• Efter møde med topchefer fra de førende AI-virksomheder taler Donald Trump om en "moralsk forpligtende" ny aftale:
    Amerikanske teknologivirksomheder skal hellere selv regulere kunstig intelligens, frem for at staten skal fastsætte regler.

    Det siger USA's præsident, Donald Trump, efter et frokostmøde tirsdag med topchefer fra nogle af de store virksomheder inden for kunstig intelligens (AI).

    Han og tech-lederne har underskrevet en aftale, der ifølge Trump er "en form for beskyttelse". Det siger han til journalister efter frokostmødet.

    På et spørgsmål fra en journalist om, hvorvidt det er en juridisk bindende aftale, svarer præsidenten: Det er moralsk forpligtende, synes jeg.

    Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    📌 Efter møde med topchefer fra de førende AI-virksomheder taler Donald Trump om en "moralsk forpligtende" ny aftale: Amerikanske teknologivirksomheder skal hellere selv regulere kunstig intelligens, frem for at staten skal fastsætte regler. Det siger USA's præsident, Donald Trump, efter et frokostmøde tirsdag med topchefer fra nogle af de store virksomheder inden for kunstig intelligens (AI). Han og tech-lederne har underskrevet en aftale, der ifølge Trump er "en form for beskyttelse". Det siger han til journalister efter frokostmødet. På et spørgsmål fra en journalist om, hvorvidt det er en juridisk bindende aftale, svarer præsidenten: Det er moralsk forpligtende, synes jeg. Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    WWW.DR.DK
    Trump vil lade AI-branchen styre sig selv i stedet for at indføre regler
    Efter møde med topchefer fra de førende AI-virksomheder taler Trump om en "moralsk forpligtende" ny aftale.
    Sad
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 224 Visninger
  • Santana & Eric Clapton Latin Blues Rock Fusion... Touch the Soul.
    Step into a forgotten era of music where psychedelic rock, soulful blues, and cosmic guitar echoes come alive again.


    This session blends vintage analog atmosphere, emotional live energy, and the spirit of legendary lost recordings from the golden age of the 70s.
    Rare Tapes
    Midnight Jam Vibes
    Timeless Blues & Psychedelic Rock
    Close your eyes and drift into the Spirit of Lost Sessions.

    Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Santana & Eric Clapton 🎸 Latin Blues Rock Fusion... Touch the Soul. Step into a forgotten era of music where psychedelic rock, soulful blues, and cosmic guitar echoes come alive again. This session blends vintage analog atmosphere, emotional live energy, and the spirit of legendary lost recordings from the golden age of the 70s. 🎸 Rare Tapes 🌙 Midnight Jam Vibes 🔥 Timeless Blues & Psychedelic Rock Close your eyes and drift into the Spirit of Lost Sessions. Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    0 Kommentarer 0 Delinger 257 Visninger
  • Har lige set højskolen på TV2 og hvilket lærerigt program.
    Her kunne Thomas Jensen, bestyrelsesmedlem i bæredygtigt landbrug, oplyse at iltsvindet i de danske fjorde skyldes:
    P-piller og Viagra……………..
    Har lige set højskolen på TV2 og hvilket lærerigt program. Her kunne Thomas Jensen, bestyrelsesmedlem i bæredygtigt landbrug, oplyse at iltsvindet i de danske fjorde skyldes: P-piller og Viagra……………..
    Haha
    Yay
    6
    1 Kommentarer 0 Delinger 304 Visninger
  • Fremtidens råstof i bæredygtigt byggeri
    - Den eksisterende bygningsarv er vores vigtigste og mest værdifulde råstof.

    En ny kortlægning fra BUILD (Aalborg Universitet, 2026) for Social- og Boligstyrelsen viser, at der årligt skifter ca. 2,0 mio. m² bygningsareal anvendelse i Danmark.

    Selv når der tages højde for BBR-datagrundlagets usikkerheder, matcher omdannelsesbølgen de årlige nedrivninger på 2,2 mio. m² og udgør en afgørende drivkraft i forhold til nybyggeriet (4,2 mio. m² i 2025).

    3 strukturelle tendenser for ejendomsbranchen

    Core investeringsstrategi
    57 % af skiftene sker i ejendomme over 1.000 m², og 53 % ledsages af større ombygninger. Transformation er dermed rykket fra en niche disciplin til en central, institutionaliseret investeringsstrategi.

    Erhverv bliver til boliger
    Arealer flytter fra udtjente funktioner som undervisning/forskning (-100.000 m²/år), kontor (-70.000 m²/år) og detail (-70.000 m²/år) over mod boligsektoren.

    Sparret indlejret CO2
    Omdannelse fra ikke-boligformål tilfører 203.400 m² nyt boligareal årligt – svarende til 11 % af alt nybyggeri af boliger. Det repræsenterer en markant CO2-besparelse ved at undgå nye fundamenter og råhuse. I en tid med ressourceknaphed og strenge klimakrav skal vi stoppe med per automatik at bygge og støbe nyt.

    Læs mere:
    https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/855752193/BUILD-Notat_Kortl_gning_af_anvendelsesskift.pdf


    Fakta:

    Hvert år undergår en stor del af den danske bygningsmasse en usynlig forvandling.

    Ifølge data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) for perioden 2023–2025 skifter cirka 2 millioner m² bygningsareal anvendelse om året. Dette svarer til omkring 0,3% af den samlede danske bygningsbestand på 682 millioner m².

    For at sætte det i perspektiv

    Nedrivninger udgør cirka 2,2 millioner m² årligt.

    Nybyggeri udgør cirka 4,2 millioner m² (i 2025).

    Tilbygninger udgør cirka 0,7 millioner m² årligt.



    Det betyder, at omfanget af bygninger, der omdannes og genbruges, er næsten på højde med det areal, vi river ned.

    Når bygninger skifter identitet: Transformation og genbrug i Danmark

    Se, læs, lyt og lær lektion ( bedst på pc pga læringselementer)
    https://notebook.google.com/notebook/5d2a6ea5-341b-4658-a5aa-a4d1dd19456e/artifact/cfee3976-8746-478d-87c5-e4b8f9e999d8
    Fremtidens råstof i bæredygtigt byggeri - Den eksisterende bygningsarv er vores vigtigste og mest værdifulde råstof. En ny kortlægning fra BUILD (Aalborg Universitet, 2026) for Social- og Boligstyrelsen viser, at der årligt skifter ca. 2,0 mio. m² bygningsareal anvendelse i Danmark. Selv når der tages højde for BBR-datagrundlagets usikkerheder, matcher omdannelsesbølgen de årlige nedrivninger på 2,2 mio. m² og udgør en afgørende drivkraft i forhold til nybyggeriet (4,2 mio. m² i 2025). 3 strukturelle tendenser for ejendomsbranchen Core investeringsstrategi 57 % af skiftene sker i ejendomme over 1.000 m², og 53 % ledsages af større ombygninger. Transformation er dermed rykket fra en niche disciplin til en central, institutionaliseret investeringsstrategi. Erhverv bliver til boliger Arealer flytter fra udtjente funktioner som undervisning/forskning (-100.000 m²/år), kontor (-70.000 m²/år) og detail (-70.000 m²/år) over mod boligsektoren. Sparret indlejret CO2 Omdannelse fra ikke-boligformål tilfører 203.400 m² nyt boligareal årligt – svarende til 11 % af alt nybyggeri af boliger. Det repræsenterer en markant CO2-besparelse ved at undgå nye fundamenter og råhuse. I en tid med ressourceknaphed og strenge klimakrav skal vi stoppe med per automatik at bygge og støbe nyt. Læs mere: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/855752193/BUILD-Notat_Kortl_gning_af_anvendelsesskift.pdf Fakta: Hvert år undergår en stor del af den danske bygningsmasse en usynlig forvandling. Ifølge data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) for perioden 2023–2025 skifter cirka 2 millioner m² bygningsareal anvendelse om året. Dette svarer til omkring 0,3% af den samlede danske bygningsbestand på 682 millioner m². For at sætte det i perspektiv Nedrivninger udgør cirka 2,2 millioner m² årligt. Nybyggeri udgør cirka 4,2 millioner m² (i 2025). Tilbygninger udgør cirka 0,7 millioner m² årligt. Det betyder, at omfanget af bygninger, der omdannes og genbruges, er næsten på højde med det areal, vi river ned. Når bygninger skifter identitet: Transformation og genbrug i Danmark Se, læs, lyt og lær lektion ( bedst på pc pga læringselementer) https://notebook.google.com/notebook/5d2a6ea5-341b-4658-a5aa-a4d1dd19456e/artifact/cfee3976-8746-478d-87c5-e4b8f9e999d8
    Like
    Yay
    2
    3 Kommentarer 0 Delinger 335 Visninger
  • Uha ja, ungdommen i 1960'erne havde generelt markant mindre travlt og oplevede mindre præstationspres og stress, end unge gør i dag.

    Højkonjunkturen i de "glade 60'ere" betød, at den ældre generation og datidens meningsmålinger tværtimod mente, at de unge havde alt for meget fritid. Dengang opstod begrebet "ungdom" som en selvstændig livsfase med egne penge og frie rammer, der skabte kreativitet og fornyelse i samfundet - "The best generation ever".
    Uha ja, ungdommen i 1960'erne havde generelt markant mindre travlt og oplevede mindre præstationspres og stress, end unge gør i dag. 😉 Højkonjunkturen i de "glade 60'ere" betød, at den ældre generation og datidens meningsmålinger tværtimod mente, at de unge havde alt for meget fritid. Dengang opstod begrebet "ungdom" som en selvstændig livsfase med egne penge og frie rammer, der skabte kreativitet og fornyelse i samfundet - "The best generation ever".
    Like
    2
    2 Kommentarer 0 Delinger 225 Visninger
  • "Verden" er blevet et sindssygt sted at opholde sig - hvor er respekten for andre medborgere blevet af. Handler vi forkert overfor den stigende kriminalitet...?
    Spørgsmålet om, hvordan samfundet bedst straffer og forebygger kriminalitet, er et komplekst etisk og politisk dilemma, hvor der er delte meninger på tværs af befolkningen og det politiske landskab.

    Princippet om "øje for øje og tand for tand" kaldes også for gengældelsesret (talionsprincippet) med genindførsel af dødsstraf for overlagt mord.

    Heroverfor står det moderne retssamfund, som i højere grad bygger på retsstatens principper og formålsbestemte straffe, i håb om at ugerningen ikke gentager sig.

    Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    "Verden" er blevet et sindssygt sted at opholde sig - hvor er respekten for andre medborgere blevet af. Handler vi forkert overfor den stigende kriminalitet...? Spørgsmålet om, hvordan samfundet bedst straffer og forebygger kriminalitet, er et komplekst etisk og politisk dilemma, hvor der er delte meninger på tværs af befolkningen og det politiske landskab. Princippet om "øje for øje og tand for tand" kaldes også for gengældelsesret (talionsprincippet) med genindførsel af dødsstraf for overlagt mord. Heroverfor står det moderne retssamfund, som i højere grad bygger på retsstatens principper og formålsbestemte straffe, i håb om at ugerningen ikke gentager sig. Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    PRESSE-FOTOS.DK
    Tragisk sag
    Det er en voldsom melding der er kommet efter, at to billister blev sure på hinanden En opsigtsvækkende dom er netop faldet i en alvorlig sag. Nu er der
    0 Kommentarer 0 Delinger 261 Visninger
  • Efter over et år i støbeskeen er Drik Blæk endelig i produktion, og vi har sgu endda en pilotepisode klar til dig - Enjoy!
    Efter over et år i støbeskeen er Drik Blæk endelig i produktion, og vi har sgu endda en pilotepisode klar til dig - Enjoy!
    Love
    Yay
    Like
    7
    2 Kommentarer 0 Delinger 178 Visninger
  • Brug af en kunstig intelligens (AI-agenter) som både anklager - forsvarer og dommer er i strid med fundamentale retsprincipper og vil i det danske og europæiske retssystem være umuligt under den "nuværende lovgivning".

    - Men kan der på sigt opnås menneskelig retfærdighed med AI-agent som anklager, forsvarer og dommer fra den indledende sigtelse til den endelige domsafsigelse?

    Idéen om AI-styrede retssager er i dag ikke en fuldstændig automatiseret virkelighed - men kunstig intelligens vinder hurtigt indpas i alle faser af det juridiske system.

    AI-teknologien bruges i dag primært som et effektivt værktøj til databehandling, mønstergenkendelse og beslutningsstøtte for politi, advokater og dommere.

    Du er velkommen til at like - kommentere og debattere.
    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Brug af en kunstig intelligens (AI-agenter) som både anklager - forsvarer og dommer er i strid med fundamentale retsprincipper og vil i det danske og europæiske retssystem være umuligt under den "nuværende lovgivning". - Men kan der på sigt opnås menneskelig retfærdighed med AI-agent som anklager, forsvarer og dommer fra den indledende sigtelse til den endelige domsafsigelse? Idéen om AI-styrede retssager er i dag ikke en fuldstændig automatiseret virkelighed - men kunstig intelligens vinder hurtigt indpas i alle faser af det juridiske system. AI-teknologien bruges i dag primært som et effektivt værktøj til databehandling, mønstergenkendelse og beslutningsstøtte for politi, advokater og dommere. Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    0 Kommentarer 0 Delinger 459 Visninger
  • Så er sidste etape af rejsen til EPP møder i Toulouse påbegyndt. Udenfor forsvinder Paris langsomt i mørket. Lige før jeg har bestilt morgenmad har toget et stop i Cahors. Men regner ikke med nogen fra Caix går og sælger vin på perronen. Men nat nat herfra.
    Så er sidste etape af rejsen til EPP møder i Toulouse påbegyndt. Udenfor forsvinder Paris langsomt i mørket. Lige før jeg har bestilt morgenmad har toget et stop i Cahors. Men regner ikke med nogen fra Caix går og sælger vin på perronen. Men nat nat herfra.
    Yay
    Like
    7
    0 Kommentarer 0 Delinger 366 Visninger 0
  • Nationalbankdirektøren er bekymret - Råderummet er ikke noget, der regner ubegrænset ned fra himlen, påpeger han.
    Når Christian Kettel Thomsen ser på det seneste års finanspolitiske beslutninger og forslag, er han så blevet mere bekymret - De danske politikere blevet alt for gode til at bruge penge?

    Den ene milliard tager den anden i disse år. Pengene nærmest flyver ud af statskassen. Mere militær, lavere skat, fødevarecheck, elafgiften væk, ned med momsen og ikke mindst, milliard donationer ud af landet, dræner Statskassen.
    Det koster alt sammen - samtidigt med de basale funktioner i samfundet halter bagefter... f.eks. Sundhedssektoren...
    Nationalbankdirektøren er bekymret - Råderummet er ikke noget, der regner ubegrænset ned fra himlen, påpeger han. Når Christian Kettel Thomsen ser på det seneste års finanspolitiske beslutninger og forslag, er han så blevet mere bekymret - De danske politikere blevet alt for gode til at bruge penge? Den ene milliard tager den anden i disse år. Pengene nærmest flyver ud af statskassen. Mere militær, lavere skat, fødevarecheck, elafgiften væk, ned med momsen og ikke mindst, milliard donationer ud af landet, dræner Statskassen. Det koster alt sammen - samtidigt med de basale funktioner i samfundet halter bagefter... f.eks. Sundhedssektoren...
    WWW.DR.DK
    Er politikerne blevet for gode til at bruge penge? Nationalbankdirektøren er bekymret
    Råderummet er ikke noget, der regner ubegrænset ned fra himlen, påpeger han.
    0 Kommentarer 0 Delinger 401 Visninger
Flere resultater