#Thailand #Flytrafik #Pilot #Ligestilling

Thai Airways har fået sin første kvindelige pilot i selskabets 66-årige historie ‍​‌‌​‌‌‌​‌​‌‌‌​​‌‌​​‌‌‌‌‌‌​​‌​​‌‌‌​‌​​​​‌‌​​‌​​​‌‌​‌‌‌‌​‌‌‌‌‌​‌​‌‍

Thai Airways har skrevet historie, efter at Pannathorn “Bam” Tangrungruangchai som den første kvinde har gjort tjeneste som pilot på en officiel kommerciel flyvning for det thailandske nationale flyselskab.

Læs og se nærmere her:

https://www.thailand-portalen.dk/forum/flyselskaber/thai-airways-har-faaet-sin-foerste-kvindelige-pilot-i-selskabets-66-aarige-historie/

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

"Kunstig intelligens er 20 pct. teknologi og 80 pct. ledelse ".

Kort sagt lykkes de virksomheder bedst, som formår at gøre AI til en integreret del af deres overordnede måde at lede og træffe beslutninger på, frem for at behandle det som et isoleret it/teknologiprojekt.


Her er de primære årsager til, at AI i langt højere grad er en ledelsesopgave:

1. Det handler om forretningens fremtid, ikke kun teknologi
Mange virksomheder fokuserer snævert på værktøjer, use cases og implementeringstempo, hvilket kan skabe momentum, men sjældent varig forandring. For at skabe reel værdi skal snakken løftes ud af it-afdelingen og ind i bestyrelsen og direktionen.
Det afgørende ledelsesspørgsmål er ikke, hvad teknologien kan, men derimod: "Hvilken virksomhed vi skal være i fremtiden". Uden denne strategiske klarhed risikerer AI-initiativer at sprede sig som "mælkebøtter på en eng" uden at skabe skalerbar forretningsværdi.

2. Nye krav til ansvar og styring (Governance)
Når AI integreres i kerneprocesser, overgår teknologien fra blot at understøtte arbejdet til selv at træffe beslutninger og udføre aktiviteter. Dette rejser komplekse ledelsesmæssige spørgsmål:
Hvem har ansvaret, når AI træffer en beslutning?
Ledelsen kan ikke blot bruge de eksisterende styringsmodeller, da de er skabt til en anden tid; de forsøger i så fald at presse AI ind i gamle rammer, hvilket skaber et misforhold. Der skal designes nye governance-modeller, som sikrer transparens og klare retningslinjer for, hvad der må automatiseres.

3. Processer og arbejdsgange skal gentænkes AI skaber først transformation, når det ikke blot lægges som et nyt lag oven på eksisterende workflows. Ledelsen skal aktivt tage stilling til en ny operating model, hvor arbejdsdelingen mellem menneskelige medarbejdere og digitale agenter er klart defineret.
AI må ikke drives som enkeltstående piloter, men skal indbygges i virksomhedens fundamentale måde at skabe værdi på.

4. Rollerne for både medarbejdere og ledere ændres markant Fordi AI kan overtage meget af evnen til at analysere og træffe beslutninger, forrykkes medarbejdernes faglighed. Det bliver mindre vigtigt at have alle svarene selv, og vigtigere at kunne stille systemerne de rigtige spørgsmål.
Dette stiller store krav til ledelsen om at opbygge nye kompetencer og samtidig skabe tryghed i en tid, hvor medarbejdernes roller er i bevægelse.

Samtidig forandres lederrollen i sig selv:
Lederen skal ikke længere være den klogeste "beslutningstager", men derimod den mest retningssættende "beslutningsdesigner".

Kilde
https://borsen.dk/sponsoreret/topledelser-famler-i-blinde-derfor-far-danske-virksomheder-stadig-ingen-reel-vaerdi-ud-af-ai

Opfordring: Når du har fundet dig tilrette på Socii, så gå selv ind på Trustpilot vær med til at udbrede kendskabet til Socii: https://dk.trustpilot.com/review/socii.dk

‘Den endelige syntese: Fra kontrol til fordømmelse [Social Credit Score]

Denne arkitektur finder sit ultimative udtryk og sin fulde magt gennem den monetære enhed. Penge bliver det universelle kontrolinterface – ikke blot fordi de er allestedsnærværende, men fordi digitale centralbankpenge (CBDC’er) gør dem programmerbare på mikroniveau. Denne programmerbarhed – direkte koblet til din digitale identitet – forvandler valutaen fra et byttemiddel til en mekanisme for realtids-tilladelser. Din mulighed for at bruge penge bliver betinget af din efterlevelses-historik, din sociale kredit-score og din overholdelse af administrativt definerede ESG- og SDG-mål på mikroniveau.

Dette skaber et system med total forhåndsgodkendelse. Enhver økonomisk transaktion – at købe mad, sælge en bil, modtage løn – skal først autoriseres af det cybernetiske kredsløb. Systemet tjekker din digitale identitet op imod de gældende moralske målepunkter for bæredygtighed og lighed. Der er ingen flugtvej, fordi indkøbs-/udbudsskinnen har gjort deltagelse obligatorisk, og CBDC’er på sigt vil eliminere afkørslen i form af fysiske kontanter.

Denne arkitektur er ikke spekulativ – den implementeres aktivt gennem en bevidst “pilot-til-protokol”-strategi, hvor kriser bruges som begrundelsesmekanisme. Ukraine fungerede som EU’s pilot, hvor seks-skinne-systemet første gang blev fuldt implementeret under krigens undtagelsestilstand. Genopbygningsskabelonen – betinget finansiering bundet til reformer, håndhævet gennem digital identitet og omfattende audit – blev laboratoriet for adaptiv styring i national skala.

Nu repræsenterer Gaza FN’s pilot, hvor den samme skabelon anvendes under en humanitær undtagelsestilstand. De fremvoksende planer rummer identiske komponenter: en international overgangsmyndighed, der kontrollerer midler indtil reformer er certificeret, digitale identitetssystemer til fordeling af nødhjælp og indkøbskanaler, der håndhæver efterlevelse gennem kontraktlige forpligtelser. Som i Ukraine legitimerer krisen centraliseret kontrol, omgår normale politiske processer og installerer systemer, der ville blive afvist under normale omstændigheder.

Dette mønster afslører den strategiske drejebog: kriser bliver påskuddet for at indføre kontrolarkitekturer, som siden gøres permanente. Den logiske progression er klar: når systemerne er valideret i krisezoner, udrulles den samme infrastruktur globalt under fremtidige undtagelser – hvad enten det er økonomiske kollaps, “black box”-modellerede klimakatastrofer, sundhedskriser eller måske større krige.


Når CBDC’er erstatter fysiske kontanter, opnår systemet total lukning – hvor enhver transaktion er betinget, og enhver deltager underlagt automatiske compliance-tjek.

Vi er vidner til normaliseringen af “dyrets mærke” – ikke som en pludselig påtvungen foranstaltning, men som en gradvis, krisebegrundet implementering af en teknisk arkitektur, der gør fuld økonomisk kontrol ikke blot mulig, men operationel.

Digital ID fungerer som mærket, de seks skinner er den tekniske infrastruktur, CBDC’er udløsermekanismen, kriserne er undskyldningen …

… betinget eksistens er resultatet.”
https://chaosnavigator.substack.com/p/dyrets-digitale-mrke

Okay, lad mig give det et forsøg....i dag har jeg lavet en profil på socii og håber at det med tiden kan fylde det hul som FB har efterladt, jeg er en af de mange almindelige dansker der er hoppet med på Danmark skifter, mit motiv er nok i høj grad et ønske om ikke at dele alle mine data med big tech, og lidt mindre et ønske om at skifte til europæisk / dansk teknologi ,
At man ikke bare udskifter big tech over en eftermiddag var en erkendelse jeg ret hurtig måtte se i øjnene, ligeledes var der også nogle kameler der skulle sluges på vejen.
og her er lidt af de oplevelser jeg har gjort på vejen.

Det første opgør var Facebook og Instagram - Det var let nok at slette Facebook appen fra min telefon så den røg ud med det samme, men så var der lige Messenger, den kunne jeg ikke bare slette, for stort set alle mine kontakter var der, så det var ikke langt jeg kom med det projekt inden jeg stødte på det første bump -løsningen blev at jeg beholdte messenger, og nu konsekvent er begyndt at svarer tilbage vi sms, og såbede folk om et telefonnummer når jeg ikke har det i mine kontakter, facebook bliver en proces der nok tager lidt tid at få afviklet, men jeg er i gang

Instagram kunne jeg heller ikke slette, Årsag - jeg har et nært familie medlem der er meget aktiv på instagram, og det er et rigtigt fedt projekt han har gang i, som jeg for alt i verden vil have lov til at følge , men jeg bruger max 2 minutter på det om dagen

så alt i alt kom jeg ikke så godt fra start.
Der kom først for alvor gang i mit skift da jeg smed Windows ud på min pc - erstatningen blev Linux Pop! Os, efterlidt research fik jeg en åbenbaring da jeg så en kort video om hvordan pop os virkede, nu kom der for alvor gang i konverteringen over til brug af open source programmer.
Crome blev til Libre Wolfe
Office blev til Libre office
VS Code Blev til VS Codium
Bare for at nævne dem jeg bruger mest
Der findes næsten altid et open source program der kan dække de behov almindelige private mennesker har brug for.
Fordelen ved open source er at i hoved reglen er drevet af fællesskaber af udvikler, og kildekoden er tilgængelig fore gennem syn, hvilket gør det umuligt at skjule vis man logger data.

Jeg vil lige kort anbefale at man lever en kort research af hvilken udgave af Linux der passer bedst til en inden man bare skifter, for eksempel er Arch og Kali ikke noget jeg vil anbefale hvis man er Linux begynder i stedet er Pop os - Ubuntu - Mint og Fedora de mest almindelige førstegangs- valg , De gør det et styre system skal uden at man bliver bombarderet med en AI kaos pilot man ikke har brug for, og en masse pre installerede programmer man lige skal betale ekstra for, hvis man vil bruge dem.

Med hensyn til mail er jeg i gang med et skifte fra Gmail til Proton - kan anbefales, men det tager tid at skifte

Jeg bruger en del AI, og blev oprigtig glad da jeg så at der var kommet en dansk AI (chat.dk) - jeg blev bare hurtig skuffet da jeg læste deres privatlivs politik, kort og godt kunne det være en copy paste af Metas privatlivs politik oversat til dansk af google translate.
Valget af AI er i stedet faldet på Ollama, der kan man downloade open source LLm modeller og køre dem lokalt på sin egen pc, det kræver dog at man har lidt muskler på sin pc i form af ram og Vram
og man kan ikke køre de helt store LLm modeller, men til det jeg skal bruge rækker mine 32 gb ram og 8 gb Vram
installationen er ikke svær, men det kræver at man bruger 1-2 timer for at sætte sig ind i hvordan det virker, hvis man vil have mest muligt ud af det .

For at få en ende på det her skriv vil jeg blot nævne at jeg som udgangspunkt er ligeglad med hvor min software kommer fra jeg vil bare ikke have stjålet mine data hvis jeg kan undgå det.
Uanset hvor meget jeg prøver, vil jeg altid være nødt til at gå på kompromis en gang imellem.
Jeg vil for eksempel ikke undvære YouTube, jeg har ikke kunnet finde et alternativ der har det indhold jeg ønsker at se.
jeg ville elske at skifte mit android styresystem på min telefon ud med en Linux udgave - men min hverdag bliver bare noget bøvl uden Mit id , MobilePay og bank app.

Skriv for guds skyld hvis der er nogen der har nogle gode løsninger vi alle kan lære af



#danmarkskifter #pivvatliv

One click copilot hack

Microslop copilot got hacked.
😮‍💨😮‍💨😮‍💨








https://youtu.be/k6wI9qqOvec?si=PRh8Jtz5xFHrMF2O

Når man også nogle gange skal slå koldt vand i blodet. Kan den her Netflix serie som er en HARLAN COBEN'S
Fool me once serie.



Resume kommer her.

Resumé af serien "Fool Me Once" på Netflix, baseret på Harlan Cobens bestseller-krimi:

Serien følger Maya, en tidligere elitepilot i det amerikanske luftvåben, som kæmper med sorgen og chokket efter mordet på hendes mand, Joe. Maya forsøger at finde ud af sandheden bag hans død, men tingene bliver komplicerede, da hun opdager hemmeligheder og løgne, der truer med at ændre hendes opfattelse af virkeligheden. Serien foregår i Storbritannien og byder på et stærkt cast, der leverer en intens og spændende krimihistorie med temaer som skyldfølelse, tillid og bedrag







https://youtu.be/nhC8AG8cwcc?si=rM37awXkzTW4mMzo