• Det er den bedste spionthriller jeg har set i lang tid! Uhyggelig i al sin politiske aktualitet med uhellige alliancer mellem Big Tech og Big Data, hemmelige efterretningsoperationer, SoMe, korrupte politikere, AI, fake news og alternative virkeligheder.

    https://www.dr.dk/drtv/serie/the-capture_590005
    Det er den bedste spionthriller jeg har set i lang tid! Uhyggelig i al sin politiske aktualitet med uhellige alliancer mellem Big Tech og Big Data, hemmelige efterretningsoperationer, SoMe, korrupte politikere, AI, fake news og alternative virkeligheder. https://www.dr.dk/drtv/serie/the-capture_590005
    WWW.DR.DK
    DRTV - The Capture
    Billeder lyver aldrig. Eller gør de? Det er spørgsmålet for den unge efterforsker Rachel, der kastes ud i en række gådefulde, hårrejsende sager i tech-thrillerserien 'The Capture'.
    Like
    Yay
    2
    0 Comments 0 Shares 540 Views
  • KAOSINGENIØRERNE
    af Giuliano da Empoli



    da Empoli skriver interessante ting. Hans Troldmanden fra Kreml er en roman, selvom den ikke virker sådan. Rovdyrenes Tid er heller ikke at foragte. Men lige nu sidder jeg med Kaos-Ingeniørerne, som er spændende og egentlig ret uhyggelig læsning.

    Den handler om politik. Om algoritmer. Om manipulation. Om magt. Om hvordan kaos i fysikkens forstand kan udnyttes, og hvordan den er blevet det. I stedet for at beskrive, vil jeg mest diske op med nogle citater, som ikke er de eneste interessante i bogen. Den bør være på pensum i gymnasiet eller på uni, og tvangslæsning for alle politikere af den mere sædvanlige slags. Så er de advaret.

    Som Mark Twain engang sagde: A lie can run around the world before the truth has got her boots on. I Empolis version, fakta inkl.: 'Ifølge forskerne er en faktabaseret artikel seks gange så lang tid om at nå 1500 personer på de sociale medier som et stykke fake news.'

    'En undersøgelse foretaget af New York Times har vist en sammenhæng mellem brugen af Facebook og vold mod flygtninge i Tyskland. Ved at nærstudere de seneste to års mere end tre tusind registrerede overfald kunne forskerne konstatere, at antallet af hændelser var direkte forbundet med Facebooks popularitet.' ... og det var både i by og på land.

    Som vi selv kan se det nu i anden ombæring, har Trump, som fint beskrevet af Bannon 'en narrativ opfattelse af sandheden.'

    Midten er ligegyldig - budskaber der forener folk er ligegyldige - det handler om at splitte folk på den mest opsigtsvækkende måde. For at få flertal skal man ikke søge mod midten men samle yderfløjene. Og man skal ikke slå sig til tåls med, at selv trumpeten kreperer på et tidspunkt. Når først vælgerne har vænnet sig til sig nationalpopulismens hårde stoffer, går de næppe tilbage til de traditionelle partiers kamillete men vil have nyt og måske endnu stærkere.

    Og så er der lidt om Facebooks fantastiske 'lookalike audience builder, som kan identificere 'de modtagelige' brugere. Her i forbindelse med Brexit. Det bruges så ikke til at samle folk om noget fælles - ikke engang laveste fællesnævner - men om at 'ophidse lidenskaberne i det størst mulige antal målgrupper for så at slå dem sammen - givetvis uden deres vidende.' Big data bruges til at identificere personer, som kan være modtagelige ud fra deres individuelle karakteristika og så skræddersy opslag henvendt til dem personligt, hvor Zuckerberg stillede teknikere til rådighed for at kunne dette og sende 5,9 millioner forskellige beskeder mod Hillary Clintons 66k i samme periode. Facebook er altså brugt til at påvirke valgkampen direkte - og det er ikke engang russerne. Vores data indsamles og bruges til politisk påvirkning helt ned på individ-niveau.

    Intet handler om, hvorvidt noget er sandt - det er simpelthen totalt ligegyldigt. Det handler om opmærksomhed, klik, og der virker både perfide angreb på modstandere og fake news og skræmmekampagner meget bedre. Som Stuart Mill engang skrev: 'Alt hvad ondskaben behøver for at sejre, er at gode mennesker ser passivt til.' Og det er unægtelig en sandhed, der har været afprøvet om og om igen. Mange steder.

    En meget væsentlig pointe er at politik handler om kontrol. Altså folk egen oplevelse af at have kontrol med deres egen skæbne uden at være prisgivet alt muligt. Demokrati er en sikring af en aktie i kontrol. De kaosorienterede sælger deres ting på at foregive vælgerne direkte kontrol - udenom et repræsentativt demokrati, som de føler har svigtet og er en lille indspist elite, der hygger sig med sig selv. Hvad man nok i en vis grad kan nikke genkendende til, ligesom frustrationen over ikke at have indflydelse på noget som helst. 'Den herskende klasse' rører ikke en finger for at sikre andre end sig selv¸ og så er det egentlig ret let at få næsten hvemsomhelst med på vognen. Der er endda flere rigtige mennesker, der sælger deres profiler på fx Facebook - på kontrakt - som platforme for ekstreme grupper, end man lige tror.

    Konklusionen er nærmest som udtrykt af Woody Allen: I den teknologiske narcissismes tidsalder 'har de onde uden tvivl forstået noget, som de gode ikke har.' F.eks. at vrede har en formidabel energi, som kan høstes og bruges, og at vrede mest stammer fra en følelse af magtesløshed. Nogle er rigtig gode til at kanalisere den vrede.


    Og det er så kun små citater. Læs hele bogen. Den er det værd. Kan lånes på bib.
    Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-9993-5.

    https://bibliotek.dk/materiale/kaosingenioererne_giuliano-da-empoli-f-1973-/work-of%3A870970-basis%3A143069907?tid=u9ipD1781002805740196440571

    KAOSINGENIØRERNE af Giuliano da Empoli da Empoli skriver interessante ting. Hans Troldmanden fra Kreml er en roman, selvom den ikke virker sådan. Rovdyrenes Tid er heller ikke at foragte. Men lige nu sidder jeg med Kaos-Ingeniørerne, som er spændende og egentlig ret uhyggelig læsning. Den handler om politik. Om algoritmer. Om manipulation. Om magt. Om hvordan kaos i fysikkens forstand kan udnyttes, og hvordan den er blevet det. I stedet for at beskrive, vil jeg mest diske op med nogle citater, som ikke er de eneste interessante i bogen. Den bør være på pensum i gymnasiet eller på uni, og tvangslæsning for alle politikere af den mere sædvanlige slags. Så er de advaret. Som Mark Twain engang sagde: A lie can run around the world before the truth has got her boots on. I Empolis version, fakta inkl.: 'Ifølge forskerne er en faktabaseret artikel seks gange så lang tid om at nå 1500 personer på de sociale medier som et stykke fake news.' 'En undersøgelse foretaget af New York Times har vist en sammenhæng mellem brugen af Facebook og vold mod flygtninge i Tyskland. Ved at nærstudere de seneste to års mere end tre tusind registrerede overfald kunne forskerne konstatere, at antallet af hændelser var direkte forbundet med Facebooks popularitet.' ... og det var både i by og på land. Som vi selv kan se det nu i anden ombæring, har Trump, som fint beskrevet af Bannon 'en narrativ opfattelse af sandheden.' Midten er ligegyldig - budskaber der forener folk er ligegyldige - det handler om at splitte folk på den mest opsigtsvækkende måde. For at få flertal skal man ikke søge mod midten men samle yderfløjene. Og man skal ikke slå sig til tåls med, at selv trumpeten kreperer på et tidspunkt. Når først vælgerne har vænnet sig til sig nationalpopulismens hårde stoffer, går de næppe tilbage til de traditionelle partiers kamillete men vil have nyt og måske endnu stærkere. Og så er der lidt om Facebooks fantastiske 'lookalike audience builder, som kan identificere 'de modtagelige' brugere. Her i forbindelse med Brexit. Det bruges så ikke til at samle folk om noget fælles - ikke engang laveste fællesnævner - men om at 'ophidse lidenskaberne i det størst mulige antal målgrupper for så at slå dem sammen - givetvis uden deres vidende.' Big data bruges til at identificere personer, som kan være modtagelige ud fra deres individuelle karakteristika og så skræddersy opslag henvendt til dem personligt, hvor Zuckerberg stillede teknikere til rådighed for at kunne dette og sende 5,9 millioner forskellige beskeder mod Hillary Clintons 66k i samme periode. Facebook er altså brugt til at påvirke valgkampen direkte - og det er ikke engang russerne. Vores data indsamles og bruges til politisk påvirkning helt ned på individ-niveau. Intet handler om, hvorvidt noget er sandt - det er simpelthen totalt ligegyldigt. Det handler om opmærksomhed, klik, og der virker både perfide angreb på modstandere og fake news og skræmmekampagner meget bedre. Som Stuart Mill engang skrev: 'Alt hvad ondskaben behøver for at sejre, er at gode mennesker ser passivt til.' Og det er unægtelig en sandhed, der har været afprøvet om og om igen. Mange steder. En meget væsentlig pointe er at politik handler om kontrol. Altså folk egen oplevelse af at have kontrol med deres egen skæbne uden at være prisgivet alt muligt. Demokrati er en sikring af en aktie i kontrol. De kaosorienterede sælger deres ting på at foregive vælgerne direkte kontrol - udenom et repræsentativt demokrati, som de føler har svigtet og er en lille indspist elite, der hygger sig med sig selv. Hvad man nok i en vis grad kan nikke genkendende til, ligesom frustrationen over ikke at have indflydelse på noget som helst. 'Den herskende klasse' rører ikke en finger for at sikre andre end sig selv¸ og så er det egentlig ret let at få næsten hvemsomhelst med på vognen. Der er endda flere rigtige mennesker, der sælger deres profiler på fx Facebook - på kontrakt - som platforme for ekstreme grupper, end man lige tror. Konklusionen er nærmest som udtrykt af Woody Allen: I den teknologiske narcissismes tidsalder 'har de onde uden tvivl forstået noget, som de gode ikke har.' F.eks. at vrede har en formidabel energi, som kan høstes og bruges, og at vrede mest stammer fra en følelse af magtesløshed. Nogle er rigtig gode til at kanalisere den vrede. Og det er så kun små citater. Læs hele bogen. Den er det værd. Kan lånes på bib. Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-9993-5. https://bibliotek.dk/materiale/kaosingenioererne_giuliano-da-empoli-f-1973-/work-of%3A870970-basis%3A143069907?tid=u9ipD1781002805740196440571
    3 Comments 0 Shares 913 Views
  • Er det ved at blive en psykologisk kamp, mere end magtdemonstration for Putin?

    Margus Tsahkna, der er Estlands udenrigsminister, er ikke bange for Rusland.
    Nu vil han forhindre, at Putin laver endnu en fejlberegning
    Det er altafgørende, at Vesten ikke ryster på hånden over for Rusland, siger den estiske udenrigsminister.

    For som ester og mangeårig toppolitiker, heriblandt med en fortid som forsvarsminister, kender han om nogen til den store nabo mod øst. Og dens luner.

    - Vi estere har boet her i et par tusinde år, så vi kender russerne godt, påpeger Margus Tsahkna og understreger også, at man skal undgå at gå i panik, når det kommer til Rusland.

    - Vi skal handle ud fra virkeligheden, ikke ud fra frygt, siger han.

    I den seneste tid har Estland sammen med Letland, Litauen og Finland i den grad mærket et stigende pres fra Rusland. Noget, der vil være fokus på, når de nordiske og baltiske ledere i dag mødes til topmøde i den estiske hovedstad, Tallinn.

    Russerne har blandt andet haft held med at få sendt en række ukrainske kampdroner, som egentlig var på vej mod mål i Rusland, på afveje, så de i stedet er fløjet ind over de baltiske lande og Finland. Flere af dem er enten styrtet eller blevet skudt ned.

    Samtidig har styret i Kreml flere gange været ude at beskylde balterne og finnerne for at give ukrainerne lov til at bruge deres luftrum til at angribe russerne. Noget, som Margus Tsahkna betegner som "rendyrket fake news."

    Men ifølge udenrigsministeren forsøger den russiske præsident, Vladimir Putin, at presse de vestlige lande til blandt andet at sætte foden ned over for Ukraine, som lige nu oplever et vist momentum - både militært og politisk.

    #Socii #Estland #Rusland #Putin #MargusTsahkna #OleVagnkjær
    Er det ved at blive en psykologisk kamp, mere end magtdemonstration for Putin? Margus Tsahkna, der er Estlands udenrigsminister, er ikke bange for Rusland. Nu vil han forhindre, at Putin laver endnu en fejlberegning Det er altafgørende, at Vesten ikke ryster på hånden over for Rusland, siger den estiske udenrigsminister. For som ester og mangeårig toppolitiker, heriblandt med en fortid som forsvarsminister, kender han om nogen til den store nabo mod øst. Og dens luner. - Vi estere har boet her i et par tusinde år, så vi kender russerne godt, påpeger Margus Tsahkna og understreger også, at man skal undgå at gå i panik, når det kommer til Rusland. - Vi skal handle ud fra virkeligheden, ikke ud fra frygt, siger han. I den seneste tid har Estland sammen med Letland, Litauen og Finland i den grad mærket et stigende pres fra Rusland. Noget, der vil være fokus på, når de nordiske og baltiske ledere i dag mødes til topmøde i den estiske hovedstad, Tallinn. Russerne har blandt andet haft held med at få sendt en række ukrainske kampdroner, som egentlig var på vej mod mål i Rusland, på afveje, så de i stedet er fløjet ind over de baltiske lande og Finland. Flere af dem er enten styrtet eller blevet skudt ned. Samtidig har styret i Kreml flere gange været ude at beskylde balterne og finnerne for at give ukrainerne lov til at bruge deres luftrum til at angribe russerne. Noget, som Margus Tsahkna betegner som "rendyrket fake news." Men ifølge udenrigsministeren forsøger den russiske præsident, Vladimir Putin, at presse de vestlige lande til blandt andet at sætte foden ned over for Ukraine, som lige nu oplever et vist momentum - både militært og politisk. #Socii #Estland #Rusland #Putin #MargusTsahkna #OleVagnkjær
    WWW.DR.DK
    Rusland er presset, vurderer Estlands udenrigsminister. Nu vil han forhindre, at Putin laver endnu en fejlberegning
    Det er altafgørende, at Vesten ikke ryster på hånden over for Rusland, siger den estiske udenrigsminister. Det gælder også præsident Trump.
    Like
    2
    0 Comments 0 Shares 612 Views
  • JEG ER KONSERVATIV... MEN

    Jeg indrømmer, at jeg lige måtte læse den et par gange.
    Konservative foreslår, at danskerne skal kunne få skattefradrag for udvalgte medier. Formentlig de medier, der har en ansvarshavende redaktør, et pænt logo og en kantineordning.
    Det er næste trin i opdragelsesraketten.
    Først tager man penge fra borgerne. Så sender man nogle af pengene videre til medierne. Derefter giver man borgerne et fradrag, hvis de bruger deres egne penge på de medier, politikerne mener, de burde læse.
    Det er sådan en slags demokratisk rundkørsel, hvor pengene kører rundt og rundt, mens administrationen står iklædt i gul refleksvest og peger i den rigtige retning.
    Argumentet er naturligvis, at sociale medier fylder for meget, og at der er for mange fake news.

    Alle ved, at der findes meget vrøvl på sociale medier. Det kræver ikke ligefrem en kommission at opdage. Efter 2 minutters scrolling har man læst sikkerhedspolitik fra en mand med profilbillede af en ørn og en vred analyse fra en person, der tydeligvis kun har læst overskriften, og 17 afgørende kostråd fra en numerolog.
    Men løsningen på dårlig dømmekraft er ikke nødvendigvis, at staten skal begynde at uddele små økonomiske klap på hovedet til dem, der læser det rigtige.

    Det er i hvert fald en mærkelig konservativ tanke.
    Og så er der den lille detalje, at en meget stor del af det indhold, der deles på sociale medier, faktisk kommer fra de etablerede medier. Artikler, klip, overskrifter, analyser, debatindlæg og breaking news bliver delt, kommenteret, fordrejet, misforstået og brugt som ammunition i kommentarsporene.
    Så hvis problemet er, at sociale medier fylder for meget, er det sku lidt pudsigt at belønne dem, der leverer brændet til bålet.

    Jeg forstår godt ønsket om en stærkere offentlig samtale med mere kvalitet, mere oplysning og mindre digitalt skrald. Men vi må snart holde op med at tro, at enhver samfundsudfordring kan løses med en støtteordning, fradrag, regelsæt og en administrativ parade af mennesker, der skal afgøre, hvad der er sundt for borgerne at mene

    Jeg er konservativ.
    Men jeg er ikke konservativ for at gøre staten til redaktør for borgernes medievaner.
    JEG ER KONSERVATIV... MEN Jeg indrømmer, at jeg lige måtte læse den et par gange. Konservative foreslår, at danskerne skal kunne få skattefradrag for udvalgte medier. Formentlig de medier, der har en ansvarshavende redaktør, et pænt logo og en kantineordning. Det er næste trin i opdragelsesraketten. Først tager man penge fra borgerne. Så sender man nogle af pengene videre til medierne. Derefter giver man borgerne et fradrag, hvis de bruger deres egne penge på de medier, politikerne mener, de burde læse. Det er sådan en slags demokratisk rundkørsel, hvor pengene kører rundt og rundt, mens administrationen står iklædt i gul refleksvest og peger i den rigtige retning. Argumentet er naturligvis, at sociale medier fylder for meget, og at der er for mange fake news. Alle ved, at der findes meget vrøvl på sociale medier. Det kræver ikke ligefrem en kommission at opdage. Efter 2 minutters scrolling har man læst sikkerhedspolitik fra en mand med profilbillede af en ørn og en vred analyse fra en person, der tydeligvis kun har læst overskriften, og 17 afgørende kostråd fra en numerolog. Men løsningen på dårlig dømmekraft er ikke nødvendigvis, at staten skal begynde at uddele små økonomiske klap på hovedet til dem, der læser det rigtige. Det er i hvert fald en mærkelig konservativ tanke. Og så er der den lille detalje, at en meget stor del af det indhold, der deles på sociale medier, faktisk kommer fra de etablerede medier. Artikler, klip, overskrifter, analyser, debatindlæg og breaking news bliver delt, kommenteret, fordrejet, misforstået og brugt som ammunition i kommentarsporene. Så hvis problemet er, at sociale medier fylder for meget, er det sku lidt pudsigt at belønne dem, der leverer brændet til bålet. Jeg forstår godt ønsket om en stærkere offentlig samtale med mere kvalitet, mere oplysning og mindre digitalt skrald. Men vi må snart holde op med at tro, at enhver samfundsudfordring kan løses med en støtteordning, fradrag, regelsæt og en administrativ parade af mennesker, der skal afgøre, hvad der er sundt for borgerne at mene Jeg er konservativ. Men jeg er ikke konservativ for at gøre staten til redaktør for borgernes medievaner.
    Like
    Yay
    2
    0 Comments 0 Shares 812 Views
  • Svindelalarm: Bølge af falske webshops rammer danskerne!
    En bølge af falske og vildledende webshops rammer lige nu danske forbrugere via Facebook-annoncer.
    Svindelekspert Jacob Mogensen advarer om, at problemet er blevet markant værre det seneste år

    Der har altid været usikkerhed omkring nye Webshops med fantastiske tilbud (fake).
    Det er på eget ansvar når du handler på Internettet - Så hvor meget undersøger du de Webshop du handler i, inden du bestiller?

    #Socii #webshop #fake #Facebook #AI
    Svindelalarm: Bølge af falske webshops rammer danskerne! En bølge af falske og vildledende webshops rammer lige nu danske forbrugere via Facebook-annoncer. Svindelekspert Jacob Mogensen advarer om, at problemet er blevet markant værre det seneste år 🤓 Der har altid været usikkerhed omkring nye Webshops med fantastiske tilbud (fake). Det er på eget ansvar når du handler på Internettet - Så hvor meget undersøger du de Webshop du handler i, inden du bestiller? #Socii #webshop #fake #Facebook #AI
    Like
    4
    2 Comments 0 Shares 406 Views
  • Jeg er ikke katolik.

    Men jeg er vokset op i en familie, hvor både kristendom og andre trosretninger havde deres plads. Derfor har jeg gennem årene også fulgt lidt med i, hvad forskellige paver har sagt om samfundsudviklingen. Jeg har endda en lille samling frimærker fra Vatikanet, flere af dem bestilt direkte fra Vatikanets postvæsen gennem årene.

    For nylig læste jeg pave Leo XIV’s første encyklika, Magnifica Humanitas. Hvor jeg nikker genkendende til meget - det fik mig så til tasterne her.

    AI er lidt som trolden, der er sluppet ud af æsken. Ligesom sociale medier kommer vi næppe til at putte den tilbage igen. Derfor giver det efter min mening ikke mening at bruge enorme ressourcer på at forsøge at stoppe udviklingen. Vi bør i stedet fokusere på at bevare kontrollen, opstille rammer og skabe nogle fælles normer for, hvordan teknologien anvendes.

    AI er lidt som en bowlingbane. Når små børn spiller, kan man hæve banderne i siderne. Ikke for at begrænse spillet, men for at sikre, at kuglen bliver på banen, og at oplevelsen bliver bedre for alle.

    På samme måde har vi brug for klare spilleregler og rammer for AI. Ikke for at stoppe udviklingen, men for at sikre, at teknologien bruges ansvarligt, etisk og til gavn for mennesker.

    AI kan bidrage med mange positive ting. Hurtigere informationssøgning, bedre hjælpemidler, effektivisering af rutineopgaver og nye muligheder inden for forskning, sundhed og uddannelse.

    Men teknologien har også en bagside.

    Fake news, deepfakes, sexstortion, svindel, påvirkningskampagner og cyberangreb er blot nogle af de områder, hvor AI allerede bliver misbrugt.

    Samtidig ser vi virksomheder, organisationer og endda offentlige myndigheder, som nogle gange hopper på AI-bølgen for hurtigt. Frem for først at undersøge mulighederne grundigt, teste i mindre skala og inddrage de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver berørt, bliver fokus nogle gange alene på besparelser eller effektivisering.

    Men det rigtige spørgsmål er ikke: “Hvor mange medarbejdere kan vi erstatte?”

    Det rigtige spørgsmål er: “Hvordan kan dette værktøj skabe værdi, og hvilke faldgruber skal vi være opmærksomme på?”

    Ofte vil svaret være, at mennesker fortsat skal være en vigtig del af processen.

    Min holdning har hele tiden været, at mennesket må komme før maskinen.

    Vi har allerede i mange år oplevet konsekvenserne af dårlige automatiserede systemer. Vi har set bizarre og til tider tragiske fejl i offentlige systemer. Ejendomsvurderingerne er et nyere eksempel på, hvor galt det kan gå, når et fejlbehæftet system får for stor betydning.

    I Storbritannien så vi det endnu tydeligere i den såkaldte Horizon-skandale, hvor hundredvis af lokale postmestre blev anklaget for tyveri og bedrageri på baggrund af fejl i et IT-system. Mange fik ødelagt deres liv, mistede deres virksomheder og deres omdømme, fordi systemet blev troet mere end menneskerne. For nogle af de berørte blev konsekvenserne så alvorlige, at de endte med at tage deres eget liv. Det er en brutal påmindelse om, hvad der kan ske, når systemer og processer får større troværdighed end mennesker, og når fejl ikke opdages eller indrømmes i tide.

    Derfor bør offentlige myndigheder spørge sig selv:

    Kan AI nedbringe sagsbehandlingstiden?

    Kan AI frigøre tid til mere borgernær service?

    Kan AI hjælpe medarbejderne i deres arbejde?

    Hvis svaret er ja, så er det jo positivt.

    Men vi må aldrig ende et sted, hvor computere træffer afgørelser, som har afgørende betydning for menneskers liv, uden at et menneske er involveret.

    Vi må heller ikke glemme en anden udfordring. AI kræver enorme mængder regnekraft, datacentre og energi. Det lægger pres på vores energisystemer og vores infrastruktur. Samtidig ser vi mangel på avancerede komponenter og stigende priser, som også påvirker virksomheder, myndigheder og almindelige forbrugere.

    Datacentre kan have deres berettigelse, men vi bør også stille spørgsmål om deres energiforbrug, deres samfundsmæssige værdi og hvor meget de reelt bidrager til lokal beskæftigelse og vækst, samt ikke mindst, hvem har adgang til hvilke data - og hvordan bruges de.

    Der er derfor brug for en ansvarlig, menneskelig og demokratisk tilgang til AI.

    En tilgang, hvor teknologien tjener mennesket, og ikke omvendt.

    Teknologien skal være vores tjener, ikke vores herre.

    Læs gerne pave Leo XIV’s encyklika her:

    https://www.vatican.va/content/leo-xiv/en/encyclicals/documents/20260515-magnifica-humanitas.html

    Tro ikke alt du ser…
    Jeg er ikke katolik. Men jeg er vokset op i en familie, hvor både kristendom og andre trosretninger havde deres plads. Derfor har jeg gennem årene også fulgt lidt med i, hvad forskellige paver har sagt om samfundsudviklingen. Jeg har endda en lille samling frimærker fra Vatikanet, flere af dem bestilt direkte fra Vatikanets postvæsen gennem årene. For nylig læste jeg pave Leo XIV’s første encyklika, Magnifica Humanitas. Hvor jeg nikker genkendende til meget - det fik mig så til tasterne her. AI er lidt som trolden, der er sluppet ud af æsken. Ligesom sociale medier kommer vi næppe til at putte den tilbage igen. Derfor giver det efter min mening ikke mening at bruge enorme ressourcer på at forsøge at stoppe udviklingen. Vi bør i stedet fokusere på at bevare kontrollen, opstille rammer og skabe nogle fælles normer for, hvordan teknologien anvendes. AI er lidt som en bowlingbane. Når små børn spiller, kan man hæve banderne i siderne. Ikke for at begrænse spillet, men for at sikre, at kuglen bliver på banen, og at oplevelsen bliver bedre for alle. På samme måde har vi brug for klare spilleregler og rammer for AI. Ikke for at stoppe udviklingen, men for at sikre, at teknologien bruges ansvarligt, etisk og til gavn for mennesker. AI kan bidrage med mange positive ting. Hurtigere informationssøgning, bedre hjælpemidler, effektivisering af rutineopgaver og nye muligheder inden for forskning, sundhed og uddannelse. Men teknologien har også en bagside. Fake news, deepfakes, sexstortion, svindel, påvirkningskampagner og cyberangreb er blot nogle af de områder, hvor AI allerede bliver misbrugt. Samtidig ser vi virksomheder, organisationer og endda offentlige myndigheder, som nogle gange hopper på AI-bølgen for hurtigt. Frem for først at undersøge mulighederne grundigt, teste i mindre skala og inddrage de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver berørt, bliver fokus nogle gange alene på besparelser eller effektivisering. Men det rigtige spørgsmål er ikke: “Hvor mange medarbejdere kan vi erstatte?” Det rigtige spørgsmål er: “Hvordan kan dette værktøj skabe værdi, og hvilke faldgruber skal vi være opmærksomme på?” Ofte vil svaret være, at mennesker fortsat skal være en vigtig del af processen. Min holdning har hele tiden været, at mennesket må komme før maskinen. Vi har allerede i mange år oplevet konsekvenserne af dårlige automatiserede systemer. Vi har set bizarre og til tider tragiske fejl i offentlige systemer. Ejendomsvurderingerne er et nyere eksempel på, hvor galt det kan gå, når et fejlbehæftet system får for stor betydning. I Storbritannien så vi det endnu tydeligere i den såkaldte Horizon-skandale, hvor hundredvis af lokale postmestre blev anklaget for tyveri og bedrageri på baggrund af fejl i et IT-system. Mange fik ødelagt deres liv, mistede deres virksomheder og deres omdømme, fordi systemet blev troet mere end menneskerne. For nogle af de berørte blev konsekvenserne så alvorlige, at de endte med at tage deres eget liv. Det er en brutal påmindelse om, hvad der kan ske, når systemer og processer får større troværdighed end mennesker, og når fejl ikke opdages eller indrømmes i tide. Derfor bør offentlige myndigheder spørge sig selv: Kan AI nedbringe sagsbehandlingstiden? Kan AI frigøre tid til mere borgernær service? Kan AI hjælpe medarbejderne i deres arbejde? Hvis svaret er ja, så er det jo positivt. Men vi må aldrig ende et sted, hvor computere træffer afgørelser, som har afgørende betydning for menneskers liv, uden at et menneske er involveret. Vi må heller ikke glemme en anden udfordring. AI kræver enorme mængder regnekraft, datacentre og energi. Det lægger pres på vores energisystemer og vores infrastruktur. Samtidig ser vi mangel på avancerede komponenter og stigende priser, som også påvirker virksomheder, myndigheder og almindelige forbrugere. Datacentre kan have deres berettigelse, men vi bør også stille spørgsmål om deres energiforbrug, deres samfundsmæssige værdi og hvor meget de reelt bidrager til lokal beskæftigelse og vækst, samt ikke mindst, hvem har adgang til hvilke data - og hvordan bruges de. Der er derfor brug for en ansvarlig, menneskelig og demokratisk tilgang til AI. En tilgang, hvor teknologien tjener mennesket, og ikke omvendt. Teknologien skal være vores tjener, ikke vores herre. Læs gerne pave Leo XIV’s encyklika her: https://www.vatican.va/content/leo-xiv/en/encyclicals/documents/20260515-magnifica-humanitas.html Tro ikke alt du ser…
    Like
    Love
    Yay
    8
    0 Comments 0 Shares 2K Views
  • https://www.science.org/content/article/deepfakes-are-everywhere-godfather-digital-forensics-fighting-back

    <h2>Reality check</h2>
    AI-generated images have left us questioning what is real. But the godfather of digital forensics, Hany Farid, is not giving up

    https://www.science.org/content/article/deepfakes-are-everywhere-godfather-digital-forensics-fighting-back <h2>Reality check</h2> AI-generated images have left us questioning what is real. But the godfather of digital forensics, Hany Farid, is not giving up
    Like
    1
    1 Comments 0 Shares 403 Views
  • https://www.ft.com/content/a8028e90-a871-4c5e-9f9b-79af076c18ea

    Hoax — what the fake news of the Enlightenment age tells us about misinformation today
    Madeleine Pelling’s vivid history of imposters across the 18th century explores the boundaries between reason and unreason
    https://www.ft.com/content/a8028e90-a871-4c5e-9f9b-79af076c18ea Hoax — what the fake news of the Enlightenment age tells us about misinformation today Madeleine Pelling’s vivid history of imposters across the 18th century explores the boundaries between reason and unreason
    0 Comments 0 Shares 340 Views
  • Noget af det mest frustrerende ved at diskutere med mennesker, der har en meget forvrænget opfattelse af virkeligheden, er hvor skævt selve spillet er.

    Der findes en gammel pointe, som egentlig forklarer det meget godt. Det kræver meget mere arbejde at modbevise en løgn, end det kræver at opfinde den. En løgn kan man bare slynge ud på fem sekunder. Men at dokumentere, forklare og modbevise den kan tage timevis.

    Og selv når man gør det, så sker der ofte noget interessant.

    Den person, der kom med løgnen, behøver ikke bevise noget som helst. De bliver bare ved med at gentage den. I værste fald flytter de bare målstolperne lidt og finder på noget nyt.

    Man ser det tit i politiske diskussioner i øjeblikket. Hvis man for eksempel diskuterer med en hardcore Trump-tilhænger, så er det næsten ligegyldigt hvilke kilder, fakta eller dokumentation man kommer med. Hvis det ikke passer ind i deres verdensbillede, så bliver det bare kaldt fake news.

    Jeg havde for nylig en diskussion, som egentlig illustrerede problemet meget godt. Personen brugte nogle medier, som jeg personligt ikke opfatter som troværdige. Og lige meget hvad hun kom med derfra, så havde jeg i virkeligheden ikke tænkt mig at tro på det.

    På den måde stod vi faktisk begge to i samme situation.

    Vi diskuterede endda noget så grundlæggende som hvorvidt jorden er flad. Hvilket den selvfølgelig ikke er.

    Men pointen er egentlig ikke den konkrete diskussion. Pointen er, at hvis folk først har besluttet sig for deres sandhed, så bliver fakta ofte bare endnu en ting, man kan vælge fra.

    Og så er vi pludselig ikke længere i en debat.
    Så er vi i to parallelle virkeligheder.

    Og der er det næsten umuligt at nå hinanden.

    #Folketingsvalg2026 #Debatkultur #Demokrati #FaktaFørFølelser #FakeNews #KritiskTænkning #Oplysning #SamtaleIKkeSkænderi #PolitiskDebat #Sandhed #Ytringsfrihed #Medieforståelse #DemokratiskSamtale #Danmark #Samfundsdebat
    Noget af det mest frustrerende ved at diskutere med mennesker, der har en meget forvrænget opfattelse af virkeligheden, er hvor skævt selve spillet er. Der findes en gammel pointe, som egentlig forklarer det meget godt. Det kræver meget mere arbejde at modbevise en løgn, end det kræver at opfinde den. En løgn kan man bare slynge ud på fem sekunder. Men at dokumentere, forklare og modbevise den kan tage timevis. Og selv når man gør det, så sker der ofte noget interessant. Den person, der kom med løgnen, behøver ikke bevise noget som helst. De bliver bare ved med at gentage den. I værste fald flytter de bare målstolperne lidt og finder på noget nyt. Man ser det tit i politiske diskussioner i øjeblikket. Hvis man for eksempel diskuterer med en hardcore Trump-tilhænger, så er det næsten ligegyldigt hvilke kilder, fakta eller dokumentation man kommer med. Hvis det ikke passer ind i deres verdensbillede, så bliver det bare kaldt fake news. Jeg havde for nylig en diskussion, som egentlig illustrerede problemet meget godt. Personen brugte nogle medier, som jeg personligt ikke opfatter som troværdige. Og lige meget hvad hun kom med derfra, så havde jeg i virkeligheden ikke tænkt mig at tro på det. På den måde stod vi faktisk begge to i samme situation. Vi diskuterede endda noget så grundlæggende som hvorvidt jorden er flad. Hvilket den selvfølgelig ikke er. Men pointen er egentlig ikke den konkrete diskussion. Pointen er, at hvis folk først har besluttet sig for deres sandhed, så bliver fakta ofte bare endnu en ting, man kan vælge fra. Og så er vi pludselig ikke længere i en debat. Så er vi i to parallelle virkeligheder. Og der er det næsten umuligt at nå hinanden. #Folketingsvalg2026 #Debatkultur #Demokrati #FaktaFørFølelser #FakeNews #KritiskTænkning #Oplysning #SamtaleIKkeSkænderi #PolitiskDebat #Sandhed #Ytringsfrihed #Medieforståelse #DemokratiskSamtale #Danmark #Samfundsdebat
    Like
    Yay
    2
    2 Comments 1 Shares 1K Views
  • OpenAI lukker video generatoren Sora ned.

    Den blev først offentligt i 2024 og gennemgik en hastig udvikling i 2025.

    i 2025 kom der rigtigt mange Sora AI videoer bla på Youtube.
    problemet blev værre der Sora 2 blev lanceret og det bliver svære at spotte AI videoer.

    Oversat citat fra Artiklen
    "Folk lavede alle mulige absurde korte videoer, såsom Diana, Prinsesse af Wales, der laver parkour, og hunde, der kører biler. Men videogeneratoren modtog også kritik for voldelige og racistiske videoer, samt brugen af ​​ophavsretligt beskyttede figurer, deepfakes og misinformation."

    At Open AI lukker SORA ned forhindre ikke andre udbyder i at forsætte med at være aktive.

    Open AI tager trods alt noget ansvar, hvilke jeg personligt godt kan lide, da de kan se den negative påvirkning det har på samfundet.

    https://www.theguardian.com/technology/2026/mar/24/openai-ai-video-sora
    OpenAI lukker video generatoren Sora ned. Den blev først offentligt i 2024 og gennemgik en hastig udvikling i 2025. i 2025 kom der rigtigt mange Sora AI videoer bla på Youtube. problemet blev værre der Sora 2 blev lanceret og det bliver svære at spotte AI videoer. Oversat citat fra Artiklen "Folk lavede alle mulige absurde korte videoer, såsom Diana, Prinsesse af Wales, der laver parkour, og hunde, der kører biler. Men videogeneratoren modtog også kritik for voldelige og racistiske videoer, samt brugen af ​​ophavsretligt beskyttede figurer, deepfakes og misinformation." At Open AI lukker SORA ned forhindre ikke andre udbyder i at forsætte med at være aktive. Open AI tager trods alt noget ansvar, hvilke jeg personligt godt kan lide, da de kan se den negative påvirkning det har på samfundet. https://www.theguardian.com/technology/2026/mar/24/openai-ai-video-sora
    WWW.THEGUARDIAN.COM
    OpenAI shutters AI video generator Sora in abrupt announcement
    Tech firm ‘says goodbye’ to Sora, made publicly available in 2024, just six months after its launch of a stand-alone app
    Like
    1
    0 Comments 1 Shares 738 Views
More Results