• Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 499 Visninger
  • Glædelig Pinse. Her er min pinsegudstjeneste. De første 1 ½ minut er lyden forfærdelig. Røde Mikrofonen kan ikke lide overtoner fra kirkeklokker og orgler. Findes der egentlig alternativer til youtube?

    https://youtu.be/HscPKAjNS7s
    Glædelig Pinse. Her er min pinsegudstjeneste. De første 1 ½ minut er lyden forfærdelig. Røde Mikrofonen kan ikke lide overtoner fra kirkeklokker og orgler. Findes der egentlig alternativer til youtube? https://youtu.be/HscPKAjNS7s
    Like
    Yay
    5
    1 Kommentarer 0 Delinger 573 Visninger
  • Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere.

    I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet:
    Apple og Microsoft.

    Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol.

    Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over.

    Det fik mig faktisk ned ad memory lane.

    For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter.

    Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI:
    Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig?

    Måske nogen her genkender:
    Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje?

    Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version.

    Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud
    Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere. I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet: Apple og Microsoft. Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol. Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over. Det fik mig faktisk ned ad memory lane. For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter. Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI: Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig? Måske nogen her genkender: Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje? Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version. 😊 Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud
    Like
    Yay
    10
    4 Kommentarer 0 Delinger 670 Visninger
  • Lidt stemningsfoto fra alternative boliger omkring Godsbanen, Århus.
    Kom helt til at savne min togvogn, som jeg boede i start 90’erne.
    Lidt stemningsfoto fra alternative boliger omkring Godsbanen, Århus. Kom helt til at savne min togvogn, som jeg boede i start 90’erne.
    Love
    Yay
    Like
    14
    2 Kommentarer 0 Delinger 299 Visninger
  • Nyt: TYSK MYNDIGHED FRAVÆLGER PALANTIR til fordel for ArgonOS fra europæiske ChapsVision
    Læs mere herunder

    Husk at du kan vælge at læse vores opslag på LinkedIn (censurerende og -kontrolleret medie) eller via vore kanaler på Socii.dk og Meningspunktet

    https://www.heise.de/en/news/Digital-Sovereignty-BfV-Buys-European-Palantir-Alternative-11293717.html
    Nyt: TYSK MYNDIGHED FRAVÆLGER PALANTIR til fordel for ArgonOS fra europæiske ChapsVision 🇪🇺 Læs mere herunder 💡 Husk at du kan vælge at læse vores opslag på LinkedIn (censurerende og 🇺🇸-kontrolleret medie) eller via vore kanaler på Socii.dk og Meningspunktet https://www.heise.de/en/news/Digital-Sovereignty-BfV-Buys-European-Palantir-Alternative-11293717.html
    WWW.HEISE.DE
    Digital Sovereignty: BfV Buys European Palantir Alternative
    The Federal Office for the Protection of the Constitution will use French software for data analysis instead of controversial US tech from Palantir.
    Like
    2
    3 Kommentarer 0 Delinger 349 Visninger
  • Artikler og indslag igennem tiden, hvor SOCii optræder

    Astrid Hauge - Alternativer til Meta, X og ChatGPT
    https://astridhaug.dk/alternativer-til-meta-x-chatgpt/

    Computer World
    https://www.computerworld.dk/art/294113/morgen-briefing-logpoints-danske-cto-takker-af-efter-14-aar-elon-musks-ai-i-voldsom-modvind-fjerner-toej-fra-billeder-af-kendte-og-boern-microsoft-topchef-vil-haeve-niveauet-for-debatten-om-ai

    Danmark Skifter - Skiftekit til Sociale Medier
    https://danmarkskifter.dk/skiftekit-til-sociale-medier/

    DR - Nye danske sociale medier vil have dig til at bruge mindre tid online
    https://www.dr.dk/nyheder/indland/glem-streaks-og-efterladt-paa-laest-nye-danske-sociale-medier-vil-have-dig-til-bruge

    DR - Mens Trump truede Grønland, søgte flere danskere alternativer til amerikansk tech
    https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/mens-trump-truede-groenland-soegte-flere-danskere-alternativer-til-amerikansk-tech

    Grokpedia
    https://grokipedia.com/page/socii-social-network

    Lwid - Denmark’s Fight Against Social Media Addiction
    https://lwid.dk/denmarks-fight-against-social-media-addiction/

    TV2 Midt/Vest - Kim har lavet sit eget sociale medie: Det skal ikke være en pengemaskine
    https://www.tvmidtvest.dk/struer/kim-har-lavet-sit-eget-sociale-medie-det-skal-ikke-vaere-en-pengemaskine-07036

    HAR DU KENDER SKAB TIL ANDRE LINKS:
    Kan du skrive dem i kommentar feltet, måske nogle af fem kommer med i indlægget.
    Artikler og indslag igennem tiden, hvor SOCii optræder Astrid Hauge - Alternativer til Meta, X og ChatGPT https://astridhaug.dk/alternativer-til-meta-x-chatgpt/ Computer World https://www.computerworld.dk/art/294113/morgen-briefing-logpoints-danske-cto-takker-af-efter-14-aar-elon-musks-ai-i-voldsom-modvind-fjerner-toej-fra-billeder-af-kendte-og-boern-microsoft-topchef-vil-haeve-niveauet-for-debatten-om-ai Danmark Skifter - Skiftekit til Sociale Medier https://danmarkskifter.dk/skiftekit-til-sociale-medier/ DR - Nye danske sociale medier vil have dig til at bruge mindre tid online https://www.dr.dk/nyheder/indland/glem-streaks-og-efterladt-paa-laest-nye-danske-sociale-medier-vil-have-dig-til-bruge DR - Mens Trump truede Grønland, søgte flere danskere alternativer til amerikansk tech https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/mens-trump-truede-groenland-soegte-flere-danskere-alternativer-til-amerikansk-tech Grokpedia https://grokipedia.com/page/socii-social-network Lwid - Denmark’s Fight Against Social Media Addiction https://lwid.dk/denmarks-fight-against-social-media-addiction/ TV2 Midt/Vest - Kim har lavet sit eget sociale medie: Det skal ikke være en pengemaskine https://www.tvmidtvest.dk/struer/kim-har-lavet-sit-eget-sociale-medie-det-skal-ikke-vaere-en-pengemaskine-07036 HAR DU KENDER SKAB TIL ANDRE LINKS: Kan du skrive dem i kommentar feltet, måske nogle af fem kommer med i indlægget.
    WWW.DR.DK
    Glem streaks og 'efterladt på læst'. Nye danske sociale medier vil have dig til at bruge mindre tid online
    Der er stadig få brugere, men skaberne af to danske sociale medier mener, det er tid til et opgør med Meta, TikTok og Snapchat og deres fastholdelsesmekanismer.
    Like
    Yay
    Love
    13
    2 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Ingeniøren / Version2 søger virksomheder, der leverer danske alternativer til big tech, og som er i dialog med Digitaliseringsministeriet (eller andre statslige myndigheder) om den løsning, man tilbyder.

    Journalisten undersøger lige nu hvordan myndighederne på en mere konkret måde arbejder med digital suverænitet i Danmark, og derfor er dialogen med danske leverandører interessant at få indblik i.

    Hvis du vil dele din oplevelse, så skriv til lou@ing.dk

    Husk at du selv vælger om du vil læse vores indlæg på LinkedIn (censurerende og -kontrolleret medie) eller på vores kanaler på Socii.dk og Meningspunktet.
    🔍 Ingeniøren / Version2 søger virksomheder, der leverer danske alternativer til big tech, og som er i dialog med Digitaliseringsministeriet (eller andre statslige myndigheder) om den løsning, man tilbyder. Journalisten undersøger lige nu hvordan myndighederne på en mere konkret måde arbejder med digital suverænitet i Danmark, og derfor er dialogen med danske leverandører interessant at få indblik i. Hvis du vil dele din oplevelse, så skriv til lou@ing.dk 🙏 💡 Husk at du selv vælger om du vil læse vores indlæg på LinkedIn (censurerende og 🇺🇸-kontrolleret medie) eller på vores kanaler på Socii.dk og Meningspunktet.
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 488 Visninger
  • Ikke helt ny, men stadig meget oplysende artikel fraThe Guardian om at droppe Big tech. https://www.theguardian.com/technology/2026/feb/26/how-to-replace-amazon-google-x-meta-apple-alternatives?CMP=fb_gu#Echobox=1776421628
    Ikke helt ny, men stadig meget oplysende artikel fraThe Guardian om at droppe Big tech. https://www.theguardian.com/technology/2026/feb/26/how-to-replace-amazon-google-x-meta-apple-alternatives?CMP=fb_gu#Echobox=1776421628
    WWW.THEGUARDIAN.COM
    Leave big tech behind! How to replace Amazon, Google, X, Meta, Apple – and more
    A handful of companies monopolise the web, with unprecedented access to our data. But there are many more ethical – and often distinctively European – alternatives
    Like
    Yay
    10
    0 Kommentarer 0 Delinger 726 Visninger
  • Google lovede at beskytte data. Det gjorde de ikke.

    En ny sag fra Electronic Frontier Foundation viser, hvor hurtigt det kan gå galt, når vi overlader vores digitale liv til amerikansk Big Tech.

    En studerende fik udleveret sine data til de amerikanske immigrationsmyndigheder (ICE).
    Ikke efter en dommerkendelse.
    Ikke efter en retssag.
    Men via en administrativ ordre - uden dommer, uden beviskrav.

    Og måske vigtigst:
    Han fik ikke engang besked i tide til at kunne forsvare sig.

    Læs sagen her:
    https://www.eff.org/deeplinks/2026/04/google-broke-its-promise-me-now-ice-has-my-data

    Google har ellers i årevis lovet, at de vil informere brugere før de udleverer data til myndigheder.
    Men i praksis skete det først bagefter, når skaden var sket.

    Læs mere her:
    https://www.eff.org/press/releases/eff-state-ags-investigate-googles-broken-promise-users-targeted-government

    Det her er ikke bare en amerikansk historie.
    Det er en påmindelse til os alle:

    Når dine data ligger hos Big Tech, er det ikke dig, der bestemmer
    Når myndigheder banker på, er det ikke dine rettigheder, der vejer tungest
    Og når løfter brydes, opdager du det først, når det er for sent

    Vi taler ofte om digital suverænitet og europæiske alternativer.
    Måske er det ikke bare en politisk diskussion, men et spørgsmål om helt grundlæggende rettigheder.

    Det er værd at tænke over, næste gang vi lægger vores mails, dokumenter og liv i hænderne på virksomheder uden for Europa.

    #dkpol #datasikkerhed #digitalsuverænitet #BigTech
    Google lovede at beskytte data. Det gjorde de ikke. En ny sag fra Electronic Frontier Foundation viser, hvor hurtigt det kan gå galt, når vi overlader vores digitale liv til amerikansk Big Tech. En studerende fik udleveret sine data til de amerikanske immigrationsmyndigheder (ICE). Ikke efter en dommerkendelse. Ikke efter en retssag. Men via en administrativ ordre - uden dommer, uden beviskrav. Og måske vigtigst: Han fik ikke engang besked i tide til at kunne forsvare sig. Læs sagen her: https://www.eff.org/deeplinks/2026/04/google-broke-its-promise-me-now-ice-has-my-data Google har ellers i årevis lovet, at de vil informere brugere før de udleverer data til myndigheder. Men i praksis skete det først bagefter, når skaden var sket. Læs mere her: https://www.eff.org/press/releases/eff-state-ags-investigate-googles-broken-promise-users-targeted-government Det her er ikke bare en amerikansk historie. Det er en påmindelse til os alle: 👉 Når dine data ligger hos Big Tech, er det ikke dig, der bestemmer 👉 Når myndigheder banker på, er det ikke dine rettigheder, der vejer tungest 👉 Og når løfter brydes, opdager du det først, når det er for sent Vi taler ofte om digital suverænitet og europæiske alternativer. Måske er det ikke bare en politisk diskussion, men et spørgsmål om helt grundlæggende rettigheder. Det er værd at tænke over, næste gang vi lægger vores mails, dokumenter og liv i hænderne på virksomheder uden for Europa. #dkpol #datasikkerhed #digitalsuverænitet #BigTech
    WWW.EFF.ORG
    Google Broke Its Promise to Me. Now ICE Has My Data.
    In 2025, Google gave Amandla Thomas-Johnson's data to ICE without giving him the chance to challenge the subpoena, breaking a nearly decade-long promise to notify users before handing their data to law enforcement.
    Like
    7
    1 Kommentarer 0 Delinger 972 Visninger
  • <h2>Medieforsker: Op mod hver femte dansker bruger alternative nyhedsmedier. Skader det demokratiet?</h2> Kronik af Miriam Kroman Brems.
    <b>Hvilke medier henter du nyheder og information fra?</b>

    #Socii #nyhedsmedier #debat #politik
    <h2>Medieforsker: Op mod hver femte dansker bruger alternative nyhedsmedier. Skader det demokratiet?</h2> Kronik af Miriam Kroman Brems. <b>Hvilke medier henter du nyheder og information fra?</b> #Socii #nyhedsmedier #debat #politik
    WWW.ALTINGET.DK
    Medieforsker: Op mod hver femte dansker bruger alternative nyhedsmedier. Skader det demokratiet? - Altinget
    Alternative nyhedsmediers fremvækst har fået mange til at frygte, at befolkningen helt vil droppe mainstream nyhedsmedier og ende i såkaldte ekkokamre. Nyt studie viser imidlertid, at frygten ser ud til at være ubegrundet, skriver Miriam Kroman Brems, der også har undersøgt, hvem den typiske bruger af alternative medier er.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 591 Visninger
Flere resultater