• Jeg er rigtig glad for de grønne takter i den nye regerings ministerliste! Faktisk kan jeg næsten kun blive skuffet over hvad de kan opnå, da jeg forventer at de kan dreje landbrugsskuden væk fra en kæmpe eksport af dyr der fabrikeres under strenge fabriksoptimeringsforhold.

    At landbruget ikke har sin egen minister får mig til at tro det endelig kan lykkes af dæmme op for bruget af plantegifte, som et minimum skal drikkevandsområder beskyttes, men jeg så da gerne at udviklingen går langt videre end det.

    Dernæst er det passende at der er flest kvindelige ministre, både fordi de er flest (altså kvinder) og fordi jeg tror på de er bedre til at forhandle og tænke et menneskeligt samfund ind i deres retning og strategi.

    At så det er en Troels-løs regering er for mig prikken over i'et, forsvaret og Danmark kan kun stå bedre nu.
    Jeg er rigtig glad for de grønne takter i den nye regerings ministerliste! Faktisk kan jeg næsten kun blive skuffet over hvad de kan opnå, da jeg forventer at de kan dreje landbrugsskuden væk fra en kæmpe eksport af dyr der fabrikeres under strenge fabriksoptimeringsforhold. At landbruget ikke har sin egen minister får mig til at tro det endelig kan lykkes af dæmme op for bruget af plantegifte, som et minimum skal drikkevandsområder beskyttes, men jeg så da gerne at udviklingen går langt videre end det. Dernæst er det passende at der er flest kvindelige ministre, både fordi de er flest (altså kvinder) og fordi jeg tror på de er bedre til at forhandle og tænke et menneskeligt samfund ind i deres retning og strategi. At så det er en Troels-løs regering er for mig prikken over i'et, forsvaret og Danmark kan kun stå bedre nu.
    Like
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 136 Visninger
  • TEKNISK BUREAUKRATI BREMSER ENERGISIKKERHEDEN MIDT I EN GLOBAL KRISE



    Mens Hormuz-krisen sender energipriserne på himmelflugt og gør energiuafhængighed til et spørgsmål om national sikkerhed, udspiller et strategisk paradoks sig i Hallendrup.



    Her har seks fabriksnye Vestas-møller (V136, 4,5 MW) været tvunget til stilstand af Energinet. De snurrer nu kun på en midlertidig dispensation – en kortsigtet lappeløsning, der ikke fjerner den underliggende regulatoriske barriere for fremtidige projekter.



    3 vigtige pointer



    Tekniske barrierer som de facto stopklods:

    Energinets implementering af RfG-kravene (Requirements for Generators) er p.t. de strengeste i Europa. Problemet er fundamentalt: Der findes i dag ingen vindmøller på markedet, som fuldt ud kan leve op til disse danske særkrav. Det svarer til at kræve en teknologi, der endnu ikke er opfundet.



    Geopolitisk selvmål:

    Når blokaden af Hormuzstrædet gør uafhængighed af fossil energi til en bunden politisk opgave, er teknisk overimplementering i Danmark en strategisk risiko. Vi bremser den grønne omstilling indefra, netop som vi har mest brug for hastighed.



    Forsyningssikkerhed eller "gold-plating"?

    Energinet begrunder kravene med frygten for kaskadeudfald, som man så i Iberia i 2025. Men i branchen ses dette i stigende grad som en undskyldning for teknisk overimplementering af EU-standarder.

    Energinet har indkaldt til møde den 10. juni – det bliver lakmustesten for, om man vil udvise reel fleksibilitet.





    Denne sag er et wake-up call.

    Danmark risikerer at tabe sin grønne førertrøje og skade vindindustriens eksportpotentiale, hvis tekniske specifikationer bliver uoverstigelige mure fremfor standarder.

    Vi har ikke råd til, at bureaukratiet vinder over energisikkerheden. Netstabilitet er afgørende, men det må aldrig blive en stopklods for den nødvendige udbygning.



    Læs hele historien hos Finans her: https://finans.dk/erhverv/ECE19315226/midt-i-hormuzkrisen-krav-fra-energinet-stopper-nye-vindmoeller-i-danmark/
    TEKNISK BUREAUKRATI BREMSER ENERGISIKKERHEDEN MIDT I EN GLOBAL KRISE Mens Hormuz-krisen sender energipriserne på himmelflugt og gør energiuafhængighed til et spørgsmål om national sikkerhed, udspiller et strategisk paradoks sig i Hallendrup. Her har seks fabriksnye Vestas-møller (V136, 4,5 MW) været tvunget til stilstand af Energinet. De snurrer nu kun på en midlertidig dispensation – en kortsigtet lappeløsning, der ikke fjerner den underliggende regulatoriske barriere for fremtidige projekter. 3 vigtige pointer Tekniske barrierer som de facto stopklods: Energinets implementering af RfG-kravene (Requirements for Generators) er p.t. de strengeste i Europa. Problemet er fundamentalt: Der findes i dag ingen vindmøller på markedet, som fuldt ud kan leve op til disse danske særkrav. Det svarer til at kræve en teknologi, der endnu ikke er opfundet. Geopolitisk selvmål: Når blokaden af Hormuzstrædet gør uafhængighed af fossil energi til en bunden politisk opgave, er teknisk overimplementering i Danmark en strategisk risiko. Vi bremser den grønne omstilling indefra, netop som vi har mest brug for hastighed. Forsyningssikkerhed eller "gold-plating"? Energinet begrunder kravene med frygten for kaskadeudfald, som man så i Iberia i 2025. Men i branchen ses dette i stigende grad som en undskyldning for teknisk overimplementering af EU-standarder. Energinet har indkaldt til møde den 10. juni – det bliver lakmustesten for, om man vil udvise reel fleksibilitet. Denne sag er et wake-up call. Danmark risikerer at tabe sin grønne førertrøje og skade vindindustriens eksportpotentiale, hvis tekniske specifikationer bliver uoverstigelige mure fremfor standarder. Vi har ikke råd til, at bureaukratiet vinder over energisikkerheden. Netstabilitet er afgørende, men det må aldrig blive en stopklods for den nødvendige udbygning. Læs hele historien hos Finans her: https://finans.dk/erhverv/ECE19315226/midt-i-hormuzkrisen-krav-fra-energinet-stopper-nye-vindmoeller-i-danmark/
    0 Kommentarer 0 Delinger 706 Visninger
  • Verden vil have mere EU: Australien, Canada og nu også Ungarn

    Kære Socii – EU er i medvind som aldrig før!

    På bare de seneste uger har flere lande søgt tættere bånd til unionen:

    Australien – historisk frihandelsaftale

    Efter 8 års forhandlinger indgik EU og Australien en frihandelsaftale den 24. marts. 98 % af Australiens eksport bliver toldfri, og EU's eksport forventes at vokse 33 % over 10 år. Aftalen omfatter også et nyt sikkerheds- og forsvarspartnerskab.

    "I en tid, hvor stormagter bruger told som forhandlingsværktøj, sender vi et signal om, at venskab og samarbejde vinder."
    — Ursula von der Leyen

    Canada – styrker båndene

    Den 5. marts indgik Canada og en forbedret handelsaftale med EU med fokus på digital handel og lettere adgang for arkitekter til EU's byggemarked. Canada arbejder desuden på at bygge en bro mellem EU og CPTPP-landene – en alliance af 40 lande med 1,5 milliarder mennesker.

    Ungarn – nyt flertal på vej

    Søndag den 12. april gik Ungarn til valg. Efter 16 år med Viktor Orbán, der ofte har blokeret EU-samarbejdet, viser meningsmålingerne et flertal til den pro-europæiske opposition. 77 % af ungarerne støtter EU-medlemskab og ønsker en ny kurs over for Bruxelles.

    EU bliver stadig stærkere – både økonomisk, sikkerhedspolitisk og demokratisk.

    Hvad synes I – er EU på vej ind i en ny guldalder?

    #EU #Australien #Canada #Ungarn #Frihandel #Samarbejde #Geopolitik #PositiveNyheder #Socii #Danmark

    ---

    Kilder:

    · DR – EU og Australien lander frihandelsaftale (24. marts 2026)
    · Altinget – Canada vil styrke handel med EU (5. marts 2026)
    · TV2 – Ungarn går til valg (12. april 2026)
    🇪🇺 Verden vil have mere EU: Australien, Canada og nu også Ungarn Kære Socii – EU er i medvind som aldrig før! 🌍✨ På bare de seneste uger har flere lande søgt tættere bånd til unionen: 🇦🇺 Australien – historisk frihandelsaftale Efter 8 års forhandlinger indgik EU og Australien en frihandelsaftale den 24. marts. 98 % af Australiens eksport bliver toldfri, og EU's eksport forventes at vokse 33 % over 10 år. Aftalen omfatter også et nyt sikkerheds- og forsvarspartnerskab. "I en tid, hvor stormagter bruger told som forhandlingsværktøj, sender vi et signal om, at venskab og samarbejde vinder." — Ursula von der Leyen 🇨🇦 Canada – styrker båndene Den 5. marts indgik Canada og en forbedret handelsaftale med EU med fokus på digital handel og lettere adgang for arkitekter til EU's byggemarked. Canada arbejder desuden på at bygge en bro mellem EU og CPTPP-landene – en alliance af 40 lande med 1,5 milliarder mennesker. 🇭🇺 Ungarn – nyt flertal på vej Søndag den 12. april gik Ungarn til valg. Efter 16 år med Viktor Orbán, der ofte har blokeret EU-samarbejdet, viser meningsmålingerne et flertal til den pro-europæiske opposition. 77 % af ungarerne støtter EU-medlemskab og ønsker en ny kurs over for Bruxelles. EU bliver stadig stærkere – både økonomisk, sikkerhedspolitisk og demokratisk. 🇪🇺💪 Hvad synes I – er EU på vej ind i en ny guldalder? 👇 #EU #Australien #Canada #Ungarn #Frihandel #Samarbejde #Geopolitik #PositiveNyheder #Socii #Danmark --- 🔗 Kilder: · DR – EU og Australien lander frihandelsaftale (24. marts 2026) · Altinget – Canada vil styrke handel med EU (5. marts 2026) · TV2 – Ungarn går til valg (12. april 2026)
    Like
    Yay
    Love
    Sad
    Angry
    10
    3 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Den amerikanske medieaktør Newsmax har annonceret, at de vil etablere sig i Polen.

    Det er ikke bare endnu en international mediehistorie. Det er et tegn på, at en stærkt politiseret amerikansk mediemodel i stigende grad forsøges eksporteret til Europa.

    Mange kender allerede Fox News. Newsmax ligger i samme univers, men ofte med en endnu skarpere og mere konfrontatorisk højreprofil. Det er en tilgang, hvor klare politiske positioner fylder meget, og hvor journalistik i høj grad kobles til holdninger og dagsordener.

    I USA har Newsmax været forbundet med stærkt politiseret dækning og gentagne kontroverser om misinformation, blandt andet i forbindelse med præsidentvalget i 2020, hvor kanalen gav taletid til påstande, som siden er blevet bredt afvist og kritiseret.

    Nu rykker den model ind i Europa. Planen er en lancering i Polen med en lokal redaktion i Warszawa, først digitalt og senere potentielt som tv-kanal. Polen bliver dermed et centralt testmarked for en bredere europæisk satsning.

    Projektet sker via en Balkan-satsning og samarbejde med aktører med tætte forbindelser til statslige interesser i Serbien. Det understreger, at vi ikke kun taler om journalistik, men også om indflydelse, netværk og strategiske interesser i det europæiske mediebillede.

    Det handler ikke kun om mediemangfoldighed. Det handler om risikoen for øget polarisering, mistillid og en offentlig debat, hvor fakta presses i baggrunden af stærke fortællinger og politiske interesser.

    Europa skal ikke importere mere misinformation.

    Et frit mediemarked er afgørende. Men frihed forpligter. Derfor bør vi tage diskussionen nu: Hvilken retning ønsker vi for den demokratiske samtale i Europa?

    Læs mere: https://www.euractiv.com/news/us-far-right-media-to-open-polish-franchise-with-serbian-backing/
    Den amerikanske medieaktør Newsmax har annonceret, at de vil etablere sig i Polen. Det er ikke bare endnu en international mediehistorie. Det er et tegn på, at en stærkt politiseret amerikansk mediemodel i stigende grad forsøges eksporteret til Europa. Mange kender allerede Fox News. Newsmax ligger i samme univers, men ofte med en endnu skarpere og mere konfrontatorisk højreprofil. Det er en tilgang, hvor klare politiske positioner fylder meget, og hvor journalistik i høj grad kobles til holdninger og dagsordener. I USA har Newsmax været forbundet med stærkt politiseret dækning og gentagne kontroverser om misinformation, blandt andet i forbindelse med præsidentvalget i 2020, hvor kanalen gav taletid til påstande, som siden er blevet bredt afvist og kritiseret. Nu rykker den model ind i Europa. Planen er en lancering i Polen med en lokal redaktion i Warszawa, først digitalt og senere potentielt som tv-kanal. Polen bliver dermed et centralt testmarked for en bredere europæisk satsning. Projektet sker via en Balkan-satsning og samarbejde med aktører med tætte forbindelser til statslige interesser i Serbien. Det understreger, at vi ikke kun taler om journalistik, men også om indflydelse, netværk og strategiske interesser i det europæiske mediebillede. Det handler ikke kun om mediemangfoldighed. Det handler om risikoen for øget polarisering, mistillid og en offentlig debat, hvor fakta presses i baggrunden af stærke fortællinger og politiske interesser. Europa skal ikke importere mere misinformation. Et frit mediemarked er afgørende. Men frihed forpligter. Derfor bør vi tage diskussionen nu: Hvilken retning ønsker vi for den demokratiske samtale i Europa? Læs mere: https://www.euractiv.com/news/us-far-right-media-to-open-polish-franchise-with-serbian-backing/
    Sad
    Like
    9
    1 Kommentarer 0 Delinger 815 Visninger
  • Ukraine har formået at ødelægge russisk olie og gasinfrastruktur så voldsomt så de ikke kan udnytte de store prisstigninger.

    Og Ukraine fortsætter med at skabe ødelæggelser der forhindrer genskabelse af infrastrukturen, og faktisk fortsætter de med at nedbryde den, så russernes eksport vil være kraftigt for nedadgående.

    Hvis du vil have lidt mere kød på historien, så se videoen i kommentarfeltet.

    Så er der da lidt at glæde sig over i dag....
    Ukraine har formået at ødelægge russisk olie og gasinfrastruktur så voldsomt så de ikke kan udnytte de store prisstigninger. Og Ukraine fortsætter med at skabe ødelæggelser der forhindrer genskabelse af infrastrukturen, og faktisk fortsætter de med at nedbryde den, så russernes eksport vil være kraftigt for nedadgående. Hvis du vil have lidt mere kød på historien, så se videoen i kommentarfeltet. Så er der da lidt at glæde sig over i dag....
    Yay
    Like
    Love
    6
    2 Kommentarer 0 Delinger 397 Visninger
  • I går havde jeg en kommentar til de politiske skærmydsler om grisehalløjet. Moderaterne foreslog at vi stoppede med at eksportere pattegrise, og i stedet at vi begyndte at fodre op, slagte og forædle her hjemme.

    Forslaget er godt og effektivt, men det er ikke en tanke der er født i en moderat hjerne uden inspiration fra andre kilder.

    Prøv at se på det vedhæftede billede, det er et billede fra foreningen Frie Bønder – Levende Land, billedet illustrerer hvordan sådan et forslag kan skabe liv i de områder der er affolket, eller er i gang med at blive affolket.

    Deres forslag hedder Dalby Planen
    I går havde jeg en kommentar til de politiske skærmydsler om grisehalløjet. Moderaterne foreslog at vi stoppede med at eksportere pattegrise, og i stedet at vi begyndte at fodre op, slagte og forædle her hjemme. Forslaget er godt og effektivt, men det er ikke en tanke der er født i en moderat hjerne uden inspiration fra andre kilder. Prøv at se på det vedhæftede billede, det er et billede fra foreningen Frie Bønder – Levende Land, billedet illustrerer hvordan sådan et forslag kan skabe liv i de områder der er affolket, eller er i gang med at blive affolket. Deres forslag hedder Dalby Planen
    Like
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 616 Visninger
  • Godmorgen :) Lad mig starte med dagens skræmmekampagne.

    Først lidt data at forholde sig til:

    I 2024 og 2025 blev der eksporteret over 4 millioner levende svin årligt (primært smågrise), hvilket i perioder overstiger antallet af svin, der slagtes i Danmark. Eksporten af levende svin udgjorde i 2024 omkring 3,965 mio. stk., mens slagtninger i Danmark var 3,705 mio.

    Så selv med en halvvering af produktionen på svinefabrikkerne kunne man jo stadig holde de danske slagterier gående hvis man ville...

    Dernæst artiklen:

    https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/svinestop-kan-ramme-bornholm-haardt-og-i-vaerste-fald-koste-slagteriet-siger-formand
    Godmorgen :) Lad mig starte med dagens skræmmekampagne. Først lidt data at forholde sig til: I 2024 og 2025 blev der eksporteret over 4 millioner levende svin årligt (primært smågrise), hvilket i perioder overstiger antallet af svin, der slagtes i Danmark. Eksporten af levende svin udgjorde i 2024 omkring 3,965 mio. stk., mens slagtninger i Danmark var 3,705 mio. Så selv med en halvvering af produktionen på svinefabrikkerne kunne man jo stadig holde de danske slagterier gående hvis man ville... Dernæst artiklen: https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/svinestop-kan-ramme-bornholm-haardt-og-i-vaerste-fald-koste-slagteriet-siger-formand
    WWW.DR.DK
    'Svinestop' kan ramme Bornholm hårdt og i værste fald koste slagteriet, siger formand
    Flere partier vil stoppe for nye svineudvidelser af hensyn til miljø og dyrevelfærd, men Bornholms Landbrug og Fødevarer advarer om hårde konsekvenser.
    Like
    Sad
    3
    2 Kommentarer 0 Delinger 634 Visninger
  • HVEM BETALER PRISEN FOR TRUMPS ULOVLIGE TOLD?

    Højesteret har endeligt slået fast: Trumps omfattende toldsatser var ulovlige. Umiddelbart lyder det som en sejr for fornuften, men når man dykker ned i konsekvenserne, tegner der sig et billede af en dybt uretfærdig fordeling af byrderne.

    Den amerikanske stat skal nu tilbagebetale 175 milliarder dollars til virksomhederne. Men hvem betalte egentlig tolden? Det gjorde borgerne! Virksomhederne væltede bare udgiften over på forbrugerne gennem højere priser. Alligevel er det kun virksomhederne, der får pengene retur.

    Samtidig mangler staten nu 175 milliarder i budgettet. Det hul skal dækkes – typisk gennem besparelser på velfærd eller højere skatter. Igen rammer det borgerne.

    Sådan ender regnskabet:
    • Borgerne betaler første gang: Højere priser i butikkerne.
    • Borgerne betaler anden gang: Forringet velfærd, når staten sparer.
    • Virksomhederne vinder: De har tjent på højere priser OG får nu kæmpe refusioner.
    • Udenlandske eksportører taber: De fik ødelagt deres salg i toldperioden uden en krone i erstatning.
    • Staten taber: Et massivt hul i kassen og et politisk nederlag.

    Så næste gang nogen kalder dette en sejr, så husk: Det er borgerne, der i sidste ende betaler gildet – to gange endda.

    #USA #Told #Højesteret #Økonomi #Retfærdighed #BorgerneBetaler

    https://nyheder.tv2.dk/live/business/2025-03-12-trumps-toldkrig-og-uro-paa-finansielle-markeder
    HVEM BETALER PRISEN FOR TRUMPS ULOVLIGE TOLD? Højesteret har endeligt slået fast: Trumps omfattende toldsatser var ulovlige. Umiddelbart lyder det som en sejr for fornuften, men når man dykker ned i konsekvenserne, tegner der sig et billede af en dybt uretfærdig fordeling af byrderne. Den amerikanske stat skal nu tilbagebetale 175 milliarder dollars til virksomhederne. Men hvem betalte egentlig tolden? Det gjorde borgerne! Virksomhederne væltede bare udgiften over på forbrugerne gennem højere priser. Alligevel er det kun virksomhederne, der får pengene retur. Samtidig mangler staten nu 175 milliarder i budgettet. Det hul skal dækkes – typisk gennem besparelser på velfærd eller højere skatter. Igen rammer det borgerne. Sådan ender regnskabet: • Borgerne betaler første gang: Højere priser i butikkerne. • Borgerne betaler anden gang: Forringet velfærd, når staten sparer. • Virksomhederne vinder: De har tjent på højere priser OG får nu kæmpe refusioner. • Udenlandske eksportører taber: De fik ødelagt deres salg i toldperioden uden en krone i erstatning. • Staten taber: Et massivt hul i kassen og et politisk nederlag. Så næste gang nogen kalder dette en sejr, så husk: Det er borgerne, der i sidste ende betaler gildet – to gange endda. 💸🇺🇸 #USA #Told #Højesteret #Økonomi #Retfærdighed #BorgerneBetaler https://nyheder.tv2.dk/live/business/2025-03-12-trumps-toldkrig-og-uro-paa-finansielle-markeder
    NYHEDER.TV2.DK
    Trumps toldkrig | Følg den seneste udvikling her
    USAs præsident, Donald Trump, fører toldkrig mod en lang række lande. Følg den seneste udvikling i sagen her.
    Like
    4
    2 Kommentarer 0 Delinger 991 Visninger
  • Trumps toldtrusler på 25% på japanske varer tvang Japan til at love 550 milliarder dollars i investeringer. For at forsegle aftalen sænkede Trump tolden til 15% på de fleste japanske importvarer. Første del på 36 milliarder går til fossile energiprojekter: et kæmpe naturgaskraftværk i Ohio, en olie-eksportterminal i Texas og en diamantfabrik i Georgia. Aftalen handler om amerikansk energidominans og industri, ikke grøn omstilling. Pengene understøtter Trump's mål om at udvide fossil infrastruktur frem for vedvarende energi.
    Trumps toldtrusler på 25% på japanske varer tvang Japan til at love 550 milliarder dollars i investeringer. For at forsegle aftalen sænkede Trump tolden til 15% på de fleste japanske importvarer. Første del på 36 milliarder går til fossile energiprojekter: et kæmpe naturgaskraftværk i Ohio, en olie-eksportterminal i Texas og en diamantfabrik i Georgia. Aftalen handler om amerikansk energidominans og industri, ikke grøn omstilling. Pengene understøtter Trump's mål om at udvide fossil infrastruktur frem for vedvarende energi.
    Sad
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 694 Visninger
  • USA's bilindustri står nu et underligt sted, til deres eget interne marked er der nu udsigt til alle klimahensyn er slettet af kravlisten, til gengæld skal de forme alle deres eksportbiler til en masse forskellige miljøkrav.

    Trump hjælper sine støtter fra fossillobbyen, men rammer bredt når konsekvenserne kommer til at brede sig. Vi alle får deres øgede CO2 udslip i nakken, hvad det så får som konsekvenser kan vore efterkommere konstatere..
    https://www.information.dk/udland/2026/02/trump-skyder-grundsten-usas-regulering-drivhusgasser-saenk?kupon=eyJpYXQiOjE3NzEwMTIwNTcsInN1YiI6IjQ2Njg2MDo4MzcyNDIifQ.7nH2m8gQlbWPtKLtJmgBZg
    USA's bilindustri står nu et underligt sted, til deres eget interne marked er der nu udsigt til alle klimahensyn er slettet af kravlisten, til gengæld skal de forme alle deres eksportbiler til en masse forskellige miljøkrav. Trump hjælper sine støtter fra fossillobbyen, men rammer bredt når konsekvenserne kommer til at brede sig. Vi alle får deres øgede CO2 udslip i nakken, hvad det så får som konsekvenser kan vore efterkommere konstatere.. https://www.information.dk/udland/2026/02/trump-skyder-grundsten-usas-regulering-drivhusgasser-saenk?kupon=eyJpYXQiOjE3NzEwMTIwNTcsInN1YiI6IjQ2Njg2MDo4MzcyNDIifQ.7nH2m8gQlbWPtKLtJmgBZg
    WWW.INFORMATION.DK
    Trump skyder grundsten for USA’s regulering af drivhusgasser i sænk
    Præsidenten og chefen for USA’s miljømyndighed mener at have retsgrundlaget til at skrotte et regulativ fra 2009, der danner fundamentet for USA’s klimapolitik. Om domstolene giver dem ret, er uvist
    Like
    Sad
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 478 Visninger
Flere resultater