🧮 Kan du få tallene til at gå op? Hjemrejsestyrelsen søger en ny kollega til Økonomikontoret, hvor du får mulighed for at arbejde med finanslov, økonomistyring og ledelsesinformation i en politisk styret organisation. Du bliver en del af et budgetteam med 12 engagerede kollegaer og får blandt andet ansvar for budgetlægning og -opfølgning, prognoser, økonomiberegninger og kvalitetssikring af økonomi. Du får også mulighed for at arbejde med data, videreudvikle ledelsesrapportering i Power BI og bidrage til automatisering og optimering af økonomiske processer. Vi søger dig med en relevant akademisk uddannelse, eksempelvis cand.oecon., cand.scient.adm. eller lignende. Du har interesse for økonomistyring, data og analyser, gode IT-kompetencer, herunder Excel, og lyst til eller erfaring med Power BI. Du kan have nogle års erfaring, men det vigtigste er din faglige interesse og evne til at omsætte tal til forståelig information. Hos Hjemrejsestyrelsen får du gode udviklingsmuligheder, fleksible arbejdstider og indflydelse på dine egne opgaver. Arbejdspladsen ligger i Birkerød, hvor du bliver en del af et engageret team med en bred kontaktflade på tværs af styrelsen. Vil du være med til at skabe overblik og styrke den økonomiske styring i Hjemrejsestyrelsen? Ansøgningsfrist: 22. september 2026 Læs mere om stillingen og søg via linket: https://jobbank.dk/job/3115012/ #LedigtJob #Jobopslag #Økonomistyring #Finanslov #PowerBI #Hjemrejsestyrelsen

Og hører vi nogensinde noget om det i Danmark? Jeg opfatter det ikke som bred viden, dog er der lidt støj omkring Parkinsons... Ifølge en ny analysen tyder det på, der årligt er 11.000 pesticidrelaterede dødsfald blandt landmænd. (På hele kloden) https://www.frontiersin.org/journals/public-health/articles/10.3389/fpubh.2026.1825899/full

Vil du være med til at bygge Danmarks historiske hukommelse med data science? 🧬📜💻 Rigsarkivet søger Data scientister og historiske datamanagere til Team Linking Lab i København og Odense 📍 Vi skal opbygge Historisk Personregister – HisPeR – en ny national forskningsinfrastruktur der forbinder personoplysninger fra 1600-tallet og frem og gør det muligt at skabe og analysere historiske livsforløb på tværs af generationer 🧩 Med næsten 1000 års samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse. Nu skal du være med til at gøre data levende. Du bliver del af Data Science-enheden og projekter som HisPeR, ChildHomes, Mapping Freedom, MiDiN-Data og WIDOWS – tæt samarbejde med historikere og dataspecialister 🤝 Dine mulige opgaver: - Record linkage, livsforløbsaggregering og familierelationer – udvikling og validering af linkningsmetoder 🔗 - Standardisering, databehandling og dokumentation – harmonisering af historiske datasæt, standarder og reproducerbare workflows - Forskningsinfrastruktur – bæredygtig infrastruktur mellem HPC og lokale systemer, datamodel og integration - Mulighed for videnskabelige publikationer 📄 Vi søger dig der: - Programmerer i Python og har erfaring med pandas/Polars 🐍 - Taler og skriver dansk og engelsk - Trives med komplekse, ufuldstændige historiske data hvor der ikke findes ét rigtigt svar - Har stærke kompetencer inden for mindst ét område: ML (scikit-learn/PyTorch), LLM/Hugging Face, HPC/Linux/Slurm/Apptainer, SQL, datarensning og klassifikationer, systemarkitektur, scalable Python workflows Fordel med erfaring inden for: sprogmodeller i lukkede miljøer, Neo4j/Linked Data, Git/Azure DevOps, Docker, Parquet/Arrow, .NET/C#/Angular/Java og brugerflader Vi forventer ikke du kan det hele – vi foretrækker nysgerrige teamplayers der både deler viden og udfordrer antagelser 💡 Vi tilbyder: - Tværfagligt team fordelt på København og Odense – lige ved Hovedbanegården / Banegårdspladsen 🚉 - Introduktionsprogram, fleksibilitet og godt humør - 1 fast + op til 3 tidsbegrænsede stillinger (30 mdr.+), 37 timer Klar til at omsætte 400 års personhistorie til data der skaber ny viden? Ansøg via linket: https://jobbank.dk/job/3111914/ #DataScience #Python #Rigsarkivet #HisPeR #HistoriskeData #MachineLearning #LedigtJob #København #Odense

Klimakrisen har aldrig været større. Og man skulle tro, at det var alt, vi talte om. Men siden 2021 er mediernes klimadækning på globalt plan faldet med 38%. Ifølge en analyse foretaget af Verian for Andel, er omtaler om klimaet faldet med hele 57% i Danmark i samme periode. https://andel.dk/klima/

Vil du bruge data science og generativ AI til at gøre en reel forskel? 🤖🛡️ Udlændingestyrelsen's Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) søger en data scientist med fokus på strukturering af data, machine learning og generativ AI. CDE arbejder med dokumentation, forebyggelse og bekæmpelse af ekstremisme nationalt og internationalt – med viden og samarbejde som våben for at skabe tryghed i Danmark. Vi har store mængder data og ser et kæmpe potentiale i at bruge data science og AI endnu mere til at styrke kontrolindsatsen. Din rolle i Indhentning & Analyse: ~ Udvikle løsninger der øger effektivitet og kvalitet i sagsbehandlingen ~ Strukturere komplekse datasæt på tværs af kilder og systemer ~ Arbejde med RAG, embeddings, vector databases og søgeteknologier ~ Anvende generativ AI og LLM'er til analyse af tekst og dokumenter ~ Bygge pipelines til indsamling, strukturering og kvalitetssikring af data – både strukturerede og ustrukturerede / indscannede dokumenter ~ OSINT: API'er, web scraping, crawling, browser automation ~ Afprøve, implementere, drifte og evaluere AI~løsninger i lukkede miljøer med fx Docker ~ Sikre integration til fagsystemer og vidensdatabaser, dokumentere løsningerne så andre kan bygge videre Vi forestiller os, at du: ~ Har relevant baggrund inden for data science, datalogi eller softwareudvikling 🎓 ~ Er begejstret for data, programmering og nye teknologier – især Python ~ Har praktisk erfaring med generativ AI, LLM~teknologier og kan vurdere modeller ud fra kvalitet, performance, sikkerhed og omkostninger ~ Kan forstå den faglige problemstilling bag en teknisk opgave og forklare hvad din løsning gør – og ikke gør ~ Er initiativrig, selvstændig og stærk i samarbejde på tværs af fagligheder 👥 ~ Trives med at arbejde inden for skarpt definerede juridiske rammer og gerne erfaring med offentlig myndighed ~ Fordel med erfaring inden for: relationelle databaser, SQL, datamodellering, systemintegration, informationssikkerhed, databeskyttelse, ansvarlig AI, ESDH som Public 360 / F2 / Sharepoint Du får: En arbejdsplads i Center Sandholm i Allerød med engagerede kolleger 📍 Mulighed for at gøre en forskel på et område med stor offentlig bevågenhed Fagligt stærkt miljø med fokus på godt kollegaskab og erfaringsudveksling med andre kontrol~ og tilsynsmyndigheder Både arbejde i lukkede, kontrollerede miljøer og integration til eksisterende systemer Klar til at bruge AI hvor det virkelig betyder noget? Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3101758/ #DataScientist #MachineLearning #GenerativAI #LLM #RAG #Python #OSINT #Udlændingestyrelsen #CDE #Allerød #LedigtJob

1,5°C er ikke længere et mål – det er en grænse, vi allerede er ved at overskride Selv hvis alle landes klimamål (NDC’er) bliver fuldt ud realiseret, forventes den globale temperatur at nå op på 1,8°C, før den måske falder igen. Det viser UNEP’s nye rapport "Limiting Overshoot". ( link til rapporten i kommentarsporet) Konklusionen er klar: Vi er ikke længere i en fase, hvor vi kun skal forhindre overskridelse – nu skal vi også lære at navigere tilbage fra den. Her er tre centrale pointer fra rapporten, som beslutningstagere og virksomheder bør tage alvorligt: A) CO₂-budgettet er næsten brugt op Med det nuværende udslip har vi kun tre år tilbage af det resterende CO₂-budget, hvis vi skal have 50 % chance for at holde os under 1,5°C. Hvert femte års forsinkelse betyder 0,1°C ekstra i den maksimale temperaturstigning. Tiden er ikke længere på vores side. B) At fjerne CO₂ fra atmosfæren er ikke en quick fix Teoretisk kan vi "suge" CO₂ ud af atmosfæren (CDR), men det er langsomt og usikkert – vi taler om 0,05°C pr. årti. Det kan aldrig erstatte hurtige og ambitiøse reduktioner nu. Vi må ikke satse på teknologi, der endnu ikke er moden nok til at redde os. C) Uoprettelige vendepunkter lurer Hvis temperaturen når sit højdepunkt, risikerer vi at udløse irreversible forandringer – som kollaps af havstrømme (AMOC) eller Amazonas’ evne til at optage CO₂. Historiske data er ikke længere en pålidelig guide; vi må forberede os på uforudsigelige, ikke-lineære risici. Hvad betyder det for os? Klimahandling kan ikke længere deles op i "reduktion" og "tilpasning" – de to ting skal gå hånd i hånd. Vi står over for tre faser: 1) Akut handling (nu) 2) Håndtering og inddæmning (når skaden er sket) 3) Langvarig modstandsdygtighed (for at leve med konsekvenserne) Juridisk set er 1,5°C ikke længere en anbefaling, men en forpligtelse (jf. Den Internationale Domstol). For politikere, virksomheder og investorer betyder det: Strategisk fleksibilitet er ikke længere en mulighed – det er en overlevelsesbetingelse. Hvordan forbereder din organisation sig på en verden, hvor 1,5°C allerede er overskredet? Rapporten fra FN's Miljøprogram (UNEP) analyserer den kritiske udfordring ved at overskride 1,5°C-målet for global opvarmning og nødvendigheden af at vende denne udvikling. Link til rapporten af 2 september 2026 : https://www.unep.org/news-and-stories/press-release/unep-world-set-cross-15degc-global-warming-can-still-limit-adapt-and

Se eller gense webinar: Hvad betyder ESG-kravene for bankernes kreditvurdering ? Bankerne kommer til at være en vigtig faktor af den nødvendige omstilling af vores samfund i samarbejdet med deres kunder , både de store og de mindre pengeinstitutter. De fleste pengeinstitutter er godt i gang med at udfærdige deres egen væsentlighedsanalyse, stresstest og omstillingsplan i forhold til den låneportefølje de selv har og gerne vil have i fremtiden. Når den er klar og vedtaget i bestyrelsen, vil de i første omgang proaktivt tage fat i deres største kunder og tage en god ESG snak om, hvordan den enkelte virksomhed kan omstille sig, og hvordan pengeinstituttet kan hjælpe. På lidt længere sigt ved denne snak være med på alle kundemøder. Webinaret blev afholdt d. 27. august 2026 Hvordan prioriterer man ESG, når kravene kommer fra alle sider? ESG-landskabet ændrer sig hurtigt. Selvom CSRD fylder mindre, møder virksomheder fortsat krav og forventninger fra kunder, banker, værdikæder og ny lovgivning. På webinaret sætter SustainBusiness - en del af Martinsen fokus på, hvordan virksomheder kan navigere i kravene og prioritere ESG-indsatsen med udgangspunkt i det, der er mest relevant for forretningen. På webinaret bliver du blandt andet klogere på: 1) Hvilke ESG-krav virksomheder møder lige nu 2) Hvordan kravene varierer fra branche til branche 3) Hvilke forhold der skaber det største forretningsmæssige pres 4) Hvordan virksomheden kan prioritere sin ESG-indsats uden at sætte for mange initiativer i gang på én gang Webinaret er relevant for ledere, ESG-ansvarlige og andre, der arbejder med virksomhedens ESG-indsats. Tak til Jens Svinth Vogel og Nikoline Pedersen for invitationen til at deltage på webinaret. Se eller gense webinar: Hvad betyder ESG-kravene for bankernes kreditvurdering ? Bankerne kommer til at være en vigtig faktor af den nødvendige omstilling af vores samfund i samarbejdet med deres kunder , både de store og de mindre pengeinstitutter. De fleste pengeinstitutter er godt i gang med at udfærdige deres egen væsentlighedsanalyse, stresstest og omstillingsplan i forhold til den låneportefølje de selv har og gerne vil have i fremtiden. Når den er klar og vedtaget i bestyrelsen, vil de i første omgang proaktivt tage fat i deres største kunder og tage en god ESG snak om, hvordan den enkelte virksomhed kan omstille sig, og hvordan pengeinstituttet kan hjælpe. På lidt længere sigt ved denne snak være med på alle kundemøder. Webinaret blev afholdt d. 27. august 2026 Hvordan prioriterer man ESG, når kravene kommer fra alle sider? ESG-landskabet ændrer sig hurtigt. Selvom CSRD fylder mindre, møder virksomheder fortsat krav og forventninger fra kunder, banker, værdikæder og ny lovgivning. På webinaret sætter SustainBusiness - en del af Martinsen fokus på, hvordan virksomheder kan navigere i kravene og prioritere ESG-indsatsen med udgangspunkt i det, der er mest relevant for forretningen. På webinaret bliver du blandt andet klogere på: 1) Hvilke ESG-krav virksomheder møder lige nu 2) Hvordan kravene varierer fra branche til branche 3) Hvilke forhold der skaber det største forretningsmæssige pres 4) Hvordan virksomheden kan prioritere sin ESG-indsats uden at sætte for mange initiativer i gang på én gang Webinaret er relevant for ledere, ESG-ansvarlige og andre, der arbejder med virksomhedens ESG-indsats. Tak til Jens Svinth Vogel og Nikoline Pedersen for invitationen til at deltage på webinaret. https://sustainbusiness.dk/webinar-hvad-betyder-esg-kravene-for-bankernes-kreditvurdering/ https://vimeo.com/1222672618?fl=pl&fe=vl

Biodiversitetstab som en sikkerhedsrisiko Hvorfor taler generaler og efterretningsanalytikere nu om regnskove og insekter? Fordi vi er nået til et punkt, hvor naturens kollaps ikke bare er en miljøkrise, men en direkte trussel mod statens overlevelse. Denne sikkerhedsvurdering, "Global biodiversity loss, ecosystem collapse and national security", anvender efterretningsbaserede usikkerhedsrammer (AnCR) til at analysere trusler mod statslig stabilitet. Analysen fastslår, at naturbevarelse er en strategisk nødvendighed for geosikkerhed frem for blot miljøpolitik. De vigtigste erkendelser: Systemisk kollaps Der er en realistisk mulighed for kollaps i koralrev og boreale skove fra 2030, mens regnskove og mangrover følger fra 2050. Fødevaresikkerhed Systemiske svigt i globale "brødkurve" vil drive geopolitisk konkurrence og true forsyningskæder i importafhængige nationer. Geopolitiske kaskaderisici Ressourcemangel driver migration og konflikt. Fejlslagne kaffehøster i Mellemamerika viser, hvordan naturtab katalyserer regional ustabilitet. Konsekvenserne af et kollaps Når disse kritiske økosystemer nedbrydes eller kollapser, svækkes deres evne til at levere livsvigtige tjenester som rent vand, fødevareproduktion og klimaregulering. Det vil sandsynligvis føre til drastiske ændringer i de globale vejrmønstre, frigivelse af store mængder lagret kulstof (hvilket forværrer klimaforandringerne), kollaps af fiskerier samt udbredt fødevare- og vandusikkerhed på globalt plan. Spørgsmålet er ikke længere et etisk valg om at redde naturen for naturens skyld. Det er et spørgsmål om at sikre vores egne grænser, vores økonomiske fundament og vores næste måltid. Er vi villige til at foretage de nødvendige prioriteringer, før de økologiske tipping points tvinger os til det i en verden præget af konflikt og ressourcekrige? Link : https://assets.publishing.service.gov.uk/media/696e0eae719d837d69afc7de/National_security_assessment_-_global_biodiversity_loss__ecosystem_collapse_and_national_security.pdf

Proteinbarer. Proteinshakes. Proteinpulver. Der er stor hype om protein, men ifølge et nyt studie kan et for højt indtag af protein have en negativ effekt på din levetid her på jorden! "Lev stærkt dø ung, du bliver et smukt lig" 🤔 Studiet har analyseret 350 tidligere studier – et såkaldt metastudie – og konkluderer, at et mindre indtag har mange gavnlige effekter på kroppens levetid og sundhed – noget, som aldringsforskere har vidst i årtier, siger aldringsforsker på Københavns Universitet Morten Scheibye-Knudsen. - For meget protein over en levetid er ikke så godt. Man stimulerer cellevækst – at vores muskler bliver større – men for meget over lang tid kan øge risikoen for sygdomme som cancer og måske også hjertekarsygdomme. Obs! Han siger desuden at forsøgsdyr, der har fået for meget protein, lever i kortere tid. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.

EU's nye klimagreb: Hvorfor de grønne frontløbere risikerer at blive de største tabere EU-Kommissionen foretager nu et fundamentalt kursskifte. For at beskytte tung industri mod massivt pres fra USA og Kina foreslås en markant udvanding af kvotesystemet (ETS) – unionens vigtigste klimaværktøj. Centrale indsigter fra analysen: ROI under pres: Tilførslen af 1,6 mia. ekstra kvoter frem mod 2040 (44 gange Danmarks årlige udledning) devaluerer konkurrencefordelen for frontløbere som Aalborg Portland, der har investeret massivt i CCS og elektrificering. CCS-gambit: EU vil sælge 250 mio. ekstra kvoter for at finansiere CO2-fangst. Som Ulrik Beck (Ceri) påpeger, er merudledningen en vished, mens fangstkapaciteten er et usikkert sats. Geopolitisk byttehandel: Drevet af pres fra bl.a. Tyskland og Italien flyttes klimabyrden nu fra den tunge industri over mod transport, landbrug og boliger for at nå 90%-målet i 2040. Dette er et risikabelt gamble med den grønne troværdighed. Mens Dansk Industri (DI) betragter det som et "tåleligt kompromis" for at undgå industriflugt, underminerer det fundamentet for de virksomheder, der har udvist rettidig omhu. Hos Schneider Electric peger den danske landedirektør, Sofie Irgens, på, at høje fossile energipriser i forvejen driver efterspørgslen på grønne løsninger uafhængigt af kvotesystemet. Hun foreslår en alternativ vej: ”Elnettet skal først og fremmest på plads. Dernæst kunne jeg godt tænke mig, at man var mere ambitiøs og sagde, at alle indtægterne fra salget af ekstra kvoter skal bruges til at bygge højspændingsmaster, transformerstationer og digitale løsninger.” Hendes pointe er central: For mange virksomheder er det ikke kvoteprisen, men manglen på infrastruktur, der bremser omstillingen. Forslaget skal nu gennem de hårde forhandlinger i Europa-Parlamentet og Ministerrådet. Retningen er dog sat: EU blinker i mødet med den globale konkurrence, og de grønne pionerer må nu kæmpe for, at deres investeringer i fremtiden ikke bliver devalueret af politisk nødvendighed. Læs mere her: https://finans.dk/erhverv/ECE19576834/klimaskurkene-faar-ekstra-lang-snor-det-er-ikke-fedt-for-de-groenne-danske-frontloebere/