"Det var meningen, at den kunstige intelligens og andre teknologiske fremskridt skulle gøre alt bedre og nemmere.
I stedet blev vi hvirvlet ind i en evig cyklus af nye apps, der skal downloades og opdateres; abonnementer, der skal tegnes og opsiges; logins, der skal huskes og bekræftes i atter nye apps, der skal downloades og opdateres …

Vil du lade din elbil op? Download en app. Vil du bestille en pizza? Download en app. Vil du købe en Adidas-sko? Download en app. Vil du have tømt din skraldespand? Download en app, log ind med MitID, find på en kode, der aldrig er brugt før, med store og små bogstaver, tal og specialtegn, tillad ansigtsgenkendelse, og giv samtlige virksomheder i verden lov til at spore al aktivitet på internettet.

Og pludselig er der desværre ikke mere plads på mobilen, man er i øvrigt blevet logget ud, og ens kode er blevet lækket på internettet sammen med hele ens privatliv, som der står i en mail fra en ukendt afsender, som kræver en million bitcoins for at aflyse mareridtet ..."

Læs hele kommentaren via linket (kræver ikke abonnement)."

https://www.weekendavisen.dk/kultur/fanget-i-en-mellemregning

»Denne model kan ræsonnere effektivt på tværs af hele din virkelighed. Og enhver samtale, du nogensinde har haft i dit liv, enhver bog, du nogensinde har læst, enhver e-mail, du nogensinde har læst, alt, hvad du nogensinde har kigget på, er derinde – plus det er forbundet med alle dine data fra andre kilder. Og dit liv bliver bare ved med at blive føjet til konteksten,« sagde Sam Altman [OpenAI-medstifter og topchef] for nylig ved en præsentation hos kapitalfonden Sequoia.

Og så siger de fleste: "Men jeg har ikke noget at skjule så pyt med det", eller: "De ved allerede alt om mig, så det gør ingen forskel."
Man har heller ikke noget at skjule, som andre ikke ved, når man går på toilettet, men derfor foretrækker de fleste alligevel at lukke døren dertil. Det handler om retten til privatliv.

Med løfterne om en vild AI-fremtid vil verdens techgiganter helt ind i vores mest private liv, vores computere og devices for at træne på al data - business and pleasure.

Det er måske ved at være sidste mulighed for at stoppe op, hvis vi som forretninger og individer ikke ønsker at vores intellektuelle ejendom og privatliv forsvinder gennem en sprække i pc-kabinettet. Det handler om at finde den delikate balance, hvor du stadig tilfører værdi ved brugen af AI.
Artiklen fortsætter efter annoncen

Hør blot Palantir-topchef Alex Karp, når han opgør trade-off'et mellem købet af AI-tokens og den værdi, du får fra den kunstige intelligens.

»I en erhvervskontekst lader folk sig nøje med rent token-spil for galleriet,« siger Karp ved fremlæggelsen af selskabets halvårsregnskab og tilføjer: »hvor du betaler for retten til, at (frontier-laboratorierne) overfører din intellektuelle ejendomsret, din knowhow og din ekspertise til deres model, så de kan opbygge en konkurrerende virksomhed, der i sidste ende ikke har brug for hverken din virksomhed eller dine medarbejdere.«

å imens ødelægger de viden, så de kan ende med at være eneejer af fortiden, så du skal betale for at få noget at vide - og det bliver dyrere og dyrere, som monopolet stærkes. Og da AI stadig ikke kan kende forskel på sandt og falsk og digter løs, vil du aldrig mere vide, om det, du får at vide, overhovedet passer eller er fri digtning tilpasset politiske mål.

og som han spørger: hvem var det nu, der sidst brændte bøger?



https://radar.dk/holdning/palantir-boss-advarer-imod-store-ai-modeller-imens-spiser-amazon-sjaeldne-boeger?1f4e2460cfb84ebe8cd48fb29bb9de08=52QsQPdlaZIji6Z5znzlss1pm0faAxOzv6txCZsaV-w

Mange har givetvis hørt om George Orwells roman “Store Broder (Big Brother)” fra 1984, der i korte træk handler om et totalitær stat med massiv overvågning.
- Og nu hvor vi skriver 2026, vil nogle folk givetvis frygte, at dele af den over 40 år gamle roman er ved at blive til virkelighed.

Rådet for Den Europæiske Union har torsdag givet grønt lys til en toårig forlængelse af en frivillig ordning, der giver sociale tjenester, for eksempel Google og Meta, mulighed for at scanne private beskeder for materiale med seksuelle overgreb mod børn. Krypterede beskeder er dog undtaget fra ordningen.

Hvad mere scanner Google og Meta så i baggrunden ved hjælp af AI-robotter... Føler du de krænker dit privatliv eller mener du der er nok kontrol med Google- og Meta´s gøren og laden på Internettet?

#Socii #Meta #Google #privatliv #krænkelse
Se flere indlæg fra mig #OleVagnkjær du er velkommen til at følge mig.

DIN DATASIKKERHED ER I FARE - OGSÅ UDEN DATA HAR FORLADT DIN MASKINE


En bekendt fortalte om en skræmmende oplevelse: han havde skrevet noget, kopieret det til det rigtige sted i en længere tekst, og fik lyst til at vide, om der fandtes noget lignende, så han spurgte ChatGPT med en ret generel prompt. Som svarede ja - og kom med et par eksempler. Det ene var den tekst, han lige selv havde skrevet og troede, kun lå på hans egen computer. Måske et tilfælde, så et spørgsmål mere for at være sikker på, at det var hans tekst. Og ChatGPT svarede, så der ikke var skygge af tvivl. Den havde adgang til en tekst på hans egen computer, som ikke var lagt i en sky, delt, mailet eller på anden vis havde været ude af maskinen. Han spurgte så Claude om, hvordan det kunne ske.

Måske via en browser extention eller AI writing assistent add-on. Hvis man har et tredjepartsværktøj installeret - en word/pages assistent, noget grammatik plugin... - så vil nogle af dem ganske stille læse med og sende til Open AIs API uden at fortælle dig det. For OAI skal jo kunne foreslå ting. Det kunne forklare, hvorfor ChatGPT kender til indhold, der ikke er hverken kopieret til, skrevet i eller på anden vis delt med Chat. Safari/Chrome har fx sådanne extentions; mange browsere har den slags, som man ofte aktivt skal slå fra - andre steder skal slå til.

Hvis du deler maskine med familien eller andre, kan de måske være permanent tjekket ind hos ChatGPT på en Mac eller PC, og kan have læst, diskuteret din tekst der.

Du eller din Copilot kan have eksporteret/delt med ChatGPT ved at have e-mailet, delt på en sky/iCloud/OneDrive osv., eller har synkroniseret på en måde, der involverer AI.

Du kan bare have kopieret teksten til et andet sted i din computer, så teksten ligger i dit clipboard. Der burde skulle bruges noget 'sæt ind' for at læse, og de fleste maskiner viser det, hvis det sker, men hvis man er kommet til at bruge 'sæt ind' under sin ChatGPT session efter at have kopieret teksten tidligere, så den ligger i cachen, så bliver den sat ind i ChatGPT, og du opdager det måske ikke, for det går hurtigt med at scrolle dig et svar.

Og her er det så, jeg gerne vil understrege:

Hvis du bruger en cloudløsning, vil indholdet kunne læses - enten der eller via din kopieringsfunktion, hvor teksten stadig ligger i cachen, indtil den er slettet.

Hvis du kopierer noget som helst, ligger det der stadig, indtil det slettes manuelt.

Hvis du har AI i noget som helst, vil den læse med og kunne overføre efter eget skøn - ikke dit.

Der er meget mere i de flestes cache, end de nogen sinde tænker over.

Sørg for, at din(e) browser(e) er indstillet til max sikkerhed, at du har været hele smøren igennem i 'privatliv', at den står til at slette alt, når den lukkes, og at du selv tjekker - gerne hver dag manuelt- hvad der ligger i dens cache, og sletter. Alt hvad der ligger der, kan hentes. Det er faktisk kun LibreWolf, jeg har erfaret, faktisk sletter konsekvent, som man har sat flueben til.

Tjek dine programmer, at de sletter midlertidige filer osv., når de lukkes.

Find et program, som kan rydde op og brug det hver dag. Jeg brugte en Norton ting, da jeg havde Windows (dem har jeg så ikke længere tillid til - hverken Win eller Norton), men den var god til at slette overflødige filer osv. På min Linux Mint bruger jeg BleachBit - der er sikkert også andre muligheder - som sletter midlertidige filer, de cookies og pixels browserne ikke har fået slettet, div. overflødigt osv., og der ryger som regel 100-1000 mb hver gang. Måske ikke meget, men når det er væk, kan det ikke stjæles, og det ender ikke med at fylde en lille harddisk med så meget skrammel, der til sidst ikke er plads til at starte programmer. Det risikerer man især med windows.

Win og Office har for længst sat i brugsbetingelserne, at alt hvad der går over nettet, har de lov at læse og stjæle. Så det gør de. Alle dine mails med alt indhold, og da de har flettet Explorer sammen med filstyringen, formentlig alt i det hele taget. Så regn med, at hvis du har Windows og Outlook, gælder GDPR ikke, for alt havner i USA, for du har sagt ja ved at bruge programmerne. Det gælder også, hvis du sidder i det offentlige. ALT stjæles uden hensyntagen til noget som helst. Borgerdata, intern korrespondance - the lot.

Det er ikke kun ting, der er udgivet og findes som digitale filer på nettet, som stjæles. De gør også, men det er værre end som så. Og dine ting er ikke sikre på en Mac.

Spot on

"Det var meningen, at den kunstige intelligens og andre teknologiske fremskridt skulle gøre alt bedre og nemmere.
I stedet blev vi hvirvlet ind i en evig cyklus af nye apps, der skal downloades og opdateres; abonnementer, der skal tegnes og opsiges; logins, der skal huskes og bekræftes i atter nye apps, der skal downloades og opdateres …

Vil du lade din elbil op? Download en app. Vil du bestille en pizza? Download en app. Vil du købe en Adidas-sko? Download en app. Vil du have tømt din skraldespand? Download en app, log ind med MitID, find på en kode, der aldrig er brugt før, med store og små bogstaver, tal og specialtegn, tillad ansigtsgenkendelse, og giv samtlige virksomheder i verden lov til at spore al aktivitet på internettet.

Og pludselig er der desværre ikke mere plads på mobilen, man er i øvrigt blevet logget ud, og ens kode er blevet lækket på internettet sammen med hele ens privatliv, som der står i en mail fra en ukendt afsender, som kræver en million bitcoins for at aflyse mareridtet ..."

Læs hele kommentaren her (kræver ikke abonnement):
https://www.weekendavisen.dk/kultur/fanget-i-en-mellemregning

Jeg har heldigvis ikke haft noget med Google at gøre i flere år.

Det stoppede, da jeg downloadede, de oplysninger, de havde om mig. Til min store forbløffelse havde de bl.a. noget fra et Excel-ark. Et dokument, der kun lå på min stationære computer, som ikke var logget på Microsoft, og uden deling til noget drev. Ligeledes havde de også haft adgang til en note, som også kun skulle befinde sig lokalt på min pc.

Derefter fandt jeg øjeblikkeligt alternativer, der i højere grad respekterer privatliv på nettet. Protonmail, Startpage søgemaskine og Firefox browser.

Navigering i AI-fremtiden

Er vi ved at blive kognitivt dovne, eller træner du aktivt din koncentrationsevne i hverdagen?

AI beskrives ofte som en »ustoppelig tsunami«, og frygten for at blive overflødig lurer hos mange. Men vi skal erstatte følelsesbaseret panik med rationel, menneskelig styring.
Som bindeled mellem DTU-forskning og praksis ser Thomas Bolander tre kritiske indsatsområder:

Agentbaseret AI:
Vi bevæger os fra simple svar til proaktive handlinger. Din digitale assistent vil f.eks. selv kunne se, at du er forsinket, og rykke dit næste møde uden din indblanding.

Produktivitet vs. ulighed:
AI kan redde et presset sundhedsvæsen, men i dag flyder værdien og data ofte direkte til Californien. Det kræver politisk rettidig omhu at sikre, at magten ikke centraliseres hos få tech-giganter.

Hjernefitness:
Vi er evolutionært udfordrede af tempoet. Vi skal træne hjernen, som vi trænede kroppen efter den industrielle revolution:
a) Arbejdsliv: Dyrk dyb koncentration og "deep work" uden mobilen ved hånden.
b) Privatliv: Løs komplekse udfordringer selv, før du rækker ud efter den nemme AI-løsning.

Konceptet "hjernefitness" handler om behovet for bevidst at træne og vedligeholde vores mentale evner, i takt med at kunstig intelligens overtager mere af vores tankearbejde.

Ifølge professor Thomas Bolander opstår behovet for hjernefitness, fordi vi risikerer at blive dårligere til at koncentrere os og løse problemer, hvis vi overlader for mange opgaver til AI

Læs hans artikel her :

https://www.berlingske.dk/indland/professor-kan-til-en-vis-grad-forudse-udviklingen-af-kunstig-intelligens-her-er-hvad-vi-skal-vaere-opmaerksomme-paa

Overvågning klinger ikke godt i de fleste forældres ører.
Men hvor går grænsen mellem at være big brother og at være ansvarlig forælder? Og har børn egentlig ret til et privatliv?
Vi har lavet en lille brugerundersøgelse i dagens indlæg. Vi håber du vil svare på hvilke aftaler I har derhjemme om overvågning på skærmene:

https://www.hejchatten.dk/da/blog/kan-vi-passe-paa-vores-boern-uden-at-overvaage-dem

<h2>Der er blevet stillet spørgsmål om debatgrupper på SOCii, skal være åbne eller lukkede grupper</h2>Spørgsmålet om, hvorvidt debatgrupper på Facebook og lignende medier som b>Socii bør være lukkede (private) eller åbne (offentlige), er genstand for debat, da begge dele har betydelige fordele og ulemper i forhold til ytringsfrihed, tryghed og gennemsigtighed.

Argumenter for lukkede/private grupper:
* Tryghed og privatliv: Medlemmer kan dele mere personlige holdninger og erfaringer uden at frygte, at arbejdsgivere, familie eller uvedkommende læser med.
* Bedre modulering: Administratorer kan kontrollere, hvem der kommer ind, hvilket reducerer spam, trolde og hadefuld adfærd, hvilket skaber et mere konstruktivt debatklima.
* Stærkere fællesskab: Lukkede grupper har ofte højere aktivitet og tættere relationer, fordi medlemmerne føler sig mere trygge.

Argumenter for åbne/offentlige grupper:
* Gennemsigtighed og åbenhed: Debatten er tilgængelig for alle, hvilket fremmer en fri offentlig debat og modvirker ekkokamre.
* Større rækkevidde: Åbne grupper er lettere at finde, hvilket gør det nemmere at tiltrække nye medlemmer og sprede budskaber.
* Demokratisk adgang: Alle kan deltage uden at skulle anmode om medlemskab først.

Problematikker:
* Hadefuld debat: Forskning fra Institut for Menneskerettigheder har vist, at en hård tone i åbne Facebook-debatter kan skræmme et flertal fra at deltage.
* Ekkokamre: Lukkede grupper kan fungere som ekkokamre, hvor kun én holdning dominerer, og kritisk modspil holdes ude.
* Dørmænd for debatten: Facebook-grupper er blevet kaldt dørmænd for den offentlige debat", hvilket flytter demokratiske samtaler væk fra det åbne rum.

Konklusion:
Valget afhænger ofte af gruppens formål. Hvis formålet er en tæt, personlig støttegruppe, foretrækkes en lukket gruppe. Hvis formålet er en bred politisk eller samfundsdebatterende gruppe, kan en åben gruppe sikre større gennemsigtighed, men det kræver ofte stram moderering af sproget for at undgå hadefuld adfærd.

Jeg har den opfattelse at åbne debatgrupper "med medlemskab" (alle kan læse indlæg, men kom medlemmer kan skrive) er løsningen.
<b>Gennemsigtighed skaber interesse, inspiration og fællesskab, det er vel præcist formålet med Socii?</b>

#Socii #debatgrupper #åbenhed #fællesskab
@Ole Vagnkjær