Jorden ophober varme hurtigere og hurtigere, hvilket øger risikoen for yderligere opvarmning i de kommende årtier, viser den nye internationale statusrapport Indicators of Global Climate Change, som netop er offentliggjort. https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/14990342?lang=da&publisherId=13559149

🤔 Breaking News: Nye EU-regler ændre din flyvetur! De har været 13 år undervejs, men en række EU-ændringer, som får betydning for dig, der skal ud at rejse med fly i fremtiden. - Denne skelsættende aftale markerer den første revision af disse regler i over to årtier, skriver Europa-Kommissionen i en pressemeddelelse... Det er de to andre EU-institutioner, Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union, der er blevet enige om det. Her får du en overflyvning af de store ændringer: Læs artiklen!

Kunstig intelligens presser universiteter til at ændre eksamensform. Der er indført mødepligt: Det myldrer nu ind med studerende i Eksamenshuset i Lisbjerg og luften er tæt af nerver og spændt forventning. Det er her de universitetsstuderende i Aarhus går til skriftlige eksamener, og der er pres på lokalerne. Flere universiteter indfører i stigende grad eksamener, hvor de studerende skal møde op. Kunstig intelligens får landets højeste læreanstalter til at ændre deres eksamensformer for at mindske snyd, og for at kunne tjekke, at deres studerende rent faktisk kan deres stof. Konklusion: Det er nødvendigt at både eksamensformer og uddannelser skal gentænkes og tilpasses, så man både imødekommer og skærper brugen af AI som redskab på universitetet. "Fakta: I dag kan en dygtig "AI-agent" gennemføre alle de universitetsuddannelser, jeg kender. Så nu kan det heldigvis ikke blive værre. Nu er opgaven at finde på en ny måde at strukturere vores uddannelser og eksamener på". #Socii #eksamen #AI_Intelæligens #kontrolværktøjskassen

Dette opslag fra den gode Rasmus Brygger illustrerer også på fornem vis hvordan også Bygger må navigere indenfor rammerne af "det progressive fængsel". Han italesætter de korrekte kønsmarkører som progressiv far. De deler barslen, han bruger lige så meget tid på forældrerollen som mor gør. Han italesætter hvordan en samfundskultur med 12-talspiger og studiestress. Alt godt så langt. Når vi kommer til at formulere en fælles debat om forældrerollen fremadrettet, så forsvinder "køn" fuldstændigt fra teksten. Mine umiddelbare tanker efter at læse Bryggers indledning, er følgende Børneopdragelse er historisk en opgave for moderen. Det må på en eller anden måde påvirke de eksisterende strukturer. Hvordan kan "køn" IKKE nævnes? Dernæst skriver Brygger direkte, at "han" gerne vil være forældre på en bestemt måde, og antyder dermed at han og hans kone ikke er 100% enige. Konteksten taler i retning af, at konen i højere grad end Brygger er opvirket af omverdens forventninger til hendes forældreskab. Det vil - i så fald - ligge i direkte forlængelse af Bryggers kommentar om 12-talspiger. Jeg ser (ikke kun på baggrund af Bryggers opslag) at der er et klart element af "køn" i diskussionen om forældreskabet, hvor fars ideer og ønsker til pædagogikken bliver presset i baggrunden til fordel for mors ideer og ønsker. Mor har en klar magtposition i denne konflikt, men ideen om "kvinden som magtfuld" er utænkeligt når du skal leve op til de progressive idealer. Derfor kan Brygger ikke italesætte forældreskabets dilemmaer som også et spørgsmål om køn. Det er ikke som udgangspunkt et problem, at mor har magten, men hvis mor (eller far) bruger deres magt til at gennemføre omverdens forventninger til forældreskabet, så bliver det et problem. https://politiken.dk/debat/kroniken/art10845554/B%C3%B8rnev%C3%A6lde-er-blevet-normalen-i-Danmark

Myten om den grønne omstilling af køleskabet Vi taler om grøn omstilling, men vores køleskabe fortæller en helt anden historie. Selvom viljen til at spise mindre kød er massiv, viser friske tal fra juni 2026, at danskernes kødforbrug ikke er faldet – det er tværtimod steget over de sidste ti år. Hvorfor fejler vi, når vi så gerne vil? Sociolog og postdoc ved KU, Morten Wendler Jørgensen, analyserer i DM Bio diskrepansen mellem vores grønne ambitioner og virkelighedens madvaner. Her er de tre vigtigste indsigter: Fra lasagne til linser: Vanens magt Vi spiser i gennemsnit 1 kg kød om ugen – næsten tre gange mere end de anbefalede 350 gram. Som 24-årige Freja forklarer i kilden, er det en udfordring at starte fra bunden, når man skal udskifte sine "fem klassiske retter". Intentionen om at spise grønt drukner ofte i manglende kompetencer og en hverdag, hvor kødcentrerede retter er det kulturelle anker. Sociale barrierer og "Jylland-kompromiset" Det er ikke den grønne mad, der er svær, men de sociale situationer. 21-årige Johanna taler om "Jylland-kompromiset", hvor hun spiser kød hos sine forældre for at undgå konflikt, mens Emilie (28) fravælger at være vegetar for ikke at være til besvær for sine venner. Når vi samtidig ser, at kebab-portioner i takeaway-sektoren er steget med 160 % siden 2005, kæmper forbrugeren mod et system, der aktivt promoverer mere kød. Klimafakta som strategisk anker Mad udgør 20 % af vores samlede forbrugsudledninger – mere end både bil og bolig. Når oksekød udleder 75 kg CO2e pr. kg, mens plantebaserede alternativer ligger på 0,4-2,7 kg, er potentialet enormt. Men fakta alene flytter ikke bjerge, hvis infrastrukturen mangler. Vi kan ikke forvente, at den enkelte forbruger bærer hele ansvaret for en systemisk madkulturforandring. Hvis vi skal rykke på de 55 % af vores mads klimaaftryk, som oksekødet tegner sig for, kræver det politisk rammesætning. Kantineledere, HR-ansvarlige og beslutningstagere: Det er deres ansvar at skabe rammerne (f.eks. via grønne indkøbsaftaler og professionel opkvalificering), der gør det grønne valg til det nemme valg. Vi ændrer ikke vaner, før systemet hjælper til. Konferencecentre og personale kantiner skal inspirere til spændende opskrifter, og gøre dem tilgængelige for medarbejderne Hvis vi for alvor vil have "andre boller på suppen", kræver det, at vi holder op med at behandle madvaner som et privat projekt og begynder at se det som det presserende samfundsanliggende, det er. https://dm.dk/bio/alle-artikler/klima/vi-vil-gerne-spise-mindre-koed-men-hvorfor-er-vores-koedforbrug-saa-steget/

Praktikken er faldet på plads, så fra i dag kan du blive medlem af Foreningen Sociial - og dermed blive medejer af Socii.dk. Som I jo ved så har Socii alle funktionerne som du kender, og de fungerer og ser ud som de plejer; ✅ personligt feed ✅ grupper ✅ sider ✅ Mobilapps + en messenger-chatapp hvor du kan skrive med dine venner. Enten 1:1 eller i en tråd med flere. Igen: Ligesom du kender det. Vi ved at DU (naturligvis) går meget op i datasikkerhed og demokratisk infrastruktur. Men vi tror også, at de fleste af dine venner og moster Oda og Henning fra foreningens bestyrelse interesserer sig så lidt for digital suverænitet, misinformation og skadelige algoritmer at de ikke orker både at skulle skifte platform og OGSÅ vænne sig til at alting fungerer på en ny og anderledes måde. Derfor er Socii med vilje designet og opbygget, så det er nemt og genkendeligt at bruge. Også for Henning ♥️ Og ja, platformen er dansk 🇩🇰 og primært for folk i Danmark. Der er dog så mange andre internationale platforme i dag, at der er masser af muligheder for at holde kontakten med udlandet allerede. Men hvorfor er I en forening? Fordi det gør en forskel, at vi er demokratisk ejet. Vi vil ikke skabe endnu et socialt medie styret af profit, algoritmer og lukkede beslutninger taget af privatpersoner der kan give op på deres ellers gyldne løfter og principper, når de bliver presset eller lokket af økonomi, indflydelse eller politiske interesser. Den fejl må vi ikke gentage. Vi skaber derfor en platform med fællesskab, tryghed, medansvar og demokratisk deltagelse som fundament. Og fra i dag kan du blive medlem - og støtte den fremtidige udvikling af Socii og den kritiske bevægelse for digital demokratisk suverænitet. ✔️ Som Socii-bruger skal man IKKE være medlem. ✔️ Som medlem får du IKKE adgang til ekstrafunktioner. ✔️ Adgangen til Socii.dk skal være lige, for alle danskere. Til gengæld får du demokratisk indflydelse på Socii’s og foreningens fremtid, stemmeret på generalforsamlingen, mulighed for at stille op til bestyrelsen og indsigt i arbejdet. Et medlemskab koster blot 101 kr. om året. Læs mere og meld dig ind her: https://foreningen-sociial.dk/bliv-medlem Og tak til alle jer der allerede er med på Socii, og jer der har rådgivet os undervejs - I har gjort det muligt for os nu at være nået her til! 🙏 Velkommen til Socii.

Er det ved at blive en psykologisk kamp, mere end magtdemonstration for Putin? Margus Tsahkna, der er Estlands udenrigsminister, er ikke bange for Rusland. Nu vil han forhindre, at Putin laver endnu en fejlberegning Det er altafgørende, at Vesten ikke ryster på hånden over for Rusland, siger den estiske udenrigsminister. For som ester og mangeårig toppolitiker, heriblandt med en fortid som forsvarsminister, kender han om nogen til den store nabo mod øst. Og dens luner. - Vi estere har boet her i et par tusinde år, så vi kender russerne godt, påpeger Margus Tsahkna og understreger også, at man skal undgå at gå i panik, når det kommer til Rusland. - Vi skal handle ud fra virkeligheden, ikke ud fra frygt, siger han. I den seneste tid har Estland sammen med Letland, Litauen og Finland i den grad mærket et stigende pres fra Rusland. Noget, der vil være fokus på, når de nordiske og baltiske ledere i dag mødes til topmøde i den estiske hovedstad, Tallinn. Russerne har blandt andet haft held med at få sendt en række ukrainske kampdroner, som egentlig var på vej mod mål i Rusland, på afveje, så de i stedet er fløjet ind over de baltiske lande og Finland. Flere af dem er enten styrtet eller blevet skudt ned. Samtidig har styret i Kreml flere gange været ude at beskylde balterne og finnerne for at give ukrainerne lov til at bruge deres luftrum til at angribe russerne. Noget, som Margus Tsahkna betegner som "rendyrket fake news." Men ifølge udenrigsministeren forsøger den russiske præsident, Vladimir Putin, at presse de vestlige lande til blandt andet at sætte foden ned over for Ukraine, som lige nu oplever et vist momentum - både militært og politisk. #Socii #Estland #Rusland #Putin #MargusTsahkna #OleVagnkjær

Regeringen på storindkøb - Den danske regering har anmodet USA om at købe 200 missiler af typen AGM-158 JASSM-ER, oplyser ministeriet. -Og USA's udenrigsministerium har fredag godkendt et muligt salg af missiler til Danmark for 842 millioner dollar - hvilket svarer til omkring 5,5 milliarder kroner. Det foreslåede salg vil understøtte USA's udenrigspolitiske mål og nationale sikkerhedsinteresser ved at styrke sikkerheden hos en NATO-allieret, som bidrager til politisk stabilitet og økonomisk fremgang i Europa, skriver det amerikanske udenrigsministerium i pressemeddelelsen. Det er våbenproducenten Lockheed Martin, som er hovedleverandør af missilerne, lyder det. #Socii #missiler #LockheedMartin #USA #NATO #Europa

https://www.maritimedanmark.dk/nyt-gratis-vaerktoj-afslorer-spogelsesskibe-i-danske-farvande Nyt gratis værktøj afslører "spøgelsesskibe" i danske farvande. Et nyt onlineværktøj fra DTU gør det muligt for alle at følge skibstrafikken i danske farvande – også fartøjer, der forsøger at skjule sig ved at slukke deres AIS-transponder. »Vi har ikke altid mulighed for at holde øje med, hvad der sker på havet. Derfor ønskede jeg at skabe et værktøj, hvor alle frit kan få adgang til og se aktiviteten i danske farvande,« siger Peder Heiselberg i en pressemeddelelse fra DTU. #Socii #DTU #OpenOceanWatch #DTUSkylab #spøgelsesskibe

Datacentres ressourceforbrug – Fra udfordring til kontrolleret vækst Den teknologiske acceleration inden for AI skaber et paradoks: Mens teknologien effektiviserer, presser datacentre vores kritiske ressourcer til det yderste. Grundfos efterlyser nu strammere EU-standarder for at sikre, at den digitale vækst ikke sker på bekostning af den grønne omstilling. Grundfos foreslår følgende prioritering: Vandforbrug: AI-datacentre bruger dagligt 19.000 m3 vand til køling – mere end 100 familiers årlige forbrug. Det kræver radikal optimering for at beskytte lokal forsyning. El-kapacitet: Forbruget stiger fra 4 % i dag til 13 % i 2040. Risikoen er, at datacentrene "æder elektrificeringen op indefra" og fortrænger den øvrige industris adgang til vedvarende energi. Regulering: Grundfos’ foreslåede EU-standarder er ikke en hindring, men en nødvendig sikring af industriens "license to operate". Det rammer en øm tå i dansk politik: Skal vi prioritere tech-giganter eller national industri? Den digitale revolution er ikke en gratis omgang. Den er tung, tørstig og ekstremt energikrævende. Vi står over for et fundamentalt spørgsmål om prioritering: Skal vores digitale livsstil have førsteret til de knappe grønne ressourcer, eller skal vi kræve, at teknologien underlægger sig de fysiske begrænsninger, vores planet og vores energisystem sætter? Læs mere: https://nyheder.tv2.dk/business/2024-05-23-stigende-elforbrug-moeder-modstand-fra-grundfos