Klimaholdninger i Danmark – Potentialet bag tallene Den største barriere for grøn omstilling findes ikke i teknologien – den findes i vores (fejlagtige) billede af hinanden. At forstå den kollektive bevidsthed er en strategisk nødvendighed for enhver beslutningstager. Klimarådets analyse "Klimaholdninger i Danmark" (maj 2026) punkterer myten om en uforeneligt splittet befolkning og kortlægger det reelle fundament for fremtidens implementeringskraft. Her er de tre mest kritiske indsigter, der bør ændre din tilgang: Den usynlige opbakning: Vi lider af "pluralistic ignorance". Vi undervurderer systematisk hinandens villighed til at bakke op om især lokale VE-projekter som vindmøller og solceller. Som ledere skal vi aktivere den tavse majoritet for at skabe fremdrift. Retfærdighedsparadokset: Der er massiv støtte til "forureneren betaler"-princippet, men skepsis over for de afgifter, der implementerer det. Nøglen til accept er at forbinde det populære princip direkte med den konkrete effekt og en fair byrdefordeling. Myten om polarisering: Analysen viser, at de fleste danskere befinder sig i midten af spektret med moderate holdninger. Kun et minimalt segment er reelle modstandere. Frygten for konflikt er derfor ofte en større barriere end den reelle modstand. Fra data til fortælling Succesfuld klimahandling handler i dag mere om psykologi og kommunikation end om teknologi. Vi vinder ikke ved blot at præsentere mere data; vi skal bygge samlende fortællinger, der kobler omstillingen til identitet, håb og fællesskab. Som ledere skal man bruge sociale normer til at "normalisere" det grønne valg. Ved at synliggøre den brede opbakning og sikre reel inddragelse kan vi fjerne den psykologiske modstand og øge organisationens eller lokalsamfundets implementeringskraft markant. Læs hele analysen her: https://klimaraadet.dk/da/analyse/klimaholdninger-i-danmark

<h2>Konflikt i regeringsforhandlingerne: Vilde meldinger om Store Bededag</h2>Store Bededag er en af de helt store emner i regeringsforhandlingerne, hvor der er stor uenighed om, hvorvidt helligdagen skal genindføres. <h2>Fredag kan på mange måder blive en torn i øjet for flere partier</h2>For selv om det fredag er arbejdernes internationale kampdag, som altså må siges at være en form for helligdag for blandt andre Socialdemokratiet, så spøger en anden helligdag. Det er nemlig næppe efter Socialdemokratiets eget ønske, at 1. maj i år falder på samme dag som Store Bededag, som partiet var med til at afskaffe i regeringsgrundlaget i 2022 til store protester. Og allerede fra morgenstunden begynder modstanden mod netop den beslutning at brede sig – og det bliver koblet sammen med regeringsforhandlingerne. #Socii #storebededag #politik

Dagens Arne : Det tog mig ti år at gennemgå uddannelsen til gedehyrde. Der var så meget man skulle lære. Fløjtespil, klovskæring, konfliktløsning for bukke malkning, sikker fjernelse af små lorteklumper fra sammenfiltrede halehår. Da jeg stod med mit eksamensbevis i hånden begyndte jeg at tænke på beskæftigelsesmulighederne. Det var begrænset hvor mange åbninger der var for gedehyrder inden for sundhedsvæsenet og i folkeskolen. Der var ingen ledige stillinger i Frederiksberg Have eller Fælledparken. Men hellere død end rådvild, så jeg oprettede virksomheden Goatlight Aps. og så var jeg iværksætter. Konceptet var ganske ligetil: Find din indre ged. Jeg sad i lotusstilling på en pude og spillede på panfløjte mens midaldrende kvinder vuggede følsomt. I brægende flokke fulgte de mig ud ad døren. De sidste sommerdage slog vi os ned i Kongens Have. Vi legede Store Bukke Bruse og Blindebuk Med satyrsmil slæbte jeg af med en fed og smilende forstadsfrue og indviede hende i bacchantiske riter bag en busk med kyske snebær. ©Arne Herløv Petersen

Nationalbankdirektør Signe Krogstrup konkluderer at uforudsigelighed er blevet et grundvilkår for den globale økonomi. Selvom den danske økonomi vurderes som værende i god balance, skaber faktorer som geopolitiske konflikter, svingende energipriser og nye handelsbarrierer betydelig usikkerhed. Hun forklarer hvordan kunstig intelligens rummer potentiale for at øge produktiviteten markant, selvom de præcise økonomiske konsekvenser stadig er svære at fastslå. På grund af disse usikre fremtidsudsigter benytter Nationalbanken sig af forskellige scenarier for at planlægge efter flere mulige økonomiske forløb. Samlet set præsenteres et billede af en verden i forandring, hvor Danmarks stærke udgangspunkt og digitalisering fungerer som vigtige værn mod udefrakommende chok og den nødvendige omstilling af samfundet https://www.nationalbanken.dk/da/viden-og-nyheder/publikationer-og-taler/taler/2026/nationalbankdirektoer-signe-krogstrup-uforudsigelighed-er-blevet-et-grundvilkaar-for-global-oekonomi .

Natur og biodiversitet er blevet centrale strategiske emner i virksomheders ESG-agenda ,da global økonomi er dybt afhængig af sunde økosystemer. Der er en aktuel konflikt, hvor regulatoriske krav fra EU og internationale standarder som ISSB bliver forenklet eller gjort frivillige, selvom investorer efterspørger mere præcis data. For at navigere i dette felt anbefales virksomheder at bruge TNFD-rammeværktøjet, som hjælper med at kortlægge geografiske risici og finansielle påvirkninger gennem den såkaldte LEAP-metode. Selvom mange virksomheder stadig mangler et fælles sprog og konkrete måleenheder for naturhensyn, understreges det, at en tidlig indsats er nødvendig for at undgå fremtidige omkostninger. https://www.csr.dk/status-pa-natur-som-vaesentligt-emne-for-virksomhederne

<h2>Er Donald Trump´s "krig", en uendelige katastrofe...</h2>🏅En misforstået egoistisk kamp i selvforherligelse og higen efter anderkendelse? Spørgsmålet om, hvorvidt Donald Trumps tilgang til krig og konflikter – specifikt i hans præsidentperiode fra 2025 og frem – udgør en "uendelig katastrofe", er genstand for intens debat og afhænger af politisk perspektiv. Ifølge de seneste oplysninger fra foråret 2026 er her de centrale punkter i debatten: ✴️Krig mod Iran: I 2026 har Donald Trump sammen med Israel indledt en krig mod Iran, en situation som nogle analytikere og medier beskriver som en potentiel eskalering, der kan blive "langt værre" end nuværende stadier. ✴️Analytikernes syn på konflikten: Nogle analyser peger på, at Trump kan have svært ved at afslutte denne krig, fordi strategien kan mangle en reel forståelse af modstanderen. Andre rapporter antyder dog, at Trump selv har udtalt, at krigen "burde være ved at slutte ganske snart", og at Iran har "gået med på næsten alt". ✴️Forholdet til Israel: Det er blevet observeret, at Netanyahus Israel kan blive en stor udfordring for Trumps vision for Mellemøsten, hvilket kan komplicere afslutningen på konflikten. ✴️Skiftende alliancer: Trumps udenrigspolitik præges af en "America First"-tilgang, der har skabt usikkerhed blandt traditionelle allierede, hvilket nogle ser som en fordel, mens andre ser det som en katastrofe. Samlet set beskrives situationen i 2026 som en "langtrukken krig" af nogle, mens andre fokuserer på de diplomatiske muligheder, Trump forsøger at udnytte. Det er derfor ikke muligt at give et simpelt "ja" eller "nej" til, om det er en "uendelig katastrofe", da det vurderes meget forskelligt? #Socii #DonaldJTrump #oliekrise #krig #Iran #debat #politik #energi #Grønland

#Hormuz – Søfart, fagforening og de glemte søfolk Frit oversat fra (Modstrømninger) Hormuz, Shipping Unions & Sailors | Countercurrents Forkortet, oversat uddrag af artiklen. De etablerede medier taler hellere om Donald Trump dag efter dag – i et omfang, der for længst har overgået omtalen af andre “underholdere”: USA’s og Israels krig mod Iran, olie – hvor dem, der hjalp Trump i Det Hvide Hus, nu får et pænt afkast – global skibsfart og Hormuzstrædet. Men stort set ingen nævner de mennesker, der arbejder på alle de handelsskibe, som ligger og venter på at passere gennem Hormuzstrædet. .. Det bedste (eller værste) er, at FOC (Bekvæmmelighedsflag) og international skibsfart er et perfekt eksempel på, hvordan statskapitalisme fungerer. Kæmpe profitter havner hos virksomhederne, næsten ingen skat betales, og når der opstår kriser, sendes statsligt finansierede flåder af sted for at beskytte handelsskibene. Med andre ord: profitten privatiseres, mens omkostningerne – “eksternaliteterne” – sendes videre til skatteborgerne. Det bliver værre. Registrerer du dit multimillion-dollar containerskib under et FOC, sparer du ikke kun skat – du kan også underbetale dine søfolk eller helt undlade at betale dem. Skibene bemandes typisk af tre grupper: kaptajnen (ofte europæisk), officerer (typisk østeuropæiske) og menige søfolk. Filippinere udgør næsten 50 %, indere 20–25 %, resten er vietnamesere, indonesere og kinesere. ………. Kampen mod dette føres bl.a. af International Transport Workers’ Federation (ITF) i London. ITF fordømmer angrebene på civile søfolk i den eskalerende krig. Men for medierne tæller skibene, olien og prisen – ikke menneskerne. Hormuzstrædet er stadig ikke erklæret krigszone. Resultatet er, at over 20.000 søfolk på mere end 3.000 skibe er fanget – med minimal varsling. Trafikken er næsten lammet. Uanset hvordan krigen udvikler sig, sidder søfolk fast om bord. ITF kræver adgang til mad, rent vand, brændstof og lægehjælp. Det er ikke luksus – det er grundlæggende rettigheder. Ingen sømand bør tvinges til at blive i et konfliktområde mod sin vilje. Alligevel er forholdene ofte umenneskelige – trods Hollywoods romantiske billede. FN måtte derfor oprette International Maritime Organization (IMO). Ifølge IMO har situationen ingen parallel siden 2. verdenskrig. …… Samtidig fortsætter nogle rederier med at sende skibe gennem krigszoner – for profit. Søfolk presses til at acceptere risikoen. De kan ikke bare forlade skibene, som ofte ikke anløber havne. Flere søfolk har sagt op – velvidende at det kan koste dem livet. Hvis området blev erklæret krigszone, ville evakuering være obligatorisk. Fagforeninger har indtil videre forgæves forsøgt at få IMO til at handle. Sejlads gennem Hormuzstrædet er livsfarlig. Alligevel fortsætter trafikken. Søfolk demonstrerer i solidaritet med kolleger fanget i området. For nogle kaldes dette “nekrokapitalisme” – profit på død. Mens tankskibe tjener millioner, bliver søfolk behandlet som forbrugsvarer. For disse “dødssejladser” tjener rederier hundredtusinder af dollars dagligt. Skibe slukker deres tracking-systemer – sværere at finde for fjender, men også for redning. Mange søfolk føler sig svigtet af både politikere og rederier. Deres kritik er klar: enorme profitter skabes på bekostning af deres liv. Regeringer må handle nu. ITF kræver akut indsats efter et krisemøde i IMO. Verden har erkendt faren – nu kræves handling. For de tusindvis af søfolk i området handler det ikke om geopolitik, men om overlevelse: sikkerhed, sundhed og værdighed. Søfolk er civile arbejdere. De er ikke parter i Trumps krig – og må aldrig behandles som forbrugsvarer.

Kære USA, så gør dog noget ved det! Der er rigtig mange i Europa og andre steder i Verden, som er enige om, at det går ad h****** til i USA. Donald Trump har dagligt siden han tiltrådte for over et år siden eskaleret den konflikt han har med ikke bare resten af verden, men også et markant stort flertal af USA's befolkning. Man kan dagligt se på Facebook og andre sociale medier, hvor utilfreds befolkningen er, og i disse uger er der millioner på gaden i ufattelig mange amerikanske storbyer i protest mod DT og hans administration. Mega mange højtstående personer i det politiske luftlag harcelerer over DT og det som han lige den dag gør. Ingen kan efterhånden forsvare hans handlinger og hele verdens ledere kan ikke tro deres egne øjne og ører. Nu trænger der sig et spørgsmål så meget på: HVORFOR GØR USA IKKE NOGET VED DET? Hvis så mange ledere og dommere, mediefolk og advokater, meningsdannere og mange andre er enige om, at han skal fjernes , - hvorfor pokker sker der så ikke noget? Hvorfor kan DT blive ved med at gøre det han gør og i stigende grad køre USA i sænk både politisk og økonomisk? Er der nogen her, der ved mere og andet, end jeg gør?

Man kan godt være uenig med begge parter i en konflikt. Det er jeg helt sikkert med både uSA og Iran. Ingen af dem har ret, MEN, det er vanvid hvad uSA gør lige nu 😡😭

PTSD er PTSD. Men når det gælder veteraner, er der nogle særlige forhold, man er nødt til at forstå. Veteraner har ofte været udsat for langvarige og gentagne belastninger i ekstreme miljøer. Det er ikke én enkelt hændelse, men mange situationer over tid, hvor liv og død har været en reel faktor. Det sætter sig anderledes. Derudover er man trænet til at reagere hurtigt, være på vagt og tilsidesætte egne følelser. De egenskaber er nødvendige i krig, men de kan være svære at “slukke” igen, når man kommer hjem. Mange veteraner bærer også på en stærk ansvarsfølelse over for deres makker og mission. Det kan føre til skyld, skam og moralske konflikter, som ikke altid fylder på samme måde i andre former for PTSD. Samtidig spiller kulturen en rolle. I Forsvaret er der ofte en forventning om at være robust og klare sig selv. Det kan betyde, at mange venter for længe med at søge hjælp. Derfor kræver PTSD hos veteraner en særlig forståelse og opmærksomhed. Ikke fordi deres smerte er større end andres, men fordi baggrunden og mekanismerne ofte er anderledes. #PTSD #Veteraner #Veteranstøtte #MentalSundhed #IngenEfterlades #SammenErViStærkere #Anerkendelse