Forsikrings selskabernes nye rolle i en verden med ekstreme klimahændelser - Fra passiv skadesbehandler til aktiv risikorådgiver Vi er trådt ind i et nyt kapitel, hvor forsikring ikke længere blot er et teknisk dokument i skuffen, men en aktiv del af samfundets organisering. Det handler om, hvordan vi træffer beslutninger i tide og flytter vores fokus fra at reparere fortidens fejl til at forberede os på fremtidens vilkår. Spørgsmålet er ikke længere, om vores systemer kan følge med økonomisk, men om vi som borgere er klar til at ændre vores fundamentale opfattelse af tryghed. Status quo er et økonomisk selvmål. Den traditionelle "erstat og genopbyg"-model kollapser under presset fra ekstremvejr, hvilket truer branchens solvens og samfundets stabilitet. Vi må lytte til SDU Climate Cluster: Tre centrale eksperter fra Syddansk Universitet – professor Sebastian H. Mernild (leder af SDU Climate Cluster), lektor Sara Egemose (Wester) og Simon Sølvsten (leder af European Center for Risk & Resilience Studies) – peger på et fundamentalt brud. Forsikring er ikke længere blot et sikkerhedsnet, men en strategisk katalysator for resiliens. A) Opgør med genetablering: Det er nytteløst at genopbygge samme sårbarhed. Vi må bryde med forestillingen om at "vende tilbage til normalen", da det blot fastholder risiko. B) Resiliens som fundament: Samfundet skal kunne modstå, tilpasse og styrkes gennem kriser. Forsikring skal transformeres til en aktiv drivkraft for denne robusthed. C) Data som præventionsværktøj: Ved at aktivere branchens unikke skadesarkiv, satellitdata og digitale tvillinger flytter vi os fra finansiel reaktion til at være strukturelle drivere af urban planlægning. Klimaforandringer følger ikke budgetcyklusser eller valgperioder. Den nye samfundskontrakt kræver radikal koordinering mellem stat, kommune og branche; proaktiv investering er den eneste økonomisk ansvarlige vej frem. Link : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19524871.ece

Europas tørke som økonomisk risiko Hvordan integrerer I vandrisici i jeres strategiske risikovurdering for de kommende år? Tørke er ikke vejr – det er en ny "operationel virkelighed" for Europas balancer Våde vintre giver falsk tryghed. Ifølge Financial Times ("The economics of Europe’s drought") er rammeværket brudt: En "flash drought" har ramt Rhinen, Frankrig og Italien hurtigere, end de gamle modeller kan håndtere. 1) Logistisk kollaps: Rhinen er på 30% kapacitet. Det har tvunget Covestro i force majeure – et udbudschok, der skaber dyre workarounds for hele industrien. 2) Energi & Sikkerhed: Atomkraftværker mangler kølevand. I Rumænien indsatte man militæret til undervandseksplosioner for at sikre gennemstrømning. Nu trues også hver tredje europæisk datacenter. 3) Makroøkonomisk pris: Tab op mod €180 mia. driver fødevareinflation og tvinger ECB til at holde renterne høje for at modvirke udbudschokket. Vand er en "skjult risiko", der sjældent fremgår af balancen, før driften stopper. At kun 15% af EU-virksomheder har formelle tilpasningsplaner vidner om manglende rettidig omhu. BASF’s investering i lavvands-skibe er ikke blot en omkostning, men eksistentiel risikominimering i en tid med ekstrem klimatisk volatilitet. Læs hele analysen her: https://www.ft.com/content/982229c8-a116-4679-8b4b-627df069ce66

Global opvarmning og vejrrekorder Hvordan agerer jeres virksomhed, når det ekstreme bliver den nye gennemsnitlige virkelighed? Sommeren 2026 i Vesteuropa, med den varmeste juni-juli-periode nogensinde målt, har givet os et kig ind i fremtiden. Det er her, klimaforandringerne holder op med at være abstrakte grafer og bliver til faldende vandstand i floderne og udtørret vegetation. En del af de stigende skader skyldes dog også os selv: Vi bliver ved med at placere enorme værdier og infrastruktur dér, hvor naturen rammer hårdest. Sebastian H. Mernild (RÆSON) pointerer: Vi må ikke lade klimarekorder blive baggrundsstøj. For beslutningstagere er ekstremerne ikke længere anomaler, men en strategisk grundpræmis. 1. Acceleration mod 1,5 grader. Første halvdel af opvarmningen tog 148 år – den næste kun 27. Perioden 2023-25 har ligget over 1,5 grader; det er en midlertidig anomali, ikke et formelt brud på Paris-aftalens langsigtede mål, men hastigheden kræver akut ledelsesmæssig agilitet. 2. Horisont 2027: 85 % sandsynlighed for rekord. El Niño lægger et naturligt skub oven på den menneskeskabte grundlinje, hvilket gør 2027 til et år med massivt systemisk stress. Rekorder er ikke længere sjældne begivenheder, men en fast del af risikobilledet. 3. Risiko som samspil. Sommeren 2026 i Vesteuropa viste, at risiko ikke kun drives af klimaet, men af samspillet mellem ekstreme forhold og vores placering af aktiver og værdier, hvor naturen rammer hårdest. Strategisk ledelse i en ny virkelighed Vi skal flytte fokus fra debatten om "hvorvidt" en hændelse er 1:1 klimaforandringer til, hvordan vi tilpasser os en ændret grundlinje. Det kræver et fælles datafundament (f.eks. geografiske definitioner) og rettidig omhu i byplanlægning og investering. Læs mere: https://www.raeson.dk/2026/sebastian-mernild-vi-risikerer-at-vaenne-os-til-vejrrekorderne-er-politikere-medier-og-vaelgere-ved-at-glemme-klimaet/

De sociale medier og AI er på alles læber, "I know". Med billedet vil jeg illustrerer, hvordan AI, ud over ”manipulation og anskueliggørelse med grafisk design”, kan bruges til at analysere data, skabe indhold og understøtte arbejdet med den sociale medieplatform - samtidig med, "At mennesket stadig træffer beslutningerne". Socii.dk er en Social medieplatform som du kender det fra Facebook og andre, men ejet af medlemmerne i ”Foreningen Sociial”, hvor tryghed, medansvar og deltagelse, danner fundamentet for stærke fællesskaber - og Socii skal og vil, som social forenings platform, altid være fri for AI-reklamer og markedsførings algoritme. Jeg ser AI som et værktøj og en medspiller – ikke som en erstatning for mennesket og netop i relation til Socii synes jeg, at det er en vigtig skelnen. Billedet rammer faktisk en interessant balance: AI fylder meget i det visuelle univers, men mennesket sidder stadig ved computeren. Det fortæller noget vigtigt om, hvordan jeg mener, AI bør anvendes i arbejdet med sociale medier. Set i relation til videreudviklingen og fejlretningen af Socii platformen, kan AI anvendes som ”Spørge Jørgen” og analyse i relation til brugernes ønsker, behov og visioner, for deres medieplatform. 🧐 "Kald det nytænkning i to-vejs dialog, mellem udvikler og bruger" #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.

Jeg synes kunstig intelligens indeholder rigtig mange dilemmaer. Jeg ved slet ikke nok om det. Hvordan og hvor meget skal vi bruge det. Kan vi undvære det. Hvad koster det i ressourcer ( strøm, vand, datacentre i Danmark). Er det bedre at bruge en dansk chatbot end en amerikansk. Hvor mange af de ting vi bruger i hverdagen er styret af kunstig intelligens uden at vi ved det .....osv..... Denne kronik er fra Politiken i dag. https://politiken.dk/del/7QvlHiAHTDDA

Stor tak til de mange bruger der laver indhold på SOCii. Prøvede at sammenligne 1-12 juli med 1-12 august. Prøver at finde på nye grafer i takt med at jeg får mere data, prøver at forbedre dem, således at andre måske kan få glæde af dem og for at motivere folk om at det går den rigtige retning 19 ud af 24 sammenligninger i denne graf, er der sket en vækst fra sidste måned. En pil ligger imellem 2 søjler af data og viser en vækst eller nedgang antal af aktivteter. Forsæt det gode arbejde alle sammen. Optimal skulle de ikke sammenlignes med de samme numre af dage, men hvilke dage på ugen det er. Mandag er oftes dem med mindst aktivitet., hvorimod at aktivteten øges hen imod weekenden og i weekenden. Jeg nyder at ekspertimitere med graferne og data, men jeg laver nok et indlæg i fremtiden, hvor jeg spøger jer om, hvilke grafer der fungere for jer.

Er din bestyrelse en strategisk stopklods? ESG er ikke længere en "add-on" – det er fundamentet for moderne governance. BoardPartners Bestyrelsesrapport 2026, baseret på 1.446 respondenter, leverer beviset: ESG er transformeret fra en kompetence-mangel til en moden disciplin, der kræver benhårdt lederskab. Her er de 3 mest kritiske observationer: Den farlige todeling: Mens store selskaber accelererer deres professionalisering, udgør SMV’ernes uformelle strukturer en direkte trussel mod deres modenhed. I en kompleks verden er manglende struktur en strategisk risiko. Fra viden til ledelse: ESG er ikke længere en "ny" kompetence, men en integreret governance-disciplin. Udfordringen er flyttet fra blot at forstå reglerne til aktivt at lede og integrere dem i forretningen. Mål-paradokset: Rapporten afslører et kritisk spænd mellem struktur og ambition. Mange har indført årshjul, men mangler de skarpe mål, der skaber reel værdi. Struktur uden mål er blot administration. Data viser, at de mest modne bestyrelser skaber markant højere værdi og honoreres 26-38 % bedre. SMV’er skal professionalisere nu; værdien ligger i evnen til at fungere som en kompetent sparringspartner, der sikrer virksomhedens overlevelse. Se og lyt til ai-video præsentation med fokus på Ai og ESG https://notebook.google.com/notebook/3c0f1e60-bf71-4751-af10-076940807d78/artifact/dab3a8b7-882d-4413-9fda-da99a2a5031c Link til rapporten https://boardpartner.dk/videnogvaerktojer/

Tre graders afvigelse, tørke og oceaner i kog: Forstå den historiske juli 2026 Hvis du følte, at sommeren 2026 var anderledes, har du ret. Tallene er her nu, og de bekræfter den uro, som mange af os følte i varmen. De nyeste bulletiner fra Copernicus ECMWF er ikke bare tør statistik; de er et røntgenbillede af en planet, der har fået feber. Vi står i en tid, hvor det "ekstreme" ikke længere er en sjælden gæst, men en fastboende nabo, og juli 2026 har netop cementeret denne nye virkelighed med tal, der burde få os alle til at spærre øjnene op. Data fra Copernicus (C3S) bekræfter en voldsom udvikling: Juli 2026 var globalt den næstvarmeste nogensinde, men tallene for Vesteuropa er decideret alarmerende og kræver øjeblikkelig ledelsesmæssig opmærksomhed. 4 kritiske observationer: Ekstrem regional varme: Vesteuropa satte historisk rekord for juni-juli med en anomali på hele +2,79°C. Denne klimatiske volatilitet overgår nu de lineære fremskrivninger markant og skaber uforudsigelige rammevilkår. Rekordvarme have: Globale havoverfladetemperaturer satte ny rekord for juli og trender signifikant over de ekstreme niveauer fra 2023 og 2024. Havis i retræte: Udbredelsen i Arktis (6. laveste) og Antarktis (5. laveste) dokumenterer et vedvarende, simultant pres på begge polarregioner. Kritiske tørke- og hydrologiske forhold i Europa: Store dele af Vest- og Centraleuropa oplevede markant mindre nedbør end gennemsnittet i juli 2026. Dette har resulteret i usædvanligt tørre jordbundsforhold og en flodgennemstrømning langt under det normale i størstedelen af Europa. Vores europæiske vandressourcer og flodsystemer er under massivt pres. Når havene opvarmes i dette tempo, og havisen svinder ind, mister jorden sin evne til at reflektere sollys (albedo-effekten). Det skaber en selvforstærkende spiral. Dette er ikke længere bare "varmt vejr" – det er et system i ubalance, der kræver, at vi rykker hurtigere på både CO2-reduktioner og klimatilpasning i erhvervslivet. Hvor går vi herfra? Juli 2026 har ikke efterladt os med meget plads til fortolkning. Tallene fra Copernicus ECMWF viser en verden, hvor de naturlige systemer er under ekstremt pres. Vi ser et Vesteuropa, der konstant lyser mørkerødt på vejrkortet, og oceaner, der holder på varmen som aldrig før. Dataene er vores kompas. De fortæller os, at vi ikke længere kan betragte disse begivenheder som "uheld" eller "dårligt vejr". De er den nye normal. Spørgsmålet er ikke længere, om klimaet forandrer sig, men hvordan vi som samfund vil navigere i en virkelighed, hvor kortet over vores sommerferiedestinationer og vores egne baghaver bliver ved med at sprænge skalaen. Sea ice cover for July 2026 https://climate.copernicus.eu/sea-ice-cover-july-2026 Hydrological insights for July 2026 https://climate.copernicus.eu/precipitation-relative-humidity-soil-moisture-and-river-flow-july-2026 Surface air temperature for July 2026 https://climate.copernicus.eu/surface-air-temperature-july-2026

Alt har en pris. Spørgsmålet er, hvem der tjener, og hvem der betaler prisen. Al det teknologiske legetøj koster mere end vi mennesker har råd til at betale, men det kommer vi til. Som f.eks. adgangen til vand. For det skal datacentrene bruge 🤬 Hold nu op, hvor mennesker ødelægger denne smukke og fantastiske klode 😭 https://www.dr.dk/nyheder/viden/klima/datacentre-til-ai-bruger-mere-vand-end-en-halv-milliard-mennesker

Når man importerer varer som stål, cement, aluminium eller gødning fra lande uden for EU, lægges der en pris på den CO2, der er brugt til at producere varen. For danske virksomheder handler det derfor om at se CBAM som mere end bare et krav, man skal opfylde. Griber man det rigtigt an, kan det ifølge McKinsey både styrke konkurrenceevnen og den reelle klimaindsats på samme tid Sådan kan man forberede sig McKinsey peger på fire ting, virksomheder med fordel kan gå i gang med: 1) Compliance: Byg et system, der kan koble produkter, leverandører og produktionssteder sammen med de rigtige emissionstal. Prioriter at få rigtige, verificerede tal fra leverandørerne – især for de varer, man importerer mest af, eller som udleder mest CO2. 2) Indkøb: Vælg leverandører med lavere CO2-udledning, hvor det er muligt – for eksempel stål lavet af skrot i stedet for nyt råjern. Overvej også at ændre produktspecifikationer for at bruge mindre materiale. Langsigtede aftaler med leverandører kan sikre adgang til de mest klimavenlige råvarer, som der kan blive kamp om. 3) Økonomi: Behandl CBAM som enhver anden omkostning, man skal styre. Det kan for eksempel ske ved at indføre klausuler i kontrakter, der binder priser til CO2-kvoteprisen, eller ved at bruge finansielle værktøjer til at gardere sig mod prisudsving. 4) Konkurrencefordel: De virksomheder, der tidligt får styr på data, indkøb og priser, kan vende en potentiel udgift til en fordel. Forskellen mellem dem, der betaler meget, og dem, der betaler lidt, ventes at vokse i de kommende år. https://www.csr.dk/cbam-den-nye-co2-regning-rammer-ogsa-danske-virksomheder