Kære Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Dansk Politi.

Hvad skete der lige for Jer i Pride ugen i København ?
Sikkerheden var da gået fuldstændigt "af fløjten".

Jeg skal lige sige, at det rigtig gode og flotte stykke sikkerheds arbejde alle 3 instanser havde lavet til hele Parade optoget hele vejen fra Frederiksberg Rådhus til Rådhuspladsen i København så rigtig godt ud og jeg så ikke mange muligheder for eventuelle terrorister eller fundamentalister, at kunne lave et angreb mod selve Paraden.
Lige sådan på selve Københavns Rådhusplads, var der heller ikke særlig mange muligheder for evt. udfald mod LGBT miljøet. Der var jo selvfølgelig "huller" her og der hvilket næsten er umuligt at dække ind 100 %
Så stor ros til Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Det Danske Politi for indsatsen.

Men alt ting har jo også en bagside, for bevægede man sig for eksempel i Pilestræde ja så var situationen desværre en helt helt anden historie.
Pilestræde var uhyggelig tæt pakket og havde der sket noget inde midt i menneskemængden ville der havde gået lang tid før man kunne lukke ned for gaden. Ethvert angreb med et køretøj - som man så f.eks. i Berlin - kunne med STOR lethed have været udført på trods af enkelte og spinkle afspærringer.
Eller en person med en kniv kunne med meget stor lethed, have bevæget sig gennem menneskemængden og have afstedkommet rigtig mange kniv overfald før personen kunne være blevet tilbageholdt.
Men bare mængden og tætheden af menneskemængden var i den grad så ubehagelig og var man først "fanget" i menneskemængden så var det for sent. Der var absolut ingen let vej ud der fra.
Havde et angreb fundet sted - ville resultatet have været mange hundrede dræbte og sårede.
Samme situation så man desværre også på Kattesundet og i lidt mindre grad på Regnbuepladsen.

Så kære Københavns Kommune og Københavns Politi.
Få drøftet situationen med arrangørerne af festerne i Pilestræde, Kattesundet og Regnbuepladsen FØR næste Pride i 2027
Situationen var fuldstændig uholdbar og meget meget kritisk.

Dagens Arne :

Folk tror, det er riste og lyskasser
De skraber fødderne af på tremmerne
så deres hundelort på skoene
drysser ned på os
De smider tyggegummi og pølsepapir på os
De tror det er lyskasser
Men det er indgange til kasematterne

Vi kan se deres fødder og ben når de går forbi
Hvis vi er strakt ud på pinebænken
kan vi nogle gange dreje hovedet lidt
Når vi hænger på væggene
kan vi se skråt til siden
Så ser vi dem gå forbi deroppe
Når vi bliver udsat for moderat fysisk pres
skriger vi
Men de hører os aldrig
Sådan noget sker ikke i et demokratisk samfund
Så derfor er vi der ikke.

Om sommeren tager vogterne os med på skovtur
Familier går rundt og fodrer hjortene
Når vogterne tvinger os til at løbe
så de kan more sig med klapjagt
stopper folk op og kigger
- Moar, hvad laver mændene? spørger børnene
- Det hedder rollespil, min ven. De leger, det er anden verdenskrig.
Men så siger de voksne til hinanden:
- Det er godt nok lidt for livagtigt. De skulle tage og tænke på børnene

Når vogterne har klemt alt det ud af os, vi har,
og hugger hovederne af
og sætter dem på stager
stopper folk op og kigger lidt.
Så siger de:
- Det er noget nyt til halloween. Jeg tror, de har det i Fætter BR

©Arne Herløv Petersen

Trio Zoom er Tanja Zapolski, klaver; Stefan Baur, saxofon og Johann Bridger, slagtøj – tre dedikerede og karismatiske solister, som sammen har formet et ensemble med en vision om at genopfinde klassisk kammermusik for det 21. århundrede.
De er kendte for at nå verden rundt i deres valg af musik - og ikke mindst for det fantastisk "drive", de har på scenen.
𝗗𝗲 𝘀𝗸𝗮𝗹 𝗯𝗮𝗿𝗲 𝗼𝗽𝗹𝗲𝘃𝗲𝘀 - 𝗱𝗲𝘁 𝗸𝗮𝗻 𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗳𝗼𝗿𝗸𝗹𝗮𝗿𝗲𝘀!
De spiller i Mantzius, Birkerød søndag den 4. oktober kl. 15

SØN AF DEN KENDTE TV-JOURNALIST

Robert Riesberg Hein, som er hovedpersonen i min kommende roman ‘Ralf’, er søn af den kendte, nyligt afdøde tv-journalist Birgitte Riesberg Hein. Man kan vist roligt sige, at hun var mor på sin helt egen måde, og at de to aldrig har været særligt nære. Hun var den type tv-journalist, som konstant blev udsendt til forskellige afkroge af verden for at dække, hvad der nu end foregik der, mens hun overlod omsorgen for Robert til andre.

En barsk, noget selvcentreret kvinde, som havde det med at sige sin mening og få sin vilje. Hele landet kendte hendes ansigt og havde gjort det i årtier. Hun var en de stærke journalistkvinder, der tilkæmpede sig en plads i en ellers mandsdomineret verden i løbet af sidste halvdel af det 20. århundrede. Vi kan nok alle nævne en håndfuld eller flere af dem.

Birgitte havde mere end blot en finger med i spillet, da Robert valgte journalismen og også senere, da han fik jobbet som redigerende journalist på et større dagblad. Et par år før historien i ‘Ralf’ udspiller sig, fik Birgitte konstateret ALS, og tog endnu en beslutning på Roberts vegne: Han skulle skrive en bog om sin døende mor.

Det nægtede Robert selvfølgelig, men sådan blev det alligevel. Han blev nemlig fyret nogenlunde samtidig, og det er ikke let at finde arbejde for en midaldrende journalist, der ikke har fået skabt sig et navn, i en branche, hvor redigerende journalister, redaktionssekretærer og korrekturlæsere spares væk, og stillingerne bliver færre og færre. Og Birgitte havde allerede fået kontakt med et forlag, der var villig til at betale et godt forskud på bogen, så der var ligesom ikke så meget at rafle om.

Robert har aldrig kendt sin far. Birgitte har aldrig ville tale om ham, hun har endda påstået, at det gik så livligt for sig dengang, at hun faktisk ikke vidste, hvem han var. Så Robert er vokset op med en fantom-far og et hul et sted i livet og i selvforståelsen. Det kommer til at fylde en del i Roberts bog om sin syge mor, ikke nødvendigvis til hendes udelte begejstring.

Først på sit dødsleje giver hun ham et gammelt foto af manden og et navn: Ralf.

Birgitte døde året før, historien i ‘Ralf’ udspiller sig, og Roberts bog ‘Farvel, mor’ blev årets store bestseller til jul. Kort efter tog Roberts far kontakt til forlaget, der straks anede muligheden for en opfølger til succesen.

Jeg er ikke journalist, men jeg har flere gode venner og bekendte, der er det, så den verden er ikke helt fremmed for mig. Det er jo bestemt heller ingen sjældenhed, at journalister skriver bøger, så der er et vist overlap brancherne imellem.

Alligevel havde jeg behov for blive lidt klogere på især, hvad en redigerende journalist egentlig arbejder med, og hvordan en sådans hverdag så ud, og det var Søren Henrik Jacobsen, der selv har fungeret som sådan og som nogen måske kender som Skræk-og-rædsel-Søren, heldigvis så venlig at fortælle mig om.

Dagens Arne Arne :

Lugten af benzin
har altid gjort mig syg

Det er ikke så underligt
for det er dinosaurernes hævn
over de irriterende rotter
der overlevede
dengang kometen
faldt over Yucatan
og den store vinter
knugede verden.

Dinosaurerne lå
og stirrede fortabt frem for sig
og døde langsomt
mens vores forfædre
vimsede rundt
og gnavede af deres haler
da de var forsvarsløse.

I hundrede millioner år
eksploderede kultidens bregneskove
i et orgie af vækst.
Meterlange guldsmede
svævede over boblende metansumpe.
Det var en orkan af sol og varme
og uhæmmet liv,
af paddesang
og krybdyrenes skællede fødder.

Alt blev presset sammen
i tykke lag
og langsomt
blev al denne grøde
destilleret til olie.

Da vi borede os ned
til laget af maste dyr
blev vi ellevilde
Vi frådsede i olie.
På hundrede år
brændte vi kultiden af
for at køre rundt
på striber af asfalt
i blikdåser med glasruder.

Den afbrændte benzin
steg som damp op gennem luften
og mættede den med kuldioxid.
Den lagde et drivhustag over Jorden
så kultidens varme blev genfødt.

De små vimse firben
der så længe havde iagttaget os
med ubevægeligt blik
spillede med kløftede tunger
og ventede på den dag
de skulle vokse sig store
og fuldbyrde det,
der skulle ske.

©Arne Herløv Petersen

Obs! Migrantkrisen i den spanske eksklave Ceuta har fået et større politisk efterspil i Danmark.
Ifølge B.T.s politiske analytiker Henrik Qvortrup udviklede migrantkaosset i Ceuta sig »lynhurtigt fra at være en international krise til også at være en dansk indenrigspolitisk krise.«

»Mette Frederiksen (S) ved godt, at hun ude til højre er presset på at gå benhårdt ind i det her. Gør hun ikke det, vil hun blive udstillet som en totalt svagpisser af Dansk Folkeparti,« lyder vurderingen fra Qvortrup i B.T. Valgkamp.

Han fortsætter:

»Men hendes problem er, at hun ikke kan gå så langt, som Dansk Folkeparti kan. Lars Løkke Rasmussen vil aldrig gå med til det, og hvis hun har ambitioner om at få en stilling et andet sted end i Danmark, så er der også en øvre grænse for, hvor hardcore og populistisk, hun kan gå ind i den her sag.«

I denne uges afsnit af B.T.s politiske podcast, B.T. Valgkamp, diskuterer panelet, hvad Ceuta-episoden har udstillet af interne uenigheder i regeringen og hvilket part, der har markeret sig som førerhunden af oppositionen i løbet af sommeren.

Læs hele debatten i artiklen...

#Socii #migrantkrise #Ceuta #MetteFrederiksen
Klik på #OleVagnkjær for at se flere indlæg af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge med

Dagens Arne :

Fødderne synker i asfaltens usikre mose.
Ulmende dybt under fliserne vanviddets tid.
Bag mine øjenlåg flammer den brændende rose.
Himlen er støbt porcelæn, uransagelig hvid.

Dette er byen, der kryber i rædsel, mens himlen
bader de stivnede huse i ætsende klor.
Dette er verden, hvor tørke forvitrer til svimlen.
Dette er stedet, hvor afsindets skytsengle bor.

Skambidt af hundene: Jeg er et forsvarsløst bytte,
svøbt i min flagermuskåbe en lokkende bid.
Ord flagrer ud af min mund, selv om ingen vil lytte.
Alle er opfyldt til randen af hadefuld nid.

Landet blev formet af grøde og mildhed. Og dog
blev det et land, hvor selv spurve er ude på rov.

©Arne Herløv Petersen

Danmark som frontløber i EU’s genopretningsplan

- Vi accelererer nu implementeringen af grønne løsninger og positionerer Danmark som Europas foretrukne partner inden for cirkulær økonomi og digitalisering.

Danmark skriver EU-historie som den første medlemsstat, der når 100 % målopfyldelse af NextGenerationEU.

Med Kommissionens godkendelse (30. juni 2026) af den sidste udbetaling på €359 mio. (€1,63 mia. totalt), har vi indfriet samtlige 79 mål før deadline i august. Det cementerer vores position som Unionens grønne førerhund.



Resultaterne transformerer nu dansk økonomi og hverdag:


Grøn transport:
Over 250.000 nulemissionsbiler er på vejene via strategiske afgiftslempelser.

Energieffektivitet:
28.000 husstande har skiftet til grøn varme, og 11.500 boliger er energirenoveret.

Fremtidens kompetencer:
Vi sikrer væksten via 48 skoler med nyt udstyr, 34 institutioner med kompetenceløft af lærere og 25 med nye grønne kursusforløb.


Da NextGeneration EU Recovery and Resilience Plan-faciliteten først lukker ultimo 2026, giver vores hurtige eksekvering dansk erhvervsliv et forspring på to år.

Det understreger, at omstillingen er en reel vækstmotor. Momentet er tårnhøjt.

Nu hvor den grønne og digitale infrastruktur er rullet ud, hvordan vil vi som borgere og virksomheder udnytte dette forspring til at skabe fremtidens bæredygtige vækst i vores egen hverdag?



Læs alle detaljerne om den danske genopretningsplan her: https://ec.europa.eu/commission/presscorner/api/files/document/print/en/ip_26_1486/IP_26_1486_EN.pdf

Selvom jeg sikkert når mindst endnu en tur i skoven inden "Hamsterhjulet" atter stjæler en stor del af min tid, kommer her et udpluk at de mange hyggelige møder med skovens skønne små beboere.

Det har været en sand fryd, at kunne gå 5-6 timer uden at møde mere en en enkelt motionist eller hundelufter, så det er ikke skoven der har trukket i de mange "ferieramte" danskere

Navne kommer som kommentarer til billederne

Først lidt baggrund: Det er sommeren 1944. Folkestrejken har lagt København ned. Rygtet spreder sig som en steppebrand til Hedehusene – tyskerne er på vej med forstærkninger til hovedstaden. Ingen ved, om det er sandt, men frygten er reel.

Den 1. juli 1944 udspillede der sig et dramatisk stykke lokalhistorie i Hedehusene.

København var lammet af folkestrejken, og rygtet lød, at tyske forstærkninger var på vej mod hovedstaden. I Hedehusene besluttede de lokale borgere, at det ikke måtte ske uden modstand.

Om aftenen samledes flere hundrede mennesker ved jernbaneviadukten over Roskildevej. Bevæbnet med mod og viljestyrke gik de i gang med at vælte jernbanevogne af sporet for at spærre både jernbanen og vejen mod København.

Den første togvogn styrtede ned på Roskildevej med et voldsomt brag. Den anden fulgte efter, men blev mirakuløst hængende fast på viadukten. Ingen vidste dengang, at den var lastet med det livsfarlige kemikalie klorsulfonsyre. Var den også styrtet ned, kunne ulykken have kostet mange menneskeliv.

Aktionen var ikke planlagt af en kendt modstandsgruppe som BOPA eller Holger Danske. Det var almindelige borgere fra Hedehusene, der i en ekstraordinær tid valgte at gøre modstand.

Dagen efter kom tyskerne for at rydde op. Begivenhederne fik et tragisk efterspil, da den lokale inspektør Fabricius blev skudt af en tysk soldat og senere døde af sine kvæstelser.

Historien om de væltede togvogne er derfor ikke blot fortællingen om sabotage under besættelsen – det er også fortællingen om et lokalsamfund, der stod sammen, da Danmark var besat.

Har du hørt denne historie før, eller ligger der gamle fotografier og fortællinger gemt hjemme hos din familie?

Hedehusene #Lokalhistorie #Besættelsen #1944 #Folkestrejken #Danmarkshistorie Modstandskampen