Vil du arbejde helt tæt på topledelsen i et af Danmarks mest markante fagforbund? 🩺📋 Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en konsulent til Stab og Analyse med ansvar for ledelsesbetjening og koordinerende opgaver for vores administrerende direktør og to politiske næstforpersoner. Her får du indblik i maskinrummet og er med til at sikre, at direktion og politisk ledelse kan varetage sygeplejerskernes interesser bedst muligt 👥 Dine opgaver: ~ Kalenderstyring og kvalitetssikring af mødeforberedelse for direktion og næstforpersoner ~ Udarbejde dagsordener, oplæg, præsentationer og indstillinger ✍️ ~ Agere kontaktperson til ledelsen og koordinere internt/eksternt ~ Projektledelse på mindre projekter og tværgående samarbejdsopgaver ~ Sekretariatsunderstøttelse ved events og ad hoc~opgaver De forestiller sig, at du: ~ Brænder for ledelsesbetjening og kan skabe overblik under pres ~ Er stærk organisatorisk og kommunikativ på dansk og engelsk ~ Har en samfundsvidenskabelig uddannelse – nyuddannet eller med få års erfaring 🎓 ~ Er diskret, pålidelig og god til at danne relationer ~ Kendskab til fagbevægelsen, sundhedsvæsnet eller politiske organisationer er et plus Du får: En central rolle i det nyetablerede team Stab og Analyse med 6 konsulenter, 1 student og teamchef Grundig introduktion til jobbet og organisationen Åbent kontorlandskab på Sankt Annæ Plads midt i København 🏛️ 37 timer pr. uge med intern overenskomst, attraktiv kantine og aktiv personale~, kunst~ og idrætsforening Klar til at blive bindeleddet mellem analyse, strategi og politisk ledelse hos DSR? Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3058337/ #Ledelsesbetjening #Konsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Fagforbund #København #Projektledelse #Samfundsvidenskab #StabOgAnalyse #LedigtJob

Myten om den grønne omstilling af køleskabet Vi taler om grøn omstilling, men vores køleskabe fortæller en helt anden historie. Selvom viljen til at spise mindre kød er massiv, viser friske tal fra juni 2026, at danskernes kødforbrug ikke er faldet – det er tværtimod steget over de sidste ti år. Hvorfor fejler vi, når vi så gerne vil? Sociolog og postdoc ved KU, Morten Wendler Jørgensen, analyserer i DM Bio diskrepansen mellem vores grønne ambitioner og virkelighedens madvaner. Her er de tre vigtigste indsigter: Fra lasagne til linser: Vanens magt Vi spiser i gennemsnit 1 kg kød om ugen – næsten tre gange mere end de anbefalede 350 gram. Som 24-årige Freja forklarer i kilden, er det en udfordring at starte fra bunden, når man skal udskifte sine "fem klassiske retter". Intentionen om at spise grønt drukner ofte i manglende kompetencer og en hverdag, hvor kødcentrerede retter er det kulturelle anker. Sociale barrierer og "Jylland-kompromiset" Det er ikke den grønne mad, der er svær, men de sociale situationer. 21-årige Johanna taler om "Jylland-kompromiset", hvor hun spiser kød hos sine forældre for at undgå konflikt, mens Emilie (28) fravælger at være vegetar for ikke at være til besvær for sine venner. Når vi samtidig ser, at kebab-portioner i takeaway-sektoren er steget med 160 % siden 2005, kæmper forbrugeren mod et system, der aktivt promoverer mere kød. Klimafakta som strategisk anker Mad udgør 20 % af vores samlede forbrugsudledninger – mere end både bil og bolig. Når oksekød udleder 75 kg CO2e pr. kg, mens plantebaserede alternativer ligger på 0,4-2,7 kg, er potentialet enormt. Men fakta alene flytter ikke bjerge, hvis infrastrukturen mangler. Vi kan ikke forvente, at den enkelte forbruger bærer hele ansvaret for en systemisk madkulturforandring. Hvis vi skal rykke på de 55 % af vores mads klimaaftryk, som oksekødet tegner sig for, kræver det politisk rammesætning. Kantineledere, HR-ansvarlige og beslutningstagere: Det er deres ansvar at skabe rammerne (f.eks. via grønne indkøbsaftaler og professionel opkvalificering), der gør det grønne valg til det nemme valg. Vi ændrer ikke vaner, før systemet hjælper til. Konferencecentre og personale kantiner skal inspirere til spændende opskrifter, og gøre dem tilgængelige for medarbejderne Hvis vi for alvor vil have "andre boller på suppen", kræver det, at vi holder op med at behandle madvaner som et privat projekt og begynder at se det som det presserende samfundsanliggende, det er. https://dm.dk/bio/alle-artikler/klima/vi-vil-gerne-spise-mindre-koed-men-hvorfor-er-vores-koedforbrug-saa-steget/

400 milliarder grunde til at vågne op: Er Danmark klar til vandet fra alle sider? 400 milliarder kroner. Det er den økonomiske mavepuster, Danmark risikerer, hvis vi ikke tøjler vandet nu. Som strategisk rådgiver må jeg være direkte: Klimatilpasning er ikke en udgift, det er rettidig omhu og en strategisk nødvendighed for vores samfundsøkonomi. CIP Foundations hovedrapport fra juni 2026, Klimatilpasning i Danmark – hvordan får vi mere til at ske?, bygger på flerårig forskning og blotlægger de systemfejl, der i dag bremser handling. Analysen dikterer tre fundamentale skift: Opgør med systemisk fragmentering: Naturen kender ikke kildeskel, men det gør lovgivningen. Vi skal planlægge efter vandets naturlige kredsløb og vandoplande frem for administrative siloer, ellers drukner vi i juridisk handlingslammelse. Klimatilpasning som kritisk infrastruktur: Vi skal skifte fra reaktiv reparation til proaktiv forebyggelse. En national, koordinerende aktør skal sikre fremdrift langs vores 8.700 km sårbare kystlinje. Finansiel innovation via klimazonemodellen: Vi må aktivere privat kapital. Pensionskassernes behov for grønne ESG-profiler og stabile, langsigtede betalingsstrømme er det perfekte match til finansiering af vores fælles tryghed. Denne rapport er en game-changer. Analysen statuerer sort på hvidt, at blot 10 års ventetid koster samfundet 48 mia. kr. Vi må evaluere vores kollektive risikovillighed nu; 139.000 helårsboliger er allerede i farezonen. Perspektiverer vi de økonomiske tab ved passivitet, bliver en "Blå Trepart" vores vigtigste strategiske redskab til at sikre et resilient Danmark. Læs de konkrete handlingsanvisninger og den fulde vision her: https://borsen.dk/nyheder/finans/ny-rapport-danmark-risikerer-klimaregning-pa-400-mia-kr

JEG ER KONSERVATIV... MEN Jeg indrømmer, at jeg lige måtte læse den et par gange. Konservative foreslår, at danskerne skal kunne få skattefradrag for udvalgte medier. Formentlig de medier, der har en ansvarshavende redaktør, et pænt logo og en kantineordning. Det er næste trin i opdragelsesraketten. Først tager man penge fra borgerne. Så sender man nogle af pengene videre til medierne. Derefter giver man borgerne et fradrag, hvis de bruger deres egne penge på de medier, politikerne mener, de burde læse. Det er sådan en slags demokratisk rundkørsel, hvor pengene kører rundt og rundt, mens administrationen står iklædt i gul refleksvest og peger i den rigtige retning. Argumentet er naturligvis, at sociale medier fylder for meget, og at der er for mange fake news. Alle ved, at der findes meget vrøvl på sociale medier. Det kræver ikke ligefrem en kommission at opdage. Efter 2 minutters scrolling har man læst sikkerhedspolitik fra en mand med profilbillede af en ørn og en vred analyse fra en person, der tydeligvis kun har læst overskriften, og 17 afgørende kostråd fra en numerolog. Men løsningen på dårlig dømmekraft er ikke nødvendigvis, at staten skal begynde at uddele små økonomiske klap på hovedet til dem, der læser det rigtige. Det er i hvert fald en mærkelig konservativ tanke. Og så er der den lille detalje, at en meget stor del af det indhold, der deles på sociale medier, faktisk kommer fra de etablerede medier. Artikler, klip, overskrifter, analyser, debatindlæg og breaking news bliver delt, kommenteret, fordrejet, misforstået og brugt som ammunition i kommentarsporene. Så hvis problemet er, at sociale medier fylder for meget, er det sku lidt pudsigt at belønne dem, der leverer brændet til bålet. Jeg forstår godt ønsket om en stærkere offentlig samtale med mere kvalitet, mere oplysning og mindre digitalt skrald. Men vi må snart holde op med at tro, at enhver samfundsudfordring kan løses med en støtteordning, fradrag, regelsæt og en administrativ parade af mennesker, der skal afgøre, hvad der er sundt for borgerne at mene Jeg er konservativ. Men jeg er ikke konservativ for at gøre staten til redaktør for borgernes medievaner.

Danmarks grønne alliance med Kina: Kan et lille land virkelig flytte en supermagt? Svaret findes i den hidtil mest omfattende analyse af det dansk-kinesiske grønne diplomati fra 2007 til 2024, udgivet af Sinolytica. Analysen viser, at klimaet er blevet det område, hvor samarbejde ikke blot er muligt, men rationelt for begge parter. Men vi står ved en skillevej: I 2026 udløber det nuværende Grønne Arbejdsprogram (DGA), præcis samtidig med at Kina ruller sin 15. femårsplan ud. Det gør 2026 til et geopolitisk "super-år", der vil definere, om Danmark fortsat kan spille en rolle i Beijings grønne maskinrum. De strategiske fund er skarpe: Fra niche til storskala: Samarbejdet er pivoteret fra tidlig vidensdeling til industriel implementering af el-infrastruktur og maritime løsninger som grøn methan-bunkring. Komplementære styrker: Synergien mellem dansk regulatorisk niche-ekspertise og Kinas unikke evne til industriel skalering er motoren i energiomstillingen. Pragmatisk diplomati: Klimaet er det sidste "safe space" for teknologisk og økonomisk udveksling i en de-risking æra. Klimapolitik ER industripolitik. Med Kinas 15. femårsplan trues den danske relevans af kinesisk selvforsyning og eksport. Vi skal mestre systemintegration og energieffektivitet for at forblive uundværlige over for en supermagt i hastig vækst. Læs hele analysen her: https://www.sinolytica.dk/forskningsbrief/samarbejdende-innovation-som-motor-for-den-groenne-omstilling/

Bæredygtighed er ikke på vej ud – den er på vej helt ind i kernen af, hvordan vi driver forretning. - ”Fokus er flyttet fra at formulere nye løfter til at få eksisterende ambitioner til at slå igennem i produktudvikling, supply chains, investeringer og ledelsesansvar.” Bæredygtighed rykker fra periferien til kernen. Efter legitimitet og mobilisering er vi trådt ind i den sværeste fase: styring. Det handler ikke om at "tale" bæredygtighed frem, men om at "lede" den igennem. 3 strategiske indsigter: Fra kommunikation til drift: Ansvaret flytter til supply chain og produktudvikling. Fra særfunktion til direkte linjeansvar. Modenhed vs. Retræte: Som hos Grundfos er integration i driften et tegn på modenhed. Det er mindre heroisk, men langt mere betydningsfuldt. Uskylden forsvinder: Feltet er ikke længere et "beskyttet ledelsesfelt". Det skal nu modstå geopolitik og kontant kapitaldisciplin. Konkurrenceevnen kræver eksekvering i maskinrummet frem for løfter i rapporter og på LinkedIn. Det gør arbejdet mindre romantisk, men mere virkeligt. Læs hele analysen her: https://borsen.dk/nyheder/opinion/baeredygtighed-er-pa-vej-ind-i-maskinrummet

Vejen ud af elektrificeringskrisen = afvikl afbrændingsøkonomien - Digitaliser elnettet nu, ellers kommer vi til at betale prisen for forældet infrastruktur. I en aktuel analyse fra CIP Foundation fastslår Eva Berneke og Charlotte B. Jepsen, at vi har teknologien, men mangler politisk handling for at aktivere elnettets fleksibilitet. Her er de tre afgørende indsigter Kapacitetskrise kræver fleksibilitet: Med 60 GW i kø er intelligent forbrug den eneste "muskel", der effektivt kan afværge massive infrastrukturforsinkelser. Økonomisk nødvendighed: Besparelser på 2,2 mia. kr. i netinvesteringer og 1,4 mia. kr. på elregningen gør fleksibilitet til en bunden opgave for enhver beslutningstager. Det rationelle fundament: Datadeling, dynamiske tariffer, markedsgørelse og digitalisering er det eneste logiske rammeværk for at frigøre potentialet på 7 GW i 2035. Skiftet fra molekyler (80 % af dagens energi) til intelligente elektroner kræver et opgør med vanetænkningen. Valget står mellem dyrt kobber eller intelligente bits; vi kan ikke bygge os ud af elektrificeringskrisen, vi skal styre os ud af den. Læs mere her: https://www.altinget.dk/forsyning/artikel/cip-foundation-vi-kan-ikke-bygge-os-ud-af-elektrificeringskrisen-men-forbrugsfleksibilitet-kan-aflaste-elnettet

Medie Information opdagede fejl i Berlinske artikel ved brg af AI værktøj Artiklen brugte 2 kilder som ikke eksisterede. Information tog kontakt til Påstanden som Information studsede sig over, var påstanden at det er billiger at rense vanden når det pumpes op, inden at forbygge ting komme ned i grundvandet Med Informations undersøgende journalistik indenfor dette emne, havde de ikke støt på den analyse. https://www.dr.dk/nyheder/seneste/berlingske-journalist-sendt-hjem-ai-vaerktoej-opdigtede-personer-og-citater-i-artikel Emnet var oppe og vende i Presselogen på TV2 (Er bag betalingsmår i form af TV2 play) https://play.tv2.dk/afspil/81747687-6049-445e-8588-f506ebc90d74 (Imellem tid 19:40-41:00) Bag betalingsmur, men dem der opdagede fejlen. Så det er et godt bud på det positive, man får for betalende journalistik. https://www.information.dk/indland/2026/05/berlingske-citerede-fiktive-eksperter-artikel-sproejteforbud

Forskere undersøgte 600 år gammelt lægeredskab – så gjorde de en opsigtsvækkende opdagelse. Ved hjælp af en avanceret mikroskopmetode har forskere analyseret et ældgammelt kinesisk kirurginstrument. Nu mener de at have fundet det første fysiske bevis på et skelsættende øjeblik i udviklingen af moderne lægevidenskab.

😜 Lad os tager lige et check på det politiske klima... To partier vil blive anklaget for løftebrud, mener analytiker! Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre og Moderaterne har i disse dage ikke blot sonderinger på Marienborg, men diskuterer reel politik, som eksempelvis hvilke ministerier, der er i spil. Sådan lyder analysen fra politisk kommentator Noa Redington. - Vi er i en slutfase af forhandlingerne, fastslår han. Der er tale om seriøse forhandlinger, da ingen partier lækker det mindste fra forhandlingsbordet til pressen. Og det er der god grund til, for når en regering er landet på sine ben, så vil særligt to partier blive mødt af en storm af løftebrud. Særligt Moderaternes Lars Løkke Rasmussen og SF's Pia Olsen Dyhr vil stå for skud, mener Noa Redington. For SF gælder det, at partiet ikke ser ud til at få genindført store bededag, mens Lars Løkke står til verbale tæsk for at indgå i en regering, der er baseret på Enhedslistens stemmer. - Var det det, som han sagde i valgkampen? Den diskussion er allerede gået i gang for fulde gardiner, forklarer den politiske analytiker. 😎 Det er svære tider for politisk samarbejde... hvor længe holde en ny regering, med Enhedslisten som tungen på vægtskålen.