Klimaholdninger i Danmark – Potentialet bag tallene



Den største barriere for grøn omstilling findes ikke i teknologien – den findes i vores (fejlagtige) billede af hinanden.



At forstå den kollektive bevidsthed er en strategisk nødvendighed for enhver beslutningstager.



Klimarådets analyse "Klimaholdninger i Danmark" (maj 2026) punkterer myten om en uforeneligt splittet befolkning og kortlægger det reelle fundament for fremtidens implementeringskraft.



Her er de tre mest kritiske indsigter, der bør ændre din tilgang:



Den usynlige opbakning:

Vi lider af "pluralistic ignorance". Vi undervurderer systematisk hinandens villighed til at bakke op om især lokale VE-projekter som vindmøller og solceller. Som ledere skal vi aktivere den tavse majoritet for at skabe fremdrift.



Retfærdighedsparadokset:

Der er massiv støtte til "forureneren betaler"-princippet, men skepsis over for de afgifter, der implementerer det. Nøglen til accept er at forbinde det populære princip direkte med den konkrete effekt og en fair byrdefordeling.



Myten om polarisering:

Analysen viser, at de fleste danskere befinder sig i midten af spektret med moderate holdninger. Kun et minimalt segment er reelle modstandere. Frygten for konflikt er derfor ofte en større barriere end den reelle modstand.



Fra data til fortælling

Succesfuld klimahandling handler i dag mere om psykologi og kommunikation end om teknologi. Vi vinder ikke ved blot at præsentere mere data; vi skal bygge samlende fortællinger, der kobler omstillingen til identitet, håb og fællesskab.



Som ledere skal man bruge sociale normer til at "normalisere" det grønne valg.



Ved at synliggøre den brede opbakning og sikre reel inddragelse kan vi fjerne den psykologiske modstand og øge organisationens eller lokalsamfundets implementeringskraft markant.



Læs hele analysen her:

https://klimaraadet.dk/da/analyse/klimaholdninger-i-danmark

Det er en fed følelse at komme tilbage fra pinseferie til et Socii som står helt skarpt og er klar til endnu flere brugere. Jeg er stolt af det arbejde bestyrelsen har lagt i det første kvartal af Foreningen Sociials levetid, og glæder mig kun til at det skal ud og leve hos endnu flere!

Socii er ikke kun et ideologisk projekt om at trække data hjem og give os magten tilbage, det er en strategi for en bæredygtigt tilstedeværelse online, hvor vi kan planlægge med venner, have styr på hvornår badmintonklubben mødes og skrive med vores familie om hvem der køber gaven til fars dag uden at være bekymret for geopolitiske tilstande.

Det driver mig, selvom det er hårdt arbejde at udvikle, drive og promovere et samfundsprodukt som Socii i et marked med mange spillere. Det der får mig til at kæmpe videre er at vide, at vi er det eneste demokratiske alternativ, hvor alle kan være ejere af det digitale fællesskab!

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

<h2> Pinsefest ved Hammermøllen og 450 års jubilæum</h2>En fest for både børn, forælder, bedsteforældre og oldeforældre midt i Nordsjællands skønne natur.
<h2> Rigtig god pinse til alle store som små af hun- og hankøn.</h2>

Lokation: https://www.google.com/maps/place/Caf%C3%A9en+p%C3%A5+Hammerm%C3%B8llen/@56.065191,12.5513011,543m/data=!3m3!1e3!4b1!5s0x46523064d64d3437:0xe98829551b487bf2!4m6!3m5!1s0x46523064d9fa173b:0x1169751efb9d7b2b!8m2!3d56.065191!4d12.553876!16s%2Fg%2F1tftpp_f?entry=ttu&g_ep=EgoyMDI2MDUyMC4wIKXMDSoASAFQAw%3D%3D

#Socii #hammermøllen #KongernesNordsjælland #pinsefest

SOCiiAL forening har nu fået en hjemmeside

Det vil blive delt på hjemmesiden og på SOCii, hvornår man kan blive medlem.
Dette er helt frivillig, men er er med at holde SOCii kørende uden virksomhedsinteresser,
som salg af data eller reklamer.

Indlæg jeg fandt informationen:
https://socii.dk/posts/64695

Hjemmeside:
https://foreningen-sociial.dk/

Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere.

I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet:
Apple og Microsoft.

Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol.

Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over.

Det fik mig faktisk ned ad memory lane.

For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter.

Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI:
Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig?

Måske nogen her genkender:
Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje?

Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version.

Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud

I 2021 udfyldte jeg de fornødne formularer til vævsanvendelsesregisteret, så mine vævsprøver og genetiske oplysninger ikke må bruges af andre end mig selv. De færreste kendte (og kender) til dette register og endnu mindre til muligheden for at forbyde brugen af éns oplysninger. Formularerne, der skulle udfyldes, lå da også virkeligt godt skjult på nettet, og de var ikke nemme at tilgå.

Netop i lyset af covid og de ekstremt mange test, der blev foretaget, var det ellers uhyre aktuelt at beskytte sine biologiske data. Vi blev bare ikke ikke oplyst om, hvordan de ville blive brugt, eller hvordan man havde tænkt sig at beskytte dem.

Kan man så være sikker på, at éns data ikke bliver brugt, når man har givet forbud mod det? Formentligt ikke. Jeg stoler ikke på myndighederne over en dørtærskel, og en udsendelse som denne bekræfter mig i, at det er der heller ingen grund til at gøre. Når der er så enormt store pengesummer involveret, bliver vi mennesker bare en handelsvare.

Udsendelse her er syv år gammel (fra dengang journalisterne stadigt lavede noget gravearbejde), men bestemt stadigt aktuel. For alle vores data bliver i den grad stadigt misbrugt, og der er stadigt mennesker, der tjener styrtende med penge på dem. Bl.a. Marc Zuckerberg, der også er indblandet i denne sag om forsvundne blodprøver.

www.dr.dk/drtv/program/blodproeverne-der-forsvandt_443642

å de deler selv de data - men med langt flere, end de tror

https://gizmodo.com/chatgpt-can-now-connect-to-your-bank-account-and-see-all-your-transactions-2000759306

Michael Birkebæk Jensen from DemAI: “If you care about the intersection of technology, data, and the future of our democratic resilience, you won't want to miss this conversation”

https://www.meetup.com/next-generation-democracy/events/314798654/?utm_medium=referral&utm_campaign=share-btn_savedevents_share_modal&utm_source=link&utm_version=v2&member_id=219385973

When: 26th of May at 17:00 DK Where: Demokrati Garage, Copenhagen, Denmark
RSVP: Check original post

Husk at du kan vælge at læse vores indlæg på LinkedIn (censurerende og -kontrolleret medie) eller på vores kanaler på Socii.dk og Meningspunktet.

19% er ikke nok

Europæisk vindenergi status 2024 frem mod 2030



Vind dækkede 19% af EU’s elforbrug i 2024, men vi er bagud. Vi har kurs mod 351 GW i 2030, hvilket er langt fra målet på 425 GW – et mål, der i forvejen er reduceret fra de oprindelige 440 GW.



Her er de vigtigste strategiske indsigter fra WindEurope-rapporten:



Rekordhøje investeringsbeslutninger:

Selvom onshore dominerede med 84% af de 16,4 GW nye installationer, er det reelle signal rekorden i Final Investment Decisions (FID) på €33 mia. Investeringslysten er massiv, men netflaskehalse er nu industriens største barriere for skalering og europæisk konkurrenceevne.



Repowering som strategisk genvej:

I 2024 blev 1,6 GW repoweret. Det er en matematisk vinder: En gennemsnitlig tredobling af produktionen med 25% færre turbiner. Det løser både behovet for mere strøm og udfordringer med lokal modstand.



Den tyske benchmark:

Tyskland tillod rekordhøje 13,8 GW i 2024 ved at implementere princippet om ”Overriding Public Interest”. Det er den guldstandard for hurtig eksekvering, som resten af Europa skal måle sig med.





Danmarks situation - repowering en overset mulighed

Med en vindandel på 56% er vi i front, men vi har en af Europas ældste flåder.

Løsningen for Danmark kunne være en tredobling af produktionen med færre møller: Ved repowering udskiftes ældre møller med moderne vindmøller, der er langt mere kraftfulde og effektive. På grund af store teknologiske fremskridt fører dette til, at man i gennemsnit tredobler elproduktionen, samtidig med at antallet af vindmøller reduceres med 25 %



De bedste vindplaceringer:

De ældste vindmølleparker er ofte bygget på de mest optimale steder med de bedste vindressourcer.



Genbrug af eksisterende infrastruktur:

Meget af den fysiske infrastruktur, såsom veje, kabler og transformerstationer, er allerede etableret og kan ofte genbruge



Hurtigere godkendelsesprocesser:

Fordi anlægget og infrastrukturen i forvejen findes, bør processen med at indhente nye tilladelser tage kortere tid og være mere effektiv sammenlignet med at bygge helt nye vindmølleparke



Dyk ned i tallene og de strategiske fremskrivninger i rapporten.



Læs mere: https://windeurope.org/data/products/wind-energy-in-europe-2024-statistics-and-the-outlook-for-2025-2030/