Hun salamanderen har fået herre besøg. Og han er en flot lille drage.

#VildMedVilje #Biodiversitet #VandIHaven

Så er den første salamander flyttet ind i den nye havedam. Jeg må hellere ud i Nørreskoven og fiske et netfuld Dafnier til den.

#Biodiversitet #VildMedVilje
#Havedam

Rumpetrolde, grodyngel, høsnarunger og andre væsner.

Havedammen er vågnet til en ny sæson, og denne sæson bliver helt anderledes end de 26 tidligere sæsoner her i haven. Alle guldfiskene er nemlig forsvundet.
Jeg har i flere år givet fisketilladelse til en hejre, som jævnligt og gennem mange år har besøgt havedammen. Men det var vinterkulden der gjorde en ende på fiskelivet i havedammen. Endelig kan jeg se frem til en sæson, hvor andet liv i havedammen kan få lov til at udfolde sig.
Det første der er sket er, at den naturlige balance i havedammen er ved at blive genskabt. Det betyder, at vandet er stjerneklart, og at det er muligt at følge noget af det liv der udspiller sig under overfladen.
Den næste forandring var, at en frø har lagt sine æg i en klump i vandet. Frøernes æg lægges i klumper, mens tudsens æg lægges i lange strenge. Derfor ved jeg, at det er første gang der er frøæg i vandet. Tudsernes æg har været der i mange år.
I maj svømmer de små haletudser rundt i vandet og finder en solstribe at sole sig i. Forleden kom min norske ven fordi for at se dem. ”Ved du, hvad de der hedder på norsk”, spurgte han. ”Nej”, svarede jeg i forventning om, at jeg lige om lidt ville få svaret.
”Rumpetrolde” svarede han med et glimt i øjet.
Senere samme aften søgte jeg efter haletudser på alverdens sprog. Svenskerne kalder dem for grodyngel og færingerne kalder dem for høsnarunga, men fra i år, hedder de altså rumpetrolde her i havedammen.
I april kommer salamandrene frem fra deres vinterhi for at kravle i vandet og yngle. Først når det sker, kan jeg begynde at ordne i mine bede omkring dammen.
Uheldigvis for rumpetroldene, kan salamandre godt lide frøæg og rumpetrolde, så det varede ikke længe, før jeg kunne se salamandrene flokkes omkring frøæggene.

Når jeg sidder i min havestol og nyder aftenkaffen, så kan jeg høre Hr. tudse kalde efter en mage. Det har han gjort længe og det ser ud til at være lykkedes, men i skrivende stund er der endnu ikke kommet æg.
Tudser har en klumpet kropsform sammenlignet med frøer. Tudsen har kortere ben og en tør og vortet hud.
Tudser har giftkirtler bag øjnene, hvorfra der udskilles en gift, når de føler sig truet. Det har kattene Sokrates og Xantippe vist fundet ud af, for de nøjes med at se på, når en tudse hopper hen over terrassen.
Vi lever så længe vi lærer synes også at være noget kattene har forstået.
Visdom i pels?
Frøer og tudser er fredede i Danmark lige som salamanderen. Deres naturlige levesteder er truet, så også her kan vi som haveejere gøre en forskel for biodiversiteten ved at genskabe deres levesteder i vores eget miljø.
Der er 1,2 millioner private haver i Danmark, så det er da ikke helt umuligt, at vi kan vende afvikling til udvikling af Danmarks natur.


Faktaboks:
Salamandere lever typisk i vand eller fugtige områder. På land er salamandrene nataktive og søger i dagtimerne skjul under sten, træstammer eller i jordbunden. Mange arter yngler i små damme eller vandhuller, hvor larverne lever som haletudser, inden de forvandles til salamandere.
I Danmark findes tre arter: lille vandsalamander, stor vandsalamander og bjergsalamander. Den lille vandsalamander er mest almindelig og måler 6-9 cm med en levealder på op til 12 år.
På deres menukort står der f.eks. myg, fluer, biller, orme, små snegle, frøæg og rumpetrolde.
En af de mest bemærkelsesværdige egenskaber ved salamandere er, at de kan regenerere tabte lemmer, hale og dele af organer.

Med en validering fra Science Based Targets Network har trykkeri-virksomheden KLS PurePrint som en af de første mindre virksomheder fået godkendt deres kortlægning og prioritering af, hvor de skal sætte ind for at skrue ned for påvirkningen af biodiversitet.



https://www.csr.dk/kls-pureprint-gar-foran-pa-at-forsta-sin-naturpavirkning

Carlsberg har sat et mål om, at halvdelen af selskabets råvarer skal stamme fra regenerativt landbrug i 2032 og i 2040 skal alle Carlsbergs råvarer være dyrket med den særlige metode.

Carlsbergs definition af et regenerativt landbrug

Landmændene arbejder med minimal jordbearbejdning.
Der er plantedække.
Der benyttes afgrøderotation.
Der er minimalt input.
Der bruges nul insekticider.
Der er mindst ét frivilligt tiltag, som eksempelvis biodiversitetskanter eller præcisionslandbrug.



https://www.csr.dk/carlsberg-har-nu-aftaler-med-over-50-danske-landmaend-om-regenerativ-praksis

Børsen Bæredygtig Cases 2026

34 nye gode eksempler, der skal inspirere erhvervslivet til at arbejde for en grønnere fremtid.



På et bagtæppe af geopolitisk uro, krig i Europa og en amerikansk præsident, der direkte modkæmper den grønne omstilling, kan det være let at overse alt det, der stadig rykker noget på den grønne dagsorden.



Det er konkrete opfindelser og initiativer :

- genanvende kasseret tekstil

- genbruge millioner af mursten i byggebranchen

- nedbringe energiforbruget og CO2-aftrykket i asfalt

- omdanne plastaffald til nye produkter



Der er følgende kategorier

1) Modvirkning af klimaændringer

2) Tilpasning til klimaændringer

3) Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

4) Omstilling til cirkulær økonomi

5) Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

6) Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer



Læs mere i Børsen - og se samtlige 34 cases

https://borsen.dk/nyheder/baeredygtig/cases

En lille huskeliste der er rar at have liggende når man forbereder næste sæson, eller skal gøre haven klar til i år. :)

1. Vælg modstandsdygtige plantesorter, der passer til vores klima og dine jordforhold.

2. Forbered jordens sundhed med #kompost, #ormegødning og dækafgrøder for at styrke planternes modstandsdygtighed.

3. Implementer vandeffektive strategier såsom #drypvanding og #regnvandsopsamling for at spare på vandet.

4. Anvend #naturlig skadedyrsbekæmpelse, f.eks. ved at indføre nyttige insekter og #sammenplantning.

5. Tilpas dig til skiftende de klimaforhold ved at indføre klimaresistente havearbejdsmetoder.

6. Planlæg og forbered dig til hver sæson for at optimere planters vækst og modstandsdygtighed.

7. Frem #biodiversitet gennem samplantning og valg af indfødte planter for at øge havens modstandsdygtighed.

8. Skab mikroklimaer for at tilpasse vækstbetingelserne til dine planters specifikke behov.

9. #Barkflis for at undertrykke ukrudt, regulere jordtemperaturen og bevare fugtigheden for forbedret modstandsdygtighed.

10. Tænk ud fra #bæredygtigHavearbejde for at opbygge langsigtet #modstandsdygtighed og miljømæssig #ansvarlighed.

Natur og biodiversitet er blevet centrale strategiske emner i virksomheders ESG-agenda ,da global økonomi er dybt afhængig af sunde økosystemer.

Der er en aktuel konflikt, hvor regulatoriske krav fra EU og internationale standarder som ISSB bliver forenklet eller gjort frivillige, selvom investorer efterspørger mere præcis data.

For at navigere i dette felt anbefales virksomheder at bruge TNFD-rammeværktøjet, som hjælper med at kortlægge geografiske risici og finansielle påvirkninger gennem den såkaldte LEAP-metode.

Selvom mange virksomheder stadig mangler et fælles sprog og konkrete måleenheder for naturhensyn, understreges det, at en tidlig indsats er nødvendig for at undgå fremtidige omkostninger.

https://www.csr.dk/status-pa-natur-som-vaesentligt-emne-for-virksomhederne

Præsident Trumps politik prioriterer økonomiske interesser over naturbeskyttelse og videnskab gennem en række konkrete tiltag.
Trump bruger ikke videnskabelige fakta og opfinder sine egne for at lade store virksomheder og energiinteresser tjene penge på bekostning af natur og sundhed.

Svækkelse af love for truede arter:
På den amerikanske hjemmefront arbejder Trump på at svække lovgivningen, der beskytter truede dyre- og plantearter. Han har ikke lagt skjul på, at formålet med dette er at give erhvervslivet mulighed for at udnytte naturressourcerne i de områder, hvor de truede arter lever.

Fjernelse af restriktioner for drivhusgasser:
Trump har erklæret, at det amerikanske miljøagentur (EPA) ikke længere må anse CO2 og andre drivhusgasser som en trussel mod folkesundheden. Dette tiltag, som energilobbyen længe har kæmpet for, fjerner grundlaget for at fastsætte grænser for udledninger fra biler, lastvogne og kraftværker. Det gavner nogle få etablerede økonomiske interesser, men skader befolkningen generelt.

Stop for støtte til international naturbeskyttelse:
Han har desuden valgt at trække den amerikanske støtte til den internationale naturbeskyttelsesorganisation IUCN og stoppet amerikanske forskeres deltagelse i FN's biodiversitetspanel IPBES. Dette går direkte ud over naturbeskyttelsesinitiativer i mindre bemidlede lande.

Benægtelse af videnskabelig konsensus:
For at retfærdiggøre disse økonomisk drevne prioriteringer, sår Trump aktivt tvivl om den gængse videnskab. Han påstod eksempelvis, at der var "ingen basis i fakta" ('no basis in fact') for at anse drivhusgasser som en trussel mod folkesundheden. Dette gør han på trods af, at der findes enorme mængder beviser for, at emissioner forårsager hjertekar- og lungesygdomme, og at WHO betegner klimaforandringer som den største sundhedstrussel i det 21. århundrede.

Læs artiklen af @Katherine Richardson : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19225520.ece

Coops nye klimakrav til leverandører og produktion



Coop planlægger at stille en række nye og skærpede krav til deres leverandører som led i deres nye bæredygtighedsstrategi, der sigter mod en klimaneutral fødevareproduktion.



De fremtidige krav omfatter blandt andet:



Skrappere dokumentationskrav:

Leverandørerne vil fremover blive mødt med strengere krav til dokumentation af både deres udfordringer og fremskridt. Dette skal sikre, at de reelt lever op til de grønne løfter, de har givet. I forvejen kræver Coop via deres code of conduct, at leverandørerne opgør deres klimaaftryk og identificerer deres påvirkning af natur, miljø og biodiversitet.



Målrettede og mere konkrete krav:

Coop er i øjeblikket i gang med en omfattende risikoanalyse for at lokalisere, hvor dagligvarekoncernens aftryk på klima og natur er allerstørst. Resultaterne fra denne analyse vil direkte danne grundlag for at stille større og mere konkrete krav til leverandørerne på de områder, der batter mest.



Krav om grønne certificeringer:

Bæredygtighedschef Trine Rubæk Olsen peger på, at krav om specifikke grønne certificeringer kan komme i spil over for leverandørerne.



Regenerative principper:

Coop er åbne over for at kræve, at råvarer skal være dyrket efter regenerative principper. Dette initiativ afventer dog i første omgang, at der i branchen bliver defineret nogle klare standarder for, hvad regenerativt landbrug reelt indebærer.





https://finans.dk/erhverv/ECE19208708/coop-varsler-skrappere-krav-til-leverandoerer-maalet-er-en-klimaneutral-foedevareproduktion/