• Kernekraft møder stor stadig modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft.

    Holdningen til atomkraft har historisk været vidt forskellig i de europæiske lande, og sådan vil det også være i fremtiden. I dag har 12 ud af de 27 EU-lande atomkraft, og ni lande har planer om at bygge nye værker – heriblandt Polen, som ikke tidligere har haft kernekraft.

    Både i lande med og uden atomkraft blusser diskussionen om fordele og ulemper ved energikilden op med jævne mellemrum. I debatten flyver en lang række postulater rundt i luften, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandheder og myter.

    - Men hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft?
    Ja, det kan den - biproduktet ved at producere EL via atomkraft, er produktion af fjernvarme fra reaktorens kølevand, i stedet for at lede vandet ud i havet.

    Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform... for eller imod - læs artiklen og bedøm selv udfra din overbevisning!

    #Socii #atomkraft #solenergi #vindenergi #klimaaftryk #fjeernvarme
    Kernekraft møder stor stadig modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft. Holdningen til atomkraft har historisk været vidt forskellig i de europæiske lande, og sådan vil det også være i fremtiden. I dag har 12 ud af de 27 EU-lande atomkraft, og ni lande har planer om at bygge nye værker – heriblandt Polen, som ikke tidligere har haft kernekraft. Både i lande med og uden atomkraft blusser diskussionen om fordele og ulemper ved energikilden op med jævne mellemrum. I debatten flyver en lang række postulater rundt i luften, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandheder og myter. - Men hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft? Ja, det kan den - biproduktet ved at producere EL via atomkraft, er produktion af fjernvarme fra reaktorens kølevand, i stedet for at lede vandet ud i havet. 🧐 Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform... for eller imod - læs artiklen og bedøm selv udfra din overbevisning! #Socii #atomkraft #solenergi #vindenergi #klimaaftryk #fjeernvarme
    ILLVID.DK
    Kernekraft møder stor modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft
    Hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft? Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform.
    0 Kommentarer 0 Delinger 70 Visninger
  • Hvor kommer de danske bynavne fra?

    Inspirerende og helt fantastisk video af Videnskab.dk
    Jeg kun kan anbefale at se og lære lidt af.

    Uploadet: 9. Januar 2026

    Hvorfor så få navne ender med havn?
    Hvorfor ender nogle byer med -løse?
    Hvorfor så mange byer, især på Sjælland hedder noget med -rød?
    Hvor gamle kan bynavne være der ender på -rup eller -drup?
    Hvor gamle kan byer være der ender på -by?
    Hvor gamle er byer der ender på -um, -lev og -sted?
    Hvad er inspirationen på bynavne med endelsen -um?

    Byer med -ing eller inge er nogle af dem der går længst tilbage i tiden
    By endelser -kilde, -odde, -skov og lund bliver også nævnt og kan have et stort spænd i forhold til hvor gammel byen er. Det kommer fra Urgermansk som dansk nedstammer fra, men byen kan også være af nyere dato.


    Jeg syntes at den er så godt at jeg vil anbefale at hvis du kan lide videoen, at du går ind på YouTube og give den et "like "
    Det er godt at bakke op om dansk indhold derinde.

    Kilde:
    https://www.youtube.com/watch?v=EdZ9kCZW00c
    Hvor kommer de danske bynavne fra? Inspirerende og helt fantastisk video af Videnskab.dk Jeg kun kan anbefale at se og lære lidt af. Uploadet: 9. Januar 2026 Hvorfor så få navne ender med havn? Hvorfor ender nogle byer med -løse? Hvorfor så mange byer, især på Sjælland hedder noget med -rød? Hvor gamle kan bynavne være der ender på -rup eller -drup? Hvor gamle kan byer være der ender på -by? Hvor gamle er byer der ender på -um, -lev og -sted? Hvad er inspirationen på bynavne med endelsen -um? Byer med -ing eller inge er nogle af dem der går længst tilbage i tiden By endelser -kilde, -odde, -skov og lund bliver også nævnt og kan have et stort spænd i forhold til hvor gammel byen er. Det kommer fra Urgermansk som dansk nedstammer fra, men byen kan også være af nyere dato. Jeg syntes at den er så godt at jeg vil anbefale at hvis du kan lide videoen, at du går ind på YouTube og give den et "like 👍" Det er godt at bakke op om dansk indhold derinde. Kilde: https://www.youtube.com/watch?v=EdZ9kCZW00c
    Love
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 84 Visninger
  • https://videnskab.dk/kultur-samfund/de-fine-saloner-findes-der-er-tydelige-skel-mellem-folket-og-den-politiske-elite/

    Der er et link, hvor man også kan hente bogen som gratis pdf
    https://videnskab.dk/kultur-samfund/de-fine-saloner-findes-der-er-tydelige-skel-mellem-folket-og-den-politiske-elite/ Der er et link, hvor man også kan hente bogen som gratis pdf
    VIDENSKAB.DK
    De fine saloner findes: Der er tydelige skel mellem folket og den politiske elite
    En politisk elite, der ikke kan vælges til eller fra af borgerne, stiger i antal og bliver stadig mere magtfuld, ifølge ny bog.
    Sad
    Angry
    2
    0 Kommentarer 1 Delinger 207 Visninger
  • Vil du arbejde helt tæt på topledelsen i et af Danmarks mest markante fagforbund?

    Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en konsulent til Stab og Analyse med ansvar for ledelsesbetjening og koordinerende opgaver for vores administrerende direktør og to politiske næstforpersoner.

    Her får du indblik i maskinrummet og er med til at sikre, at direktion og politisk ledelse kan varetage sygeplejerskernes interesser bedst muligt

    Dine opgaver:
    ~ Kalenderstyring og kvalitetssikring af mødeforberedelse for direktion og næstforpersoner
    ~ Udarbejde dagsordener, oplæg, præsentationer og indstillinger
    ~ Agere kontaktperson til ledelsen og koordinere internt/eksternt
    ~ Projektledelse på mindre projekter og tværgående samarbejdsopgaver
    ~ Sekretariatsunderstøttelse ved events og ad hoc~opgaver

    De forestiller sig, at du:
    ~ Brænder for ledelsesbetjening og kan skabe overblik under pres
    ~ Er stærk organisatorisk og kommunikativ på dansk og engelsk
    ~ Har en samfundsvidenskabelig uddannelse – nyuddannet eller med få års erfaring
    ~ Er diskret, pålidelig og god til at danne relationer
    ~ Kendskab til fagbevægelsen, sundhedsvæsnet eller politiske organisationer er et plus

    Du får:
    En central rolle i det nyetablerede team Stab og Analyse med 6 konsulenter, 1 student og teamchef
    Grundig introduktion til jobbet og organisationen
    Åbent kontorlandskab på Sankt Annæ Plads midt i København
    37 timer pr. uge med intern overenskomst, attraktiv kantine og aktiv personale~, kunst~ og idrætsforening

    Klar til at blive bindeleddet mellem analyse, strategi og politisk ledelse hos DSR?

    Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3058337/

    #Ledelsesbetjening #Konsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Fagforbund #København #Projektledelse #Samfundsvidenskab #StabOgAnalyse #LedigtJob
    Vil du arbejde helt tæt på topledelsen i et af Danmarks mest markante fagforbund? 🩺📋 Dansk Sygeplejeråd (DSR) søger en konsulent til Stab og Analyse med ansvar for ledelsesbetjening og koordinerende opgaver for vores administrerende direktør og to politiske næstforpersoner. Her får du indblik i maskinrummet og er med til at sikre, at direktion og politisk ledelse kan varetage sygeplejerskernes interesser bedst muligt 👥 Dine opgaver: ~ Kalenderstyring og kvalitetssikring af mødeforberedelse for direktion og næstforpersoner ~ Udarbejde dagsordener, oplæg, præsentationer og indstillinger ✍️ ~ Agere kontaktperson til ledelsen og koordinere internt/eksternt ~ Projektledelse på mindre projekter og tværgående samarbejdsopgaver ~ Sekretariatsunderstøttelse ved events og ad hoc~opgaver De forestiller sig, at du: ~ Brænder for ledelsesbetjening og kan skabe overblik under pres ~ Er stærk organisatorisk og kommunikativ på dansk og engelsk ~ Har en samfundsvidenskabelig uddannelse – nyuddannet eller med få års erfaring 🎓 ~ Er diskret, pålidelig og god til at danne relationer ~ Kendskab til fagbevægelsen, sundhedsvæsnet eller politiske organisationer er et plus Du får: En central rolle i det nyetablerede team Stab og Analyse med 6 konsulenter, 1 student og teamchef Grundig introduktion til jobbet og organisationen Åbent kontorlandskab på Sankt Annæ Plads midt i København 🏛️ 37 timer pr. uge med intern overenskomst, attraktiv kantine og aktiv personale~, kunst~ og idrætsforening Klar til at blive bindeleddet mellem analyse, strategi og politisk ledelse hos DSR? Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3058337/ #Ledelsesbetjening #Konsulent #DanskSygeplejeråd #DSR #Fagforbund #København #Projektledelse #Samfundsvidenskab #StabOgAnalyse #LedigtJob
    0 Kommentarer 0 Delinger 431 Visninger
  • Interessant artikel om “Manosfæren”
    Den kommer fra “Videnskab.dk”
    Husbonden og jeg kom op at diskutere årsager og virkninger af manosfæren affødt af dagens udgave af Brinkmanns briks på P1.
    Jeg synes artiklen her forklarer meget godt hvad manosfæren og dens “ofre” handler om.
    https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-du-boer-virkelig-faa-oejnene-op-for-manosfaeren-for-du-lever-allerede-i-den/
    Interessant artikel om “Manosfæren” Den kommer fra “Videnskab.dk” Husbonden og jeg kom op at diskutere årsager og virkninger af manosfæren affødt af dagens udgave af Brinkmanns briks på P1. Jeg synes artiklen her forklarer meget godt hvad manosfæren og dens “ofre” handler om. https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-du-boer-virkelig-faa-oejnene-op-for-manosfaeren-for-du-lever-allerede-i-den/
    VIDENSKAB.DK
    Forskere: Du bør virkelig få øjnene op for manosfæren, for du lever allerede i den
    Manosfæren lever ikke kun online. Den former allerede vores allesammens verden.
    Like
    5
    3 Kommentarer 0 Delinger 345 Visninger
  • Jeg er meget interesseret i Animisme, (yep, jeg er nok lidt skæv i skallen) det er jeg fordi det er det eneste verdenssyn der gør at mennesket behandler klodens øvrige liv ordentligt.

    Et af de mest spændende stykker arbejde inden for det område er "Nordisk animisme", et projekt skabt af PHD Rune Hjarnø Rasmussen.

    Hans mål med projektet er at øge bevidstheden om nordisk animisme og for at etablere området som både en akademisk forskningsdisciplin og en form for økokulturel aktivisme.

    Se evt den her video:

    https://www.youtube.com/watch?v=NoyRyTJYyVs

    Det er den økokulturelle aktivisme der vakte min interesse, den tanke at der findes mange personer, nogen af dem er mennesker, og andre er andet, finder jeg meget tiltalende og rigtigt.

    Alle os der har haft husdyr kan ikke være i tvivl, dyr er en form for personer, de har deres egen vilje, deres eget særpræg osv, de er ikke personer som os, men vi er jo heller ikke personer som dem. Og som personer skal de behandles med respekt.

    Hvad med planter? er de personer, har de egen vilje, som jeg ser det, er der mere og mere forskning der tyder på det, træer kan samarbejde om fælles bedste via signalstoffer, og endda på tværs af arter. Men planter er så forskellige fra os, så der skal meget mere forskning før vi kan få videnskablig evidens for deres forskellige egenskaber.

    https://www.youtube.com/watch?v=NoyRyTJYyVs
    Jeg er meget interesseret i Animisme, (yep, jeg er nok lidt skæv i skallen) det er jeg fordi det er det eneste verdenssyn der gør at mennesket behandler klodens øvrige liv ordentligt. Et af de mest spændende stykker arbejde inden for det område er "Nordisk animisme", et projekt skabt af PHD Rune Hjarnø Rasmussen. Hans mål med projektet er at øge bevidstheden om nordisk animisme og for at etablere området som både en akademisk forskningsdisciplin og en form for økokulturel aktivisme. Se evt den her video: https://www.youtube.com/watch?v=NoyRyTJYyVs Det er den økokulturelle aktivisme der vakte min interesse, den tanke at der findes mange personer, nogen af dem er mennesker, og andre er andet, finder jeg meget tiltalende og rigtigt. Alle os der har haft husdyr kan ikke være i tvivl, dyr er en form for personer, de har deres egen vilje, deres eget særpræg osv, de er ikke personer som os, men vi er jo heller ikke personer som dem. Og som personer skal de behandles med respekt. Hvad med planter? er de personer, har de egen vilje, som jeg ser det, er der mere og mere forskning der tyder på det, træer kan samarbejde om fælles bedste via signalstoffer, og endda på tværs af arter. Men planter er så forskellige fra os, så der skal meget mere forskning før vi kan få videnskablig evidens for deres forskellige egenskaber. https://www.youtube.com/watch?v=NoyRyTJYyVs
    Like
    Love
    2
    0 Kommentarer 0 Delinger 349 Visninger
  • Strategien bag elbilens næste fase



    Skellet mellem laboratorie-hype og industriel modning er afgørende for investorer og flådeejere.



    Her er 3 afgørende observationer baseret på professor Poul Norbys (DTU) tekniske indsigt:



    Litium-ion blokerer demokratiseringen:

    Vi har ramt muren for kemisk optimering. Den høje vægt og pris gør det næsten umuligt at producere små, billige elbiler til massemarkedet, uden at det går markant ud over rækkevidden.



    To-spors teknologien:

    Faststofbatteriet (solid-state) er premium-løsningen med 1.200 km rækkevidde og 10 min. opladning. Natriumbatteriet (salt) er den sande gamechanger for billige modeller; det er robust og uafhængigt af kritiske mineraler som kobolt og mangan.



    2030-horisonten:

    Trods bilgiganternes løfter vurderer Poul Norby, at masseproduktion først er en realitet omkring 2030. Kinesiske "semifaststofbatterier" fungerer dog allerede nu som en teknologisk genvej.



    Skiftet til natrium kan forskyde den geopolitiske balance og udfordre Kinas dominans (8 ud af 10 batterier).

    For professionelle aktører betyder det et kommende pres på restværdier og et akut behov for ladeinfrastruktur, der kan håndtere ekstreme effekter.



    Artiklen :

    https://www.berlingske.dk/videnskab/her-er-batterityperne-der-vil-revolutionere-din-elbil-men-hvor-laenge-skal-du-vente
    Strategien bag elbilens næste fase Skellet mellem laboratorie-hype og industriel modning er afgørende for investorer og flådeejere. Her er 3 afgørende observationer baseret på professor Poul Norbys (DTU) tekniske indsigt: Litium-ion blokerer demokratiseringen: Vi har ramt muren for kemisk optimering. Den høje vægt og pris gør det næsten umuligt at producere små, billige elbiler til massemarkedet, uden at det går markant ud over rækkevidden. To-spors teknologien: Faststofbatteriet (solid-state) er premium-løsningen med 1.200 km rækkevidde og 10 min. opladning. Natriumbatteriet (salt) er den sande gamechanger for billige modeller; det er robust og uafhængigt af kritiske mineraler som kobolt og mangan. 2030-horisonten: Trods bilgiganternes løfter vurderer Poul Norby, at masseproduktion først er en realitet omkring 2030. Kinesiske "semifaststofbatterier" fungerer dog allerede nu som en teknologisk genvej. Skiftet til natrium kan forskyde den geopolitiske balance og udfordre Kinas dominans (8 ud af 10 batterier). For professionelle aktører betyder det et kommende pres på restværdier og et akut behov for ladeinfrastruktur, der kan håndtere ekstreme effekter. Artiklen : https://www.berlingske.dk/videnskab/her-er-batterityperne-der-vil-revolutionere-din-elbil-men-hvor-laenge-skal-du-vente
    1 Kommentarer 0 Delinger 689 Visninger
  • Vi bevæger os ind i et klimamæssigt ingenmandsland



    Prognoserne dikterer en ”super El Niño” – den kraftigste siden 1870’erne.



    Professorerne Eigil Kaas og Jens Hesselbjerg Christensen advarer: Stillehavets varmepumpe er tændt i en ekstremudgave simultant med den menneskeskabte drivhuseffekt.



    Tre kritiske observationer:



    1,5-graders målet er fysisk dødt:

    2024 satte rekord (1,62°C). Fysikken tilsiger, at vi rammer 1,7°C i 2026/27. Vi vender ikke tilbage under grænsen i denne menneskealder.



    Global systemrisiko:

    FAO advarer om fødevarekrise. Blokaden af Hormuzstrædet rammer kunstgødning, mens vejrekstremer destruerer høsten. Historiske tab ved super-events: 5,7 billioner USD.



    Geografiske ekstremer:

    Tørke i Indien/Australien vs. katastrofale oversvømmelser i Østafrika/Peru.



    Vi observerer en systemisk fejlvurdering.

    Trods ekstreme data udebliver politisk handlekraft (primært USA), og privatforbruget fortsætter ufortrødent ( flyrejser - køb og smid væk)

    Økonomisk ustabilitet er ikke længere en risiko, men en præmis for erhvervslivet.



    Læs hele artiklen

    https://www.berlingske.dk/videnskab/danske-eksperter-holder-vejret-foer-klodens-stoerste-varmekanon-starter-her-er-konsekvenserne-for-danmark-og-hele-verden
    Vi bevæger os ind i et klimamæssigt ingenmandsland Prognoserne dikterer en ”super El Niño” – den kraftigste siden 1870’erne. Professorerne Eigil Kaas og Jens Hesselbjerg Christensen advarer: Stillehavets varmepumpe er tændt i en ekstremudgave simultant med den menneskeskabte drivhuseffekt. Tre kritiske observationer: 1,5-graders målet er fysisk dødt: 2024 satte rekord (1,62°C). Fysikken tilsiger, at vi rammer 1,7°C i 2026/27. Vi vender ikke tilbage under grænsen i denne menneskealder. Global systemrisiko: FAO advarer om fødevarekrise. Blokaden af Hormuzstrædet rammer kunstgødning, mens vejrekstremer destruerer høsten. Historiske tab ved super-events: 5,7 billioner USD. Geografiske ekstremer: Tørke i Indien/Australien vs. katastrofale oversvømmelser i Østafrika/Peru. Vi observerer en systemisk fejlvurdering. Trods ekstreme data udebliver politisk handlekraft (primært USA), og privatforbruget fortsætter ufortrødent ( flyrejser - køb og smid væk) Økonomisk ustabilitet er ikke længere en risiko, men en præmis for erhvervslivet. Læs hele artiklen https://www.berlingske.dk/videnskab/danske-eksperter-holder-vejret-foer-klodens-stoerste-varmekanon-starter-her-er-konsekvenserne-for-danmark-og-hele-verden
    Sad
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 491 Visninger
  • Forskere undersøgte 600 år gammelt lægeredskab – så gjorde de en opsigtsvækkende opdagelse.

    Ved hjælp af en avanceret mikroskopmetode har forskere analyseret et ældgammelt kinesisk kirurginstrument. Nu mener de at have fundet det første fysiske bevis på et skelsættende øjeblik i udviklingen af moderne lægevidenskab.
    Forskere undersøgte 600 år gammelt lægeredskab – så gjorde de en opsigtsvækkende opdagelse. Ved hjælp af en avanceret mikroskopmetode har forskere analyseret et ældgammelt kinesisk kirurginstrument. Nu mener de at have fundet det første fysiske bevis på et skelsættende øjeblik i udviklingen af moderne lægevidenskab.
    ILLVID.DK
    Forskere undersøgte 600 år gammelt lægeredskab – så gjorde de en opsigtsvækkende opdagelse
    Det er det første fysiske bevis på et skelsættende øjeblik i moderne lægevidenskab.
    0 Kommentarer 0 Delinger 432 Visninger
  • Derfor er venskaber vigtige at undersøge.
    ”Venskaber er utrolig vigtige for både mental og fysisk sundhed samt for det generelle velbefindende, så det betyder meget at forstå, hvordan folk opfatter deres venner,” siger William Chopik, der er forsker ved MSU’s Institut for Psykologi og har ledet undersøgelsen, i en pressemeddelelse.

    Ifølge forskeren viser resultaterne, at venskaber afhænger af en hårfin balance: Vi skal have et realistisk blik på vores venner for at vide, hvem vi kan stole på – men vi skal også have et positivt blik for at bevare nærheden.

    Klik på artiklen og læs hele undersøgelsen i "ILLUSTRERET VIDENSKAB".

    #Socii #venskaber #tillid
    Derfor er venskaber vigtige at undersøge. ”Venskaber er utrolig vigtige for både mental og fysisk sundhed samt for det generelle velbefindende, så det betyder meget at forstå, hvordan folk opfatter deres venner,” siger William Chopik, der er forsker ved MSU’s Institut for Psykologi og har ledet undersøgelsen, i en pressemeddelelse. Ifølge forskeren viser resultaterne, at venskaber afhænger af en hårfin balance: Vi skal have et realistisk blik på vores venner for at vide, hvem vi kan stole på – men vi skal også have et positivt blik for at bevare nærheden. Klik på artiklen og læs hele undersøgelsen i "ILLUSTRERET VIDENSKAB". #Socii #venskaber #tillid
    ILLVID.DK
    Du tror, du kender dine venner. Men ny undersøgelse antyder, at vi ofte tager fejl af ét afgørende karaktertræk
    I en ny undersøgelse blev 173 vennepar bedt om at vurdere en række karaktertræk ved hinanden. Nu kan forskeren bag fortælle, at der især var ét punkt, hvor deltagerne havde svært ved at være præcis i deres vurdering.
    0 Kommentarer 0 Delinger 249 Visninger
Flere resultater