Status på den grønne boligomstilling 2025

- Hvordan motivere pengeinstitutterne boligejerne fra passiv overvejelse til reel handling?



Den grønne boligomstilling er stagneret.



Bolius og Realdanias 2025-rapport afslører, at den initiale motivation har ramt en økonomisk mur, hvilket kræver en gennemgribende strategisk genovervejelse af markedsindsatsen og adfærdsmæssig ESG-integration.



Stagnerende adfærd:

80 % af danskerne agerer bæredygtigt, men væksten er ophørt siden 2024. For finansielle aktører varsler denne markedsmætning øget risiko i grønne låneporteføljer, hvis ikke der skabes nye incitamentsstrukturer.



Decoupling af krise og vaner:

Affaldssortering (65 %) er konsolideret, men el- og vandbesparelser er faldet til 2021-niveau. Det bekræfter, at adfærden var krisestyret snarere end værdidrevet, hvilket udfordrer de langsigtede klimamål.



Voksende videnskløft:

Vidensniveauet er faldet markant til 58 %. Da komplekse tiltag som arealoptimering (7 %) og materialevalg (11 %) fortsat er i bunden, udgør manglende viden nu en barriere på linje med prisen.



Pengeinstitutter skal adressere prisbarrieren for de under 40-årige, mens videnskløften for de under 30-årige via rådgivningsbaserede værditilbud.

Vi skal vinde tilliden hos de 10 % skeptikere (især mænd) ved at skifte fokus fra isoleret produktsalg til professionelle partnerskaber, der guider boligejeren sikkert gennem de sværeste investeringer.

Pengeinstitutterne privatrådgivere står overfor en ændret opgave der kræver uddannelse.





Læs mere: https://realdania.dk/projekter/bo-baeredygtigt

<h2>Disciplin er en grundlæggende styrke</h2>der fungerer som nøglen til personlig frihed og varig forandring i livet. Det handler sjældent om motivation, men derimod om evnen til at gøre det nødvendige – selv når lysten mangler – for at opnå større belønninger - <b>Det handler om dit liv!</b>

Hvorfor svigter så mange, af nutidens unge, sig selv?

Før jeg udgav min første bog, kunne jeg ikke drømme om at skrive til en forfatter. Ikke engang for at fortælle, hvor glad jeg var for den læseoplevelse jeg lige havde fået serveret i form af en god bog.

Måske handlede det også lidt om, at jeg ofte læste bøger af udenlandske eller for længst afdøde forfattere, men mest af alt tænkte jeg vist, at de ville være komplet ligeglade med min interesse eller vurdering.

Nu er jeg blevet klogere. Hvis jeg læser en god bog og forfatteren er bare nogenlunde tilnærmelig på sociale medier eller via en hjemmeside, så skriver jeg.

For nu ved jeg nemlig, at ingen læseroplevelse er ligegyldig og hver eneste henvendelse er vigtig. Uanset om det er en kort kommentar, en forespørgsel på et foredrag eller en bog, som nogen gerne vil købe.

Jeg ved det, fordi jeg har kontaktet omkring 100 forfattere de seneste 7 år og ingen har nogensinde virket bare tilnærmelsesvist afvisende. Og jeg ved det, fordi jeg mere end én gang har oplevet, at en henvendelse fra en læser, et bibliotek eller et kulturhus kan være lige det, der redder dagen, ugen eller motivationen til at skrive videre.

<b>Politik & Narcissisme er en dårlig cocktail</b>
Sammenhængen mellem narcissisme og demokrati er et voksende forskningsfelt, der peger på, at narcissistiske træk hos både politiske ledere og i befolkningen kan udgøre en betydelig trussel mod demokratiske institutioner, normer og stabilitet.

Her er de væsentligste punkter om forholdet mellem narcissisme og demokrati:

Narcissistiske ledere og demokratiets svækkelse
* Autoritær appel: Undersøgelser viser, at narcissistiske ledere ofte søger magt for at opnå beundring og kontrol, hvilket kan føre til en "my way or the highway"-tilgang, der underminerer demokratiske processer, kompromiser og magtdeling.
* Risikovillighed: Narcissistiske ledere kan drive samfund ud i kriser på grund af en inflexibel vision og mangel på empati, hvilket korroderer tilliden til institutioner.
* Sygofanteri: De omgiver sig ofte med "ja-sigere", hvilket skaber ekkokamre, der forhindrer kritisk tænkning og ansvarlighed.

Kollektiv narcissisme og populisme
National narcissisme: Dette begreb dækker over en overdreven tro på egen nations storhed, kombineret med en følelse af, at denne storhed ikke anerkendes tilstrækkeligt af andre.
Sammenhæng med populisme: Kollektiv narcissisme er stærkt forbundet med støtte til populistiske ledere og en svækkelse af støtten til demokratiske normer, da det fremmer intergruppe-fjendtlighed og fordomme.
* Eksklusion: Denne form for nationalisme fokuserer på, hvem der er "os" (indgroup), og hvem der er "dem" (outgroup), hvilket legitimering af ulighed og diskrimination mod mindretal.

Effekten på borgerne og politisk deltagelse
Lavere støtte til demokrati: Mennesker med høje narcissistiske træk udviser generelt lavere støtte til demokrati som styreform og foretrækker oftere stærke ledere eller militært styre.
Øget, men skæv deltagelse: Selvom narcissister kan være politisk aktive (f.eks. ved at underskrive opråb eller donere penge), er deres motivation ofte selvcentreret frem for fokuseret på fælles bedste.
Social kynisme: Forskning forbinder national narcissisme med en kynisk opfattelse af andre mennesker, hvilket mindsker viljen til at samarbejde og indgå kompromiser.

Den kulturelle kontekst
Kulturel narcissisme: Kritikere som Christopher Lasch har påpeget, at det moderne samfund (særligt siden 1970'erne) er præget af øget selvoptagethed, hvilket kan svække den fællesskabsfølelse, demokratiet hviler på.

Konklusion:
Mens en vis mængde selvtillid er nødvendig for lederskab, kan ekstreme narcissistiske træk – både hos ledere og i befolkningen – forvandle demokratisk deltagelse til en kamp om magt og status, hvilket potentielt fører til autokratiske tilstande.

#socii #Politik #Folketingsvalg2026 #dkpol

<b>Politik & Narcissisme er en dårlig cocktail </b>
Sammenhængen mellem narcissisme og demokrati er et voksende forskningsfelt, der peger på, at narcissistiske træk hos både politiske ledere og i befolkningen kan udgøre en betydelig trussel mod demokratiske institutioner, normer og stabilitet.

Her er de væsentligste punkter om forholdet mellem narcissisme og demokrati:

1. Narcissistiske ledere og demokratiets svækkelse
* Autoritær appel: Undersøgelser viser, at narcissistiske ledere ofte søger magt for at opnå beundring og kontrol, hvilket kan føre til en "my way or the highway"-tilgang, der underminerer demokratiske processer, kompromiser og magtdeling.
* Risikovillighed: Narcissistiske ledere kan drive samfund ud i kriser på grund af en inflexibel vision og mangel på empati, hvilket korroderer tilliden til institutioner.
* Sygofanteri: De omgiver sig ofte med "ja-sigere", hvilket skaber ekkokamre, der forhindrer kritisk tænkning og ansvarlighed.

2. Kollektiv narcissisme og populisme
National narcissisme: Dette begreb dækker over en overdreven tro på egen nations storhed, kombineret med en følelse af, at denne storhed ikke anerkendes tilstrækkeligt af andre.
Sammenhæng med populisme: Kollektiv narcissisme er stærkt forbundet med støtte til populistiske ledere og en svækkelse af støtten til demokratiske normer, da det fremmer intergruppe-fjendtlighed og fordomme.
* Eksklusion: Denne form for nationalisme fokuserer på, hvem der er "os" (indgroup), og hvem der er "dem" (outgroup), hvilket legitimering af ulighed og diskrimination mod mindretal.

3. Effekten på borgerne og politisk deltagelse
Lavere støtte til demokrati: Mennesker med høje narcissistiske træk udviser generelt lavere støtte til demokrati som styreform og foretrækker oftere stærke ledere eller militært styre.
Øget, men skæv deltagelse: Selvom narcissister kan være politisk aktive (f.eks. ved at underskrive opråb eller donere penge), er deres motivation ofte selvcentreret frem for fokuseret på fælles bedste.
Social kynisme: Forskning forbinder national narcissisme med en kynisk opfattelse af andre mennesker, hvilket mindsker viljen til at samarbejde og indgå kompromiser.

4. Den kulturelle kontekst
Kulturel narcissisme: Kritikere som Christopher Lasch har påpeget, at det moderne samfund (særligt siden 1970'erne) er præget af øget selvoptagethed, hvilket kan svække den fællesskabsfølelse, demokratiet hviler på.

Konklusion:
Mens en vis mængde selvtillid er nødvendig for lederskab, kan ekstreme narcissistiske træk – både hos ledere og i befolkningen – forvandle demokratisk deltagelse til en kamp om magt og status, hvilket potentielt fører til autokratiske tilstande.

Thorning (8620) - Ny by er dækket ind

Nyheden med SOCii forening d. 14 februar gav en god motivation.
https://socii.dk/posts/55655 (Stifter)
https://socii.dk/posts/55852 (Etableringsteam)

Ca 471 huse hvoraf kun 26,8% havde "Nej Tak til reklamer"
(Den laveste procent p.t . De har lagt imellem 27,9 - 63,4% til "Nej tak" )
3 timer 39 min senere er 345 visitkort blevet leveret
ca 14,79 km er gået

Kortet er blevet opdateret.
https://socii.dk/posts/55216

Visit kort sælges (Priser er inkl fragt)
100 stk - 91,32 kr (køber spare 137,67 kr)*
250 stk - 151,66 kr (køber spare 87,33 kr)*
500 stk - 237,85 kr (køber spare 41,15 kr)*
1000 stk - 359,75 kr (køber spare 29,87 kr)
* Besparelse ved selv at købe via vistaprint.

Fragt er via Bring, ønsker du et andet selvskab kan det gøres imod en mere betaling på 5 kr.

Ønsker du mere end 1000, er det billigere at købe via "Vista Print"
Jeg deler gerne billedfil.

Man behøver ikke at dele dem ud på denne måde, da man vil have større spild procent pr 100 kort, da de ikke har bedt om dem. Har man 100 kort, kan man have nogle på sig, hvis man kommer til at snakke med nogle om emnet. Jeg har også lagt nogle på biblioteker (Man skal lige spørge bibliotekar, da det ikke er hos alle at man må. Silkeborg kommune var der ingen problem med flere biblioteker, men Viborg hoved bibliotek sagde nej

Total:
800 solgt til 5 personer
741 leveret (på et areal af 23,9 km², hvilke er 3,68% af Silkeborg Kommune)
9,7 timer på at fordele i postkasser (fordelt over 6 gange, gennemsnit 97 min/pr gang)

Skift fra Windows til #Linux : Hvad havde jeg brug for: a) #Motivation (vigtigt, når man går død i det og møder modstand - og det gælder jo alle forandringer), b) Ideer til #WindowsAlternativer, så jeg ikke skulle starte helt fra bunden, og c) Online hhv. fysisk #hjælp, når jeg går helt i stå, eller til det, der er over mine kompetencer.

Hvad er jeg skiftet til: Min Lenovo Thinkpad fra 2014 er nu (fra OKT 2025) ”dualboot”, dvs. den kan både køre Linux Mint (standard) og Windows 10 (som før). Den fik en ny harddisk i 2023, og kører som en drøm :-) Dertil har jeg fra 2023 en Fairphone 5 Murena /e/ OS smart phone, som er en ”degoogled” Android telefon. Slutteligt har jeg stadig en Windows 11 tablet fra 2022. Det betyder også, at et par programmer skal kunne køre på alle tre devices.

Om min motivation: Der er både personlige og kollektive grunde til, at jeg vil skifte. Ville jeg hellere blive på Windows: Ja, for det er meget nemmere, og jeg er ikke verdens mest tech-kyndige (omend jeg heller ikke er den mindst – jeg ligger nok nederst i den øverste tredjedel?). Faktisk gider jeg ikke rigtigt bruge tiden på det. Men jeg hader også at blive styret.

Jeg har i mange år betalt abonnement til Microsoft, fordi jeg for længst havde luret, at hvis jeg ikke betalte penge, betalte jeg helt sikkert med mine data. Derfor har jeg heller aldrig haft en gmail eller en traditionel smart phone, og var sen til at bruge eksempelvis facebook, fordi jeg allerede fra 2003 som ansat i staten var vidende om Persondatabeskyttelse & IT sikkerhed, ligesom jeg (også – blandt meget andet) har en risk management baggrund.

Men jeg har åbenbart ikke betalt nok, for Microsoft brugte i højere og højere grad min private pc som deres legeplads for annoncer, sprogmodelstræning, etc. Og lige meget hvor meget jeg forsøgte at slå det fra, slog de det bare til igen ved næste opdatering. Mine værdier passede tydeligvis ikke med deres, og jeg følte mig ikke tryg eller i kontrol over egne data.

Derudover mener jeg, at De Store Amerikanske tech-virksomheder (Big Tech) har fået alt for meget magt, og tjener alt for meget. Det betyder, at de demokratiske spilleregler er sat til vægs. Og vores politikere er ikke vidende nok til at stå i mod – i Danmark vil de fleste faktisk heller ikke rigtigt. Læs eks. Danmark Disruptet fra 2019 af Markus Bernsen for at forstå den danske kontekst. Når politikerne lader Big Tech levere IT-værktøjer til vores børn uden vi kan stemme imod, så er der altså noget galt.

Et udpluk af min "kollektive motivation" ses dermed på første side i dette ordrige skriv om min rejse fra Windows til Linux mv. :-)

#DanmarkSkifter

https://www.integral-lifestyle.dk/wp-content/uploads/2026/01/Bettinas-tech-rejse.pdf

Gruppe, ændre beskrivelsen (Web vejledning)

Jeg kan anbefale at man skriver hvem der administrator i ens gruppe. og evt overveje at være flere administrator på en gruppe. Der kan gøre at hvis man ikke er tilstede, kan nogle stadig administrere gruppen.

Der kan også være større motivation for skabelsen af indhold på gruppen.

1. Klik på det runde logo med 3 prikker
2. Klik på "Gruppeindstillinger"
3. Tilføj tekst i kassen "Omkring"
4. Klik på "Gem ændring"

Tilføj flere administrator vejledning
https://socii.dk/posts/49692

Alle vejledninger:
https://socii.dk/posts/36501

#sociifix

Brudstykker af en dansk forfatters dagbog - del 3

Onsdag sender forfatteren et blik mod sin blok og årets planer, men der er mange små og store ting, der skal klares, før der bliver tid til overs til det nye manuskript. Det må vente. Tre andre forfatteres bøger ligger på bordet i dag. Med et dybt suk, tager forfatteren pc’en frem og begynder at skrive en anmeldelse af den ene. Det tager sin tid, for det skal være godt nok til at blive udgivet på et anerkendt medie og der skal arbejdes med både sprog og faglighed i bedømmelsen. Efter et par timer er anmeldelsen sendt og forfatteren ser på de tre andre bøger. Den ene er en oversat italiener fra et stort forlag, der måske har relevans i Italien, men for de fleste danskere vil være en slatten læseoplevelse.

Slatne læseoplevelser er en af forfatterens kæpheste. Slatne læseoplevelser er dem, der ikke rører, griber, underholder eller fastholder læseren. Slatne læseoplevelser er bøger, der læses til ende alene på viljen eller som opgives på halvvejen med følelsen af nederlag som konsekvens. De værste af de slatne læseoplevelser er dem, der promoveres stort af de store forlag og som bogbloggerne i samlet flok roser til skyerne. Dén slags slatne læseoplevelser får de opgivende læsere til at føle sig dumme, når de nu ikke så lyset i netop den bog, som alle andre omtalte som genial. Dén slags slatne læseoplevelser er læselystens værste fjende. For ingen bryder sig om at føle sig dumme og de bøger, der får dén følelse frem, bliver parkeret på reolen for syns skyld, men får læseren til at gentage mantraet ’Jeg læser ikke bøger’.

Den sidste bog i bunken er næsten endnu værre. Forfatteren har en mistanke om, at der er brug AI. Også selvom det ikke står deklareret. Forfatteren er en kendt TV-vært, og sproget er så generisk og småfejlene så mange og så tæt-på-at-det-kun-bliver-opdaget-af-få, at det minder om et opslag på Googles AI-oversigt. Den bog var sidste års mest slatne læseoplevelse, fordi de mange små faktuelle fejl og fordrejninger i en historisk roman bekymrer. Kan AI omskrive verdenshistorien? Kan den slags bøger få Holocaust til at gå i glemmebogen eller ligne en hyggelig morgensang på værftet?

Forfatterens tanker afbrydes af telefonen. En god kollega ringer for at høre, om de skal booke en stand på bogforum i år. Forfatteres forlag har ikke råd, men hvis nu nogle stykker slår sig sammen og bruger podcasten som fælles betegnelse. Det koster kun 20.000 plus det løse. Det er jo ingenting, hvis vi er 5-6 stykker om det, siger den anden forfatter. Og man kan jo søge midler.

Dét kan man, selvfølgelig. Det gjorde vi jo også sidste år, men ... ja, det fik vi jo kun afslag og spildt arbejdstid ud af, indvender forfatteren, men er alligevel ikke afvisende. Vi kunne jo også lave en antologi som kunne sælges fra standen. Selvudgivet, naturligvis. De leger videre med tanken og prisen stiger i takt med minutterne. Der er længe til november – vi kan drøfte det igen i næste uge, slutter forfatteren, for der er stadig opgaver planlagt til dagen og skolen giver snart ungerne fri.

Forfatteren lægger telefonen og tjekker sin mail, da nu afbrydelsen alligevel har fundet sted.

Tak for anmeldelsen. Den fejler ikke noget som sådan, men vi får ikke plads til at bringe den alligevel. Sorry.

Det er ikke første gang redaktøren har skrevet sådan, men forfatteren ærgrer sig alligevel over den spildte arbejdstid. Især fordi den anmeldte bog var skrevet af en kendt forfatter og sikkert vil blive solgt i tusindtal – men nok for flertallet vil blive en slatten læseoplevelse. Et kort øjeblik overvejer forfatteren at meddele, at der ikke kommer flere anmeldelser fra denne skribent, men beslutter alligevel at den spildte arbejdstid er et tåleligt offer for den gode relation til en vigtig spiller i bogbranchen.

Det er ok. Du siger bare til, hvis der er flere du vil have mig til at se på.

Det er et fint svar, tænker forfatteren. Ikke surt eller skuffet. Bare venligt. Motivationen for dagens arbejde er dog dalet og det er egentlig fint, for nu kommer der et grædende barn ind ad døren efter en voldsom sneboldskamp i skolemosen.

Sikke et held, at man arbejder hjemme sådan en dag, tænker forfatteren og lukker ned for pc’en.

- * -

Kommenter, del og like meget gerne og følg med her på profilen for flere brudstykker fra den næsten fiktive forfatters hverdag :-)

I et moderne velfærdssamfund som Danmark, taler vi jævnligt om effektivisering. Arbejdstempoet skrues op, pauserne bliver kortere, og forventningen er, at mere skal nås på mindre tid. Netop derfor spiller digitale værktøjer en afgørende rolle. Alligevel ser vi igen og igen, at arbejdsgivere bevidst eller ubevidst tilvælger IT-løsninger, som er langsomme, ustabile og komplekse – løsninger, der står i direkte modsætning til de krav, der stilles til menneskene, som skal bruge dem.

Når operativsystemer og kontorplatforme som Windows og Office365 fungerer uforudsigeligt, påvirker det ikke kun arbejdsgange, men menneskers adfærd og trivsel. Små tekniske problemer bliver til konstante afbrydelser: en opdatering, der tvinger sig på midt i arbejdet, et dokument, der ikke vil åbne, et digitalt møde, der starter med teknisk kaos. Over tid ophober det stress og frustration, som sjældent anerkendes som et reelt arbejdsmiljøproblem, men som alligevel sætter sig både mentalt og fysisk.

I takt med at systemerne mister pålidelighed, ændrer mennesker deres måde at arbejde på. Fokus flyttes fra faglighed og kerneopgaver til selve teknologien. Man arbejder mere forsigtigt, laver flere fejl og bruger uforholdsmæssigt meget energi på at navigere i systemerne fremfor at løse opgaven. Den kognitive belastning stiger, mens kvalitet, motivation og arbejdsglæde falder.

Der opstår også en mere skjult adfærdsændring. Funktioner, der egentlig er tænkt som hjælp, undgås. Procedurer springes over for at spare tid. Usikre eller ineffektive workarounds bliver normal praksis. Tilliden til systemerne forsvinder – og med den tilliden til, at digitalisering faktisk er til for mennesket og ikke omvendt.

I et stærkt digitaliseret velfærdssamfund er dette særligt alvorligt. Når næsten alle arbejdsgange er bundet op på få, centrale platforme, bliver teknologiske svagheder til strukturelle problemer. Frustrationen individualiseres: brugeren må være problemet, mangler kompetencer eller tålmodighed. Men i virkeligheden er det systemerne, der former adfærden – ikke individet.

Konsekvenserne rækker også ind i det sociale arbejdsmiljø. Samarbejde bliver mere anspændt, irritation opstår, og skyld placeres mellem kolleger. Modstanden mod nye digitale tiltag vokser, fordi erfaringen fortæller, at “det nye sikkert også bliver lige så ustabilt”. Over tid opstår en digital træthed, hvor dårlige løsninger accepteres som et vilkår snarere end et valg.

Digitalisering burde i et velfærdssamfund skabe luft, kvalitet og overskud. Når arbejdsgivere samtidig kræver mere effektivitet, færre pauser og højere tempo, men vælger IT-løsninger, der modarbejder dette, bliver resultatet det modsatte. Det er ikke blot et teknisk problem, men et spørgsmål om adfærd, arbejdsmiljø og velfærd – og om hvilket menneskesyn vores digitale valg i praksis afspejler.