Praktik til efteråret i København?

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø søger praktikant til Kommunikation & Presse til efterårssemestret 2026.

Vil du være med til at fortælle historien om Danmarks største grønne arealomlægning og få erfaring med kommunikation midt i maskinrummet? Nyropsgade 30, Kbh V

Som praktikant får du:
~ Erfaring med at formidle komplekse emner om natur, miljø og landbrug på en let måde
~ Opgaver med nyhedsbreve, LinkedIn~indhold og hjemmeside/intranet
~ Indblik i pressearbejde – også når journalister ringer om ulve
~ Sparring fra et engageret team og plads til at stille spørgsmål

De forestiller sig, at du:
~ Læser kommunikation, journalistik, statskundskab, dansk eller lign. på CBS eller andet sted
~ Har en bred kommunikationsværktøjskasse og lyst til at lære
~ Arbejder struktureret, selvstændigt og er god til samarbejde

Det praktiske:
Ulønnet praktik i 37 timer/ugen, tilpasset dit studie
Erkendtlighed på 3.770 kr. om måneden
Hensyn til eksamen og praktikopgaver
Frugtordning, træningsfaciliteter, kantine og aktiv personaleforening

Klar til et semester med mening, læring og grøn dagsorden?

Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3048071/

#Praktik #Praktikant #Kommunikation #Presse #SGAV #GrønOmstilling #Journalistik #Statskundskab #CBS #Efterår2026 #Studiejob #København #PraktikSøges #LedigPraktik

Klimaholdninger i Danmark – Potentialet bag tallene



Den største barriere for grøn omstilling findes ikke i teknologien – den findes i vores (fejlagtige) billede af hinanden.



At forstå den kollektive bevidsthed er en strategisk nødvendighed for enhver beslutningstager.



Klimarådets analyse "Klimaholdninger i Danmark" (maj 2026) punkterer myten om en uforeneligt splittet befolkning og kortlægger det reelle fundament for fremtidens implementeringskraft.



Her er de tre mest kritiske indsigter, der bør ændre din tilgang:



Den usynlige opbakning:

Vi lider af "pluralistic ignorance". Vi undervurderer systematisk hinandens villighed til at bakke op om især lokale VE-projekter som vindmøller og solceller. Som ledere skal vi aktivere den tavse majoritet for at skabe fremdrift.



Retfærdighedsparadokset:

Der er massiv støtte til "forureneren betaler"-princippet, men skepsis over for de afgifter, der implementerer det. Nøglen til accept er at forbinde det populære princip direkte med den konkrete effekt og en fair byrdefordeling.



Myten om polarisering:

Analysen viser, at de fleste danskere befinder sig i midten af spektret med moderate holdninger. Kun et minimalt segment er reelle modstandere. Frygten for konflikt er derfor ofte en større barriere end den reelle modstand.



Fra data til fortælling

Succesfuld klimahandling handler i dag mere om psykologi og kommunikation end om teknologi. Vi vinder ikke ved blot at præsentere mere data; vi skal bygge samlende fortællinger, der kobler omstillingen til identitet, håb og fællesskab.



Som ledere skal man bruge sociale normer til at "normalisere" det grønne valg.



Ved at synliggøre den brede opbakning og sikre reel inddragelse kan vi fjerne den psykologiske modstand og øge organisationens eller lokalsamfundets implementeringskraft markant.



Læs hele analysen her:

https://klimaraadet.dk/da/analyse/klimaholdninger-i-danmark

Update: Nu er Messenger-appen flyttet og aktiv igen

Så har vi fået den nye, stærke motor og det nye, lette udseende installeret.
Se vores seneste opslag for at læse mere om baggrunden for og nødvendigheden bag denne opgradering.
Du kan naturligvis fortsat både downloade vores selvstændige messenger-app til den daglige kontakt med dine Socii-venner, og få Socii som app til mobilen.
Diskutér ændringerne og deltag i Sociis udvikling i ‘SOCii Arbejdsgruppen’.
Chat med hjælpecenteret og få hurtig hjælp: ‘SOCii Supportgruppe’.
Ellers opret en sag i hjælpecentrets system.

Vi arbejder pt. på at få flyttet Socii Messenger-appen med over og få den til ‘at opføre sig pænt’. Så det er derfor den lige nu melder fejl.

<h2>Mercedes-kører George Russell er frustreret efter nedtur i Canada.</h2>Jeg føler, at "guderne ikke vil have", at jeg skal være med i kampen om verdensmesterskabet i Formel-1.


Det siger han, efter at han søndag måtte udgå midtvejs i Canadas Grand Prix.
Det skete efter en intens duel med den italienske holdkammerat Kimi Antonelli, der tog sejren og dermed fortsatte sin dominans i Formel 1.

Max Verstappen kom på podiet denne gang

#Socci #Formel_1

<h2>Vinder han "Turen" i 2026?</h2>Jonas Vingegaard har stadig masser af ambitioner, han gerne vil indfri i cykelsporten, men samtidig har den 29-årige Visma-rytter ikke tænkt sig at fortsætte i ti år endnu.

Det siger Vingegaard på den sidste hviledag i Giro d'Italia, som er et af de etapeløb, han ikke har vundet endnu.

- Jeg tager det bare år for år. Hvis jeg stadig nyder det, så bliver jeg ved med at cykle, siger Vingegaard ifølge.

#Socii #TourdeFrance #cykekelløb

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.

Havde det været omvendt.

Havde det været en Dansk politiker der havde gjort det på Grønland, havde helvede brudt ud, og vi var blevet kaldt de værste gloser.

Det er som om at vi bare skal finde os i hvad som helst, pga. fortiden. Det er så her jeg synes at Danmark skal sætte foden ned en gang for alle. Jeg er så møg træt af at vi skal finde os i deres smålige ævl hele tiden. Heldigvis er det ikke alle Grønlændere der er sådan (selvom at det virker sådan sommetider).

Men når man så ved at Qarsoq Høegh-Dam er i familie med Aki Mathilde, så giver det jo meget god mening at hendes bror også er et hadefuldt fjols.

Glem dog det had, det fører ikke noget godt med sig.

Skal vi komme videre, bliver vi nød til at sætte hårdt mod hårdt.

https://ekstrabladet.dk/nyheder/politik/danskpolitik/kraenket-paa-borgen-klagede-over-kunst/11184972

<b>Del et digt..</b>

Er der nogen af jer der har et yndlings digt, som I har lyst til at dele.. I behøver ikke fortælle hvorfor (I må gerne, men behøver ikke).. Jeg trænger til at få udvidet mine horisonter lidt.

Udover det jeg delte tidligere i dag, så deler jeg gerne to mere - Det ene er ultra kort og jeg aner ikke hvem der har skrevet det.

<b>"A little bird with golden wings,
flies into your heart and sings"</b>

Det her lille "digt" noget en af mine gamle kærester (Elisabeth/Spjæt)skrev til mig en gang for mange år siden, det har fulgt mig lige siden. Jeg har endda inkorporeret det i en sang jeg har skrevet.

Og Tove Ditlevsens <b>"Så tag mit hjerte"</b>

Så tag mit hjerte i dine hænder,
men tag det varsomt og tag det blidt,
det røde hjerte – nu er det dit.
Det slår så stille, det slår så dæmpet,
det har jo elsket, og det har lidt,
nu er det stille – nu er det dit.
Og det kan såres, og det kan synke,
og det kan glemme og glemme tit,
men aldrig glemme, at det er dit.

<b>Lidt fra den personlige verden.</b>

For to dage siden var det 1 års dagen for min Fars bortgang. Og i går aftes fandt jeg det her digt af David M. Romano, der rammer lige i hjertet.

<b>Når i morgen starter uden mig</b>. 

Når dagen i morgen starter uden mig,
Og jeg ikke er her for at være dig nær,
Vil du formentlig være fuld af sorg
Og spørgsmål, jeg aldrig fik svaret dig på.

Når du ser solen stå op,
Vil jeg minde dig om, at solen går ned igen.
Det er verdens gang,
Og denne gang var det mig.

Så lad solen tørre dine tårer bort.
Vi har aldrig været sikre på det, som kommer.
Men de øjeblikke, vi har haft sammen,
Står ikke til at ændre.
Lad dem stå som små monumenter.
De forsvinder ikke, før du selv engang skal herfra.

Værn om dét, jeg lærte dig, og det, du fik.
Det kan ingen tage fra dig.
Det kan stå levende,
Hvis du lader dét træde frem
Og lader dét holde fortællingerne og minderne.

Når solen står højt, så mærk mig i dit hjerte.
Lyt til min stemme i dit indre.
Det er muligt, at jeg er væk,
Men min stemme lever videre i dig.

Lad dig ikke overmande af ulykkelig sorg,
Men husk, at sorgen kun er skygger af kærligheden.
For alt i verden, gør dig ikke tandløs.
Bid livet i låret.
Gør dig ikke ensom.
Jeg efterlader en tom plads og et tomrum.
Ingen kan fylde det for mig,
Men alle kan fylde pladsen ud.

Der er meget, jeg ikke fik sagt,
Og meget fik ikke ordets magt.
Men husk, at kærligheden er uden ord
Og vejer mere end alle ord.
Slip ikke det usagte.
Lyt ikke efter det.
Mærk det i dit indre.

Så når morgendagen starter uden mig,
Tænk ikke på dét, som ikke er længere,
Men mærk dét, som var.
Og når du tvivler,
Så spørg mig.
Så svarer jeg fra dit hjerte. 

Kraftigt jordskælv rystede Danmark og Sverige

Onsdag eftermiddag blev store dele af Sjælland ramt af et usædvanligt kraftigt jordskælv, som kunne mærkes både i Danmark og det sydlige Sverige. Jordskælvet blev registreret klokken 16.14 og målte 3,9 på Richterskalaen med epicenter i Køge Bugt syd for København.

Flere borgere beskriver på sociale medier og i lokale grupper, hvordan rystelserne kom pludseligt med en dyb rumlen under bygningerne. I Taastrup kunne jordskælvet tydeligt mærkes i boligblokke, hvor beboere fortæller om kraftige vibrationer og en lav rumlende lyd, der fik hele bygningen til at ryste i få sekunder.

“Det lød som et tungt godstog under blokken, og hele lejligheden begyndte at ryste,” fortæller en beboer fra Taastrup, som oplevede skælvet direkte fra sin lejlighed.

Ifølge De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) er der tale om et af de største jordskælv registreret i Danmark i nyere tid. Rystelserne blev mærket flere steder på Sjælland, herunder København, Roskilde, Taastrup og Køge – samt i Malmö på den svenske side af Øresund.

Mange danskere søgte kort efter information online, da flere først troede, at der var tale om en eksplosion eller kraftige byggearbejder. Vinduer klirrede, møbler bevægede sig, og enkelte meldte om revner i vægge, men der er indtil videre ikke rapporteret om alvorlige personskader.

GEUS oplyser, at mindre jordskælv forekommer jævnligt i Danmark, men de fleste er så svage, at de kun registreres af måleinstrumenter. Dette jordskælv skilte sig dog ud ved både sin styrke og det store område, hvor det kunne mærkes.

Seismologer vurderer samtidig, at risikoen for større efterskælv er lav, og hvis der kommer efterskælv, forventes de at være betydeligt svagere end hovedskælvet.

Fakta om jordskælvet

Tidspunkt: 20. maj 2026 kl. 16.14
Styrke: 3,9 på Richterskalaen
Epicenter: Køge Bugt syd for København
Registreret af: GEUS
Mærket i: Store dele af Sjælland samt det sydlige Sverige
Lokale meldinger: Rumlen og rystelser i blandt andet Taastrup og København

har du foto/video kan du send til os på: Tipos@onionmail.org