• Det går den rigtige vej, men ikke for Putin og hans soldater.
    Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, skrev søndag på X, at Ukraine har udført et angreb 700 kilometer dybt inde i Rusland.


    Det var indtil for nylig nærmest utænkeligt, at det kunne lade sig gøre - Men i løbet af de seneste måneder, har Ukraine opnået en styrke i kampen mod Rusland, som de færreste havde troet mulig- Putin er trængt.

    Rusland i alvorlige problemer på Krim
    Rusland er også trængt af Ukraine, hvad angår kontrol med landområder. Frem for alt Ukraine har tilbageerobret mindre områder. Ikke mindst har Ukraine skabt store problemer for Rusland på Krim.

    Det er vanskeligt for russerne, at få forsyninger frem til Krim. Og nu er det blevet tæt på umuligt på grund af Ukraines angreb.

    Forsyninger til Krim skal gennem en smal landkorridor. Men lastbilerne med forsyninger bliver systematisk bombet af Ukraine.

    Krim halvøen står over for en dramatisk forsyningskrise! Brændstof har været mangelvare i ugevis. Og ukrainske droner angriber systematisk alle lastbiler, der transporterer olie og brændstof til Krim. Resultatet: Ødelagte lastbiler, udbrændte pansrede køretøjer og beskadiget militærudstyr hober sig op i den l 600 km lange landkorridor, der forbinder Krim med de russiske styrker mod Nord.

    Det har blandt andet den afgørende konsekvens, at nøgleprodukter som benzin og almindelige dagligvarer er blevet knappe, hvilket sætter russerne under voldsomt pres.

    Ukraine planlægger at optrappe angrebene yderligere. Det vil gøre det meget vanskeligt for Rusland at transportere udstyr, ammunition og brændstof til Krim via den centrale landrute, skriver BILD.

    Situationen bliver forværret af fornyede angreb mod oliedepoter på Krim.
    Den anden forsyningsvej til Krim er Kertjbroen. Men den er også udsat for angreb fra Ukraine. Det betyder, at tankbiler har forbund mod at bruge broen.
    Der er mere information i artiklen.

    #Socii #Putin #Rusland #Ukrine #Krim #benzinmangel #brændstof #forsyninger #tilbagetog
    😎 Det går den rigtige vej, men ikke for Putin og hans soldater. Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, skrev søndag på X, at Ukraine har udført et angreb 700 kilometer dybt inde i Rusland. Det var indtil for nylig nærmest utænkeligt, at det kunne lade sig gøre - Men i løbet af de seneste måneder, har Ukraine opnået en styrke i kampen mod Rusland, som de færreste havde troet mulig- Putin er trængt. Rusland i alvorlige problemer på Krim Rusland er også trængt af Ukraine, hvad angår kontrol med landområder. Frem for alt Ukraine har tilbageerobret mindre områder. Ikke mindst har Ukraine skabt store problemer for Rusland på Krim. Det er vanskeligt for russerne, at få forsyninger frem til Krim. Og nu er det blevet tæt på umuligt på grund af Ukraines angreb. Forsyninger til Krim skal gennem en smal landkorridor. Men lastbilerne med forsyninger bliver systematisk bombet af Ukraine. Krim halvøen står over for en dramatisk forsyningskrise! Brændstof har været mangelvare i ugevis. Og ukrainske droner angriber systematisk alle lastbiler, der transporterer olie og brændstof til Krim. Resultatet: Ødelagte lastbiler, udbrændte pansrede køretøjer og beskadiget militærudstyr hober sig op i den l 600 km lange landkorridor, der forbinder Krim med de russiske styrker mod Nord. Det har blandt andet den afgørende konsekvens, at nøgleprodukter som benzin og almindelige dagligvarer er blevet knappe, hvilket sætter russerne under voldsomt pres. Ukraine planlægger at optrappe angrebene yderligere. Det vil gøre det meget vanskeligt for Rusland at transportere udstyr, ammunition og brændstof til Krim via den centrale landrute, skriver BILD. Situationen bliver forværret af fornyede angreb mod oliedepoter på Krim. Den anden forsyningsvej til Krim er Kertjbroen. Men den er også udsat for angreb fra Ukraine. Det betyder, at tankbiler har forbund mod at bruge broen. Der er mere information i artiklen. #Socii #Putin #Rusland #Ukrine #Krim #benzinmangel #brændstof #forsyninger #tilbagetog
    DENKORTEAVIS.DK
    Putin er hårdt trængt: Ukraine har bombet mål dybt inde i Rusland – og de russiske styrker lider betydelige tab
    Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, skrev søndag på X, at Ukraine har udført et angreb 700 kilometer dybt inde i Rusland. Det var indtil for nylig nærmest utænkeligt, at det kunne …
    0 Kommentarer 0 Delinger 300 Visninger
  • Ukrainske angreb på Krim gør benzin til en mangelvare: 'Man har ret til 20 liter om ugen'


    Om en måned kan ukrainerne have fuld kontrol over en af russernes vigtigste forsyningsveje, mener chefen for Ukraines droneenheder.
    Ukrainske angreb på Krim gør benzin til en mangelvare: 'Man har ret til 20 liter om ugen' Om en måned kan ukrainerne have fuld kontrol over en af russernes vigtigste forsyningsveje, mener chefen for Ukraines droneenheder.
    WWW.DR.DK
    Ukrainske angreb på Krim gør benzin til en mangelvare: 'Man har ret til 20 liter om ugen'
    Om en måned kan ukrainerne have fuld kontrol over en af russernes vigtigste forsyningsveje, mener chefen for Ukraines droneenheder.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 597 Visninger
  • I gamle dage blev Nordkorea, Iran og en stat mere kaldet terrorstater, eller ondskabens akse. Det troede jeg nu ikke meget på - Iran skulle være et fantastisk rejseland med en meget imødekommende befolkning. Nordkorea var lidt mere tys tys.
    Nu er jeg til gengæld ikke i tvivl om hvor ondskabens akse med terrorstater går: Israel og USA. Folkemord, tortur, terrorangreb på civile, krigsforbrydelser, forflytninger af hele befolkningsgrupper, destabilisering af internationale konventioner og FN, blandt meget mere.
    I gamle dage blev Nordkorea, Iran og en stat mere kaldet terrorstater, eller ondskabens akse. Det troede jeg nu ikke meget på - Iran skulle være et fantastisk rejseland med en meget imødekommende befolkning. Nordkorea var lidt mere tys tys. Nu er jeg til gengæld ikke i tvivl om hvor ondskabens akse med terrorstater går: Israel og USA. Folkemord, tortur, terrorangreb på civile, krigsforbrydelser, forflytninger af hele befolkningsgrupper, destabilisering af internationale konventioner og FN, blandt meget mere.
    Like
    3
    1 Kommentarer 0 Delinger 458 Visninger
  • KAOSINGENIØRERNE
    af Giuliano da Empoli



    da Empoli skriver interessante ting. Hans Troldmanden fra Kreml er en roman, selvom den ikke virker sådan. Rovdyrenes Tid er heller ikke at foragte. Men lige nu sidder jeg med Kaos-Ingeniørerne, som er spændende og egentlig ret uhyggelig læsning.

    Den handler om politik. Om algoritmer. Om manipulation. Om magt. Om hvordan kaos i fysikkens forstand kan udnyttes, og hvordan den er blevet det. I stedet for at beskrive, vil jeg mest diske op med nogle citater, som ikke er de eneste interessante i bogen. Den bør være på pensum i gymnasiet eller på uni, og tvangslæsning for alle politikere af den mere sædvanlige slags. Så er de advaret.

    Som Mark Twain engang sagde: A lie can run around the world before the truth has got her boots on. I Empolis version, fakta inkl.: 'Ifølge forskerne er en faktabaseret artikel seks gange så lang tid om at nå 1500 personer på de sociale medier som et stykke fake news.'

    'En undersøgelse foretaget af New York Times har vist en sammenhæng mellem brugen af Facebook og vold mod flygtninge i Tyskland. Ved at nærstudere de seneste to års mere end tre tusind registrerede overfald kunne forskerne konstatere, at antallet af hændelser var direkte forbundet med Facebooks popularitet.' ... og det var både i by og på land.

    Som vi selv kan se det nu i anden ombæring, har Trump, som fint beskrevet af Bannon 'en narrativ opfattelse af sandheden.'

    Midten er ligegyldig - budskaber der forener folk er ligegyldige - det handler om at splitte folk på den mest opsigtsvækkende måde. For at få flertal skal man ikke søge mod midten men samle yderfløjene. Og man skal ikke slå sig til tåls med, at selv trumpeten kreperer på et tidspunkt. Når først vælgerne har vænnet sig til sig nationalpopulismens hårde stoffer, går de næppe tilbage til de traditionelle partiers kamillete men vil have nyt og måske endnu stærkere.

    Og så er der lidt om Facebooks fantastiske 'lookalike audience builder, som kan identificere 'de modtagelige' brugere. Her i forbindelse med Brexit. Det bruges så ikke til at samle folk om noget fælles - ikke engang laveste fællesnævner - men om at 'ophidse lidenskaberne i det størst mulige antal målgrupper for så at slå dem sammen - givetvis uden deres vidende.' Big data bruges til at identificere personer, som kan være modtagelige ud fra deres individuelle karakteristika og så skræddersy opslag henvendt til dem personligt, hvor Zuckerberg stillede teknikere til rådighed for at kunne dette og sende 5,9 millioner forskellige beskeder mod Hillary Clintons 66k i samme periode. Facebook er altså brugt til at påvirke valgkampen direkte - og det er ikke engang russerne. Vores data indsamles og bruges til politisk påvirkning helt ned på individ-niveau.

    Intet handler om, hvorvidt noget er sandt - det er simpelthen totalt ligegyldigt. Det handler om opmærksomhed, klik, og der virker både perfide angreb på modstandere og fake news og skræmmekampagner meget bedre. Som Stuart Mill engang skrev: 'Alt hvad ondskaben behøver for at sejre, er at gode mennesker ser passivt til.' Og det er unægtelig en sandhed, der har været afprøvet om og om igen. Mange steder.

    En meget væsentlig pointe er at politik handler om kontrol. Altså folk egen oplevelse af at have kontrol med deres egen skæbne uden at være prisgivet alt muligt. Demokrati er en sikring af en aktie i kontrol. De kaosorienterede sælger deres ting på at foregive vælgerne direkte kontrol - udenom et repræsentativt demokrati, som de føler har svigtet og er en lille indspist elite, der hygger sig med sig selv. Hvad man nok i en vis grad kan nikke genkendende til, ligesom frustrationen over ikke at have indflydelse på noget som helst. 'Den herskende klasse' rører ikke en finger for at sikre andre end sig selv¸ og så er det egentlig ret let at få næsten hvemsomhelst med på vognen. Der er endda flere rigtige mennesker, der sælger deres profiler på fx Facebook - på kontrakt - som platforme for ekstreme grupper, end man lige tror.

    Konklusionen er nærmest som udtrykt af Woody Allen: I den teknologiske narcissismes tidsalder 'har de onde uden tvivl forstået noget, som de gode ikke har.' F.eks. at vrede har en formidabel energi, som kan høstes og bruges, og at vrede mest stammer fra en følelse af magtesløshed. Nogle er rigtig gode til at kanalisere den vrede.


    Og det er så kun små citater. Læs hele bogen. Den er det værd. Kan lånes på bib.
    Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-9993-5.

    https://bibliotek.dk/materiale/kaosingenioererne_giuliano-da-empoli-f-1973-/work-of%3A870970-basis%3A143069907?tid=u9ipD1781002805740196440571

    KAOSINGENIØRERNE af Giuliano da Empoli da Empoli skriver interessante ting. Hans Troldmanden fra Kreml er en roman, selvom den ikke virker sådan. Rovdyrenes Tid er heller ikke at foragte. Men lige nu sidder jeg med Kaos-Ingeniørerne, som er spændende og egentlig ret uhyggelig læsning. Den handler om politik. Om algoritmer. Om manipulation. Om magt. Om hvordan kaos i fysikkens forstand kan udnyttes, og hvordan den er blevet det. I stedet for at beskrive, vil jeg mest diske op med nogle citater, som ikke er de eneste interessante i bogen. Den bør være på pensum i gymnasiet eller på uni, og tvangslæsning for alle politikere af den mere sædvanlige slags. Så er de advaret. Som Mark Twain engang sagde: A lie can run around the world before the truth has got her boots on. I Empolis version, fakta inkl.: 'Ifølge forskerne er en faktabaseret artikel seks gange så lang tid om at nå 1500 personer på de sociale medier som et stykke fake news.' 'En undersøgelse foretaget af New York Times har vist en sammenhæng mellem brugen af Facebook og vold mod flygtninge i Tyskland. Ved at nærstudere de seneste to års mere end tre tusind registrerede overfald kunne forskerne konstatere, at antallet af hændelser var direkte forbundet med Facebooks popularitet.' ... og det var både i by og på land. Som vi selv kan se det nu i anden ombæring, har Trump, som fint beskrevet af Bannon 'en narrativ opfattelse af sandheden.' Midten er ligegyldig - budskaber der forener folk er ligegyldige - det handler om at splitte folk på den mest opsigtsvækkende måde. For at få flertal skal man ikke søge mod midten men samle yderfløjene. Og man skal ikke slå sig til tåls med, at selv trumpeten kreperer på et tidspunkt. Når først vælgerne har vænnet sig til sig nationalpopulismens hårde stoffer, går de næppe tilbage til de traditionelle partiers kamillete men vil have nyt og måske endnu stærkere. Og så er der lidt om Facebooks fantastiske 'lookalike audience builder, som kan identificere 'de modtagelige' brugere. Her i forbindelse med Brexit. Det bruges så ikke til at samle folk om noget fælles - ikke engang laveste fællesnævner - men om at 'ophidse lidenskaberne i det størst mulige antal målgrupper for så at slå dem sammen - givetvis uden deres vidende.' Big data bruges til at identificere personer, som kan være modtagelige ud fra deres individuelle karakteristika og så skræddersy opslag henvendt til dem personligt, hvor Zuckerberg stillede teknikere til rådighed for at kunne dette og sende 5,9 millioner forskellige beskeder mod Hillary Clintons 66k i samme periode. Facebook er altså brugt til at påvirke valgkampen direkte - og det er ikke engang russerne. Vores data indsamles og bruges til politisk påvirkning helt ned på individ-niveau. Intet handler om, hvorvidt noget er sandt - det er simpelthen totalt ligegyldigt. Det handler om opmærksomhed, klik, og der virker både perfide angreb på modstandere og fake news og skræmmekampagner meget bedre. Som Stuart Mill engang skrev: 'Alt hvad ondskaben behøver for at sejre, er at gode mennesker ser passivt til.' Og det er unægtelig en sandhed, der har været afprøvet om og om igen. Mange steder. En meget væsentlig pointe er at politik handler om kontrol. Altså folk egen oplevelse af at have kontrol med deres egen skæbne uden at være prisgivet alt muligt. Demokrati er en sikring af en aktie i kontrol. De kaosorienterede sælger deres ting på at foregive vælgerne direkte kontrol - udenom et repræsentativt demokrati, som de føler har svigtet og er en lille indspist elite, der hygger sig med sig selv. Hvad man nok i en vis grad kan nikke genkendende til, ligesom frustrationen over ikke at have indflydelse på noget som helst. 'Den herskende klasse' rører ikke en finger for at sikre andre end sig selv¸ og så er det egentlig ret let at få næsten hvemsomhelst med på vognen. Der er endda flere rigtige mennesker, der sælger deres profiler på fx Facebook - på kontrakt - som platforme for ekstreme grupper, end man lige tror. Konklusionen er nærmest som udtrykt af Woody Allen: I den teknologiske narcissismes tidsalder 'har de onde uden tvivl forstået noget, som de gode ikke har.' F.eks. at vrede har en formidabel energi, som kan høstes og bruges, og at vrede mest stammer fra en følelse af magtesløshed. Nogle er rigtig gode til at kanalisere den vrede. Og det er så kun små citater. Læs hele bogen. Den er det værd. Kan lånes på bib. Politikens Forlag, ISBN 978-87-400-9993-5. https://bibliotek.dk/materiale/kaosingenioererne_giuliano-da-empoli-f-1973-/work-of%3A870970-basis%3A143069907?tid=u9ipD1781002805740196440571
    3 Kommentarer 0 Delinger 903 Visninger
  • Det Ukrainske militær gør den russiske befolkning opmærksom på at Putin er i krig mod Ukraine... Nu ved de hvordan det føles".

    Chokerede indbyggerne i Sankt Petersborg kunne lørdag se til, mens deres by blev bombet og enorme sorte røgskyer væltede op over hustagene.

    Det ukrainske militær har igen ramt militærets oliedepoter og flådehavnen tæt på Sankt Petersborg, der er Ruslands næststørste by.
    Det havde russerne og deres ledere ikke i deres vildeste forestillinger set komme, da de angreb Ukraine for 4 1/2 år siden.

    #Socii #Krig #Ukraine #Rusland #SanktPetersborg #oliedepoter
    Det Ukrainske militær gør den russiske befolkning opmærksom på at Putin er i krig mod Ukraine... Nu ved de hvordan det føles". Chokerede indbyggerne i Sankt Petersborg kunne lørdag se til, mens deres by blev bombet og enorme sorte røgskyer væltede op over hustagene. Det ukrainske militær har igen ramt militærets oliedepoter og flådehavnen tæt på Sankt Petersborg, der er Ruslands næststørste by. Det havde russerne og deres ledere ikke i deres vildeste forestillinger set komme, da de angreb Ukraine for 4 1/2 år siden. #Socii #Krig #Ukraine #Rusland #SanktPetersborg #oliedepoter
    DENKORTEAVIS.DK
    Ukraine bombede lørdag Sankt Petersborg – de har ændret krigens gang, men de skal have mere støtte for at vinde, siger dansk oberst
    Chokerede indbyggerne i Sankt Petersborg kunne lørdag se til, mens deres by blev bombet og enorme sorte røgskyer væltede op over hustagene. Det ukrainske militær havde ramt militærets oliede…
    Like
    3
    1 Kommentarer 0 Delinger 761 Visninger
  • Er Ukraine ved at vinde krigen?
    Efter fire års blodig nedslidningskrig ser militæranalytiker tegn på, at styrkeforholdet er ved at tippe til Ukraines fordel.
    Lige nu har mange opmærksomheden rettet mod de opsigtsvækkende angreb, som Ukraine har lanceret dybt inde i Rusland.

    - Ukrainerne har siden sidste efterår lanceret en kampagne mod Krim, vi lidt har overset. De prøver at gøre det så surt som muligt for russerne at bibeholde halvøen.
    Også den amerikanske tænketank Atlantic Council har bidt mærke i Ukraines strategi.

    Tænketanken skrev i slutningen af maj, at Ukraine forsøger at "isolere" Krim med sine droneangreb og sætte en kæp i hjulet på den russiske forsyning til øen.

    #Socii #Ukraine #Rusland #Krim
    Er Ukraine ved at vinde krigen? Efter fire års blodig nedslidningskrig ser militæranalytiker tegn på, at styrkeforholdet er ved at tippe til Ukraines fordel. Lige nu har mange opmærksomheden rettet mod de opsigtsvækkende angreb, som Ukraine har lanceret dybt inde i Rusland. - Ukrainerne har siden sidste efterår lanceret en kampagne mod Krim, vi lidt har overset. De prøver at gøre det så surt som muligt for russerne at bibeholde halvøen. Også den amerikanske tænketank Atlantic Council har bidt mærke i Ukraines strategi. Tænketanken skrev i slutningen af maj, at Ukraine forsøger at "isolere" Krim med sine droneangreb og sætte en kæp i hjulet på den russiske forsyning til øen. #Socii #Ukraine #Rusland #Krim
    NYHEDER.TV2.DK
    Ukraine er i gang med ”overset” taktik på Krim, siger ekspert
    Ifølge sikkerhedspolitisk rådgiver forsøger Ukraine at gøre Krim-halvøen til en hæmsko for Rusland.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 592 Visninger
  • Mens danskerne koncentrerer om den nye regering, fortsætter urolighederne andet sted i verden og det påvirker verdenssituationen... også i "lille rosenrøde Danmark".

    International opfølgning: 3. jun. 2026 kl. 04.06
    USA: Iran har affyret droner og missiler mod flere golflande - Iran har ifølge amerikansk militær affyret missiler mod Kuwait og Bahrain. Flere missiler er blevet skudt ned. Samtidig er to skibe blevet angrebet af henholdsvis Iran og USA.

    #Socii #politik #krig #Internationalt # #Iran #USA #Golflandene #DonaldJTrump
    Mens danskerne koncentrerer om den nye regering, fortsætter urolighederne andet sted i verden og det påvirker verdenssituationen... også i "lille rosenrøde Danmark". International opfølgning: 3. jun. 2026 kl. 04.06 USA: Iran har affyret droner og missiler mod flere golflande - Iran har ifølge amerikansk militær affyret missiler mod Kuwait og Bahrain. Flere missiler er blevet skudt ned. Samtidig er to skibe blevet angrebet af henholdsvis Iran og USA. #Socii #politik #krig #Internationalt # #Iran #USA #Golflandene #DonaldJTrump
    JYLLANDS-POSTEN.DK
    USA angriber ø og olietanker – Iran sender bølge af droner og missiler mod golflande som modsvar
    Iran har ifølge amerikansk militær affyret missiler mod Kuwait og Bahrain. Flere missiler er blevet skudt ned. Samtidig er to skibe blevet angrebet af henholdsvis Iran og USA.
    0 Kommentarer 0 Delinger 771 Visninger
  • Jeg er ikke katolik.

    Men jeg er vokset op i en familie, hvor både kristendom og andre trosretninger havde deres plads. Derfor har jeg gennem årene også fulgt lidt med i, hvad forskellige paver har sagt om samfundsudviklingen. Jeg har endda en lille samling frimærker fra Vatikanet, flere af dem bestilt direkte fra Vatikanets postvæsen gennem årene.

    For nylig læste jeg pave Leo XIV’s første encyklika, Magnifica Humanitas. Hvor jeg nikker genkendende til meget - det fik mig så til tasterne her.

    AI er lidt som trolden, der er sluppet ud af æsken. Ligesom sociale medier kommer vi næppe til at putte den tilbage igen. Derfor giver det efter min mening ikke mening at bruge enorme ressourcer på at forsøge at stoppe udviklingen. Vi bør i stedet fokusere på at bevare kontrollen, opstille rammer og skabe nogle fælles normer for, hvordan teknologien anvendes.

    AI er lidt som en bowlingbane. Når små børn spiller, kan man hæve banderne i siderne. Ikke for at begrænse spillet, men for at sikre, at kuglen bliver på banen, og at oplevelsen bliver bedre for alle.

    På samme måde har vi brug for klare spilleregler og rammer for AI. Ikke for at stoppe udviklingen, men for at sikre, at teknologien bruges ansvarligt, etisk og til gavn for mennesker.

    AI kan bidrage med mange positive ting. Hurtigere informationssøgning, bedre hjælpemidler, effektivisering af rutineopgaver og nye muligheder inden for forskning, sundhed og uddannelse.

    Men teknologien har også en bagside.

    Fake news, deepfakes, sexstortion, svindel, påvirkningskampagner og cyberangreb er blot nogle af de områder, hvor AI allerede bliver misbrugt.

    Samtidig ser vi virksomheder, organisationer og endda offentlige myndigheder, som nogle gange hopper på AI-bølgen for hurtigt. Frem for først at undersøge mulighederne grundigt, teste i mindre skala og inddrage de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver berørt, bliver fokus nogle gange alene på besparelser eller effektivisering.

    Men det rigtige spørgsmål er ikke: “Hvor mange medarbejdere kan vi erstatte?”

    Det rigtige spørgsmål er: “Hvordan kan dette værktøj skabe værdi, og hvilke faldgruber skal vi være opmærksomme på?”

    Ofte vil svaret være, at mennesker fortsat skal være en vigtig del af processen.

    Min holdning har hele tiden været, at mennesket må komme før maskinen.

    Vi har allerede i mange år oplevet konsekvenserne af dårlige automatiserede systemer. Vi har set bizarre og til tider tragiske fejl i offentlige systemer. Ejendomsvurderingerne er et nyere eksempel på, hvor galt det kan gå, når et fejlbehæftet system får for stor betydning.

    I Storbritannien så vi det endnu tydeligere i den såkaldte Horizon-skandale, hvor hundredvis af lokale postmestre blev anklaget for tyveri og bedrageri på baggrund af fejl i et IT-system. Mange fik ødelagt deres liv, mistede deres virksomheder og deres omdømme, fordi systemet blev troet mere end menneskerne. For nogle af de berørte blev konsekvenserne så alvorlige, at de endte med at tage deres eget liv. Det er en brutal påmindelse om, hvad der kan ske, når systemer og processer får større troværdighed end mennesker, og når fejl ikke opdages eller indrømmes i tide.

    Derfor bør offentlige myndigheder spørge sig selv:

    Kan AI nedbringe sagsbehandlingstiden?

    Kan AI frigøre tid til mere borgernær service?

    Kan AI hjælpe medarbejderne i deres arbejde?

    Hvis svaret er ja, så er det jo positivt.

    Men vi må aldrig ende et sted, hvor computere træffer afgørelser, som har afgørende betydning for menneskers liv, uden at et menneske er involveret.

    Vi må heller ikke glemme en anden udfordring. AI kræver enorme mængder regnekraft, datacentre og energi. Det lægger pres på vores energisystemer og vores infrastruktur. Samtidig ser vi mangel på avancerede komponenter og stigende priser, som også påvirker virksomheder, myndigheder og almindelige forbrugere.

    Datacentre kan have deres berettigelse, men vi bør også stille spørgsmål om deres energiforbrug, deres samfundsmæssige værdi og hvor meget de reelt bidrager til lokal beskæftigelse og vækst, samt ikke mindst, hvem har adgang til hvilke data - og hvordan bruges de.

    Der er derfor brug for en ansvarlig, menneskelig og demokratisk tilgang til AI.

    En tilgang, hvor teknologien tjener mennesket, og ikke omvendt.

    Teknologien skal være vores tjener, ikke vores herre.

    Læs gerne pave Leo XIV’s encyklika her:

    https://www.vatican.va/content/leo-xiv/en/encyclicals/documents/20260515-magnifica-humanitas.html

    Tro ikke alt du ser…
    Jeg er ikke katolik. Men jeg er vokset op i en familie, hvor både kristendom og andre trosretninger havde deres plads. Derfor har jeg gennem årene også fulgt lidt med i, hvad forskellige paver har sagt om samfundsudviklingen. Jeg har endda en lille samling frimærker fra Vatikanet, flere af dem bestilt direkte fra Vatikanets postvæsen gennem årene. For nylig læste jeg pave Leo XIV’s første encyklika, Magnifica Humanitas. Hvor jeg nikker genkendende til meget - det fik mig så til tasterne her. AI er lidt som trolden, der er sluppet ud af æsken. Ligesom sociale medier kommer vi næppe til at putte den tilbage igen. Derfor giver det efter min mening ikke mening at bruge enorme ressourcer på at forsøge at stoppe udviklingen. Vi bør i stedet fokusere på at bevare kontrollen, opstille rammer og skabe nogle fælles normer for, hvordan teknologien anvendes. AI er lidt som en bowlingbane. Når små børn spiller, kan man hæve banderne i siderne. Ikke for at begrænse spillet, men for at sikre, at kuglen bliver på banen, og at oplevelsen bliver bedre for alle. På samme måde har vi brug for klare spilleregler og rammer for AI. Ikke for at stoppe udviklingen, men for at sikre, at teknologien bruges ansvarligt, etisk og til gavn for mennesker. AI kan bidrage med mange positive ting. Hurtigere informationssøgning, bedre hjælpemidler, effektivisering af rutineopgaver og nye muligheder inden for forskning, sundhed og uddannelse. Men teknologien har også en bagside. Fake news, deepfakes, sexstortion, svindel, påvirkningskampagner og cyberangreb er blot nogle af de områder, hvor AI allerede bliver misbrugt. Samtidig ser vi virksomheder, organisationer og endda offentlige myndigheder, som nogle gange hopper på AI-bølgen for hurtigt. Frem for først at undersøge mulighederne grundigt, teste i mindre skala og inddrage de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver berørt, bliver fokus nogle gange alene på besparelser eller effektivisering. Men det rigtige spørgsmål er ikke: “Hvor mange medarbejdere kan vi erstatte?” Det rigtige spørgsmål er: “Hvordan kan dette værktøj skabe værdi, og hvilke faldgruber skal vi være opmærksomme på?” Ofte vil svaret være, at mennesker fortsat skal være en vigtig del af processen. Min holdning har hele tiden været, at mennesket må komme før maskinen. Vi har allerede i mange år oplevet konsekvenserne af dårlige automatiserede systemer. Vi har set bizarre og til tider tragiske fejl i offentlige systemer. Ejendomsvurderingerne er et nyere eksempel på, hvor galt det kan gå, når et fejlbehæftet system får for stor betydning. I Storbritannien så vi det endnu tydeligere i den såkaldte Horizon-skandale, hvor hundredvis af lokale postmestre blev anklaget for tyveri og bedrageri på baggrund af fejl i et IT-system. Mange fik ødelagt deres liv, mistede deres virksomheder og deres omdømme, fordi systemet blev troet mere end menneskerne. For nogle af de berørte blev konsekvenserne så alvorlige, at de endte med at tage deres eget liv. Det er en brutal påmindelse om, hvad der kan ske, når systemer og processer får større troværdighed end mennesker, og når fejl ikke opdages eller indrømmes i tide. Derfor bør offentlige myndigheder spørge sig selv: Kan AI nedbringe sagsbehandlingstiden? Kan AI frigøre tid til mere borgernær service? Kan AI hjælpe medarbejderne i deres arbejde? Hvis svaret er ja, så er det jo positivt. Men vi må aldrig ende et sted, hvor computere træffer afgørelser, som har afgørende betydning for menneskers liv, uden at et menneske er involveret. Vi må heller ikke glemme en anden udfordring. AI kræver enorme mængder regnekraft, datacentre og energi. Det lægger pres på vores energisystemer og vores infrastruktur. Samtidig ser vi mangel på avancerede komponenter og stigende priser, som også påvirker virksomheder, myndigheder og almindelige forbrugere. Datacentre kan have deres berettigelse, men vi bør også stille spørgsmål om deres energiforbrug, deres samfundsmæssige værdi og hvor meget de reelt bidrager til lokal beskæftigelse og vækst, samt ikke mindst, hvem har adgang til hvilke data - og hvordan bruges de. Der er derfor brug for en ansvarlig, menneskelig og demokratisk tilgang til AI. En tilgang, hvor teknologien tjener mennesket, og ikke omvendt. Teknologien skal være vores tjener, ikke vores herre. Læs gerne pave Leo XIV’s encyklika her: https://www.vatican.va/content/leo-xiv/en/encyclicals/documents/20260515-magnifica-humanitas.html Tro ikke alt du ser…
    Like
    Love
    Yay
    8
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
  • "De danske fregatter Iver Huitfeldt og Absalon angrebet af fly, missiler, droner og ubåde - skarp missiltræning i det nordlige Norge".

    Virkeligheden... De danske fregatter Iver Huitfeldt og Absalon deltog i de virkelighedsnære scenarier, som dannede rammen for den nyligt afsluttede øvelse Mjølner, det tjener forsvarssamarbejdet i NATO og norden.

    #Socii #Fregatter #militæsøvelse
    "De danske fregatter Iver Huitfeldt og Absalon angrebet af fly, missiler, droner og ubåde - skarp missiltræning i det nordlige Norge". 😜 Virkeligheden... De danske fregatter Iver Huitfeldt og Absalon deltog i de virkelighedsnære scenarier, som dannede rammen for den nyligt afsluttede øvelse Mjølner, det tjener forsvarssamarbejdet i NATO og norden. #Socii #Fregatter #militæsøvelse
    WWW.FORSVARET.DK
    Angrebet af fly, missiler, droner og ubåde - skarp missiltræning i det nordlige Norge
    De danske fregatter Iver Huitfeldt og Absalon deltog i de virkelighedsnære scenarier, som dannede rammen for den nyligt afsluttede øvelse Mjølner. Fregatterne og deres besætninger skulle håndtere simulerede angreb og tidspres, som stillede store krav til professionalisme og samarbejdet med de andre deltagende nationer.
    Like
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 925 Visninger
  • 27.maj 2026
    TV2 og DR1
    Ny lov giver Putin nye muligheder for angreb
    Rusland anklager baltiske lande for diskrimination af mindretal
    - et mønster, der gentager sig, men hvorfor synes Putin, at han er nødt til at have en lov for hans handlinger?
    27.maj 2026 TV2 og DR1 Ny lov giver Putin nye muligheder for angreb Rusland anklager baltiske lande for diskrimination af mindretal - et mønster, der gentager sig, men hvorfor synes Putin, at han er nødt til at have en lov for hans handlinger?
    Like
    2
    1 Kommentarer 0 Delinger 828 Visninger
Flere resultater