• Det er den bedste spionthriller jeg har set i lang tid! Uhyggelig i al sin politiske aktualitet med uhellige alliancer mellem Big Tech og Big Data, hemmelige efterretningsoperationer, SoMe, korrupte politikere, AI, fake news og alternative virkeligheder.

    https://www.dr.dk/drtv/serie/the-capture_590005
    Det er den bedste spionthriller jeg har set i lang tid! Uhyggelig i al sin politiske aktualitet med uhellige alliancer mellem Big Tech og Big Data, hemmelige efterretningsoperationer, SoMe, korrupte politikere, AI, fake news og alternative virkeligheder. https://www.dr.dk/drtv/serie/the-capture_590005
    WWW.DR.DK
    DRTV - The Capture
    Billeder lyver aldrig. Eller gør de? Det er spørgsmålet for den unge efterforsker Rachel, der kastes ud i en række gådefulde, hårrejsende sager i tech-thrillerserien 'The Capture'.
    Like
    Yay
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 533 Visninger

  • https://politiken.dk/del/Q-drx_AHSLrQ


    Folkemødet 8. juni 2026, 11.47
    Den tyske Økonom Isabella Weber ved godt, hvad hun ville gøre, hvis hun var politiker.

    Med det råd hun giver, ville jeg ønske hun fik magt som agt.

    »Man burde gøre al offentlig transport gratis og give cyklister en bonus. Og lave et forbud mod alle indenrigsflyvninger og ruter, hvor der er velfungerende togalternativer, i stedet for at lade det være op til flyselskaberne selv at afgøre, hvordan de vil navigere i en mangel på flybrændstof. Og så gøre privat flyvning forbudt i en periode«.

    https://politiken.dk/del/Q-drx_AHSLrQ Folkemødet 8. juni 2026, 11.47 Den tyske Økonom Isabella Weber ved godt, hvad hun ville gøre, hvis hun var politiker. Med det råd hun giver, ville jeg ønske hun fik magt som agt. »Man burde gøre al offentlig transport gratis og give cyklister en bonus. Og lave et forbud mod alle indenrigsflyvninger og ruter, hvor der er velfungerende togalternativer, i stedet for at lade det være op til flyselskaberne selv at afgøre, hvordan de vil navigere i en mangel på flybrændstof. Og så gøre privat flyvning forbudt i en periode«.
    POLITIKEN.DK
    Politiken | Nyheder, debat, kultur og podcast. Læs eller lyt
    DET SOCIALE MEDIE SIDEN 1884 | Få overblik over dagens nyheder på politiken.dk eller lyt til nyheder, oplæste artikler og podcasts via vores apps.
    0 Kommentarer 0 Delinger 450 Visninger
  • Myten om den grønne omstilling af køleskabet

    Vi taler om grøn omstilling, men vores køleskabe fortæller en helt anden historie. Selvom viljen til at spise mindre kød er massiv, viser friske tal fra juni 2026, at danskernes kødforbrug ikke er faldet – det er tværtimod steget over de sidste ti år.

    Hvorfor fejler vi, når vi så gerne vil?
    Sociolog og postdoc ved KU, Morten Wendler Jørgensen, analyserer i DM Bio diskrepansen mellem vores grønne ambitioner og virkelighedens madvaner.
    Her er de tre vigtigste indsigter:

    Fra lasagne til linser:
    Vanens magt Vi spiser i gennemsnit 1 kg kød om ugen – næsten tre gange mere end de anbefalede 350 gram. Som 24-årige Freja forklarer i kilden, er det en udfordring at starte fra bunden, når man skal udskifte sine "fem klassiske retter". Intentionen om at spise grønt drukner ofte i manglende kompetencer og en hverdag, hvor kødcentrerede retter er det kulturelle anker.

    Sociale barrierer og "Jylland-kompromiset"
    Det er ikke den grønne mad, der er svær, men de sociale situationer. 21-årige Johanna taler om "Jylland-kompromiset", hvor hun spiser kød hos sine forældre for at undgå konflikt, mens Emilie (28) fravælger at være vegetar for ikke at være til besvær for sine venner. Når vi samtidig ser, at kebab-portioner i takeaway-sektoren er steget med 160 % siden 2005, kæmper forbrugeren mod et system, der aktivt promoverer mere kød.

    Klimafakta som strategisk anker
    Mad udgør 20 % af vores samlede forbrugsudledninger – mere end både bil og bolig. Når oksekød udleder 75 kg CO2e pr. kg, mens plantebaserede alternativer ligger på 0,4-2,7 kg, er potentialet enormt. Men fakta alene flytter ikke bjerge, hvis infrastrukturen mangler.


    Vi kan ikke forvente, at den enkelte forbruger bærer hele ansvaret for en systemisk madkulturforandring. Hvis vi skal rykke på de 55 % af vores mads klimaaftryk, som oksekødet tegner sig for, kræver det politisk rammesætning.

    Kantineledere, HR-ansvarlige og beslutningstagere:
    Det er deres ansvar at skabe rammerne (f.eks. via grønne indkøbsaftaler og professionel opkvalificering), der gør det grønne valg til det nemme valg.
    Vi ændrer ikke vaner, før systemet hjælper til.

    Konferencecentre og personale kantiner skal inspirere til spændende opskrifter, og gøre dem tilgængelige for medarbejderne

    Hvis vi for alvor vil have "andre boller på suppen", kræver det, at vi holder op med at behandle madvaner som et privat projekt og begynder at se det som det presserende samfundsanliggende, det er.



    https://dm.dk/bio/alle-artikler/klima/vi-vil-gerne-spise-mindre-koed-men-hvorfor-er-vores-koedforbrug-saa-steget/
    Myten om den grønne omstilling af køleskabet Vi taler om grøn omstilling, men vores køleskabe fortæller en helt anden historie. Selvom viljen til at spise mindre kød er massiv, viser friske tal fra juni 2026, at danskernes kødforbrug ikke er faldet – det er tværtimod steget over de sidste ti år. Hvorfor fejler vi, når vi så gerne vil? Sociolog og postdoc ved KU, Morten Wendler Jørgensen, analyserer i DM Bio diskrepansen mellem vores grønne ambitioner og virkelighedens madvaner. Her er de tre vigtigste indsigter: Fra lasagne til linser: Vanens magt Vi spiser i gennemsnit 1 kg kød om ugen – næsten tre gange mere end de anbefalede 350 gram. Som 24-årige Freja forklarer i kilden, er det en udfordring at starte fra bunden, når man skal udskifte sine "fem klassiske retter". Intentionen om at spise grønt drukner ofte i manglende kompetencer og en hverdag, hvor kødcentrerede retter er det kulturelle anker. Sociale barrierer og "Jylland-kompromiset" Det er ikke den grønne mad, der er svær, men de sociale situationer. 21-årige Johanna taler om "Jylland-kompromiset", hvor hun spiser kød hos sine forældre for at undgå konflikt, mens Emilie (28) fravælger at være vegetar for ikke at være til besvær for sine venner. Når vi samtidig ser, at kebab-portioner i takeaway-sektoren er steget med 160 % siden 2005, kæmper forbrugeren mod et system, der aktivt promoverer mere kød. Klimafakta som strategisk anker Mad udgør 20 % af vores samlede forbrugsudledninger – mere end både bil og bolig. Når oksekød udleder 75 kg CO2e pr. kg, mens plantebaserede alternativer ligger på 0,4-2,7 kg, er potentialet enormt. Men fakta alene flytter ikke bjerge, hvis infrastrukturen mangler. Vi kan ikke forvente, at den enkelte forbruger bærer hele ansvaret for en systemisk madkulturforandring. Hvis vi skal rykke på de 55 % af vores mads klimaaftryk, som oksekødet tegner sig for, kræver det politisk rammesætning. Kantineledere, HR-ansvarlige og beslutningstagere: Det er deres ansvar at skabe rammerne (f.eks. via grønne indkøbsaftaler og professionel opkvalificering), der gør det grønne valg til det nemme valg. Vi ændrer ikke vaner, før systemet hjælper til. Konferencecentre og personale kantiner skal inspirere til spændende opskrifter, og gøre dem tilgængelige for medarbejderne Hvis vi for alvor vil have "andre boller på suppen", kræver det, at vi holder op med at behandle madvaner som et privat projekt og begynder at se det som det presserende samfundsanliggende, det er. https://dm.dk/bio/alle-artikler/klima/vi-vil-gerne-spise-mindre-koed-men-hvorfor-er-vores-koedforbrug-saa-steget/
    Like
    5
    0 Kommentarer 0 Delinger 962 Visninger
  • Er der nogen, der har erfaring med den her alternative app store. Jeg har ikke prøvet at hente noget her, men jeg mener at man kan bruge apps herfra, hvis man har en telefon ude google eller Apple….. https://f-droid.org/
    Er der nogen, der har erfaring med den her alternative app store. Jeg har ikke prøvet at hente noget her, men jeg mener at man kan bruge apps herfra, hvis man har en telefon ude google eller Apple….. https://f-droid.org/
    F-DROID.ORG
    F-Droid - Free and Open Source Android App Repository
    F-Droid is the app distribution ecosystem for Android where your user freedom comes first. Discover our app store, explore the world of free and open source (FOSS) apps and [learn](https://f-droid.org/about/) about our app distribution tools.
    Like
    Yay
    4
    13 Kommentarer 1 Delinger 385 Visninger
  • Husk at ALLE smartphones kører et amerikansk-kontrolleret styresystem:
    “Currently 99% of all devices in the world run on iOS and Android. Apple is a closed ecosystem, and Google is employing serious anti-competitive measures to increasingly lock down Android. If the EU is serious about digital sovereignty it'll need to advocate for an open mobile ecosystem.”
    Gina Plat / Opensourcewerken.nl

    “The EU is happily building open source alternatives for big tech; but are we forgetting our most used device in the world?

    I had the honor of speaking at the The Linux Foundation's Open Source Policy and Ecosystem Forum in Brussels today. Half of my talk was about open source policy and cool initiatives, but the other half was dedicated to the *insane* duopoly of Google and Apple in our mobile ecosystem.

    Currently 99% of all devices in the world run on iOS and Android. Apple is a closed ecosystem, and Google is employing serious anti-competitive measures to increasingly lock down Android. If the EU is serious about digital sovereignty it'll need to advocate for an open mobile ecosystem.

    If you're curious and can't wait for me to write a blogpost about this, my slides can be viewed here: https://cryptpad.fr/file/#

    OSPE Forum: https://lnkd.in/eGGGh3-c

    #opensource #digitalsovereignty #govtech #eupolicy

    Husk at du selv vælger om du vil læse vores opslag på censurerende og -kontrollerede LinkedIn eller på vores uafhængige danske kanaler på Meningspunktet eller Socii.dk/DTTalk
    Husk at ALLE smartphones kører et amerikansk-kontrolleret styresystem: 📢 “Currently 99% of all devices in the world run on iOS and Android. Apple is a closed ecosystem, and Google is employing serious anti-competitive measures to increasingly lock down Android. If the EU is serious about digital sovereignty it'll need to advocate for an open mobile ecosystem.” 📢 Gina Plat / Opensourcewerken.nl “The EU is happily building open source alternatives for big tech; but are we forgetting our most used device in the world?📱 I had the honor of speaking at the The Linux Foundation's Open Source Policy and Ecosystem Forum in Brussels today. Half of my talk was about open source policy and cool initiatives, but the other half was dedicated to the *insane* duopoly of Google and Apple in our mobile ecosystem. 📢 Currently 99% of all devices in the world run on iOS and Android. Apple is a closed ecosystem, and Google is employing serious anti-competitive measures to increasingly lock down Android. If the EU is serious about digital sovereignty it'll need to advocate for an open mobile ecosystem. 📢 If you're curious and can't wait for me to write a blogpost about this, my slides can be viewed here: https://cryptpad.fr/file/# “ OSPE Forum: https://lnkd.in/eGGGh3-c #opensource #digitalsovereignty #govtech #eupolicy 💡Husk at du selv vælger om du vil læse vores opslag på censurerende og 🇺🇸-kontrollerede LinkedIn eller på vores uafhængige danske kanaler på Meningspunktet eller Socii.dk/DTTalk
    Like
    Love
    3
    0 Kommentarer 1 Delinger 950 Visninger
  • https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/live-regeringsgrundlag-er-paa-plads?focusId=11796897

    Alternativet er også parlamentariske grundlag for regeringen
    https://www.dr.dk/nyheder/politik/folketingsvalg/live-regeringsgrundlag-er-paa-plads?focusId=11796897 Alternativet er også parlamentariske grundlag for regeringen 💚💚💚
    WWW.DR.DK
    LIVE Regeringsgrundlag er på plads
    Valgkampen er i fuld gang. Vi giver dig seneste nyheder før, under og efter valgaftenen i DR's liveblog. Følg valgdækningen live her.
    Like
    Yay
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 317 Visninger
  • Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Glædelig Pinse. Her er min pinsegudstjeneste. De første 1 ½ minut er lyden forfærdelig. Røde Mikrofonen kan ikke lide overtoner fra kirkeklokker og orgler. Findes der egentlig alternativer til youtube?

    https://youtu.be/HscPKAjNS7s
    Glædelig Pinse. Her er min pinsegudstjeneste. De første 1 ½ minut er lyden forfærdelig. Røde Mikrofonen kan ikke lide overtoner fra kirkeklokker og orgler. Findes der egentlig alternativer til youtube? https://youtu.be/HscPKAjNS7s
    Like
    Yay
    5
    1 Kommentarer 0 Delinger 719 Visninger
  • Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere.

    I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet:
    Apple og Microsoft.

    Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol.

    Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over.

    Det fik mig faktisk ned ad memory lane.

    For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter.

    Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI:
    Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig?

    Måske nogen her genkender:
    Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje?

    Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version.

    Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud
    Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere. I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet: Apple og Microsoft. Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol. Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over. Det fik mig faktisk ned ad memory lane. For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter. Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI: Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig? Måske nogen her genkender: Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje? Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version. 😊 Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud
    Like
    Yay
    10
    4 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Lidt stemningsfoto fra alternative boliger omkring Godsbanen, Århus.
    Kom helt til at savne min togvogn, som jeg boede i start 90’erne.
    Lidt stemningsfoto fra alternative boliger omkring Godsbanen, Århus. Kom helt til at savne min togvogn, som jeg boede i start 90’erne.
    Love
    Yay
    Like
    14
    2 Kommentarer 0 Delinger 371 Visninger
Flere resultater