Når verden føles uforudsigelig 🧠😵‍💫 Vi lever i en tid med mange forandringer, mange input og et højt tempo. Og meget forskning bekræfter, at vi bliver stressede, når verden bliver alt for uforudsigelig. “Utryghed og usikkerhed er noget af det allerværste, når vi taler stress. Alt det, man er utryg ved, kan gøre én stresset. Og uforudsigelighed er en af de største stressfaktorer for tiden, når vi taler arbejdsmiljø” udtaler Naja Hulvej Rod, forsker i stress ved Københavns Universitet. Det, der kan hjælpe os, er at have fokus på det stabile. At ting, er som de plejer – forudsigelighed, rutiner og færre stimuli. Desværre bliver vi konstant fanget i det modsatte af, hvad der er godt for os, hvis vi ikke er opmærksomme på, hvad der sker med os og hvorfor. Ønsker du at blive klogere på stress og bedre til at håndtere den – enten for dig selv eller i arbejdet med andre – er du altid velkommen til at kontakte os 🧡 ☎️ 4030 1495 📩 post@axept.dk Læs mere om stresscoaching: https://axept.dk/pages/stresscoaching Link til artikel: https://videnskab.dk/krop-sundhed/utryghed-og-usikkerhed-er-de-stoerste-stressfaktorer/

📌Vigtig opdagelse i kampen mod kræft og autoimmune sygdomme: Forskere har opdaget, at kroppens T-celler har en ganske særlig egenskab, som tilsyneladende hjælper dem med at opbygge langvarig immunitet. Når vi bliver udsat for en infektion, strømmer en type af immunceller kaldet #Tceller lynhurtigt til for at nedkæmpe truslen. Nogle af dem bliver hængende lidt længere, ligesom når politifolk patruljerer efter en forbrydelse. De kaldes for vævsresidente hukommelses-T-celler og har til opgave at reagere, hvis infektionen vender tilbage. Forskere har længe antaget, at disse T-celler hovedsageligt bliver dannet ud fra biokemiske signaler. Men en ny undersøgelse udført af forskere fra McGill University i Canada peger på en helt anden mekanisme. Kan føle det omgivende væv Det viser sig nemlig, at T-celler i virkeligheden har en ”følesans” og bruger den som en slags superkraft. Immuncellerne kan ganske enkelt mærke stivheden i det omgivende væv og bruger tilsyneladende den information til at påvirke, om de udvikler egenskaber, der er karakteristiske for vævsresidente hukommelses T-celler. ”Det er en spændende grundlæggende opdagelse, som udfordrer den måde, vi opfatter immunceller på,” siger hovedforfatteren til undersøgelsen, professor Judith Mandl fra McGill’s University, i en pressemeddelelse på universitetets hjemmeside. ”Det tyder på, at T-celler kan ”mærke” deres omgivelser og tilpasse sig dem, så det fysiske miljø bliver en aktiv faktor, der er med til at forme deres adfærd.” 📌 Kan få betydning for kræft: Opdagelsen, som er gjort i samarbejde med andre forskere fra USA og Holland, kan med tiden resultere i nye behandlinger mod autoimmune sygdomme, allergier og afstødelse af organer, hvor T-celler fejlagtigt angriber raskt væv. Det kan også få betydning inden for kræftforskningen, forklarer forskerne. For at teste, hvordan celler reagerer på deres omgivelser, blev T-celler fra både mennesker og mus anbragt i kunstigt fremstillet kollagen-gel, som skulle efterligne ægte væv med varierende stivhedsgrad. Jo stivere gelen var, desto mere tilbøjelige var cellerne til at udvikle sig til celler, der lignede "vævsresidente hukommelses-T-celler". Læs mere i artiklen fra "ILLUSTRERET VIDENSKSAB" #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.

Jeg får en ny kat! En killing denne gang. Henter ham den 10 sept. Han hedder Dean Muscarine Dean som i Dekan ved Universitet, muscarin som i det giftstof man finder i blandt andet i /Amanita muscaria/ Rød fluesvamp. Så i daglig tale hedder han 🍄

Proteinbarer. Proteinshakes. Proteinpulver. Der er stor hype om protein, men ifølge et nyt studie kan et for højt indtag af protein have en negativ effekt på din levetid her på jorden! "Lev stærkt dø ung, du bliver et smukt lig" 🤔 Studiet har analyseret 350 tidligere studier – et såkaldt metastudie – og konkluderer, at et mindre indtag har mange gavnlige effekter på kroppens levetid og sundhed – noget, som aldringsforskere har vidst i årtier, siger aldringsforsker på Københavns Universitet Morten Scheibye-Knudsen. - For meget protein over en levetid er ikke så godt. Man stimulerer cellevækst – at vores muskler bliver større – men for meget over lang tid kan øge risikoen for sygdomme som cancer og måske også hjertekarsygdomme. Obs! Han siger desuden at forsøgsdyr, der har fået for meget protein, lever i kortere tid. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.

🤔 Boomerang-effekt: Europæiske lande sender igen migranter til Italien... Europæiske lande sender igen migranter til Italien - oppositionspolitikere kalder det gengældelse for Italiens suspendering af Schengen-samarbejdet med Spanien. Holland vil sende afviste asylansøgere til Italien for første gang, siden Italiens premierminister, Giorgia Meloni, suspenderede modtagelse af migranter fra andre EU-lande for tre år siden. Det siger en talsperson for den hollandske minister for asyl og migration, Bart van den Brink, fredag, ifølge det italienske nyhedsbureau ANSA. Også Sverige, Finland, Tyskland, Østrig og Schweiz har annonceret, at landene vil genoptage returneringen af migranter til Italien (første ankomstland). Migrationspagt giver håb om nye tilbagesendelser... Den hollandske regering vil sende asylansøgere tilbage, der har krydset grænsen til Europa gennem Italien, men som fortsatte rejsen videre nordpå i strid med EU's regler. Ifølge EU's Dublin-forordning skal disse migranter sendes tilbage til Italien, men kort efter, at Giorgia Meloni blev valgt som premierminister i slutningen af 2022, annoncerede hun et stop for alle 'Dublin'-modtagelser. - Det er åbenlyst ulovligt, siger Jonas Bornemann, lektor i europæisk migrationslovgivning ved Groningen Universitetet... lad os se h vad det ender med! Hvordan forholder Mette Frederiksen og regeringen sig i denne situation? #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.

AI udvikler sig så hurtigt, at "ro på"-holdet tager fejl AI handler ikke kun om, hvordan teknologien ser ud i dag – men om, hvor hurtigt den udvikler sig. I en artikel i Information advarer Jacob Sherson (leder af Center for Hybrid Intelligence på Aarhus Universitet) om, at vi undervurderer, hvor eksplosiv AI’s udvikling er. Tre vigtige pointer fra frontlinjen Udviklingen går hurtigere, end vi tror AI’s ydeevne fordobles hver syvende måned. Et studie fra Stanford ("Canaries in the Coal Mine") viser, at selv simple vidensjobs allerede er under pres. Rapporter fra 2023 er i dag forældede. Vidensarbejdere er de nye "kanariefugle" Forandringen er allerede i gang. Danske Bank har f.eks. sagt hundredvis af medarbejdere op med AI som en del af begrundelsen. Sherson maler et dystert scenarie: Akademikere, der må køre taxa for at få enderne til at mødes, mens boliglånsvirksomheder kollapser. Danmark skal satse på "Hybrid Intelligence" Vi kan ikke vinde over Silicon Valley i rå computerkraft. I stedet skal vi designe systemer, der gør f.eks. kommunale sagsbehandlere klogere – ikke overflødige. Vi skal styrke menneskelig viden, ikke udhule den. Hvorfor vi skal være strategisk pessimistiske Danmarks ry som digitalt foregangsland kan være en farlig sovepude. Selvom vores flexicurity-model er stærk, mangler vi den risikovillige kapital, som driver udviklingen i USA. Vi bør derfor indstille os på en strategisk pessimisme: Kun ved at tage truslen om massearbejdsløshed og systemkollaps alvorligt kan vi aktivt forme det samfund, vi ønsker at bevare. Spørgsmålet er: Er vi parate til at genopfinde arbejdets værdi – før AI-kurven gør det for os? Link til artiklen : https://www.information.dk/indland/2026/08/tror-siger-ro-paa-ai-kommer-tage-fejl?kupon=eyJpYXQiOjE3ODcyMDUzMDYsInN1YiI6IjUyOTEzMzo4NDEyOTMifQ.TIzdPkAMCNZVTyEerqBBPw

Forsikrings selskabernes nye rolle i en verden med ekstreme klimahændelser - Fra passiv skadesbehandler til aktiv risikorådgiver Vi er trådt ind i et nyt kapitel, hvor forsikring ikke længere blot er et teknisk dokument i skuffen, men en aktiv del af samfundets organisering. Det handler om, hvordan vi træffer beslutninger i tide og flytter vores fokus fra at reparere fortidens fejl til at forberede os på fremtidens vilkår. Spørgsmålet er ikke længere, om vores systemer kan følge med økonomisk, men om vi som borgere er klar til at ændre vores fundamentale opfattelse af tryghed. Status quo er et økonomisk selvmål. Den traditionelle "erstat og genopbyg"-model kollapser under presset fra ekstremvejr, hvilket truer branchens solvens og samfundets stabilitet. Vi må lytte til SDU Climate Cluster: Tre centrale eksperter fra Syddansk Universitet – professor Sebastian H. Mernild (leder af SDU Climate Cluster), lektor Sara Egemose (Wester) og Simon Sølvsten (leder af European Center for Risk & Resilience Studies) – peger på et fundamentalt brud. Forsikring er ikke længere blot et sikkerhedsnet, men en strategisk katalysator for resiliens. A) Opgør med genetablering: Det er nytteløst at genopbygge samme sårbarhed. Vi må bryde med forestillingen om at "vende tilbage til normalen", da det blot fastholder risiko. B) Resiliens som fundament: Samfundet skal kunne modstå, tilpasse og styrkes gennem kriser. Forsikring skal transformeres til en aktiv drivkraft for denne robusthed. C) Data som præventionsværktøj: Ved at aktivere branchens unikke skadesarkiv, satellitdata og digitale tvillinger flytter vi os fra finansiel reaktion til at være strukturelle drivere af urban planlægning. Klimaforandringer følger ikke budgetcyklusser eller valgperioder. Den nye samfundskontrakt kræver radikal koordinering mellem stat, kommune og branche; proaktiv investering er den eneste økonomisk ansvarlige vej frem. Link : https://klimamonitor.dk/nyheder/debat/article19524871.ece

Vil du lede rammerne for fremtidens sundhedsforskere? 🎓🔬 Aarhus University søger en afdelingsleder til ph.d.~administrationen ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Her får du ansvar for en administration der servicerer ca. 750 ph.d.~studerende, 400 vejledere og afvikler 150 ph.d.~kurser årligt. En central ledelsesrolle i en kompleks organisation, hvor du både leder mennesker og udvikler professionelle, serviceorienterede sagsgange 👥 Din rolle: ~ Daglig ledelse af 11 engagerede medarbejdere med fokus på trivsel og udvikling via MUS, 1:1 og løbende feedback ~ Sikre sammenhængende og regeloverholdende sagsgange fra indskrivning til forsvar og afslutning af ph.d.~forløb 📋 ~ Driftsledelse: effektiv administrativ understøttelse, kompetencer i spil og løbende optimering og standardisering ~ Tæt samarbejde med ph.d.~skolelederen, fagmiljøerne og lederteams på tværs af universitetet ~ HR~opgaver for universitetsansatte ph.d.~studerende Vi forestiller os, at du: ~ Har erfaring med ledelse i en kompleks organisation og motiveres af personale~ og driftsledelse ~ Har en videregående uddannelse og solid baggrund inden for offentlig administration – gerne fra universitetssektoren ~ Er beslutningsdygtig, handlekraftig og kommunikerer tydeligt på både dansk og engelsk ✍️ ~ Er serviceminded, imødekommende og skaber et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø ~ Erfaring med ph.d.~området er en fordel, men ikke et krav Du får: En nøglerolle i Graduate School of Health med stor indflydelse på ph.d.~skolens udvikling Professionelt og hjælpsomt miljø med engagerede kolleger Mulighed for at sætte retning for administrativ understøttelse af forskningen Ansættelse pr. 1. november 2026 eller tidligere, fuldtid i Aarhus Klar til at skabe stærke rammer for sundhedsvidenskabelig forskning? Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3091765/ #Afdelingsleder #PhDAdministration #AarhusUniversitet #AU #Health #Ledelse #OffentligAdministration #Universitet #Aarhus #LedigtJob

😎 Det ser spektakulært ud... To unikke himmelbegivenheder finder sted på samme dag i næste uge. Onsdag 12. august skal man have øjnene rettet mod himlen, hvis man befinder sig i Europa. Omkring klokken 18.30 finder den største solformørkelse i ti år nemlig sted, Det er astrofysikeren Knut Jørgen Røed Ødegaard, som fortæller, at det er en 'once in a lifetime'-begivenhed, og at vi ikke vil se en større formørkelse før 2039 eller 2048. Under solformørkelse vil det meste af solskiven være dækket af månen, men himmelfesten stopper ikke ved solformørkelsen. - Et par timer efter kan man nemlig opleve perseiderne stjerneskudssværm på sit højdepunkt. »Det er de to største himmelbegivenheder, vi kan se fra Jorden, og det gør det til et virkelig imponerende skue. Det er virkelig store himmeldag, eller himmelske festdag, fortæller Ødegaard. Stjerneskudssværm er en årlig begivenhed, men fordi den i år indtræffer så sent på dagen, at solen nærmer sig horisonten, vil den blande sig med farvespillet fra formørkelsen. Den kombination er helt unik, og ifølge astrofysikeren kommer vi ikke til at opleve det igen. (Perseiderne er en aktiv stjerneskudssværm, der hvert år kan opleves fra midten af juli til slutningen af august. Sværmen når sit maksimum natten mellem den 12. og 13. august, hvor man under gode forhold kan se op til 100 stjerneskud i timen) #Socii #solformørkelse #stjerneskud #KnutJørgenRøedØdegaard Klik på #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge med. (Knut Jørgen Røed Ødegaard (født 6. maj 1966) er en norsk astrofysiker og kendt formidler af populærvidenskab. Han har tidligere arbejdet som formidlingsansvarlig ved Institut for teoretisk astrofysik på Universitetet i Oslo og har været leder af Solobservatoriet på Harestua).

🧐 DET VILDE VESTEN Alvorlig strøm-mangel truer Danmark! Der er kamp om strømmen i Danmark. Datacentre, varmepumper og elbiler presser elnettet, og selskaber står i kø for at få adgang til den grønne energi. De har alt for travlt med "Den grønne omstilling" og lovforslag på lovforslag... Flaskehalsene forsinker den grønne omstilling og truer konkurrenceevnen. Og privat føler mange borgere sig vildledt på elmarkedet, som bliver kaldt ’det vilde vesten’. Vigtig infrastruktur som El-nettet skal ikke være under indflydelse af "små private piratselskaber", det er ansvarsfralæggelse fra regeringens side. Med en stadig større del af strømproduktionen baseret på vedvarende energi - vindmøller og solfangere - vil forsyningssituationen afhænge bl.a. af vejret, herunder temperatur, nedbør, og om der vil være lange perioder med vindstille og skyet. Danmark er dybt afhængigt af strøm fra sine naboer, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. Det vejr fænomen, der i Tyskland kaldes "dunkelflaute" (mørke tilstand). Forsyningssituationen kan desuden påvirkes af kapaciteten i elnettet og uforudsete hændelser, herunder nedbrud som følge af sabotage eller længerevarende vedligehold af el-producerende anlæg ligesom el-nationalisme kan betyde, at mulighederne for at importere strøm fra udlandet kan være begrænset. Den alvorlige situation er anledning til bekymring ikke kun i Energistyrelsen, men tillige i Energinet, Klimaråd, Politiets Efterretningstjeneste (PET) og energieksperter på universiteterne.