• Letbanen fylder dobbelt så meget som fortidens sporvogne og kører hurtigt, udenom de fleste nære destinationer...
    Når historien gentager sig, er det fordi man har glemt, hvorfor man stoppede noget i fortiden - i 1970érne begyndte man at udfase 1970érne -"datidens Letbane". De sidste sporvogne i København kørte den 22. april 1972.

    Hvad bliver afløseren for Letbanen... svævende selvkørende minibusser?

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like og kommentere indlæg.
    Letbanen fylder dobbelt så meget som fortidens sporvogne og kører hurtigt, udenom de fleste nære destinationer... Når historien gentager sig, er det fordi man har glemt, hvorfor man stoppede noget i fortiden - i 1970érne begyndte man at udfase 1970érne -"datidens Letbane". De sidste sporvogne i København kørte den 22. april 1972. Hvad bliver afløseren for Letbanen... svævende selvkørende minibusser? #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ indlæg.
    1 Comments 0 Shares 235 Views
  • Kinas AI-revolution: Et varsel om asymmetrisk disruption

    The Economist belyser Kinas strategiske paradoks: AI-dominans er en eksistentiel nødvendighed, der samtidig truer den sociale stabilitet. Beijing balancerer nu mellem ekstrem innovation og risikoen for massiv devaluering af verdens største arbejdsstyrke.

    Tre transformationer vi ikke må ignorere:

    Hastighed:
    Værktøjer som Seedance 2.0 har skåret produktionstiden fra uger til dage og reduceret omkostningerne med 90 %.
    For blot et år siden var mikrodramaer en sjælden vækstlomme i en ellers træg kinesisk økonomi. Industrien omsatte for 100 milliarder yuan og skabte omkring 700.000 jobs. Men i februar ramte den "kreative destruktion" med fuld kraft, da ByteDance lancerede "Seedance 2.0" – en AI-model, der genererer hyperrealistiske videoer næsten øjeblikkeligt.

    Embodied AI:
    Inceptios selvkørende lastbiler muliggør 30 % færre chauffører – et kritisk modsvar på en demografi i frit fald.
    Med 38 millioner chauffører er lastbiltransport rygraden i Kinas logistik. Virksomheder som Inceptio Technology udruller nu systemer, der sparer 3-4% i brændstof og kan reducere behovet for chauffører med 30%.

    Demografisk tvang:
    Med en arbejdsstyrke, der halveres mod år 2100, er total automatisering Kinas eneste vej til industriel relevans.



    Retssystemet slår tilbage: Når algoritmen ikke må fyre dig

    Som økonomen Cai Fang påpeger, overhaler jobtab nu jobskabelsen.
    Mens vestlige markeder belønner AI-effektivisering, kæmper Kina med at rumme 320 mio. gig-arbejdere uden sikkerhedsnet.

    Hvor amerikanske virksomheder ofte belønnes af aktiemarkedet for AI-relaterede fyringer, er situationen i Kina en anden. Staten frygter intet mere end social uro fra millioner af arbejdsløse.

    Her fungerer retssystemet som en bremse på de mest brutale AI-fyringer.

    Et nyligt eksempel er 35-årige Zhou, der blev fyret med den begrundelse, at AI kunne overtage hans opgaver.
    Domstolen gav ham medhold og slog fast, at virksomheder har pligt til at forsøge at omplacere eller efteruddanne medarbejdere, før de må ty til fyresedlen. Selv fagforeningens talerør, Workers' Daily, har været ude med skarp kritik af praksisser som "digital kloning" af ansatte, hvilket viser en politisk modstand mod at lade algoritmerne diktere arbejdsmarkedets regler.


    Det er et globalt varsel:
    Teknologisk gevinst risikerer at skabe permanent social asymmetri mellem dem, der ejer teknologien, og dem, der erstattes af den.

    Link til artiklen : https://www.economist.com/briefing/2026/08/06/chinas-ai-drive-threatens-the-worlds-largest-workforce

    Ai-video med baggrund i artiklen
    https://notebook.google.com/notebook/6136e23f-be90-457f-a8df-a842f360343e/artifact/36219e2f-752e-47b5-9180-0a5027834150

    Ai-podcast med baggrund i artiklen
    https://notebook.google.com/notebook/6136e23f-be90-457f-a8df-a842f360343e/artifact/2bcab228-d4b8-4090-b1b5-63f808d8a764
    Kinas AI-revolution: Et varsel om asymmetrisk disruption The Economist belyser Kinas strategiske paradoks: AI-dominans er en eksistentiel nødvendighed, der samtidig truer den sociale stabilitet. Beijing balancerer nu mellem ekstrem innovation og risikoen for massiv devaluering af verdens største arbejdsstyrke. Tre transformationer vi ikke må ignorere: Hastighed: Værktøjer som Seedance 2.0 har skåret produktionstiden fra uger til dage og reduceret omkostningerne med 90 %. For blot et år siden var mikrodramaer en sjælden vækstlomme i en ellers træg kinesisk økonomi. Industrien omsatte for 100 milliarder yuan og skabte omkring 700.000 jobs. Men i februar ramte den "kreative destruktion" med fuld kraft, da ByteDance lancerede "Seedance 2.0" – en AI-model, der genererer hyperrealistiske videoer næsten øjeblikkeligt. Embodied AI: Inceptios selvkørende lastbiler muliggør 30 % færre chauffører – et kritisk modsvar på en demografi i frit fald. Med 38 millioner chauffører er lastbiltransport rygraden i Kinas logistik. Virksomheder som Inceptio Technology udruller nu systemer, der sparer 3-4% i brændstof og kan reducere behovet for chauffører med 30%. Demografisk tvang: Med en arbejdsstyrke, der halveres mod år 2100, er total automatisering Kinas eneste vej til industriel relevans. Retssystemet slår tilbage: Når algoritmen ikke må fyre dig Som økonomen Cai Fang påpeger, overhaler jobtab nu jobskabelsen. Mens vestlige markeder belønner AI-effektivisering, kæmper Kina med at rumme 320 mio. gig-arbejdere uden sikkerhedsnet. Hvor amerikanske virksomheder ofte belønnes af aktiemarkedet for AI-relaterede fyringer, er situationen i Kina en anden. Staten frygter intet mere end social uro fra millioner af arbejdsløse. Her fungerer retssystemet som en bremse på de mest brutale AI-fyringer. Et nyligt eksempel er 35-årige Zhou, der blev fyret med den begrundelse, at AI kunne overtage hans opgaver. Domstolen gav ham medhold og slog fast, at virksomheder har pligt til at forsøge at omplacere eller efteruddanne medarbejdere, før de må ty til fyresedlen. Selv fagforeningens talerør, Workers' Daily, har været ude med skarp kritik af praksisser som "digital kloning" af ansatte, hvilket viser en politisk modstand mod at lade algoritmerne diktere arbejdsmarkedets regler. Det er et globalt varsel: Teknologisk gevinst risikerer at skabe permanent social asymmetri mellem dem, der ejer teknologien, og dem, der erstattes af den. Link til artiklen : https://www.economist.com/briefing/2026/08/06/chinas-ai-drive-threatens-the-worlds-largest-workforce Ai-video med baggrund i artiklen https://notebook.google.com/notebook/6136e23f-be90-457f-a8df-a842f360343e/artifact/36219e2f-752e-47b5-9180-0a5027834150 Ai-podcast med baggrund i artiklen https://notebook.google.com/notebook/6136e23f-be90-457f-a8df-a842f360343e/artifact/2bcab228-d4b8-4090-b1b5-63f808d8a764
    Like
    Yay
    Sad
    8
    2 Comments 0 Shares 1K Views
  • Selvkørende biler har længe lydt som noget fra en fjern fremtid.

    Men udviklingen går hurtigt – og allerede næste år kan aarhusianerne måske få deres første møde med førerløse delebiler.

    https://migogaarhus.dk/forerlose-delebiler-kan-vaere-pa-vej-til-aarhus/
    Selvkørende biler har længe lydt som noget fra en fjern fremtid. Men udviklingen går hurtigt – og allerede næste år kan aarhusianerne måske få deres første møde med førerløse delebiler. https://migogaarhus.dk/forerlose-delebiler-kan-vaere-pa-vej-til-aarhus/
    MIGOGAARHUS.DK
    Fra næste år: Førerløse delebiler kan være på vej til Aarhus
    Selvkørende biler har længe lydt som noget fra en fjern fremtid. Men udviklingen går hurtigt – og allerede næste år kan aarhusianerne måske få deres første møde med førerløse delebiler.
    Like
    Sad
    2
    0 Comments 0 Shares 436 Views
  • Det kræver sin helt egen form for selvkontrol, når ordsproget "at holde masken" går fra at være en talemåde til en direkte fysisk disciplin.
    For hvad sker der egentlig, når vi kigger på begge verdener - både det figurative pokerfjæs og den faktiske, fysiske maske?

    Det sociale pokerfjæs:
    I hverdagen er det "at holde masken" en usynlig overlevelsesmekanisme. Det er den indre kamp for ikke at flække af grin, når en kollega siger noget utilsigtet morsomt under et stramt personalemøde, eller kunsten at se professionel ud, når alt sejler.

    Den bogstavelige maske: Teater og illusion:
    Tager vi udtrykket helt bogstaveligt, rammer vi den klassiske scenekunst - fra det antikke græske teater til Commedia dell'arte og den venetianske karnevalstradition.

    At bære en fysisk maske ændrer spillereglerne fuldstændigt:
    - Kroppen overtager: Når dit ansigtsudtryk er faststøbt i træ, læder eller plastik, skal dit kropssprog bære 100% af følelsen.
    - Øjets magi: Selvom masken er stiv, snyder du tilskuerens hjerne til at tro, at masken skifter udtryk, blot ved at ændre hovedets vinkel i forhold til lyset.
    - Ingen genveje: Hvis du griner inde bag en fysisk maske, ryster skuldrene - og så er illusionen ødelagt med det samme!

    Den dobbelte udfordring:
    Den ultimative disciplin opstår der, hvor de to mødes: At stå i fuld udklædning med en fysisk maske og et stift teateransigt, mens alt omkring dig skriger på, at du burde bryde karakter.

    Står du midt i en specifik situation, hvor du har brug for enten teaterteknikker, et godt grin, eller konkrete tricks til at bevare roen i en akavet samtale - Hvor sikker føler du dig så i situationen, mestrer du spillet og kan du holde masken?

    #Socii #masken #pokerfjæs #ironi #humor #selvkontrol
    Se flere indlæg fra mig #OleVagnkjær du er velkommen til at følge mig.
    🙄 Det kræver sin helt egen form for selvkontrol, når ordsproget "at holde masken" går fra at være en talemåde til en direkte fysisk disciplin. For hvad sker der egentlig, når vi kigger på begge verdener - både det figurative pokerfjæs og den faktiske, fysiske maske? Det sociale pokerfjæs: I hverdagen er det "at holde masken" en usynlig overlevelsesmekanisme. Det er den indre kamp for ikke at flække af grin, når en kollega siger noget utilsigtet morsomt under et stramt personalemøde, eller kunsten at se professionel ud, når alt sejler. Den bogstavelige maske: Teater og illusion: Tager vi udtrykket helt bogstaveligt, rammer vi den klassiske scenekunst - fra det antikke græske teater til Commedia dell'arte og den venetianske karnevalstradition. At bære en fysisk maske ændrer spillereglerne fuldstændigt: - Kroppen overtager: Når dit ansigtsudtryk er faststøbt i træ, læder eller plastik, skal dit kropssprog bære 100% af følelsen. - Øjets magi: Selvom masken er stiv, snyder du tilskuerens hjerne til at tro, at masken skifter udtryk, blot ved at ændre hovedets vinkel i forhold til lyset. - Ingen genveje: Hvis du griner inde bag en fysisk maske, ryster skuldrene - og så er illusionen ødelagt med det samme! Den dobbelte udfordring: Den ultimative disciplin opstår der, hvor de to mødes: At stå i fuld udklædning med en fysisk maske og et stift teateransigt, mens alt omkring dig skriger på, at du burde bryde karakter. 🤔 Står du midt i en specifik situation, hvor du har brug for enten teaterteknikker, et godt grin, eller konkrete tricks til at bevare roen i en akavet samtale - Hvor sikker føler du dig så i situationen, mestrer du spillet og kan du holde masken? #Socii #masken #pokerfjæs #ironi #humor #selvkontrol Se flere indlæg fra mig #OleVagnkjær du er velkommen til at følge mig.
    Like
    Yay
    5
    1 Comments 0 Shares 881 Views
  • Så køre Tesla bilerne derudaf på egen hånd...
    Tesla har fået go til at udrulle selvkørende system i Danmark.

    Nu kan du få hjælp til at styre, bremse og skifte vognbane, når du kører i din elbil fra Tesla...

    - men på sigt kommer den ubemandede Taxaen af sig selv når du ringer efter den og chaufføren på bussen kan holde fri!!!

    #Socii #OleVagnkjær
    🤔 Så køre Tesla bilerne derudaf på egen hånd... Tesla har fået go til at udrulle selvkørende system i Danmark. Nu kan du få hjælp til at styre, bremse og skifte vognbane, når du kører i din elbil fra Tesla... - men på sigt kommer den ubemandede Taxaen af sig selv når du ringer efter den og chaufføren på bussen kan holde fri!!! #Socii #OleVagnkjær
    WWW.DR.DK
    Tesla har fået go til at udrulle selvkørende system i Danmark
    Nu kan du få hjælp til at styre, bremse og skifte vognbane, når du kører i din elbil fra Tesla.
    Like
    Love
    Yay
    3
    1 Comments 0 Shares 1K Views
  • AI-kapløbet og den manglende forbrugertillid i finanssektoren



    Hovedudfordringen består i at bevise, at teknologien kan skabe bedre kundeoplevelser frem for blot at fungere som et værktøj til effektivisering og besparelser.



    Rapporten "Fremtidens Finans 2026", udarbejdet af FinansWatch og analysehuset Wilke på baggrund af 1.564 repræsentative interview, belyser en række tendenser i den danske befolkning.



    Mennesket vs. Maskinen



    Ifølge eksperter fra både analysebranchen og den akademiske verden er tillid den primære barriere for AI’s gennembrud i kunderådgivningen.



    Behovet for menneskelig kontakt

    Christian Hendriksen, lektor ved CBS, påpeger, at danskerne skelner skarpt mellem praktiske småting og store livsbeslutninger:



    Hverdagen:

    Chatbots accepteres til mindre, praktiske opgaver og hurtigere svartider.



    Komplekse beslutninger:

    Ved store beslutninger, såsom optagelse af huslån, foretrækker kunderne at sidde over for et menneske, de kan se i øjnene.



    Ansvarlighed:

    En væsentlig faktor er evnen til at holde et andet menneske ansvarlig, hvilket maskiner ikke kan replikere i kundernes bevidsthed.



    Analogien til selvkørende biler

    Udviklingen sammenlignes med udbredelsen af selvkørende biler. Selvom statistikkerne ofte taler til maskinens fordel, er forbrugerne tøvende med at overlade kontrollen.



    For AI i finanssektoren betyder det, at tilliden først vil flytte sig, når det bliver "overvældende tydeligt", at teknologien er markant hurtigere, billigere og bedre end det menneskelige alternativ.



    Læs hele den spændende artiklen

    https://finanswatch.dk/Finansnyt/Forsikring/article19290965.ece
    AI-kapløbet og den manglende forbrugertillid i finanssektoren Hovedudfordringen består i at bevise, at teknologien kan skabe bedre kundeoplevelser frem for blot at fungere som et værktøj til effektivisering og besparelser. Rapporten "Fremtidens Finans 2026", udarbejdet af FinansWatch og analysehuset Wilke på baggrund af 1.564 repræsentative interview, belyser en række tendenser i den danske befolkning. Mennesket vs. Maskinen Ifølge eksperter fra både analysebranchen og den akademiske verden er tillid den primære barriere for AI’s gennembrud i kunderådgivningen. Behovet for menneskelig kontakt Christian Hendriksen, lektor ved CBS, påpeger, at danskerne skelner skarpt mellem praktiske småting og store livsbeslutninger: Hverdagen: Chatbots accepteres til mindre, praktiske opgaver og hurtigere svartider. Komplekse beslutninger: Ved store beslutninger, såsom optagelse af huslån, foretrækker kunderne at sidde over for et menneske, de kan se i øjnene. Ansvarlighed: En væsentlig faktor er evnen til at holde et andet menneske ansvarlig, hvilket maskiner ikke kan replikere i kundernes bevidsthed. Analogien til selvkørende biler Udviklingen sammenlignes med udbredelsen af selvkørende biler. Selvom statistikkerne ofte taler til maskinens fordel, er forbrugerne tøvende med at overlade kontrollen. For AI i finanssektoren betyder det, at tilliden først vil flytte sig, når det bliver "overvældende tydeligt", at teknologien er markant hurtigere, billigere og bedre end det menneskelige alternativ. Læs hele den spændende artiklen https://finanswatch.dk/Finansnyt/Forsikring/article19290965.ece
    Like
    1
    1 Comments 0 Shares 2K Views
  • Har du nogensinde tænkt over, hvorfor benzin og diesel skal forbydes?
    Det handler ikke kun om klima. Det handler om at gøre dig afhængig af noget, der kan kontrolleres.
    Elbilen bliver præsenteret som fremtidens løsning – men måske er den i virkeligheden en digital fælde.
    Og ja – det er ikke teori eller konspiration: EU har allerede vedtaget en officiel plan om at forbyde salg af nye benzin- og dieselbiler. Det er et konkret, politisk beslutningsforslag – ikke bare grøn snak.
    Hvad er besluttet:
    • Fra 2035 bliver det forbudt at sælge nye biler med benzin- eller dieselmotor i hele EU
    (brugtbilmarkedet er ikke omfattet – endnu)
    • Målet er nul CO₂-udledning fra alle nye personbiler
    • Beslutningen er en del af EU’s “Green Deal” og blev godkendt af Europa-Parlamentet i 2023
    Kilde (officielt link fra EU):
    https://www.europarl.europa.eu/news/en/press-room/20230210IPR73029/zero-co2-emissions-for-new-cars-and-vans-in-2035-deal-approved-by-meps?fbclid=IwY2xjawRBoIFleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHl-49RNU19O5-_OpIHSF24FtcUmpOWqFGklz97tUSNaJbs5vDk7Fo6UPxGDg_aem_JMbD55eCOJa5ADARZT5KJg
    Elbil‑fælde, en moderne kontrolmekanisme
    Den elektroniske bil bliver mere end transport — den bliver en lukket enhed, hvor du indlåses i dens system. Hvis du ikke følger reglerne, eller “bryder protokol”, risikerer du at sidde fast i den som i en dåse. En perfekt metode til kontrol.
    Hvorfor kalde det en “fælde”?
    1. Kameraer og sensorer overvåger alt
    Elbiler er ofte udstyret med kameraer og sensorer, der overvåger dig — selv når bilen er slukket. Disse data kan blive brugt af myndigheder eller andre aktører. Tesla har fx leveret optagelser til politi efter begivenheder i Sentry Mode.
    2. Biometrisk data og ansigtsgenkendelse
    Flere modeller registrerer dine ansigtstræk og overvåger din årvågenhed uden samtykke. Der er allerede retssager i gang i USA vedrørende dette.
    3. Mulighed for ekstern kontrol og hacking
    Særligt kinesiske opladestandere og systemer er sårbare. Fjernstyring, dataadgang og manipulation kan blive realitet — både fra stat og private.
    4. Automatisering og smart grid-styring
    Når din bil er koblet op til hjemmets energi og netværk, kan både elforbrug og adfærd styres udefra. Du mister selvkontrol — systemet overtager.
    Hvad betyder det for os?
    • Elbiler handler ikke kun om grøn energi – men også om kontrol og dataovervågning.
    • Vi skal begynde at spørge: Hvem har adgang til vores kørselsdata og personlige adfærd?
    • Under dække af bæredygtighed ruller et overvågningssystem ud, som mange ikke opdager før det er for sent.
    Og forresten… har du nogensinde spurgt dig selv, hvorfor de er så opsatte på at forbyde benzin og diesel?
    Det handler ikke kun om klima. Det handler også om kontrol.
    Kilder og videre læsning:
    1. https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-trafik-og-biler/2023-02-efter-kritik-tesla-begraenser-overvaagning

    2. https://blog.bilbasen.dk/video-stroem-myter-om-elbiler-470973?fbclid=IwY2xjawRBnzhleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHo74K74zypSuA7X7BPAgzZSKEAI_38lGErp2JPsViOzlFA29GJo0yi0YYi-y_aem_e7Kvog4d204MolGTgCNAMw

    3. https://globalnyt.dk/truslen-fra-kinesiske-elbiler-og-ladestandere-kan-blive-den-naeste-huawei-skandale/?fbclid=IwY2xjawRBn0xleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHhfs-Lp8R47eqpqmbbfpGKC1008gcbhyGwtfhTFxVIku91qZn55JeBXST95T_aem_p084mGs-n6AEyHOg2isILg

    4. https://www.boosted.dk/eksperter-slaar-alarm-elbiler-til-130-000-kr-overvaager-ejerne/?fbclid=IwY2xjawRBn3RleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHl-49RNU19O5-_OpIHSF24FtcUmpOWqFGklz97tUSNaJbs5vDk7Fo6UPxGDg_aem_JMbD55eCOJa5ADARZT5KJg

    5.https://www.cpomagazine.com/data-privacy/privacy-and-cybersecurity-issues-in-electric-vehicles/

    6. https://www.financierworldwide.com/driving-in-the-digital-age-addressing-electric-vehicles-privacy-and-security-issues?fbclid=IwY2xjawRBn59leHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHlC_2586wAF9P-s96UVYdJa8hvZeIGoSvRn-uBTKmfMhBrjLnLKxigZzTUik_aem_VKttcXl_dw_h23mzgTlSTw

    7. https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/123967928/Thesis_Final_Meiken_Hansen_090516.pdf
    Har du nogensinde tænkt over, hvorfor benzin og diesel skal forbydes? Det handler ikke kun om klima. Det handler om at gøre dig afhængig af noget, der kan kontrolleres. Elbilen bliver præsenteret som fremtidens løsning – men måske er den i virkeligheden en digital fælde. Og ja – det er ikke teori eller konspiration: EU har allerede vedtaget en officiel plan om at forbyde salg af nye benzin- og dieselbiler. Det er et konkret, politisk beslutningsforslag – ikke bare grøn snak. Hvad er besluttet: • Fra 2035 bliver det forbudt at sælge nye biler med benzin- eller dieselmotor i hele EU (brugtbilmarkedet er ikke omfattet – endnu) • Målet er nul CO₂-udledning fra alle nye personbiler • Beslutningen er en del af EU’s “Green Deal” og blev godkendt af Europa-Parlamentet i 2023 📎 Kilde (officielt link fra EU): https://www.europarl.europa.eu/news/en/press-room/20230210IPR73029/zero-co2-emissions-for-new-cars-and-vans-in-2035-deal-approved-by-meps?fbclid=IwY2xjawRBoIFleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHl-49RNU19O5-_OpIHSF24FtcUmpOWqFGklz97tUSNaJbs5vDk7Fo6UPxGDg_aem_JMbD55eCOJa5ADARZT5KJg Elbil‑fælde, en moderne kontrolmekanisme Den elektroniske bil bliver mere end transport — den bliver en lukket enhed, hvor du indlåses i dens system. Hvis du ikke følger reglerne, eller “bryder protokol”, risikerer du at sidde fast i den som i en dåse. En perfekt metode til kontrol. Hvorfor kalde det en “fælde”? 1. Kameraer og sensorer overvåger alt Elbiler er ofte udstyret med kameraer og sensorer, der overvåger dig — selv når bilen er slukket. Disse data kan blive brugt af myndigheder eller andre aktører. Tesla har fx leveret optagelser til politi efter begivenheder i Sentry Mode. 2. Biometrisk data og ansigtsgenkendelse Flere modeller registrerer dine ansigtstræk og overvåger din årvågenhed uden samtykke. Der er allerede retssager i gang i USA vedrørende dette. 3. Mulighed for ekstern kontrol og hacking Særligt kinesiske opladestandere og systemer er sårbare. Fjernstyring, dataadgang og manipulation kan blive realitet — både fra stat og private. 4. Automatisering og smart grid-styring Når din bil er koblet op til hjemmets energi og netværk, kan både elforbrug og adfærd styres udefra. Du mister selvkontrol — systemet overtager. Hvad betyder det for os? • Elbiler handler ikke kun om grøn energi – men også om kontrol og dataovervågning. • Vi skal begynde at spørge: Hvem har adgang til vores kørselsdata og personlige adfærd? • Under dække af bæredygtighed ruller et overvågningssystem ud, som mange ikke opdager før det er for sent. Og forresten… har du nogensinde spurgt dig selv, hvorfor de er så opsatte på at forbyde benzin og diesel? Det handler ikke kun om klima. Det handler også om kontrol. Kilder og videre læsning: 1. https://fdm.dk/nyheder/nyt-om-trafik-og-biler/2023-02-efter-kritik-tesla-begraenser-overvaagning 2. https://blog.bilbasen.dk/video-stroem-myter-om-elbiler-470973?fbclid=IwY2xjawRBnzhleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHo74K74zypSuA7X7BPAgzZSKEAI_38lGErp2JPsViOzlFA29GJo0yi0YYi-y_aem_e7Kvog4d204MolGTgCNAMw 3. https://globalnyt.dk/truslen-fra-kinesiske-elbiler-og-ladestandere-kan-blive-den-naeste-huawei-skandale/?fbclid=IwY2xjawRBn0xleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHhfs-Lp8R47eqpqmbbfpGKC1008gcbhyGwtfhTFxVIku91qZn55JeBXST95T_aem_p084mGs-n6AEyHOg2isILg 4. https://www.boosted.dk/eksperter-slaar-alarm-elbiler-til-130-000-kr-overvaager-ejerne/?fbclid=IwY2xjawRBn3RleHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHl-49RNU19O5-_OpIHSF24FtcUmpOWqFGklz97tUSNaJbs5vDk7Fo6UPxGDg_aem_JMbD55eCOJa5ADARZT5KJg 5.https://www.cpomagazine.com/data-privacy/privacy-and-cybersecurity-issues-in-electric-vehicles/ 6. https://www.financierworldwide.com/driving-in-the-digital-age-addressing-electric-vehicles-privacy-and-security-issues?fbclid=IwY2xjawRBn59leHRuA2FlbQIxMABicmlkETF5UE9uZGNwaENsMm12Tzkyc3J0YwZhcHBfaWQQMjIyMDM5MTc4ODIwMDg5MgABHlC_2586wAF9P-s96UVYdJa8hvZeIGoSvRn-uBTKmfMhBrjLnLKxigZzTUik_aem_VKttcXl_dw_h23mzgTlSTw 7. https://backend.orbit.dtu.dk/ws/portalfiles/portal/123967928/Thesis_Final_Meiken_Hansen_090516.pdf
    Like
    3
    7 Comments 0 Shares 3K Views
  • Jeg læser “Magt indsigt, aktindsigt “ af My Carla Sommer. Og jeg bliver, ligesom da jeg læste hendes første (faktisk anden, da den aller første er udgivet under et andet navn) indigneret på hendes og så mange - ja faktisk også lidt på egne vegne.

    Følelsen af ulighed er i hvert fald genkendelig.

    Den findes alle steder i verden. I psykiatrien, på bosteder, behandlingshjem, når du går til lægen/tandlægen, hos social forvaltningen, i landbruget, på (heste) opstaldningsteder, i hjemmene, i apartheidregimer…. Trangen til at have magt over andre væsner. Over jorden. Den kolonistiske tankegang vi mennesker er gennemsyrede af især her i vesten. Følelsen af at vi er mere værd end andre. Ved bedre end andre. Gør os kloge på andres liv. Føler os berettiget til at udnytte. Om det er dyr, menneske(dyr) eller jord. Vi har glemt vi alle er én. At vi er en del af noget større. Vi har glemt at tage ansvar for hindanden, og dermed også for os selv. Eller er det omvendt? Vi har fjernet os selv fra vores oprindelige kerne. Vores medfødte empati. Ansvarsfølelsen.

    Noget af det My skriver er netop at de “godhjertede” behandlere og ansatte i psykiatrien, der kom til at udnytte deres magt, var dem der ikke var opmærksom på deres egne dynamikker.

    Jeg har aldrig helt forstået at man kan få lov til at arbejde med mennesker (eller dyr) uden at have en form for uddannelse i sig selv og sine egne traumer, mønstre, dynamikker. Det er faktisk kun psykoterapeuter der arbejder med sig selv undervejs i deres uddannelse. Du kan blive psykolog, psykiater, læge, socialrådgiver…. uden nogen sinde at beskæftige dig med dig selv og dine egen traumer. For vi har alle trauma. Det kan være både iøjnefaldende traumer, og little t traumas, som bl.a. Gabor Maté taler om. Dem vi alle sammen har, og som kan stagge sig oven på hinandens hvis vi ikke har redskaberne til at få dem forløst. Og hvis du har magt over andre væsner, kan du komme til at gøre rigtig meget skade - helt ubevidst. Med den bedste intention om at hjælpe.

    Eller du kan komme til at slide dig selv op, så du hverken kan hjælpe andre eller dig selv.

    Faktisk tænker jeg at verden vil blive et bedre sted, hvis det ikke kun var “mennesker der vil arbejde med mennesker”, der fik den form for “uddannelse” i sig selv. Jeg tror på at verden vil komme til at se helt anderledes ud, når vi alle lære at mærke os selv, og dermed også andre.

    Den bølge der i visse kredse har floreret i mange år, som netop handel om selvkærlighed, er i min optik bypassed. For det bliver ofte til en navlepillede selvoptagethed. Det handler ikke om at være selvoptaget. Det handler om empati. Med verden - og med sig selv. For vi er ikke i stand til at føle empati med noget uden for os selv, hvis vi ikke har den til os selv. Ikke sådan helt rigtigt. Ikke uden at komme til at fare vild. Fare vild i at ville gøre noget godt for andre.

    Kan vi tage den hjem, uden at blive selvoptagede?

    Kan vi tage ansvar for vores eget liv, sådan at vi kan tage ansvar for verden?

    Hvis vi lære det tror jeg på at vi kan blive en verden af empatiske mennesker. Og i en verden af empatiske mennesker, har både dyr, mennesker og jorden det godt. Og det er meningen at vi skal have det godt. Alle sammen. Det hele. For vi er en del af et hele. Så egoisme vil aldrig føre til at nogen har det sådan rigtig godt. Heller ikke selvom de prøver at blide sig selv og omverdenen det ind.

    Tør vi være ærlige over for os selv?

    Over for verden?

    Tør vi vise kærlighed? Kan vi rumme kærlighed midt i alt det forfærdelige der sker i vores verden?

    Kan vi blive så resiliente at vi kan hele verden?

    #vieralleen
    #vierallelige
    #empati
    #liberation
    #freedom
    #equality
    #frihedfredogkærlighed
    #frihed
    #Fred
    #kærlighed
    #fredpåjord
    #FreePalestine
    Jeg læser “Magt indsigt, aktindsigt “ af My Carla Sommer. Og jeg bliver, ligesom da jeg læste hendes første (faktisk anden, da den aller første er udgivet under et andet navn) indigneret på hendes og så mange - ja faktisk også lidt på egne vegne. Følelsen af ulighed er i hvert fald genkendelig. Den findes alle steder i verden. I psykiatrien, på bosteder, behandlingshjem, når du går til lægen/tandlægen, hos social forvaltningen, i landbruget, på (heste) opstaldningsteder, i hjemmene, i apartheidregimer…. Trangen til at have magt over andre væsner. Over jorden. Den kolonistiske tankegang vi mennesker er gennemsyrede af især her i vesten. Følelsen af at vi er mere værd end andre. Ved bedre end andre. Gør os kloge på andres liv. Føler os berettiget til at udnytte. Om det er dyr, menneske(dyr) eller jord. Vi har glemt vi alle er én. At vi er en del af noget større. Vi har glemt at tage ansvar for hindanden, og dermed også for os selv. Eller er det omvendt? Vi har fjernet os selv fra vores oprindelige kerne. Vores medfødte empati. Ansvarsfølelsen. Noget af det My skriver er netop at de “godhjertede” behandlere og ansatte i psykiatrien, der kom til at udnytte deres magt, var dem der ikke var opmærksom på deres egne dynamikker. Jeg har aldrig helt forstået at man kan få lov til at arbejde med mennesker (eller dyr) uden at have en form for uddannelse i sig selv og sine egne traumer, mønstre, dynamikker. Det er faktisk kun psykoterapeuter der arbejder med sig selv undervejs i deres uddannelse. Du kan blive psykolog, psykiater, læge, socialrådgiver…. uden nogen sinde at beskæftige dig med dig selv og dine egen traumer. For vi har alle trauma. Det kan være både iøjnefaldende traumer, og little t traumas, som bl.a. Gabor Maté taler om. Dem vi alle sammen har, og som kan stagge sig oven på hinandens hvis vi ikke har redskaberne til at få dem forløst. Og hvis du har magt over andre væsner, kan du komme til at gøre rigtig meget skade - helt ubevidst. Med den bedste intention om at hjælpe. Eller du kan komme til at slide dig selv op, så du hverken kan hjælpe andre eller dig selv. Faktisk tænker jeg at verden vil blive et bedre sted, hvis det ikke kun var “mennesker der vil arbejde med mennesker”, der fik den form for “uddannelse” i sig selv. Jeg tror på at verden vil komme til at se helt anderledes ud, når vi alle lære at mærke os selv, og dermed også andre. Den bølge der i visse kredse har floreret i mange år, som netop handel om selvkærlighed, er i min optik bypassed. For det bliver ofte til en navlepillede selvoptagethed. Det handler ikke om at være selvoptaget. Det handler om empati. Med verden - og med sig selv. For vi er ikke i stand til at føle empati med noget uden for os selv, hvis vi ikke har den til os selv. Ikke sådan helt rigtigt. Ikke uden at komme til at fare vild. Fare vild i at ville gøre noget godt for andre. Kan vi tage den hjem, uden at blive selvoptagede? Kan vi tage ansvar for vores eget liv, sådan at vi kan tage ansvar for verden? Hvis vi lære det tror jeg på at vi kan blive en verden af empatiske mennesker. Og i en verden af empatiske mennesker, har både dyr, mennesker og jorden det godt. Og det er meningen at vi skal have det godt. Alle sammen. Det hele. For vi er en del af et hele. Så egoisme vil aldrig føre til at nogen har det sådan rigtig godt. Heller ikke selvom de prøver at blide sig selv og omverdenen det ind. Tør vi være ærlige over for os selv? Over for verden? Tør vi vise kærlighed? Kan vi rumme kærlighed midt i alt det forfærdelige der sker i vores verden? Kan vi blive så resiliente at vi kan hele verden? #vieralleen #vierallelige #empati #liberation #freedom #equality #frihedfredogkærlighed #frihed #Fred #kærlighed #fredpåjord #FreePalestine
    Love
    Wow
    2
    2 Comments 0 Shares 3K Views
  • det ka man ikke i en webshop...

    havde engang en selvkørende motorklipper med en starter så stram, jeg til sidst måtte opgive at bruge den. Gav den væk og købte så en elektrisk batteriting, men der er 'selvkørende' ikke til at betale. Den er så tung at skubbe, jeg har opgivet. Glimrende maskine men for tung at skubbe for mig (sat til salg her)
    Å så var det, jeg så XL Bygs reklame med en selvkørende Trolla, der er til at betale å kørte forbi og forklarede mit problem. Å de viste mig maskinen og hældte benzin og olie på, så jeg kunne prøve, om jeg kunne starte den, for bytte noget, der er taget i brug, kan man ikke. Det ku jeg. Letteste snor ever. Så på tirsdag kommer min ny selvkørende, så jeg bare skal tulle bagefter 'rollatoren' og selv kan slå mit græs omend lidt ad gangen.
    det ka man ikke i en webshop... havde engang en selvkørende motorklipper med en starter så stram, jeg til sidst måtte opgive at bruge den. Gav den væk og købte så en elektrisk batteriting, men der er 'selvkørende' ikke til at betale. Den er så tung at skubbe, jeg har opgivet. Glimrende maskine men for tung at skubbe for mig (sat til salg her) Å så var det, jeg så XL Bygs reklame med en selvkørende Trolla, der er til at betale å kørte forbi og forklarede mit problem. Å de viste mig maskinen og hældte benzin og olie på, så jeg kunne prøve, om jeg kunne starte den, for bytte noget, der er taget i brug, kan man ikke. Det ku jeg. Letteste snor ever. Så på tirsdag kommer min ny selvkørende, så jeg bare skal tulle bagefter 'rollatoren' og selv kan slå mit græs omend lidt ad gangen.
    Yay
    Love
    Like
    6
    7 Comments 0 Shares 1K Views
  • Belægning til båd New
    Kr. 200.00
    In stock
    Middelfart, Danmark
    240x90cm.
    Selvklæbende
    240x90cm. Selvklæbende
    0 Comments 0 Shares 736 Views
More Results