Danmark bærer stadig spor af en kolonial og imperialistisk tankegang, som ofte ligger skjult i vores sprog og måde at se verden på. Når vi taler om andre lande, kulturer og mennesker, bruger vi let ord, der gør magtforhold pænere, end de er. Derfor er det værd at være varsom med store ord som “allieret”. Ofte er “samarbejdspartner” et mere ærligt ord, fordi det minder os om, at relationer kan ændre sig, og at samarbejde ikke er det samme som blind loyalitet.


Det handler også om, hvordan vi møder mennesker tættere på os selv — for eksempel grønlændere — og om vi ser dem som ligeværdige eller gennem gamle forestillinger om, hvem der har ret til at definere normalen. Man bliver ikke mindre dansk af at holde fast i sit ophav. Man bliver dansk ved at tage ansvar for det samfund, man er en del af, og ved at værne om frihed, ligeværd og fælles regler.


Mange oplever samtidig, at politikerne gradvist flytter på vores værdier uden at sige det direkte. Nogle politikere er hurtige til at fremhæve det negative og bruge minoritetsspørgsmål som skjold, mens de overser det, der faktisk går godt. På den måde kan de skjule deres egne svagheder og deres mere antidemokratiske tendenser bag et pænt sprog og en bekvem dagsorden. Det er netop derfor, det er vigtigt at være opmærksom på, hvem der sætter dagsordenen, og hvilke værdier vi faktisk giver plads til.


Det danske samfund må ikke bøje sig for ekstremisme, had eller ufrihed. Historien har lært os, hvad der sker, når vi ikke skelner klart mellem samarbejde, magt og underkastelse. Derfor må vi tale ærligt om, hvem vi samarbejder med, hvad det koster, og hvornår vi faktisk bare lader os forme af andres interesser.

"Det simple liv" i dagens Danmark, er det et frivilligt valg?
For nogle er det simple liv et dybtfølt, frivilligt valg om at hoppe af hamsterhjulet...

For andre er det en nødvendighed dikteret af økonomiske realiteter, boligmarkedet eller personlige kriser som stress.

Det frivillige valg: Jagten på tid og frihed.
For en voksende gruppe danskere er det simple liv en luksus, man aktivt vælger til. Det handler ikke om fattigdom, men om bevidst at fravælge forbrugsræset.

Tid over penge: Man går ned i tid på arbejdet eller vælger et mindre betalt, men mere meningsfyldt job for at få mere tid med familien eller til hobbyer.

Minimalisme: Et aktivt opgør med "køb-og-smid-væk"-kulturen. Man ejer færre ting for at få mere mentalt overskud.

Geografisk flugt: Mange flytter fra de dyre storbyer ud i bofællesskaber, økosamfund eller til "Vandkantsdanmark", hvor boligudgifterne er lavere, og naturen er tættere på.

Det ufrivillige valg: Det simple liv er dog ikke altid romantisk selvvalgt. For mange er det en livsstil, man er tvunget ud i med
det dyre boligmarked, særligt i og omkring de store byer er ejerboliger blevet så dyre, at mange må bo småt eller flytte langt væk – ikke fordi de vil, men fordi de skal.

Inflation og leveomkostninger: Stigende priser på energi, fødevarer og renter har gjort, at mange danskere har måttet skære alt overflødigt væk for overhovedet at få budgettet til at hænge sammen.

Stress som stopklods: For en del er det simple liv en nødbremse. Kroppen eller psyken har sagt stop på grund af stress, og det "simple liv" bliver den eneste udvej for at overleve mentalt.

Så svaret om det simple liv er et både Ja og Nej.

Den nye regering vil af med landbruget og har derfor nedlagt landbrugsministeriet.
- Mette Frederiksen har i sit regeringsgrundlag fyret kristendommen og nedlagt kirkeministeriet, der nu er degraderet til en afdeling under indenrigsministeriet, der er så uanseelig at den ikke engang er en departementschef.

"Farisæren Mette Frederiksen" har vist sit "grimme ansigt"!
Tidligere var der ellers på Christiansborg enighed om, at i Danmark var der religionsfrihed, men ikke religionslighed.
Det står også højt og tydeligt i Grundlovens § 4, der fastslår, at den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes af staten.

Ytringsfrihed for mig, men ikke dig!

Det er altid morsomt, når dem, der taler mest om ytringsfrihed, især vil begrænse den, fordi...

Jeg bruger ikke FB mere, hvis du gør, kan du læse det der eller

https://www.facebook.com/sara.bovin/posts/pfbid0241ke1vHLyASphxT5GmxtDkvNNeZcaw7wTwCbszfaSvooF1vr79Nu4V4q6JfPpohAl

Fodbold-VM 2026 bliver ikke kun en fodboldfest. Det bliver også en parade i sportswashing, betting, oliepenge, indrejseproblemer, digital grænsekontrol og moralsk dobbeltspil.

FIFA taler gerne om fællesskab, respekt, mangfoldighed og ansvar. Men når man ser på sponsorerne bag VM i 2026 og på de praktiske vilkår for fans og deltagere, tegner der sig en helt anden fortælling.
Blandt FIFA’s globale partnere finder vi blandt andet Aramco, Qatar Airways, Coca-Cola, Visa, Hyundai-Kia, adidas og Lenovo.

Derudover er Saudi-Arabiens statslige investeringsfond, PIF, blevet officiel tournament supporter for VM 2026.

Det er opsigtsvækkende. For samtidig med, at Saudi-Arabien allerede er udpeget som vært for VM i 2034, får landets statslige investeringsfond nu også en officiel rolle omkring VM i 2026. Det sker, mens Saudi-Arabien massivt investerer i fodbold, golf, motorsport og store internationale events, og hvor kritikken igen og igen har lydt, at sport bruges til at polere landets internationale image.

Det er svært at se det som andet end sportswashing.

Når et autoritært styre med store menneskerettighedsproblemer, begrænset ytringsfrihed, undertrykkelse af oppositionelle og massive olieinteresser får lov til at placere sig stadig tættere på verdens største sportsbegivenheder, så handler det ikke bare om fodbold. Så handler det om magt, image og global indflydelse.

FIFA burde være varsom med netop den slags forbindelser. I stedet virker det, som om døren står vidt åben, bare checken er stor nok.

Det er ikke fodboldens sjæl.

Det er fodboldens salgskatalog.

Og som om det ikke var nok, er der også alvorlige bekymringer om indrejse, visa og behandlingen af fans, spillere, dommere, journalister og officials.

FIFA skriver selv, at en VM-billet ikke garanterer visum eller adgang til USA, Canada eller Mexico. Man kan altså have betalt for billet, rejse og ophold, og stadig risikere at blive afvist ved grænsen.
Samtidig har der allerede været konkrete sager, hvor deltagere omkring VM har haft problemer med indrejse. Den somaliske FIFA-dommer Omar Artan blev ifølge The Guardian nægtet adgang til USA, selv om han havde gyldigt visum.

Det bør få alarmklokkerne til at ringe.

Rejser man ind i USA, kan telefon, computer, kamera og andre elektroniske enheder blive undersøgt ved grænsen. For visumansøgere indgår sociale medier også i screeningen, og ansøgere kan blive bedt om at oplyse sociale mediebrugernavne fra de seneste fem år. For visse visumkategorier har der endda været krav om, at sociale medieprofiler skal være offentligt tilgængelige under behandlingen.

Det betyder ikke, at alle bliver stoppet eller visiteret digitalt. Men det betyder, at VM-fans, journalister, officials og deltagere kan ende i et system, hvor adgang ikke kun handler om billet og pas, men også om politisk klima, digitale spor, sociale medier, telefoner og grænsemyndighedernes skøn.

Og hvis man bliver tilbageholdt ved indrejse, står man ikke med samme retsstilling som en almindelig borger inde i landet. Man står ved grænsen, i et system, hvor myndighederne har meget vide beføjelser, og hvor den enkelte rejsende kan opleve at have meget begrænsede muligheder for at sige fra.

Det er ikke en tryg ramme om en global folkefest.

VM skal være verdens turnering. Ikke en turnering, hvor adgang afhænger af pas, politik, digitale profiler, grænsekontrol og tilfældigheder ved en skranke.

Man kan elske fodbold og stadig være kritisk over for det system, der har taget den smukke sport som gidsel.

For fodbold burde samle mennesker. Det burde skabe glæde, fællesskab og drømme. Men når VM i stigende grad pakkes ind i oliepenge, gambling, politisk imagepleje, kommercielle særinteresser, digital overvågning og usikker adgang for fans og deltagere, så har vi et problem.

Ikke fordi virksomheder aldrig må sponsorere sport.

Men fordi FIFA igen og igen viser, at de smukke ord om ansvar, bæredygtighed, mangfoldighed og menneskerettigheder vejer meget lidt, når checken er stor nok.

VM 2026 bliver uden tvivl en sportslig begivenhed i verdensklasse.

Men uden for banen lugter det mindre af græs, fællesskab og folkefest, og mere af hykleri, profit, grænsekontrol, digital mistænkeliggørelse og moralsk aflad.

Fodbolden fortjener bedre end det.
Fansene fortjener bedre end det.
Spillerne og dommerne fortjener bedre end det.
Og verden burde efterhånden kræve mere af FIFA.

Herfra bliver det et nej tak.

Jeg ser noget andet. Nok på streaming. I denne måned.

I dag fejrer vi Grundlovsdag.

En dag, hvor vi mindes, at frihed, demokrati og folkestyre ikke er naturgivne fænomener. De er resultater af generationers kamp, mod, ansvarsfølelse og vilje til at bygge et bedre samfund.

Grundloven er ikke blot et dokument fra 1849. Den er et levende løfte om, at magten skal udgå fra folket, at mennesker har ukrænkelige frihedsrettigheder, og at ingen står over loven.

Men friheden passer ikke sig selv.

Den kræver respekt. Den kræver engagement. Og den kræver, at hver generation er villig til at tage ansvar for at bevare det, den har arvet.

Som kristendemokrat tror jeg på, at ethvert menneske har en iboende værdighed. Det er en tanke, der har været med til at forme de europæiske demokratier, og som fortsat bør være et værn mod både autoritære strømninger og den kynisme, der til tider præger den politiske debat.

Måske er det netop derfor, jeg holder så meget af at rejse gennem Europa med tog.

Når man krydser grænser, bevæger sig gennem landskaber og møder mennesker fra forskellige nationer, mærker man noget særligt. Man oplever demokratiet i dets mange former. Man ser forskellene mellem landene, men også det fællesskab af frihed, retsstat og menneskerettigheder, som binder os sammen.

For blot få dage siden deltog jeg i De Danske Årsmøder i Sydslesvig. Her blev frihedens og demokratiets værdi meget håndgribelig. Det danske mindretal er et levende bevis på, at mennesker kan bevare deres sprog, kultur og identitet gennem generationer, når frihedsrettigheder, demokrati og respekt for mindretal bliver taget alvorligt.

Men vi bliver samtidig mindet om, at det ikke er en selvfølge.

For mens vi fejrer Grundlovsdag i fred og frihed, kæmper ukrainere hver eneste dag for retten til at bestemme over deres eget land og deres egen fremtid.

I Belarus fortsætter modige mennesker kampen for demokrati trods fængslinger og undertrykkelse.

I Georgien står tusindvis af borgere fortsat fast på deres ønske om frihed, demokrati og en europæisk fremtid, selv når prisen er høj.

Deres kamp minder os om, at frihed aldrig er gratis.

På denne dag tænker jeg også på dem, der før os har båret ansvaret. På modstandsfolkene under besættelsen. På danske soldater og veteraner, der har tjent i internationale missioner. På alle dem, som gennem generationer har været villige til at forsvare demokrati, fred og menneskelig værdighed.

Grundloven er et arvestykke.

Ikke et, der skal stå urørt i en montre, men et, der skal bruges, værnes om og gives videre i bedre stand, end vi selv modtog det.

Det er vores ansvar.

Og det er måske den vigtigste lektie på Grundlovsdag.

God Grundlovsdag!

https://www.linkedin.com/pulse/n%C3%A5r-friheden-blir-farlig-og-d%C3%B8delig-susanne-bech-simonsen-xdv3e

Iben Bangsgaard fra "Hotel Romantik" sagde op allerede som 60-årig og nyder friheden til fulde.
Pensionsalderen er ofte til debat, men Iben Bangsgaard har taget skeen i egen hånd og har forladt arbejdsmarkedet en del år, før hun kan kalde sig folkepensionist.

Hun var aktuel i den nu afsluttede omgang ”Hotel Romantik”- med sine 62 år var Iben den yngste af årets deltagere.

#Socii #dating #HotelRomantik

Selvom bladhvepselarverne fylder ganske meget i denne tid, giver havens mange andre skønne små beboere og så mange hyggelige stunder

Her kommer et lille udpluk af de seneste dages mange dejlige møder, hvor en stor flok Nældens takvinge uden tvivl "tager prisen" for den bedste og mest livsbekræftende oplevelse

Når jeg går op i skoven, er der en rabat langs en mindre vej tæt på vores have, hvor der vokser en del Stor nælde.
I begyndelsen maj så jeg til min store glæde flere larvespind med fine larver af Nældens takvinge.
Desværre bliver vejen benyttet som smutvej, og er langt mere trafikeret end den reelt kan bære, hvilket ofte tvinger bilerne af vejen, og "selvfølgelig" gik det ud over flere af larvespindene...
Jeg samlede de overlevende sammen, og indrømmet, jeg er nok lidt pylret, såde kom med hjem i sikkerhed i larvepensionen...
Jeg talte ikke larverne, men det endte med 132 pupper....,
og i dag sad der 121 smukke imago, og var klar til at blive sluppet ud i friheden, der er liv i i hvert fald 8 pupper mere, så de klækker sikkert hen over natten

Navne kommer som kommentarer til billederne

Gadehave Festival inviterer til gratis familiedag i hjertet af Taastrup


Der bliver igen liv, musik og masser af aktiviteter i Gadehavekvarteret, når årets Gadehave Festival løber af stablen søndag den 31. maj. Festivalen finder sted på Gadehavegårdsvej 1 i Taastrup – blot få minutters gang fra Høje-Taastrup Station – og arrangørerne lover en dag fyldt med oplevelser for hele familien.

Fra klokken 13.00 til 17.00 vil området summe af musik, dans, familieshows og aktiviteter for både børn og voksne. Festivalen er gratis at deltage i, og alle er velkomne.

Gadehave Festival er blevet en fast tradition i lokalområdet og har gennem årene udviklet sig til en begivenhed, hvor beboere, foreninger og besøgende mødes på tværs af alder og baggrund. Fokus er på fællesskab, lokale oplevelser og en hyggelig atmosfære, hvor alle kan være med.

På festivalpladsen vil der være mulighed for at købe slush ice, pandekager, popcorn, mad, øl og sodavand til priser, hvor hele familien kan være med. Samtidig vil forskellige aktiviteter og underholdningsindslag skabe liv på pladsen gennem hele eftermiddagen.

Gadehavekvarteret har de seneste år været igennem en positiv udvikling med fokus på fællesskab, kultur og lokale initiativer. Festivalen er et godt eksempel på, hvordan områdets beboere og aktører arbejder sammen om at skabe mødesteder og oplevelser for lokalsamfundet.

Arrangørerne oplyser, at dagens program løbende opdateres, men understreger, at alle kan se frem til en festlig dag med musik, aktiviteter og gæstfrihed i centrum.

For dem, der endnu ikke har besøgt Gadehave Festival, er budskabet enkelt: Tag familien under armen og kig forbi.

Praktisk information

Gadehave Festival
Gadehavegårdsvej 1, 2630 Taastrup
Søndag den 31. maj
Kl. 13.00–17.00
🎟 Gratis adgang

Festivalpladsen ligger cirka tre minutters gang fra Høje-Taastrup Station, og der kræves ingen tilmelding – man skal blot møde op.

Foto: Carsten Hald