Europas tørke som økonomisk risiko Hvordan integrerer I vandrisici i jeres strategiske risikovurdering for de kommende år? Tørke er ikke vejr – det er en ny "operationel virkelighed" for Europas balancer Våde vintre giver falsk tryghed. Ifølge Financial Times ("The economics of Europe’s drought") er rammeværket brudt: En "flash drought" har ramt Rhinen, Frankrig og Italien hurtigere, end de gamle modeller kan håndtere. 1) Logistisk kollaps: Rhinen er på 30% kapacitet. Det har tvunget Covestro i force majeure – et udbudschok, der skaber dyre workarounds for hele industrien. 2) Energi & Sikkerhed: Atomkraftværker mangler kølevand. I Rumænien indsatte man militæret til undervandseksplosioner for at sikre gennemstrømning. Nu trues også hver tredje europæisk datacenter. 3) Makroøkonomisk pris: Tab op mod €180 mia. driver fødevareinflation og tvinger ECB til at holde renterne høje for at modvirke udbudschokket. Vand er en "skjult risiko", der sjældent fremgår af balancen, før driften stopper. At kun 15% af EU-virksomheder har formelle tilpasningsplaner vidner om manglende rettidig omhu. BASF’s investering i lavvands-skibe er ikke blot en omkostning, men eksistentiel risikominimering i en tid med ekstrem klimatisk volatilitet. Læs hele analysen her: https://www.ft.com/content/982229c8-a116-4679-8b4b-627df069ce66

🤔 EU’s energikommissær Dan Jørgensen vil gøre Europa til det første eldrevne kontinent – men det er en fantasi, der kan ikke lade sig gøre uden atomkraft, som backup! Læs begrundelsen i artiklen fra 18. juli 2026 hvis det har din interesse.

Kernekraft møder stor stadig modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft. Holdningen til atomkraft har historisk været vidt forskellig i de europæiske lande, og sådan vil det også være i fremtiden. I dag har 12 ud af de 27 EU-lande atomkraft, og ni lande har planer om at bygge nye værker – heriblandt Polen, som ikke tidligere har haft kernekraft. Både i lande med og uden atomkraft blusser diskussionen om fordele og ulemper ved energikilden op med jævne mellemrum. I debatten flyver en lang række postulater rundt i luften, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandheder og myter. - Men hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft? Ja, det kan den - biproduktet ved at producere EL via atomkraft, er produktion af fjernvarme fra reaktorens kølevand, i stedet for at lede vandet ud i havet. 🧐 Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform... for eller imod - læs artiklen og bedøm selv udfra din overbevisning! #Socii #atomkraft #solenergi #vindenergi #klimaaftryk #fjeernvarme

Tjernobyl ulykken var forfærdelig og har gjort store områder ubeboelige, men på forunderlig vis er det også blevet et vildtvoksende naturområde hvor blandt andet przewalskis heste lever og formerer sig. En hesterace, som var uddød i naturen, men er blevet bevaret og avlet i fangenskab, for siden at blive genintroduceret i naturen flere steder. https://www.forskning.no/atomkraft-kjernefysikk-ntb/naturen-har-tatt-tilbake-tsjernobyls-radioaktive-landskap/2653784

<h2>Skal kernekraft indgå i dansk energiplanlægning?</h2> <b>Kernekraft er et godt bud på energi i den grønne omstilling.</b> De fem borgerlige partier kommer nu med et fælles valgløfte om et opgør med forbuddet af atomkraft. Det sker i et debatindlæg i Jyllands-Posten i dag. Kernekraft skal indgå i dansk energiplanlægning, lyder det. – Venstre mener, at kernekraft potentielt kan supplere både sol, vind og andre vedvarende energikilder, skriver Venstres formand, Troels Lund Poulsen (V) i et opslag på de sociale medier. Partierne bag er Venstre, Liberal Alliance, Konservative, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne. <b>Hvad er din holdning til emnet?</b> #Socii #Politik #folketingsvalg2026 #kernekraft #nergiforsyning #dkpol Ole Vagnkjær

Jeg er normalt tilhænger af systemet med valgforbund, men her hos os i Ringkøbing Skjern ser det mystisk ud. Socialdemokratiet har fravalgt rød blok og er indgået i valgforbund med Venstre, selvom de skulle være de ultimative konkurrenter til borgmester posten. Danmarks Demokraterne og Dansk Folkeparti burde være beslægtede, men de har valgt hver deres forbund. DD er gået sammen med Kristendemokraterne, selvom KD må have problemer med DDs udlændinge politik og i øvrigt har en fair chance for borgmester posten, som også DD har en stærk bejler til. Så Konservative og LA er gået sammen med DF, mens SF har fundet sammen med Enhedslisten, som er chanceløs hos os, men dog større end Radikale og Moderaterne som slet ikke stiller op. Lokallisten, som ikke vil have solcelleparker, men atomkraftværker, er der ingen, det vil lege med. Eller er det omvendt?

På en eller anden måde synes jeg, det virker skørt, at atomkraft dukker op i kommunalvalgkampen. Det er da et spørgsmål, det hører hjemme på Folketings niveau. Er det ikke?