• Vil du bruge din velfærdsfaglighed i en salgsrolle med mening?

    Carelink Gruppen søger 1-2 salgskonsulenter til Workwiser – en digital læringsplatform til velfærdssektoren. Platformen er fra august 2024 og bruges allerede i knap 70 organisationer

    Din rolle:
    - Opsøge kunder i kommuner, regioner og private organisationer
    - Afdække behov, stå for implementering og oplæring
    - Være key account manager for eksisterende kunder

    De leder efter dig, der:
    - Har baggrund fra social-, sundheds- eller beskæftigelsesområdet
    - Er proaktiv, relationsskabende og kommunikerer klart
    - Er nysgerrig på SaaS og IT-implementering – erfaring er ikke et krav
    - Salgserfaring er et plus, men din faglige indsigt er vigtigst

    Du får:
    Ambitiøst onboarding med mentor
    Tæt ledelsessamarbejde og kort vej til handling
    Mulighed for at sætte aftryk i en lille organisation under Danmarks største velfærdskoncern
    Løn efter kvalifikationer

    Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3044035

    #Salgskonsulent #Workwiser #CarelinkGruppen #Velfærd #SaaS #B2B #KeyAccount #DigitalLæring #JobIDK #SalgMedMening #LedigtJob
    Vil du bruge din velfærdsfaglighed i en salgsrolle med mening? 🤝 Carelink Gruppen søger 1-2 salgskonsulenter til Workwiser – en digital læringsplatform til velfærdssektoren. Platformen er fra august 2024 og bruges allerede i knap 70 organisationer 💡 Din rolle: - Opsøge kunder i kommuner, regioner og private organisationer 📞 - Afdække behov, stå for implementering og oplæring - Være key account manager for eksisterende kunder De leder efter dig, der: - Har baggrund fra social-, sundheds- eller beskæftigelsesområdet - Er proaktiv, relationsskabende og kommunikerer klart ✍️ - Er nysgerrig på SaaS og IT-implementering – erfaring er ikke et krav - Salgserfaring er et plus, men din faglige indsigt er vigtigst Du får: Ambitiøst onboarding med mentor 🚀 Tæt ledelsessamarbejde og kort vej til handling Mulighed for at sætte aftryk i en lille organisation under Danmarks største velfærdskoncern Løn efter kvalifikationer Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3044035 #Salgskonsulent #Workwiser #CarelinkGruppen #Velfærd #SaaS #B2B #KeyAccount #DigitalLæring #JobIDK #SalgMedMening #LedigtJob
    0 Kommentarer 0 Delinger 334 Visninger
  • Det er en fed følelse at komme tilbage fra pinseferie til et Socii som står helt skarpt og er klar til endnu flere brugere. Jeg er stolt af det arbejde bestyrelsen har lagt i det første kvartal af Foreningen Sociials levetid, og glæder mig kun til at det skal ud og leve hos endnu flere!

    Socii er ikke kun et ideologisk projekt om at trække data hjem og give os magten tilbage, det er en strategi for en bæredygtigt tilstedeværelse online, hvor vi kan planlægge med venner, have styr på hvornår badmintonklubben mødes og skrive med vores familie om hvem der køber gaven til fars dag uden at være bekymret for geopolitiske tilstande.

    Det driver mig, selvom det er hårdt arbejde at udvikle, drive og promovere et samfundsprodukt som Socii i et marked med mange spillere. Det der får mig til at kæmpe videre er at vide, at vi er det eneste demokratiske alternativ, hvor alle kan være ejere af det digitale fællesskab!
    Det er en fed følelse at komme tilbage fra pinseferie til et Socii som står helt skarpt og er klar til endnu flere brugere. Jeg er stolt af det arbejde bestyrelsen har lagt i det første kvartal af Foreningen Sociials levetid, og glæder mig kun til at det skal ud og leve hos endnu flere! Socii er ikke kun et ideologisk projekt om at trække data hjem og give os magten tilbage, det er en strategi for en bæredygtigt tilstedeværelse online, hvor vi kan planlægge med venner, have styr på hvornår badmintonklubben mødes og skrive med vores familie om hvem der køber gaven til fars dag uden at være bekymret for geopolitiske tilstande. Det driver mig, selvom det er hårdt arbejde at udvikle, drive og promovere et samfundsprodukt som Socii i et marked med mange spillere. Det der får mig til at kæmpe videre er at vide, at vi er det eneste demokratiske alternativ, hvor alle kan være ejere af det digitale fællesskab!
    Like
    Love
    6
    2 Kommentarer 0 Delinger 241 Visninger
  • Vil du hjælpe sygeplejersker videre efter en arbejdsskade?

    Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en arbejdsskadekonsulent til Juridisk Kompetencecenter i hjertet af København.

    Her får du en hverdag med mening, hvor du rådgiver medlemmer og sikrer dem den hjælp, de har ret til

    Dine opgaver:
    - Telefonisk og skriftlig rådgivning af medlemmer i arbejdsskadesager
    - Sagsbehandling efter Arbejdsskadesikringsloven og kontakt til advokater
    - Udvikle rådgivning og sagsgange sammen med teamet
    - Samarbejde med lokale kredse og Lederforeningen i DSR

    De leder efter dig, der:
    - Har erfaring med arbejdsskadesagsbehandling – fx fra myndighed, fagforening eller forsikring
    - Er stærk i medlemshåndtering og tryg i den professionelle rådgiversamtale
    - Arbejder struktureret, selvstændigt og har overblik over en større sagsstamme
    - Er nysgerrig på digital sagsbehandling og AI-løsninger
    - Har en relevant videregående uddannelse

    Du får:
    Et team med 4 arbejdsskadekonsulenter og 1 administrativ konsulent
    Grundigt introduktionsforløb og god mulighed for faglig udvikling
    Fleksibel arbejdsplads med kontor centralt i København
    Åbenhed, humor og kolleger der giver en hånd når det går stærkt

    Erfaring fra politisk styret organisation og indsigt i sygeplejerskers arbejdsliv er en fordel.

    Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3047133/

    #Arbejdsskadekonsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Jura #Sagsbehandling #Fagforening #Arbejdsskade #Rådgivning #Jurist #JobIDK #LedigtJob #København #Medlemsservice
    Vil du hjælpe sygeplejersker videre efter en arbejdsskade? 💙 Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en arbejdsskadekonsulent til Juridisk Kompetencecenter i hjertet af København. Her får du en hverdag med mening, hvor du rådgiver medlemmer og sikrer dem den hjælp, de har ret til ⚖️ Dine opgaver: - Telefonisk og skriftlig rådgivning af medlemmer i arbejdsskadesager 📞 - Sagsbehandling efter Arbejdsskadesikringsloven og kontakt til advokater - Udvikle rådgivning og sagsgange sammen med teamet - Samarbejde med lokale kredse og Lederforeningen i DSR De leder efter dig, der: - Har erfaring med arbejdsskadesagsbehandling – fx fra myndighed, fagforening eller forsikring - Er stærk i medlemshåndtering og tryg i den professionelle rådgiversamtale 🗣️ - Arbejder struktureret, selvstændigt og har overblik over en større sagsstamme - Er nysgerrig på digital sagsbehandling og AI-løsninger - Har en relevant videregående uddannelse 🎓 Du får: Et team med 4 arbejdsskadekonsulenter og 1 administrativ konsulent 🤝 Grundigt introduktionsforløb og god mulighed for faglig udvikling Fleksibel arbejdsplads med kontor centralt i København Åbenhed, humor og kolleger der giver en hånd når det går stærkt Erfaring fra politisk styret organisation og indsigt i sygeplejerskers arbejdsliv er en fordel. Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3047133/ #Arbejdsskadekonsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Jura #Sagsbehandling #Fagforening #Arbejdsskade #Rådgivning #Jurist #JobIDK #LedigtJob #København #Medlemsservice
    0 Kommentarer 0 Delinger 505 Visninger
  • Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 568 Visninger
  • Jeg skulle vist have skrevet en <b>dosmerseddel</b>, så 'Dagens gamle ord/Udtryk' ikke var blevet væk i går..

    Nej Dosmer er ikke en Jysk version af "Do da dåsk" men derimod noget fra Før vi fik digitale kalendere og huske-apps, skrev man en dosmerseddel. Ordet 'dosmer' (eller doser) betød oprindeligt en dum eller tungnem person.

    Det herlige ved ordet er, at det har en indbygget selvironi: Hvis man skriver en dosmerseddel, indrømmer man reelt, at ens hukommelse er for sløv til at klare det uden hjælp. Så i dagens anledning hylder vi dosmersedlen – må den redde mine opslag i fremtiden!"
    Jeg skulle vist have skrevet en <b>dosmerseddel</b>, så 'Dagens gamle ord/Udtryk' ikke var blevet væk i går.. Nej Dosmer er ikke en Jysk version af "Do da dåsk" men derimod noget fra Før vi fik digitale kalendere og huske-apps, skrev man en dosmerseddel. Ordet 'dosmer' (eller doser) betød oprindeligt en dum eller tungnem person. Det herlige ved ordet er, at det har en indbygget selvironi: Hvis man skriver en dosmerseddel, indrømmer man reelt, at ens hukommelse er for sløv til at klare det uden hjælp. Så i dagens anledning hylder vi dosmersedlen – må den redde mine opslag i fremtiden!"
    Like
    Yay
    Haha
    13
    0 Kommentarer 0 Delinger 446 Visninger
  • Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere.

    I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet:
    Apple og Microsoft.

    Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol.

    Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over.

    Det fik mig faktisk ned ad memory lane.

    For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter.

    Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI:
    Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig?

    Måske nogen her genkender:
    Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje?

    Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version.

    Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud
    Nogle gange slår det mig egentlig, hvor få valgmuligheder vi reelt har tilbage på vores computere. I praksis er det i dag især to amerikanske aktører, der dominerer skrivebordet: Apple og Microsoft. Ja, Linux findes heldigvis stadig som et stærkt alternativ, ikke mindst i open source-verdenen, på servere og blandt mere teknisk interesserede brugere. Men for de fleste almindelige brugere er markedet efterhånden blevet et ret massivt duopol. Og i en tid, hvor vi igen taler om digital afhængighed, Big Tech, datasuverænitet og geopolitik, så er det måske værd at tænke lidt over. Det fik mig faktisk ned ad memory lane. For gennem årene har jeg selv brugt en hel del andre systemer og platforme. Nogle var foran deres tid. Nogle var teknisk geniale. Nogle tabte markedet. Nogle blev kvalt af manglende software, økonomi eller netværkseffekter. Så jeg lavede et lille eksperiment sammen med AI: Hvordan kunne nogle af de klassiske alternative operativsystemer have set ud i 2026, hvis de stadig havde eksisteret og udviklet sig? Måske nogen her genkender: Amiga Workbench, BeOS, OS/2 Warp, IRIX, Solaris, Atari TOS, RISC OS, GEOS, GEM, NeXTSTEP eller noget helt tredje? Og ja, ét af systemerne var jeg faktisk selv med til at bringe på det danske marked i dets sidste version. 😊 Det er måske også en lille påmindelse om, at teknologiens historie sagtens kunne have set anderledes ud
    Like
    Yay
    10
    4 Kommentarer 0 Delinger 706 Visninger
  • Eksperter peger i stigende grad på, at udbredelsen af mobiltelefoner og sociale medier er en medvirkende årsag til den faldende fødselsrate.

    Det skyldes primært, at skærmene ændrer vores sociale vaner, forsinker parforhold og fører til mere isolation, hvilket resulterer i, at færre finder sammen og stifter familie.

    Sammenhængen mellem den faldende fødselsrate og udbredelsen af skærme kan forklares gennem disse hovedårsager:

    Mindre ansigt-til-ansigt socialisering:
    Smartphones og sociale medier har erstattet meget af den uformelle, fysiske kontakt mellem unge og voksne. Forskning, blandt andet fra University of Cincinnati, viser, at en udbredelse af højhastigheds-internet og smartphones falder sammen med et markant dyk i den fysiske sociale interaktion, hvor de fleste spontane, intime relationer og uplanlagte graviditeter traditionelt opstår.

    Færre og senere parforhold:
    Demografer fremhæver, at digitale platforme og dating-apps ændrer måden, vi danner par på. Mange oplever et "valg-overload", som kan gøre det sværere at binde sig og skabe langsigtede, stabile parforhold. Når folk etablerer sig senere i livet, mindskes det samlede antal børn, de når at få.

    Dårligere mental trivsel og øget ensomhed:
    Et højt forbrug af mobiltelefoner og tv kan føre til stress, søvnproblemer og ensomhed. Disse faktorer påvirker den mentale sundhed negativt og mindsker lysten og overskuddet til at indgå i nære parforhold og familieplanlægning.

    Mulig fysisk påvirkning af fertiliteten:
    Nogle studier undersøger, om stråling, varme fra laptops og det blå lys fra skærme sent om aftenen (der forstyrrer kroppens melatonin-produktion og søvn) kan have en negativ indflydelse på sædkvaliteten hos mænd og den hormonelle balance hos kvinder, hvilket dog fortsat debatteres i forskningskredse.

    Traditionelle faktorer som økonomi, karriere og boligpriser spiller stadig en afgørende rolle for, at vi får færre børn, men det teknologiske skifte har fundamentalt ændret den menneskelige adfærd og forudsætningerne for at mødes

    https://www.indiatoday.in/technology/story/birth-rates-are-falling-globally-your-smartphone-may-be-the-reason-behind-it-2913196-2026-05-18
    Eksperter peger i stigende grad på, at udbredelsen af mobiltelefoner og sociale medier er en medvirkende årsag til den faldende fødselsrate. Det skyldes primært, at skærmene ændrer vores sociale vaner, forsinker parforhold og fører til mere isolation, hvilket resulterer i, at færre finder sammen og stifter familie. Sammenhængen mellem den faldende fødselsrate og udbredelsen af skærme kan forklares gennem disse hovedårsager: Mindre ansigt-til-ansigt socialisering: Smartphones og sociale medier har erstattet meget af den uformelle, fysiske kontakt mellem unge og voksne. Forskning, blandt andet fra University of Cincinnati, viser, at en udbredelse af højhastigheds-internet og smartphones falder sammen med et markant dyk i den fysiske sociale interaktion, hvor de fleste spontane, intime relationer og uplanlagte graviditeter traditionelt opstår. Færre og senere parforhold: Demografer fremhæver, at digitale platforme og dating-apps ændrer måden, vi danner par på. Mange oplever et "valg-overload", som kan gøre det sværere at binde sig og skabe langsigtede, stabile parforhold. Når folk etablerer sig senere i livet, mindskes det samlede antal børn, de når at få. Dårligere mental trivsel og øget ensomhed: Et højt forbrug af mobiltelefoner og tv kan føre til stress, søvnproblemer og ensomhed. Disse faktorer påvirker den mentale sundhed negativt og mindsker lysten og overskuddet til at indgå i nære parforhold og familieplanlægning. Mulig fysisk påvirkning af fertiliteten: Nogle studier undersøger, om stråling, varme fra laptops og det blå lys fra skærme sent om aftenen (der forstyrrer kroppens melatonin-produktion og søvn) kan have en negativ indflydelse på sædkvaliteten hos mænd og den hormonelle balance hos kvinder, hvilket dog fortsat debatteres i forskningskredse. Traditionelle faktorer som økonomi, karriere og boligpriser spiller stadig en afgørende rolle for, at vi får færre børn, men det teknologiske skifte har fundamentalt ændret den menneskelige adfærd og forudsætningerne for at mødes https://www.indiatoday.in/technology/story/birth-rates-are-falling-globally-your-smartphone-may-be-the-reason-behind-it-2913196-2026-05-18
    Sad
    Like
    3
    1 Kommentarer 0 Delinger 613 Visninger
  • Oase, én af Danmarks nye sociale platforme, tager nu næste skridt imod at skabe en bæredygtig forretning ud af at tilbyde danskerne - og nu danske organisationer - et trygt og bigtech-frit sted for samtalerne i hverdagen.

    Oases Plenum er en udvidet og struktureret version bygget oven på Oase, og udviklet specifikt til medlemmerne i foreninger og organisationer.

    ✔ Fællesrum for hele organisationen
    ✔ Underoaser til fx teams og årgange
    ✔ Rollebaseret adgang
    ✔ Sikker invitation
    ✔ GDPR og EU-hosting
    ✔ Ingen reklamer

    Dvs. Oase med den ekstra struktur, der gør det muligt at være mange – uden at miste overblikket.

    Den danske digital infrastruktur for sociale fællesskaber modnes hurtigt i disse måneder.

    Husk at du selv kan vælge om du vil læse vores opslag på LinkedIn (censurerende og -kontrolleret) eller på vores kanaler på Meningspunktet og på Socii.dk.
    Oase, én af Danmarks nye sociale platforme, tager nu næste skridt imod at skabe en bæredygtig forretning ud af at tilbyde danskerne - og nu danske organisationer - et trygt og bigtech-frit sted for samtalerne i hverdagen. Oases Plenum er en udvidet og struktureret version bygget oven på Oase, og udviklet specifikt til medlemmerne i foreninger og organisationer. ✔ Fællesrum for hele organisationen ✔ Underoaser til fx teams og årgange ✔ Rollebaseret adgang ✔ Sikker invitation ✔ GDPR og EU-hosting ✔ Ingen reklamer Dvs. Oase med den ekstra struktur, der gør det muligt at være mange – uden at miste overblikket. Den danske digital infrastruktur for sociale fællesskaber modnes hurtigt i disse måneder. 💡 Husk at du selv kan vælge om du vil læse vores opslag på LinkedIn (censurerende og 🇺🇸-kontrolleret) eller på vores kanaler på Meningspunktet og på Socii.dk.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 490 Visninger
  • https://itwatch.dk/ITNyt/Brancher/digitale_loesninger/article19286383.ece?utm_campaign=Watch%20Anbefaler&utm_content=2026-05-17&utm_medium=email&utm_source=watchmedier
    https://itwatch.dk/ITNyt/Brancher/digitale_loesninger/article19286383.ece?utm_campaign=Watch%20Anbefaler&utm_content=2026-05-17&utm_medium=email&utm_source=watchmedier
    ITWATCH.DK
    Fra Silicon Valley til skattely: Tech-oligarkernes ”mørke penge” udfordrer demokratiet
    Mens tech-formuerne eksploderer, bliver det stadig sværere for myndigheder at gennemskue, hvem der ejer hvad, og hvor pengene flyder hen, siger hvidvaskekspert og forfatter Peter Meedom til ITWatch.
    Like
    Sad
    Angry
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 287 Visninger
  • Tegne på en iPad. Hvis man bruger akvarelpensler, er det næsten som at tegne på papir. Her er det en side fra Ragnas Søn 2 (arbejdstitel "Legion"). #tegneserie #comics #digitaldrawing #ragnassøn
    Tegne på en iPad. Hvis man bruger akvarelpensler, er det næsten som at tegne på papir. Her er det en side fra Ragnas Søn 2 (arbejdstitel "Legion"). #tegneserie #comics #digitaldrawing #ragnassøn
    Love
    Like
    Yay
    13
    0 Kommentarer 0 Delinger 510 Visninger 6
Flere resultater