Når man forsøger at give kristendommen mere end kristendommens er..... Hellige skrifter kan læses og tolkes lige som man ønsker det, specielt hvis man grundigt vælger ud i teksterne. Men er det i orden at overse de lange faste retninger religionerne har ? Og er det ok i en større sags tjeneste? https://politiken.dk/del/UME-EeAHSlkQ

🧐 Norges forsvar har lavet en video, der skal få flere til at gå ind i forsvaret. Videoen har udløst stor debat i Norge på grund af et chokerende klip med en muslim. I videoen ser man en muslimsk mand med stort skæg i norsk soldateruniform, der ligger i bøn på et bedetæppe. Man kan høre ham sige Allahu akbar. Allahu akbar betyder Gud er størst (eller Gud er større). Den muslimske gud Allah er større end den kristne Gud. 😎 Skal de muslimske "norske soldater" sættes ind i front, i en militær konfrontation med et muslimsk land? Er det blasfemi.. Det norske forsvar fremhæver islam i ny reklamevideo, men ikke et ord om kristendommen – “spytter de på vores forfædre”. #Socii #Islam #HelligKrig #Kristendom #forsvar #Norge

🌞 Klokken 10:23 i dag kronede solen himlen og vi nåede årets lyseste vendepunkt: sommersolhvervet. Vi er i dag trådt ud af det præcise øjeblik, hvor solen stod højest over den nordlige halvkugle. Vi befinder os i et magisk skæringspunkt, hvor natten blot er et kort, sølvfarvet åndedræt, og dagen strækker sig som en endeløs strøm af guld. Selvom mørket herfra langsomt vil vinde terræn igen, kan vi lige nu bade i naturens utæmmede overflod. Dette skifte var en central del af det gamle keltiske årshjul – en hellig cyklus, der gennem årtusinder hjalp folket med at vandre i takt med jordens egne rytmer. Det mindede kelterne om, at livet altid bevæger sig i evige kredsløb af fødsel, vækst, høst og hvile. Midt i denne kosmiske dans står Litha, midsommerfesten, som en hyldest til solens styrke og årets frodigste tid. Det er en fest, der fejrer lyset og livets overflod. Da kristendommen bredte sig, blev mange af Lithas ritualer og symboler vævet ind i Sankt Hans-aften. Bålene og fællesskabet den 23. juni er således et ekko af denne ældre tradition, der binder fortidens hedenske rødder sammen med vores nutid. Selve Litha handler om den indre ild – den urkraft, der giver mod og vilje. I naturbaserede traditioner repræsenterer solen en maskulin, aktiv energi, og midsommerbålet står som et jordisk spejlbillede af denne himmelske flamme. Det fortælles, at den, der springer over gløderne, renser sin sjæl og vækker en slumrende styrke, præcis som varmen revitaliserer alt levende på jorden. Som dagene nu gradvist bliver kortere, påmindes vi om livets nødvendige balance mellem aktivitet og ro, vækst og fornyelse. At leve i harmoni med disse svingninger er at vandre i pagt med jordens eget hjerteslag. Brug denne dag på at lade dig opsluge af gløden. Gå barfodet i græsset, bind en krans af vilde blomster, dans under den åbne himmel, eller find et stille øjeblik, hvor du lukker øjnene og mærker varmen kysse dit ansigt. Jeg har selv markeret dette øjeblik med et glas af Mjødgårds Sommermjød fra deres Årstidsmjød-serie. Med sin smag af rabarber og valnød føles det som selve årstidens magi, der er blevet indfanget i flasken og nu får lov at leve videre i glasset. Litha er her – og lyset lever i os alle.

Den nye regering vil af med landbruget og har derfor nedlagt landbrugsministeriet. - Mette Frederiksen har i sit regeringsgrundlag fyret kristendommen og nedlagt kirkeministeriet, der nu er degraderet til en afdeling under indenrigsministeriet, der er så uanseelig at den ikke engang er en departementschef. "Farisæren Mette Frederiksen" har vist sit "grimme ansigt"! Tidligere var der ellers på Christiansborg enighed om, at i Danmark var der religionsfrihed, men ikke religionslighed. Det står også højt og tydeligt i Grundlovens § 4, der fastslår, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes af staten.

Jeg er ikke katolik. Men jeg er vokset op i en familie, hvor både kristendom og andre trosretninger havde deres plads. Derfor har jeg gennem årene også fulgt lidt med i, hvad forskellige paver har sagt om samfundsudviklingen. Jeg har endda en lille samling frimærker fra Vatikanet, flere af dem bestilt direkte fra Vatikanets postvæsen gennem årene. For nylig læste jeg pave Leo XIV’s første encyklika, Magnifica Humanitas. Hvor jeg nikker genkendende til meget - det fik mig så til tasterne her. AI er lidt som trolden, der er sluppet ud af æsken. Ligesom sociale medier kommer vi næppe til at putte den tilbage igen. Derfor giver det efter min mening ikke mening at bruge enorme ressourcer på at forsøge at stoppe udviklingen. Vi bør i stedet fokusere på at bevare kontrollen, opstille rammer og skabe nogle fælles normer for, hvordan teknologien anvendes. AI er lidt som en bowlingbane. Når små børn spiller, kan man hæve banderne i siderne. Ikke for at begrænse spillet, men for at sikre, at kuglen bliver på banen, og at oplevelsen bliver bedre for alle. På samme måde har vi brug for klare spilleregler og rammer for AI. Ikke for at stoppe udviklingen, men for at sikre, at teknologien bruges ansvarligt, etisk og til gavn for mennesker. AI kan bidrage med mange positive ting. Hurtigere informationssøgning, bedre hjælpemidler, effektivisering af rutineopgaver og nye muligheder inden for forskning, sundhed og uddannelse. Men teknologien har også en bagside. Fake news, deepfakes, sexstortion, svindel, påvirkningskampagner og cyberangreb er blot nogle af de områder, hvor AI allerede bliver misbrugt. Samtidig ser vi virksomheder, organisationer og endda offentlige myndigheder, som nogle gange hopper på AI-bølgen for hurtigt. Frem for først at undersøge mulighederne grundigt, teste i mindre skala og inddrage de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver berørt, bliver fokus nogle gange alene på besparelser eller effektivisering. Men det rigtige spørgsmål er ikke: “Hvor mange medarbejdere kan vi erstatte?” Det rigtige spørgsmål er: “Hvordan kan dette værktøj skabe værdi, og hvilke faldgruber skal vi være opmærksomme på?” Ofte vil svaret være, at mennesker fortsat skal være en vigtig del af processen. Min holdning har hele tiden været, at mennesket må komme før maskinen. Vi har allerede i mange år oplevet konsekvenserne af dårlige automatiserede systemer. Vi har set bizarre og til tider tragiske fejl i offentlige systemer. Ejendomsvurderingerne er et nyere eksempel på, hvor galt det kan gå, når et fejlbehæftet system får for stor betydning. I Storbritannien så vi det endnu tydeligere i den såkaldte Horizon-skandale, hvor hundredvis af lokale postmestre blev anklaget for tyveri og bedrageri på baggrund af fejl i et IT-system. Mange fik ødelagt deres liv, mistede deres virksomheder og deres omdømme, fordi systemet blev troet mere end menneskerne. For nogle af de berørte blev konsekvenserne så alvorlige, at de endte med at tage deres eget liv. Det er en brutal påmindelse om, hvad der kan ske, når systemer og processer får større troværdighed end mennesker, og når fejl ikke opdages eller indrømmes i tide. Derfor bør offentlige myndigheder spørge sig selv: Kan AI nedbringe sagsbehandlingstiden? Kan AI frigøre tid til mere borgernær service? Kan AI hjælpe medarbejderne i deres arbejde? Hvis svaret er ja, så er det jo positivt. Men vi må aldrig ende et sted, hvor computere træffer afgørelser, som har afgørende betydning for menneskers liv, uden at et menneske er involveret. Vi må heller ikke glemme en anden udfordring. AI kræver enorme mængder regnekraft, datacentre og energi. Det lægger pres på vores energisystemer og vores infrastruktur. Samtidig ser vi mangel på avancerede komponenter og stigende priser, som også påvirker virksomheder, myndigheder og almindelige forbrugere. Datacentre kan have deres berettigelse, men vi bør også stille spørgsmål om deres energiforbrug, deres samfundsmæssige værdi og hvor meget de reelt bidrager til lokal beskæftigelse og vækst, samt ikke mindst, hvem har adgang til hvilke data - og hvordan bruges de. Der er derfor brug for en ansvarlig, menneskelig og demokratisk tilgang til AI. En tilgang, hvor teknologien tjener mennesket, og ikke omvendt. Teknologien skal være vores tjener, ikke vores herre. Læs gerne pave Leo XIV’s encyklika her: https://www.vatican.va/content/leo-xiv/en/encyclicals/documents/20260515-magnifica-humanitas.html Tro ikke alt du ser…

OBS: VIGTIG TILFØJELSE: Jeg lagde dette opslag op på facebook, og der gik mindre en to minutter, så blev det censureret fra facebook. Jeg ved det, fordi andre har sendt mig mig skærmdumps af beskeden om, at opslagets indhold ikke kan tilgås. Mens jeg selv godt kan se opslaget på min væg. Interessant, ikk? Det er første gang, at jeg har oplevet et konkret bevis på, at facebook er politisk inficeret og første jeg, at jeg har oplevet censur. Fandme uhyggeligt! ... Hvis det altså ikke bare var et link, der teknisk ikke virkede. Men problemet er jo, at det andet ikke er utænkeligt. Nå, men hendes artikel om det globale ultrahøjre er virkelig værd at læse under alle omstændigheder. OPRINDELIGT OPSLAG: Heather Cox Richardson, amerikansk historiker og udtalt kritiker af det nuværende regime i USA, har lige udgivet en tekst, hvor hun på en meget klar og overbevisende måde belyser de tætte bånd mellem Orbans styre i Ungarn og den nuværende regering i USA. Den centrale tankegang er, at et land bedst styres af nogle få, meget rige mænd, og at dette oligarki skal kunne operere uden snærende bånd fra stat og demokratiske institutioner. Denne tankegang har med jævne mellemrum været fremherskende i amerikansk historie, men det nye, som er en inspiration fra Orban, er, at dette bedst sikres ved, at det er staten selv, der under dække af en populistisk politik, der handler om nationens renhed og kristendommens overherredømme, går ind og sørger for, at de demokratiske spilleregler sættes ud af spil. "Increasingly, Orbán used the power of the state to concentrate wealth among his cronies, and he reworked the country’s judicial system and civil service system to stack it with his loyalists. [...] That model proved irresistible for right-wing leaders in the U.S. who courted radical white evangelicals and who recognized that their ideology was unpopular enough that the only way to make it the law of the land was to impose it through the power of the state." Richardsons opslag er blevet fjernet på facebook, men den læseværdige tekst kan læses på Substack, og det er enhver frit at linke til den: https://heathercoxrichardson.substack.com/p/april-13-2026?utm_id=97758_v0_s00_e0_tv1_a1demonlapmbzo

I Ringkøbing-Skjern bringer den lokale avis en prædiken hver søndag. I dag er det min tur. Jeg knytter til ved at det er Kvindernes Internationale Kampdag. https://dbrs.dk/debat/8-marts-det-kvindelige-i-kristendommen

Her er så en bog jeg ikke får læst færdig. Der hænges alt for meget kristendom ud over alskens ting og hændelser, efter min opfattelse...

# introduktion. Jeg tænker at det må være min første opgave og indlæg her på SOCii. At introducere mig selv som kunstner og lille virksomhed. FB og de store amerikanske tech-virksomheder er endt et sted, jeg ikke vil være med på. Så at der er ved at blive bygget en dansk look-a-like (positivt ment) kan kun glæde mig. Det er alligevel kun Danmark og norden jeg egentlig henvender, og sælger, til når jeg sælger noget. Mit generelle salg foregår på markeder i Danmark. Jeg er en kreativ kunstner. Jeg har været kreativ siden jeg har kunnet huske og altid lavet ting og sager, bygget, limet, banket, skruet, klippet, formet og sammensat i og på papir, beton, sten, træ, karton m.m. Tegnet og malet og udsmykket, alt jeg har kunnet finde på. At kalde mig kunstner, det lyder så fint, gør jeg alene fordi jeg mangler et mere jordnært ord. For jeg arbejder i virkeligheden bare med det der altid har været i mig og som jeg finder min verden i. Min inspiration ligger i min nordiske kulturbaggrund fra før kristendommen. Både den fysiske men i lige så høj grad den åndelige. Den animistiske tro, at alt er besjælet og har en egen selvstændig værdi. Et verdensbillede vi i Norden havde indtil kristendommen tog over. Jeg har altid været fascineret og inspireret af udtryk fra vores førkristne kultur af de smukke og ofte meget farverige symboludtryk i naturens materialer vi i dag udgraver og også finder i spænder, vedhæng, udskæringer, smykker og brugsgenstande. De sidste del år har jeg arbejdet med læder. Læder er et fantastisk, naturligt og bæredygtigt materiale der kan skæres, syes, farves og formes. Jeg bruger vegetabilsk garvet kernelæder fra dets rå form, skærer motiver i relief og trykker mønstre, indfarver og syr i hånden til færdigt resultat. Jeg bruger ingen maskiner, netop for at holde et håndværk i hævd, og navsværte til indfarvning da det trænger ind i læderet modsat acrylmaling der alene lægger sig på ydersiden. Det giver mig mulighed for at vise lidt af det jeg laver og, måske, genopfriske læderet som materiale til kunsthåndværk. Kunst fordi det har en åndelig værdi i sin udsmykning, håndværk fordi læder er bedst når det også kan bruges, og dermed være til både glæde og gavn i det daglige. Nu skal jeg så bare til at få lagt billeder op af mine værker. I mellemtiden er man naturligvis meget velkommen på min web-shop til bare at kigge :-)🙂