlighedsundersøgelse giver af muligheder for at bruge den indsigt strategisk • Hvordan en stor virksomhed som Mærsk arbejder med bæredygtighedsagendaen, og hvordan man breder viden ud i organisationen https://www.finansudd.dk/nyt-og-inspiration/fu-lyd/fu-lyd-baeredygtighed/

Skal Europa tage rumfart langt mere alvorligt? Vi står i en tid, hvor verden forandrer sig hurtigt. Magtbalancer flytter sig, teknologier udvikler sig med hastige skridt, og nye arenaer for indflydelse opstår. En af de mest oversete, men afgørende, er rummet. I dag er det i høj grad aktører som NASA, SpaceX, CNSA og Roscosmos, der sætter retningen. Europa deltager gennem European Space Agency, men vi er ikke dem, der definerer udviklingen. Det bør give anledning til eftertanke. For rumfart i dag handler ikke kun om prestigeprojekter eller at sætte mennesker på månen. Det handler om satellitter, kommunikation, overvågning, klimaindsigt, cybersikkerhed og i stigende grad også adgang til fremtidige ressourcer. Med andre ord: Det handler om infrastruktur, sikkerhed og suverænitet. Når så store dele af denne udvikling ligger i hænderne på stormagter med vidt forskellige interesser og værdier, og i nogle tilfælde også politisk ustabilitet, er det et legitimt spørgsmål, om Europa i for høj grad har overladt styringen til andre. Europa har ellers nogle helt særlige forudsætninger. Vi bygger på demokratiske værdier, vi har stærke forskningsmiljøer, og vi har en tradition for samarbejde på tværs af landegrænser. Det giver os en mulighed for ikke bare at deltage, men også for at sætte en retning, eksempelvis når det gælder ansvarlig brug af teknologi, regulering og internationalt samarbejde. Historisk har rumkapløb været drivkraft for enorme teknologiske fremskridt. Mange af de løsninger, vi i dag tager for givet, har rødder i netop den udvikling. Der er ikke noget, der tyder på, at det ikke kan gentage sig. Derfor bør spørgsmålet ikke være, om vi har råd til at investere mere i rumfart. Spørgsmålet er snarere, om vi har råd til at lade være. Hvis Europa ønsker reel indflydelse i fremtiden, kræver det, at vi engagerer os dér, hvor fremtidens teknologier, infrastrukturer og magtstrukturer bliver formet. Ellers risikerer vi at ende som tilskuere til en udvikling, som andre definerer. Europa behøver ikke dominere. Men vi bør tage ansvar. For i sidste ende handler det ikke kun om rummet. Det handler om, hvilken rolle vi ønsker at spille i verden. #Rumfart #Europa #Teknologi #Sikkerhed #Innovation #Fremtiden #StrategiskAutonomi

𝐇𝐚𝐫 𝐝𝐮 #𝐟𝐢𝐛𝐫𝐨𝐦𝐲𝐚𝐥𝐠𝐢? 𝐒å 𝐥æ𝐬 𝐦𝐞𝐝 𝐡𝐞𝐫👇 Fibromyalgi er ikke kun en fysisk tilstand – det er i høj grad en #nervesystemstilstand. Og her giver #kropsterapi rigtig god mening, fordi den arbejder direkte med sammenhængen mellem krop, sind og nervesystem 🙏 Ved fibromyalgi er kroppen ofte i en form for konstant alarmberedskab: 🌿 𝐍𝐞𝐫𝐯𝐞𝐬𝐲𝐬𝐭𝐞𝐦𝐞𝐭 𝐞𝐫 𝐨𝐯𝐞𝐫𝐚𝐤𝐭𝐢𝐯𝐭 🌿 𝐒𝐦𝐞𝐫𝐭𝐞𝐭æ𝐫𝐬𝐤𝐥𝐞𝐧 𝐞𝐫 𝐥𝐚𝐯 🌿 𝐊𝐫𝐨𝐩𝐩𝐞𝐧 𝐡𝐚𝐫 𝐬𝐯æ𝐫𝐭 𝐯𝐞𝐝 𝐚𝐭 𝐟𝐢𝐧𝐝𝐞 𝐫𝐨 Det kaldes ofte #𝐜𝐞𝐧𝐭𝐫𝐚𝐥 𝐬𝐞𝐧𝐬𝐢𝐛𝐢𝐥𝐢𝐬𝐞𝐫𝐢𝐧𝐠, hvor hjernen forstærker signaler fra kroppen. 👉 Det betyder, at smerterne er reelle – men reguleringen er forstyrret. Her kommer kropsterapien ind i billedet. Den arbejder netop med at berolige og regulere nervesystemet gennem kroppen: 🌿 𝐁𝐞𝐫ø𝐫𝐢𝐧𝐠 🌿 𝐓𝐫𝐲𝐤 🌿 ån𝐝𝐞𝐝𝐫æ𝐭 🌿 𝐍æ𝐫𝐯æ𝐫 👉 𝐃𝐞𝐭 𝐡𝐣æ𝐥𝐩𝐞𝐫 𝐤𝐫𝐨𝐩𝐩𝐞𝐧 𝐟𝐫𝐚 “𝐤𝐚𝐦𝐩/𝐟𝐥𝐮𝐠𝐭” 𝐭𝐢𝐥 𝐫𝐨 👉 𝐎𝐠 𝐤𝐚𝐧 𝐫𝐞𝐝𝐮𝐜𝐞𝐫𝐞 𝐬𝐦𝐞𝐫𝐭𝐞𝐨𝐩𝐥𝐞𝐯𝐞𝐥𝐬𝐞𝐧 𝐝𝐢𝐫𝐞𝐤𝐭𝐞 🙏 Hvorfor oplever mange effekt af kropsterapi? Fordi den arbejder på flere lag samtidig 👇 👉 𝐅𝐲𝐬𝐢𝐨𝐥𝐨𝐠𝐢𝐬𝐤 (𝐦𝐮𝐬𝐤𝐥𝐞𝐫 𝐨𝐠 𝐛𝐢𝐧𝐝𝐞𝐯æ𝐯) 👉 𝐍𝐞𝐮𝐫𝐨𝐥𝐨𝐠𝐢𝐬𝐤 (𝐧𝐞𝐫𝐯𝐞𝐬𝐲𝐬𝐭𝐞𝐦𝐞𝐭) 👉 𝐏𝐬𝐲𝐤𝐢𝐬𝐤 𝐨𝐠 𝐞𝐦𝐨𝐭𝐢𝐨𝐧𝐞𝐥𝐭 👉 Det gør den særlig relevant ved komplekse tilstande som fibromyalgi, hvor årsagen ikke er én enkelt ting. 𝐓𝐢𝐥 𝐬𝐢𝐝𝐬𝐭 – 𝐨𝐠 𝐯𝐢𝐠𝐭𝐢𝐠𝐭: 👉 Kropsterapi fjerner ikke nødvendigvis fibromyalgi 👉 Men kan reducere symptomer markant 👉 Og øge livskvalitet og kropslig tryghed Det handler ikke om at “fikse” kroppen – men om at skabe regulering og balance over tid 🙏 #Book her 👇 system.easypractice.net/book/djurs-kropsterapi

MANGE MURSTEN SMÅ Regering fremlægger en ny model til finansiering af den evigt voksende stat. Har du en carport, der er lidt større end gennemsnittet, eller har du for nylig lagt nyt tag, er der lagt op en ekstra skatteregning. Det er nemlig en af konsekvenserne af regeringens nye strategi om at hente milliarder ved at stramme beskatningen af boligejere. I løbet af den nærmeste fremtid vil boligejere over hele landet opleve nye vurderinger, tillæg, reguleringer og “midlertidige” bidrag, der naturligvis er permanente. “Der mangler penge i statskassen. Det skal der rettes op på. Og boligmassen er jo en stabil og synlig størrelse. Den flytter sig ikke,” lyder det fra ministeren Strategien går ud på at skrue på boligskatterne i små, tekniske justeringer, som ingen helt forstår, men som samlet set giver et solidt provenu. I stedet for at bruge kræfter på internationale selskaber med kreative skattejurister, vælger man at fokusere på parcelhuse, ejerlejligheder og sommerhuse. “Vi kan ikke nødvendigvis tage det hele på én gang. Men hvis vi regulerer vurderingerne, ændrer beregningsgrundlaget og indfører nye grønne bidrag, så løber det op. Mange mursten små gør en stor milliard,” forklarer ministeren. Han understreger, at strategien er robust, fordi boligejere er lette at identificere og vanskelige at unddrage sig. “Du kan ikke flytte dit hus til Luxembourg. Og de fleste boligejere har jo bundet hele deres opsparing i mursten. Et af de nye fokusområder er værdien af forbedringer. Har du efterisoleret, skiftet vinduer eller opsat solceller, kan det nu i højere grad indgå i vurderingsgrundlaget. “Vi ønsker at understøtte den grønne omstilling. Derfor er det kun rimeligt, at når boligen stiger i værdi som følge af forbedringer, så følger skatten med,” lyder argumentet. Der arbejdes desuden med at justere grænsen for, hvornår en bolig anses for at have “særligt attraktiv beliggenhed”. “Hvis der er udsigt til vand, skov, eller bare en anelse ro, kan det udløse en ekstra justering. Vi må jo sikre, at ingen går fri,” Retfærdigheden ligger som bekendt i detaljen.