• Indibus Software provides advanced AI Automation Services Europe, helping businesses automate workflows, improve productivity, and reduce operational costs with intelligent AI solutions. We help companies Hire AI Developers and Hire AI Developers India to build scalable AI-powered systems tailored to their business needs. As a trusted LangChain Development Company, we specialize in LLM Integration Services, enabling seamless integration of large language models into websites, applications, CRMs, and internal workflows. From AI chatbots and virtual assistants to RAG systems and workflow automation, our solutions are designed to enhance efficiency, improve customer experiences, and accelerate digital transformation with secure, future
    https://indibus.net/services/ai-ml-development
    Indibus Software provides advanced AI Automation Services Europe, helping businesses automate workflows, improve productivity, and reduce operational costs with intelligent AI solutions. We help companies Hire AI Developers and Hire AI Developers India to build scalable AI-powered systems tailored to their business needs. As a trusted LangChain Development Company, we specialize in LLM Integration Services, enabling seamless integration of large language models into websites, applications, CRMs, and internal workflows. From AI chatbots and virtual assistants to RAG systems and workflow automation, our solutions are designed to enhance efficiency, improve customer experiences, and accelerate digital transformation with secure, future https://indibus.net/services/ai-ml-development
    INDIBUS.NET
    Hire AI Developers India | LLM & LangChain Development | INDIBUS
    Hire AI developers from India for European businesses. Expert LLM integration, LangChain development, OpenAI API & AI automation services. Free quote.
    0 Kommentarer 0 Delinger 424 Visninger
  • https://apnews.com/article/visa-chatgpt-openai-shopping-mastercard-d769dec86344cb4977c98789e8ec492f
    https://apnews.com/article/visa-chatgpt-openai-shopping-mastercard-d769dec86344cb4977c98789e8ec492f
    APNEWS.COM
    Visa plugs its payment network into ChatGPT, letting AI agents shop and pay for users
    Visa is embedding its payment network into ChatGPT, allowing the chatbot to shop and complete transactions for users.
    Sad
    1
    0 Kommentarer 1 Delinger 293 Visninger
  • Praktikken er faldet på plads, så fra i dag kan du blive medlem af Foreningen Sociial - og dermed blive medejer af Socii.dk.

    Som I jo ved så har Socii alle funktionerne som du kender, og de fungerer og ser ud som de plejer;
    personligt feed
    grupper
    sider
    Mobilapps
    + en messenger-chatapp hvor du kan skrive med dine venner. Enten 1:1 eller i en tråd med flere.
    Igen: Ligesom du kender det.

    Vi ved at DU (naturligvis) går meget op i datasikkerhed og demokratisk infrastruktur.
    Men vi tror også, at de fleste af dine venner og moster Oda og Henning fra foreningens bestyrelse interesserer sig så lidt for digital suverænitet, misinformation og skadelige algoritmer at de ikke orker både at skulle skifte platform og OGSÅ vænne sig til at alting fungerer på en ny og anderledes måde.

    Derfor er Socii med vilje designet og opbygget, så det er nemt og genkendeligt at bruge. Også for Henning

    Og ja, platformen er dansk og primært for folk i Danmark. Der er dog så mange andre internationale platforme i dag, at der er masser af muligheder for at holde kontakten med udlandet allerede.

    Men hvorfor er I en forening?
    Fordi det gør en forskel, at vi er demokratisk ejet.

    Vi vil ikke skabe endnu et socialt medie styret af profit, algoritmer og lukkede beslutninger taget af privatpersoner der kan give op på deres ellers gyldne løfter og principper, når de bliver presset eller lokket af økonomi, indflydelse eller politiske interesser.
    Den fejl må vi ikke gentage.

    Vi skaber derfor en platform med fællesskab, tryghed, medansvar og demokratisk deltagelse som fundament.

    Og fra i dag kan du blive medlem - og støtte den fremtidige udvikling af Socii og den kritiske bevægelse for digital demokratisk suverænitet.

    Som Socii-bruger skal man IKKE være medlem.
    Som medlem får du IKKE adgang til ekstrafunktioner.
    Adgangen til Socii.dk skal være lige, for alle danskere.

    Til gengæld får du demokratisk indflydelse på Socii’s og foreningens fremtid, stemmeret på generalforsamlingen, mulighed for at stille op til bestyrelsen og indsigt i arbejdet.

    Et medlemskab koster blot 101 kr. om året.

    Læs mere og meld dig ind her:
    https://foreningen-sociial.dk/bliv-medlem

    Og tak til alle jer der allerede er med på Socii, og jer der har rådgivet os undervejs - I har gjort det muligt for os nu at være nået her til!

    Velkommen til Socii.
    Praktikken er faldet på plads, så fra i dag kan du blive medlem af Foreningen Sociial - og dermed blive medejer af Socii.dk. Som I jo ved så har Socii alle funktionerne som du kender, og de fungerer og ser ud som de plejer; ✅ personligt feed ✅ grupper ✅ sider ✅ Mobilapps + en messenger-chatapp hvor du kan skrive med dine venner. Enten 1:1 eller i en tråd med flere. Igen: Ligesom du kender det. Vi ved at DU (naturligvis) går meget op i datasikkerhed og demokratisk infrastruktur. Men vi tror også, at de fleste af dine venner og moster Oda og Henning fra foreningens bestyrelse interesserer sig så lidt for digital suverænitet, misinformation og skadelige algoritmer at de ikke orker både at skulle skifte platform og OGSÅ vænne sig til at alting fungerer på en ny og anderledes måde. Derfor er Socii med vilje designet og opbygget, så det er nemt og genkendeligt at bruge. Også for Henning ♥️ Og ja, platformen er dansk 🇩🇰 og primært for folk i Danmark. Der er dog så mange andre internationale platforme i dag, at der er masser af muligheder for at holde kontakten med udlandet allerede. Men hvorfor er I en forening? Fordi det gør en forskel, at vi er demokratisk ejet. Vi vil ikke skabe endnu et socialt medie styret af profit, algoritmer og lukkede beslutninger taget af privatpersoner der kan give op på deres ellers gyldne løfter og principper, når de bliver presset eller lokket af økonomi, indflydelse eller politiske interesser. Den fejl må vi ikke gentage. Vi skaber derfor en platform med fællesskab, tryghed, medansvar og demokratisk deltagelse som fundament. Og fra i dag kan du blive medlem - og støtte den fremtidige udvikling af Socii og den kritiske bevægelse for digital demokratisk suverænitet. ✔️ Som Socii-bruger skal man IKKE være medlem. ✔️ Som medlem får du IKKE adgang til ekstrafunktioner. ✔️ Adgangen til Socii.dk skal være lige, for alle danskere. Til gengæld får du demokratisk indflydelse på Socii’s og foreningens fremtid, stemmeret på generalforsamlingen, mulighed for at stille op til bestyrelsen og indsigt i arbejdet. Et medlemskab koster blot 101 kr. om året. Læs mere og meld dig ind her: https://foreningen-sociial.dk/bliv-medlem Og tak til alle jer der allerede er med på Socii, og jer der har rådgivet os undervejs - I har gjort det muligt for os nu at være nået her til! 🙏 Velkommen til Socii.
    Like
    Love
    Yay
    12
    9 Kommentarer 1 Delinger 1K Visninger
  • Meta og andre AI-tech giganter kan ende med at blive alt dominerende
    Meta skal sikre fri adgang til sin beskedtjeneste WhatsApp for rivaliserende virksomheders AI-assistenter.
    Det fremgår af en EU-afgørelse tirsdag eftermiddag i det seneste opgør mellem Bruxelles og amerikanske tech-giganter.
    - Disse midlertidige foranstaltninger vil beskytte konkurrencen på det voksende marked for AI-assistenter ved at bevare en vigtig adgang til at nå forbrugere i Europa, siger Teresa Ribera, ledende viceformand for EU-Kommissionen.

    Se også: Ny regering får hjælp af Bruxelles til at indfri første valgløfte.
    Et EU-tiltag, lanceret i dag, skal rykke Europa tættere på teknologisk autonomi: https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/ny-regering-faar-hjaelp-af-bruxelles-til-indfri-foerste-valgloefte

    I oktober annoncerede Meta en ny opdatering til WhatsApp, der er verdens mest brugte beskedtjeneste.
    Opdateringen betød, at brugere frit kunne få hjælp fra Metas egen AI-chatbot til at skrive beskeder på WhatsApp. I mellemtiden måtte Metas konkurrenter betale høje honorarer for at få andre AI-assistenter ind på platformen.

    Meta – virksomheden, der også står bag Instagram og Facebook, skal efterleve EU’s afgørelse inden for fem hverdage. Ellers risikerer selskabet en bøde på op mod 10 procent af sin årlige globale omsætning.
    Meta vil anke afgørelsen, i følge nyhedsbureuret Reuters:
    Meta og andre AI-tech giganter kan ende med at blive alt dominerende Meta skal sikre fri adgang til sin beskedtjeneste WhatsApp for rivaliserende virksomheders AI-assistenter. Det fremgår af en EU-afgørelse tirsdag eftermiddag i det seneste opgør mellem Bruxelles og amerikanske tech-giganter. - Disse midlertidige foranstaltninger vil beskytte konkurrencen på det voksende marked for AI-assistenter ved at bevare en vigtig adgang til at nå forbrugere i Europa, siger Teresa Ribera, ledende viceformand for EU-Kommissionen. Se også: Ny regering får hjælp af Bruxelles til at indfri første valgløfte. Et EU-tiltag, lanceret i dag, skal rykke Europa tættere på teknologisk autonomi: https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/ny-regering-faar-hjaelp-af-bruxelles-til-indfri-foerste-valgloefte I oktober annoncerede Meta en ny opdatering til WhatsApp, der er verdens mest brugte beskedtjeneste. Opdateringen betød, at brugere frit kunne få hjælp fra Metas egen AI-chatbot til at skrive beskeder på WhatsApp. I mellemtiden måtte Metas konkurrenter betale høje honorarer for at få andre AI-assistenter ind på platformen. Meta – virksomheden, der også står bag Instagram og Facebook, skal efterleve EU’s afgørelse inden for fem hverdage. Ellers risikerer selskabet en bøde på op mod 10 procent af sin årlige globale omsætning. Meta vil anke afgørelsen, i følge nyhedsbureuret Reuters:
    WWW.DR.DK
    Ny afgørelse: Meta skal åbne for AI-chatbots fra rivaler
    Meta kan risikere bøder i milliardklassen, hvis selskabet ikke følger EUs afgørelse.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 409 Visninger
  • Tusindvis af maskiner arbejder nu skjult under havets overflade – og det kan få konsekvenser for fremtidens energiforbrug!
    Kinesiske ingeniører har sænket næsten 2000 servere ned på havbunden og koblet dem direkte til havvindmøller – alt sammen for at løse et voksende problem, som AI og streaming kun gør større.

    På land: Det koster det strøm i enorme mængder, hver gang vi streamer film, bruger AI-chatbots eller bare tjekker en rejseapp.
    - Og bag kulissen står datacentre på land og arbejder på højtryk – og sveder.
    De sluger både strøm og ferskvand for at holde serverne kølige, og regningen bliver kun større i takt med, at kunstig intelligens og cloud-tjenester vokser.

    #Socii #AI_Streaming #strømforbrug #KunstigIntelligens #CloudGTjenester
    Tusindvis af maskiner arbejder nu skjult under havets overflade – og det kan få konsekvenser for fremtidens energiforbrug! 🧐 Kinesiske ingeniører har sænket næsten 2000 servere ned på havbunden og koblet dem direkte til havvindmøller – alt sammen for at løse et voksende problem, som AI og streaming kun gør større. 🤔 På land: Det koster det strøm i enorme mængder, hver gang vi streamer film, bruger AI-chatbots eller bare tjekker en rejseapp. - Og bag kulissen står datacentre på land og arbejder på højtryk – og sveder. De sluger både strøm og ferskvand for at holde serverne kølige, og regningen bliver kun større i takt med, at kunstig intelligens og cloud-tjenester vokser. #Socii #AI_Streaming #strømforbrug #KunstigIntelligens #CloudGTjenester
    Sad
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 515 Visninger
  • https://www.404media.co/companies-are-using-reddit-to-manipulate-chatgpt-and-google-ai-search/

    https://www.404media.co/companies-are-using-reddit-to-manipulate-chatgpt-and-google-ai-search/
    WWW.404MEDIA.CO
    Companies Are Using Reddit to Manipulate ChatGPT and Google AI Search
    Peptide companies have been doing AI-engine optimization by spamming the biohackers subreddit to manipulate ChatGPT and Google.
    0 Kommentarer 1 Delinger 355 Visninger
  • Update: Nu er Messenger-appen flyttet og aktiv igen

    Så har vi fået den nye, stærke motor og det nye, lette udseende installeret.
    Se vores seneste opslag for at læse mere om baggrunden for og nødvendigheden bag denne opgradering.
    Du kan naturligvis fortsat både downloade vores selvstændige messenger-app til den daglige kontakt med dine Socii-venner, og få Socii som app til mobilen.
    Diskutér ændringerne og deltag i Sociis udvikling i ‘SOCii Arbejdsgruppen’.
    Chat med hjælpecenteret og få hurtig hjælp: ‘SOCii Supportgruppe’.
    Ellers opret en sag i hjælpecentrets system.

    Vi arbejder pt. på at få flyttet Socii Messenger-appen med over og få den til ‘at opføre sig pænt’. Så det er derfor den lige nu melder fejl.
    Update: Nu er Messenger-appen flyttet og aktiv igen 👍 Så har vi fået den nye, stærke motor og det nye, lette udseende installeret. Se vores seneste opslag for at læse mere om baggrunden for og nødvendigheden bag denne opgradering. 📲 Du kan naturligvis fortsat både downloade vores selvstændige messenger-app til den daglige kontakt med dine Socii-venner, og få Socii som app til mobilen. 🤔 Diskutér ændringerne og deltag i Sociis udvikling i ‘SOCii Arbejdsgruppen’. 💬 Chat med hjælpecenteret og få hurtig hjælp: ‘SOCii Supportgruppe’. ⚙️ Ellers opret en sag i hjælpecentrets system. Vi arbejder pt. på at få flyttet Socii Messenger-appen med over og få den til ‘at opføre sig pænt’. Så det er derfor den lige nu melder fejl.
    Like
    5
    1 Kommentarer 0 Delinger 404 Visninger
  • Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

    Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

    Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

    Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

    Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

    Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

    Eksempler fra hverdagen:

    Din telefon og dens regler

    Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

    Dine filer i skyen

    Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

    Det offentlige og vores fælles systemer

    Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

    Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

    Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

    Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

    Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

    Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

    Hvad kan man gøre?

    Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

    På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

    I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

    Det handler om selvbestemmelse

    Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

    Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag? Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten. Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det. Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det? Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære? Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det. Eksempler fra hverdagen: Din telefon og dens regler Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til. Dine filer i skyen Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark. Det offentlige og vores fælles systemer Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os. Kunstig intelligens og de nye gatekeepers Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem. Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning. Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig. Hvad kan man gøre? Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen. På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres. I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur. Det handler om selvbestemmelse Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det. Og kernen bør vi helst have styr på selv.
    Like
    Yay
    6
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Spørger vi ai, før vi spørger hinanden?
    ......vælger du den friktionsfrie ai eller den sårbare samtale i dag?

    Ditte Darko og Toni Schacksborg ser en kritisk tendens: Ai bruges som en ”relationel genvej”. Den er altid tålmodig og ”relationel friktionsfri”, men vi risikerer at fjerne det mod og den sårbarhed, der binder os sammen.

    3 konsekvenser for vores faglige dannelse:

    1) Relationel erosion.
    Arbejdskultur skabes, når vi reparerer uenigheder. Sparring med en skærm fjerner den ”file-proces”, der udvikler vores fælles dømmekraft og menneskelige bånd.

    2) Effektivitet vs. læring.
    Peter Plys sagde det bedst: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud.”
    Uden menneskelig artikulation og modstand udebliver den dybe faglige læring.

    3) Statistik vs. erfaring.
    Prof. Anders Søgaard betoner Ai’s overbevisende tone, men den mangler levet erfaring.
    Anders Humlum påviser, at reel produktivitet er kompleks og kræver mere end blot statistiske mønstre.

    Ledelsens ansvar
    Brug af Ai er ofte et symptom på lav psykologisk tryghed.
    Ledelsen skal sikre, at vi ikke outsourcer vores følelsesmæssige regulering til en chatbot.
    Vi skal proaktivt genvinde rummet for det menneskeligt ”besværlige” – det er her, innovationen bor.
    Spørger vi ai, før vi spørger hinanden? ......vælger du den friktionsfrie ai eller den sårbare samtale i dag? Ditte Darko og Toni Schacksborg ser en kritisk tendens: Ai bruges som en ”relationel genvej”. Den er altid tålmodig og ”relationel friktionsfri”, men vi risikerer at fjerne det mod og den sårbarhed, der binder os sammen. 3 konsekvenser for vores faglige dannelse: 1) Relationel erosion. Arbejdskultur skabes, når vi reparerer uenigheder. Sparring med en skærm fjerner den ”file-proces”, der udvikler vores fælles dømmekraft og menneskelige bånd. 2) Effektivitet vs. læring. Peter Plys sagde det bedst: ”Det var klogt inde i mit hoved, men så skete der noget på vejen ud.” Uden menneskelig artikulation og modstand udebliver den dybe faglige læring. 3) Statistik vs. erfaring. Prof. Anders Søgaard betoner Ai’s overbevisende tone, men den mangler levet erfaring. Anders Humlum påviser, at reel produktivitet er kompleks og kræver mere end blot statistiske mønstre. Ledelsens ansvar Brug af Ai er ofte et symptom på lav psykologisk tryghed. Ledelsen skal sikre, at vi ikke outsourcer vores følelsesmæssige regulering til en chatbot. Vi skal proaktivt genvinde rummet for det menneskeligt ”besværlige” – det er her, innovationen bor.
    Like
    Love
    3
    0 Kommentarer 1 Delinger 814 Visninger
  • AI-kapløbet og den manglende forbrugertillid i finanssektoren



    Hovedudfordringen består i at bevise, at teknologien kan skabe bedre kundeoplevelser frem for blot at fungere som et værktøj til effektivisering og besparelser.



    Rapporten "Fremtidens Finans 2026", udarbejdet af FinansWatch og analysehuset Wilke på baggrund af 1.564 repræsentative interview, belyser en række tendenser i den danske befolkning.



    Mennesket vs. Maskinen



    Ifølge eksperter fra både analysebranchen og den akademiske verden er tillid den primære barriere for AI’s gennembrud i kunderådgivningen.



    Behovet for menneskelig kontakt

    Christian Hendriksen, lektor ved CBS, påpeger, at danskerne skelner skarpt mellem praktiske småting og store livsbeslutninger:



    Hverdagen:

    Chatbots accepteres til mindre, praktiske opgaver og hurtigere svartider.



    Komplekse beslutninger:

    Ved store beslutninger, såsom optagelse af huslån, foretrækker kunderne at sidde over for et menneske, de kan se i øjnene.



    Ansvarlighed:

    En væsentlig faktor er evnen til at holde et andet menneske ansvarlig, hvilket maskiner ikke kan replikere i kundernes bevidsthed.



    Analogien til selvkørende biler

    Udviklingen sammenlignes med udbredelsen af selvkørende biler. Selvom statistikkerne ofte taler til maskinens fordel, er forbrugerne tøvende med at overlade kontrollen.



    For AI i finanssektoren betyder det, at tilliden først vil flytte sig, når det bliver "overvældende tydeligt", at teknologien er markant hurtigere, billigere og bedre end det menneskelige alternativ.



    Læs hele den spændende artiklen

    https://finanswatch.dk/Finansnyt/Forsikring/article19290965.ece
    AI-kapløbet og den manglende forbrugertillid i finanssektoren Hovedudfordringen består i at bevise, at teknologien kan skabe bedre kundeoplevelser frem for blot at fungere som et værktøj til effektivisering og besparelser. Rapporten "Fremtidens Finans 2026", udarbejdet af FinansWatch og analysehuset Wilke på baggrund af 1.564 repræsentative interview, belyser en række tendenser i den danske befolkning. Mennesket vs. Maskinen Ifølge eksperter fra både analysebranchen og den akademiske verden er tillid den primære barriere for AI’s gennembrud i kunderådgivningen. Behovet for menneskelig kontakt Christian Hendriksen, lektor ved CBS, påpeger, at danskerne skelner skarpt mellem praktiske småting og store livsbeslutninger: Hverdagen: Chatbots accepteres til mindre, praktiske opgaver og hurtigere svartider. Komplekse beslutninger: Ved store beslutninger, såsom optagelse af huslån, foretrækker kunderne at sidde over for et menneske, de kan se i øjnene. Ansvarlighed: En væsentlig faktor er evnen til at holde et andet menneske ansvarlig, hvilket maskiner ikke kan replikere i kundernes bevidsthed. Analogien til selvkørende biler Udviklingen sammenlignes med udbredelsen af selvkørende biler. Selvom statistikkerne ofte taler til maskinens fordel, er forbrugerne tøvende med at overlade kontrollen. For AI i finanssektoren betyder det, at tilliden først vil flytte sig, når det bliver "overvældende tydeligt", at teknologien er markant hurtigere, billigere og bedre end det menneskelige alternativ. Læs hele den spændende artiklen https://finanswatch.dk/Finansnyt/Forsikring/article19290965.ece
    Like
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
Flere resultater