Er din bestyrelse en strategisk stopklods? ESG er ikke længere en "add-on" – det er fundamentet for moderne governance. BoardPartners Bestyrelsesrapport 2026, baseret på 1.446 respondenter, leverer beviset: ESG er transformeret fra en kompetence-mangel til en moden disciplin, der kræver benhårdt lederskab. Her er de 3 mest kritiske observationer: Den farlige todeling: Mens store selskaber accelererer deres professionalisering, udgør SMV’ernes uformelle strukturer en direkte trussel mod deres modenhed. I en kompleks verden er manglende struktur en strategisk risiko. Fra viden til ledelse: ESG er ikke længere en "ny" kompetence, men en integreret governance-disciplin. Udfordringen er flyttet fra blot at forstå reglerne til aktivt at lede og integrere dem i forretningen. Mål-paradokset: Rapporten afslører et kritisk spænd mellem struktur og ambition. Mange har indført årshjul, men mangler de skarpe mål, der skaber reel værdi. Struktur uden mål er blot administration. Data viser, at de mest modne bestyrelser skaber markant højere værdi og honoreres 26-38 % bedre. SMV’er skal professionalisere nu; værdien ligger i evnen til at fungere som en kompetent sparringspartner, der sikrer virksomhedens overlevelse. Se og lyt til ai-video præsentation med fokus på Ai og ESG https://notebook.google.com/notebook/3c0f1e60-bf71-4751-af10-076940807d78/artifact/dab3a8b7-882d-4413-9fda-da99a2a5031c Link til rapporten https://boardpartner.dk/videnogvaerktojer/

Grøn omstilling er god forretning – selv nu "Klimaforandringerne er en langsigtet brændende platform," siger Carlsbergs Jacob Aarup-Andersen. Men i en tid med energikriser og økonomisk usikkerhed viser danske frontløbere, at grøn omstilling ikke kun er nødvendig – den er en af de klogeste forretningsbeslutninger, man kan træffe. TDC Net har en af verdens mest ambitiøse klimaplaner: CO₂-neutralitet i 2030. Og her er pointen: Da energipriserne eksploderede, sparede selskabet trecifrede millionbeløb takket være tidligere investeringer i grøn strøm. "Det viser, at det betaler sig at holde fast," siger Peter Søndergaard Andersen. Carlsberg strammer også sine mål – ikke kun af samfundsansvar, men fordi det gør virksomheden mere robust. "Hvis vi ikke tager ansvar for vores værdikæder, øger vi risikoen på den lange bane," siger Aarup-Andersen. Og Ørsted, der nu er 98% CO₂-reduceret i driften, holder fast på trods af modvind: "Det handler om, hvem vi er," siger Ingrid Reumert. Hvad kan vi lære? Kortsigtet omkostning, langsigtet gevinst: Grøn omstilling kan betale sig allerede nu – især når energimarkederne er volatile. Robusthed er en konkurrencefordel: Mindre afhængighed af fossil energi = mindre sårbarhed over for kriser. Lederskab handler om mod: Dem, der holder fast, høster gevinsterne først. Spørgsmålet er ikke længere om vi skal omstille os – men hvor hurtigt vi tør gøre det. Hvordan ser din virksomhed på den grønne omstilling – som en omkostning eller en mulighed? Læs mere her : https://finans.dk/erhverv/ECE19416825/derfor-bliver-frontloeberne-ved/?fp-exp=70120001&fp-alg=701200013

Jeg har lige lavet en kommentar på youtube på en video. Nogle af informationerne skal jeg have dykket mere ned i senere, hvad der har været årsagen (Derfor laver jeg lige dette indlæg for at kunne finde den senere). Er jeg helt forkert på den, hvis jeg føler at USA har ændret landes lederskab igennem tiden. Og det virker ikke til at være for vælte regimer og gøre folk frie, men få regeringer der føre en politik der fungere for USA. Man kan hurtigt grave sig ned i et kanin hul, så jeg er nysgerrig på hvad andre tænke om dette emne Mine informationer kommer ikke fra videoen, men syntes den underbygger min tankegang meget godt. Youtuberen er selv fra USA ------------------------------------------------------ Greetings from old past allies Denmark. To your remark that US just want to live in harmorney. I do belive that it is how you fell. I do't belive as a nation that is what USA wants. But just to put in into perspectivs. US have between 750-900 miletary facilitys around the world. It is a fact that us have change goverment around the world if it did not benifits US intrest. 1952 - Cubaen Military coup by Fulgencio Batista (Has been a leader before in 1933-1944). USA was quick to approve his leadership, becurse he served US intrest. He run Cuba with military force and suppression of political freedom. 1944 - Bolivia 1953 - Iran: Governant change becurse in Mohammad Mossadegh emphasizing constitutional democracy, economic independence, and the nationalization of Iran's oil 1954 - Guatemala 1963 - Bolivia 1965 - Dominican Republic 1973 - Chilian miletrary Coup: CIA supportet a general to take over the country that run the country as a dictator in 16-17 uears. USA Support a dicatator with alot money. 1983 - Granada 1989 - Panama 2026 - Venezuela: Might not get a big change, burt enoughfor for USA to get hands on there oile. I am sure that there is meny more. Now USA talk about Canada as 51 state or Greenland. in Greenland Trumps retoric has coused stress over this kind of attention. The environmental impact of USA in Greenland. Some wil say that US protected Greenland and it is a prize to pay. This is just my epinion but i do belive that to protect Greenland was not main fokus, it was balistic missil threats to USA. https://www.youtube.com/watch?v=54TJORwhttM I can recommend to watch this video "Why the Rest of the World Thinks Americans Are Brainwashed" https://www.youtube.com/watch?v=x5baPn6SAQA

Jeg er simpelthen ved at være godt og grundigt træt af det her. Hver eneste gang Donald Trump åbner munden og holder endnu en af de der fuldstændig usammenhængende taler, så sidder medierne bagefter og analyserer og analyserer og analyserer. Hvad mente han. Hvad sagde han egentlig. Hvad er strategien. Men helt ærligt. Der er jo ikke noget at analysere. Det er jo det rene kaos. Han springer fra det ene til det andet, modsiger sig selv konstant og ændrer kurs fra den ene dag til den anden. Først skal der ikke være hjælp. Så skal der være hjælp. Først er det hård linje. Så er det noget helt andet. Der er ingen rød tråd, ingen retning og ingen stabilitet. Og imens sidder vi andre og skal forholde os til konsekvenserne i en verden, der i forvejen er presset. Jeg forstår godt, at medierne vil prøve at finde mening i det hele. Men måske er tiden kommet til at sige det, som det er. Ikke alt giver mening. Og ikke alt skal pakkes ind i analyser, som om der ligger en gennemtænkt plan bag. Nogle gange er det bare støj. Og det er ærligt talt ved at være trættende at høre på. #Verdenspolitik #Trump #Geopolitik #Medier #Debat #Lederskab #Sikkerhed

<b>Politik & Narcissisme er en dårlig cocktail</b> Sammenhængen mellem narcissisme og demokrati er et voksende forskningsfelt, der peger på, at narcissistiske træk hos både politiske ledere og i befolkningen kan udgøre en betydelig trussel mod demokratiske institutioner, normer og stabilitet. Her er de væsentligste punkter om forholdet mellem narcissisme og demokrati: Narcissistiske ledere og demokratiets svækkelse * Autoritær appel: Undersøgelser viser, at narcissistiske ledere ofte søger magt for at opnå beundring og kontrol, hvilket kan føre til en "my way or the highway"-tilgang, der underminerer demokratiske processer, kompromiser og magtdeling. * Risikovillighed: Narcissistiske ledere kan drive samfund ud i kriser på grund af en inflexibel vision og mangel på empati, hvilket korroderer tilliden til institutioner. * Sygofanteri: De omgiver sig ofte med "ja-sigere", hvilket skaber ekkokamre, der forhindrer kritisk tænkning og ansvarlighed. Kollektiv narcissisme og populisme National narcissisme: Dette begreb dækker over en overdreven tro på egen nations storhed, kombineret med en følelse af, at denne storhed ikke anerkendes tilstrækkeligt af andre. Sammenhæng med populisme: Kollektiv narcissisme er stærkt forbundet med støtte til populistiske ledere og en svækkelse af støtten til demokratiske normer, da det fremmer intergruppe-fjendtlighed og fordomme. * Eksklusion: Denne form for nationalisme fokuserer på, hvem der er "os" (indgroup), og hvem der er "dem" (outgroup), hvilket legitimering af ulighed og diskrimination mod mindretal. Effekten på borgerne og politisk deltagelse Lavere støtte til demokrati: Mennesker med høje narcissistiske træk udviser generelt lavere støtte til demokrati som styreform og foretrækker oftere stærke ledere eller militært styre. Øget, men skæv deltagelse: Selvom narcissister kan være politisk aktive (f.eks. ved at underskrive opråb eller donere penge), er deres motivation ofte selvcentreret frem for fokuseret på fælles bedste. Social kynisme: Forskning forbinder national narcissisme med en kynisk opfattelse af andre mennesker, hvilket mindsker viljen til at samarbejde og indgå kompromiser. Den kulturelle kontekst Kulturel narcissisme: Kritikere som Christopher Lasch har påpeget, at det moderne samfund (særligt siden 1970'erne) er præget af øget selvoptagethed, hvilket kan svække den fællesskabsfølelse, demokratiet hviler på. Konklusion: Mens en vis mængde selvtillid er nødvendig for lederskab, kan ekstreme narcissistiske træk – både hos ledere og i befolkningen – forvandle demokratisk deltagelse til en kamp om magt og status, hvilket potentielt fører til autokratiske tilstande. #socii #Politik #Folketingsvalg2026 #dkpol

<b>Politik & Narcissisme er en dårlig cocktail </b> Sammenhængen mellem narcissisme og demokrati er et voksende forskningsfelt, der peger på, at narcissistiske træk hos både politiske ledere og i befolkningen kan udgøre en betydelig trussel mod demokratiske institutioner, normer og stabilitet. Her er de væsentligste punkter om forholdet mellem narcissisme og demokrati: 1. Narcissistiske ledere og demokratiets svækkelse * Autoritær appel: Undersøgelser viser, at narcissistiske ledere ofte søger magt for at opnå beundring og kontrol, hvilket kan føre til en "my way or the highway"-tilgang, der underminerer demokratiske processer, kompromiser og magtdeling. * Risikovillighed: Narcissistiske ledere kan drive samfund ud i kriser på grund af en inflexibel vision og mangel på empati, hvilket korroderer tilliden til institutioner. * Sygofanteri: De omgiver sig ofte med "ja-sigere", hvilket skaber ekkokamre, der forhindrer kritisk tænkning og ansvarlighed. 2. Kollektiv narcissisme og populisme National narcissisme: Dette begreb dækker over en overdreven tro på egen nations storhed, kombineret med en følelse af, at denne storhed ikke anerkendes tilstrækkeligt af andre. Sammenhæng med populisme: Kollektiv narcissisme er stærkt forbundet med støtte til populistiske ledere og en svækkelse af støtten til demokratiske normer, da det fremmer intergruppe-fjendtlighed og fordomme. * Eksklusion: Denne form for nationalisme fokuserer på, hvem der er "os" (indgroup), og hvem der er "dem" (outgroup), hvilket legitimering af ulighed og diskrimination mod mindretal. 3. Effekten på borgerne og politisk deltagelse Lavere støtte til demokrati: Mennesker med høje narcissistiske træk udviser generelt lavere støtte til demokrati som styreform og foretrækker oftere stærke ledere eller militært styre. Øget, men skæv deltagelse: Selvom narcissister kan være politisk aktive (f.eks. ved at underskrive opråb eller donere penge), er deres motivation ofte selvcentreret frem for fokuseret på fælles bedste. Social kynisme: Forskning forbinder national narcissisme med en kynisk opfattelse af andre mennesker, hvilket mindsker viljen til at samarbejde og indgå kompromiser. 4. Den kulturelle kontekst Kulturel narcissisme: Kritikere som Christopher Lasch har påpeget, at det moderne samfund (særligt siden 1970'erne) er præget af øget selvoptagethed, hvilket kan svække den fællesskabsfølelse, demokratiet hviler på. Konklusion: Mens en vis mængde selvtillid er nødvendig for lederskab, kan ekstreme narcissistiske træk – både hos ledere og i befolkningen – forvandle demokratisk deltagelse til en kamp om magt og status, hvilket potentielt fører til autokratiske tilstande.

Ja, det virker meningsløst, men jeg synes vi skal fortsætte klimalederskabet. Om ikke andet, så for stadig at skubbe til udviklingen af virksomme tiltag nogen kan bruge hvis vinden vender. https://www.information.dk/indland/2026/02/eu-boer-fastholde-tydelige-klimalederskab-styrke-dialogen-kina?kupon=eyJpYXQiOjE3NzE5OTkwMDIsInN1YiI6IjE3MzI0ODo4MzY5OTkifQ.aT33g0ZyhnkyqbDPELabIw

For at stoppe konflikten er der to nødvendige skridt; For det første skal den etniske udrensning bringes til ophør, og for det andet skal begge parter tvinges til at acceptere en to-statsløsning. Dette indebærer, at Israel skal trække sig ud af de besatte områder. Desværre virker det usandsynligt, at dette vil ske. Det er vigtigt at bemærke, at mange mennesker ukritisk accepterer Israels propaganda, hvilket ofte skyldes en følelse af sympati for det jødiske folks historiske lidelser og deres ret til et hjemland. Men at støtte Israels handlinger i de besatte områder eller at støtte terrorhandlinger fra den anden side bidrager kun til at opretholde konflikten. De, der oprigtigt ønsker fred og frihed, bør ikke støtte nogen af parterne i deres ekstreme handlinger. I stedet bør fokus være på at fremme en to-statsløsning, sikre Israels tilbagetrækning fra de besatte områder og opfordre til en reform af lederskabet på begge sider. Kun gennem disse tiltag kan der skabes en reel og varig fred.

TIE IKKE! TAL! Jeg er nået dertil, hvis jeg ikke må ytre mig, hvad glæde har jeg så af et statsborgerskab! der modarbejder demokratiet og ytringsfriheden, og som dør i hænderne på et zio-lederskab. Hvis DK gerne vil være som israhell og USA, så keep it going Mor Mette og co.