JEG ER KONSERVATIV... MEN
Jeg indrømmer, at jeg lige måtte læse den et par gange.
Konservative foreslår, at danskerne skal kunne få skattefradrag for udvalgte medier. Formentlig de medier, der har en ansvarshavende redaktør, et pænt logo og en kantineordning.
Det er næste trin i opdragelsesraketten.
Først tager man penge fra borgerne. Så sender man nogle af pengene videre til medierne. Derefter giver man borgerne et fradrag, hvis de bruger deres egne penge på de medier, politikerne mener, de burde læse.
Det er sådan en slags demokratisk rundkørsel, hvor pengene kører rundt og rundt, mens administrationen står iklædt i gul refleksvest og peger i den rigtige retning.
Argumentet er naturligvis, at sociale medier fylder for meget, og at der er for mange fake news.
Alle ved, at der findes meget vrøvl på sociale medier. Det kræver ikke ligefrem en kommission at opdage. Efter 2 minutters scrolling har man læst sikkerhedspolitik fra en mand med profilbillede af en ørn og en vred analyse fra en person, der tydeligvis kun har læst overskriften, og 17 afgørende kostråd fra en numerolog.
Men løsningen på dårlig dømmekraft er ikke nødvendigvis, at staten skal begynde at uddele små økonomiske klap på hovedet til dem, der læser det rigtige.
Det er i hvert fald en mærkelig konservativ tanke.
Og så er der den lille detalje, at en meget stor del af det indhold, der deles på sociale medier, faktisk kommer fra de etablerede medier. Artikler, klip, overskrifter, analyser, debatindlæg og breaking news bliver delt, kommenteret, fordrejet, misforstået og brugt som ammunition i kommentarsporene.
Så hvis problemet er, at sociale medier fylder for meget, er det sku lidt pudsigt at belønne dem, der leverer brændet til bålet.
Jeg forstår godt ønsket om en stærkere offentlig samtale med mere kvalitet, mere oplysning og mindre digitalt skrald. Men vi må snart holde op med at tro, at enhver samfundsudfordring kan løses med en støtteordning, fradrag, regelsæt og en administrativ parade af mennesker, der skal afgøre, hvad der er sundt for borgerne at mene
Jeg er konservativ.
Men jeg er ikke konservativ for at gøre staten til redaktør for borgernes medievaner.
Jeg indrømmer, at jeg lige måtte læse den et par gange.
Konservative foreslår, at danskerne skal kunne få skattefradrag for udvalgte medier. Formentlig de medier, der har en ansvarshavende redaktør, et pænt logo og en kantineordning.
Det er næste trin i opdragelsesraketten.
Først tager man penge fra borgerne. Så sender man nogle af pengene videre til medierne. Derefter giver man borgerne et fradrag, hvis de bruger deres egne penge på de medier, politikerne mener, de burde læse.
Det er sådan en slags demokratisk rundkørsel, hvor pengene kører rundt og rundt, mens administrationen står iklædt i gul refleksvest og peger i den rigtige retning.
Argumentet er naturligvis, at sociale medier fylder for meget, og at der er for mange fake news.
Alle ved, at der findes meget vrøvl på sociale medier. Det kræver ikke ligefrem en kommission at opdage. Efter 2 minutters scrolling har man læst sikkerhedspolitik fra en mand med profilbillede af en ørn og en vred analyse fra en person, der tydeligvis kun har læst overskriften, og 17 afgørende kostråd fra en numerolog.
Men løsningen på dårlig dømmekraft er ikke nødvendigvis, at staten skal begynde at uddele små økonomiske klap på hovedet til dem, der læser det rigtige.
Det er i hvert fald en mærkelig konservativ tanke.
Og så er der den lille detalje, at en meget stor del af det indhold, der deles på sociale medier, faktisk kommer fra de etablerede medier. Artikler, klip, overskrifter, analyser, debatindlæg og breaking news bliver delt, kommenteret, fordrejet, misforstået og brugt som ammunition i kommentarsporene.
Så hvis problemet er, at sociale medier fylder for meget, er det sku lidt pudsigt at belønne dem, der leverer brændet til bålet.
Jeg forstår godt ønsket om en stærkere offentlig samtale med mere kvalitet, mere oplysning og mindre digitalt skrald. Men vi må snart holde op med at tro, at enhver samfundsudfordring kan løses med en støtteordning, fradrag, regelsæt og en administrativ parade af mennesker, der skal afgøre, hvad der er sundt for borgerne at mene
Jeg er konservativ.
Men jeg er ikke konservativ for at gøre staten til redaktør for borgernes medievaner.
JEG ER KONSERVATIV... MEN
Jeg indrømmer, at jeg lige måtte læse den et par gange.
Konservative foreslår, at danskerne skal kunne få skattefradrag for udvalgte medier. Formentlig de medier, der har en ansvarshavende redaktør, et pænt logo og en kantineordning.
Det er næste trin i opdragelsesraketten.
Først tager man penge fra borgerne. Så sender man nogle af pengene videre til medierne. Derefter giver man borgerne et fradrag, hvis de bruger deres egne penge på de medier, politikerne mener, de burde læse.
Det er sådan en slags demokratisk rundkørsel, hvor pengene kører rundt og rundt, mens administrationen står iklædt i gul refleksvest og peger i den rigtige retning.
Argumentet er naturligvis, at sociale medier fylder for meget, og at der er for mange fake news.
Alle ved, at der findes meget vrøvl på sociale medier. Det kræver ikke ligefrem en kommission at opdage. Efter 2 minutters scrolling har man læst sikkerhedspolitik fra en mand med profilbillede af en ørn og en vred analyse fra en person, der tydeligvis kun har læst overskriften, og 17 afgørende kostråd fra en numerolog.
Men løsningen på dårlig dømmekraft er ikke nødvendigvis, at staten skal begynde at uddele små økonomiske klap på hovedet til dem, der læser det rigtige.
Det er i hvert fald en mærkelig konservativ tanke.
Og så er der den lille detalje, at en meget stor del af det indhold, der deles på sociale medier, faktisk kommer fra de etablerede medier. Artikler, klip, overskrifter, analyser, debatindlæg og breaking news bliver delt, kommenteret, fordrejet, misforstået og brugt som ammunition i kommentarsporene.
Så hvis problemet er, at sociale medier fylder for meget, er det sku lidt pudsigt at belønne dem, der leverer brændet til bålet.
Jeg forstår godt ønsket om en stærkere offentlig samtale med mere kvalitet, mere oplysning og mindre digitalt skrald. Men vi må snart holde op med at tro, at enhver samfundsudfordring kan løses med en støtteordning, fradrag, regelsæt og en administrativ parade af mennesker, der skal afgøre, hvad der er sundt for borgerne at mene
Jeg er konservativ.
Men jeg er ikke konservativ for at gøre staten til redaktør for borgernes medievaner.
English