Udforsk Klimarådets opdaterede virkemiddelkatalog Anbefalinger til klimatiltag Klimarådet har netop opdateret sit virkemiddelkatalog, som indeholder anbefalinger til konkrete klimatiltag. Kataloget opdateres to gange om året, så det afspejler den nyeste viden og udvikling på klimaområdet. I denne omgang er der sket udvikling på 15 virkemidler. To virkemidler ændrer status, mens 13 andre er opdateret med den seneste udvikling. Det drejer sig blandt andet om sikring af ressourcer til sagsbehandling af trepartsprojekter, ambitiøs og fælles regulering af landbrug og arealanvendelse i EU og om undersøgelse, planlægning og implementering af tiltag, der øger fleksibilitet i elsystemet. https://klimaraadet.dk/da/udforsk-vores-virkemiddelkatalog

Er den første smartphone en tikkende bombe for barnets mentale sundhed? Vidste du, at det tidspunkt, et barn får sin første smartphone, kan være en afgørende faktor for risikoen for at udvikle spiseforstyrrelser? Et massivt videnskabeligt studie med næsten 9.000 unge har kastet lys over en bekymrende sammenhæng, som vi som forældre, fagfolk og samfund ikke kan ignorere. Vi lever i en tid, hvor teknologien flytter ind i børneværelset hurtigere end nogensinde før. Men hvad sker der med den mentale udvikling, når den digitale verden får ufiltreret adgang til en 12-årig? Det er netop det spørgsmål, som det omfattende Adolescent Brain Cognitive Development (ABCD)-studie forsøger at besvare – og svarene er både opsigtsvækkende og dybt relevante for alle, der arbejder med eller har ansvar for børn og unge. Forskningen afslører for første gang en direkte langsigtet sammenhæng mellem tidlig smartphone-debut og spiseforstyrrelsessymptomer som 14-årig 1) Overspisning og vægtfokus 12-årige smartphone-ejere har 67 % højere risiko for overspisning (RR 1,67) og dobbelt så stor risiko for at binde selvfølelsen til vægten (RR 2,03) to år senere. 2) Udbredt symptombyrde Som 14-årige udviser næsten 1 ud af 4 (24,2 %) smartphone-ejere spiseforstyrrelsessymptomer, herunder uhensigtsmæssig kompenserende adfærd (RR 1,50). 3) Mekanismen Uovervåget adgang til algoritmedrevet udseendepres ("looksmaxxing") samt natlig brug, der forstyrrer søvn og appetitregulering. Mobilen er ikke bare et kommunikationsredskab, men en ufiltreret adgang til et komplekst digitalt rum midt i en sårbar pubertetsfase. Som forældre kan I med god samvittighed udskyde smartphone-debuten eller sætte klare rammer med f.eks. en Family Media Plan. Tag kontrollen over den digitale dannelse – læs lektionen nu og bliv klædt på til at navigere i den digitale barndom. Link til videooverblik over rapporten ( 8 ½ minutter) : https://notebook.google.com/notebook/73c3f94c-b16c-4609-9dd6-80241b583d44/artifact/317cdc04-2dee-4e3a-92e8-5692c002e046 Se, læs, lyt og lær Link til lektionen : https://notebook.google.com/notebook/73c3f94c-b16c-4609-9dd6-80241b583d44/artifact/afed3faa-e5ea-47ac-85e6-db1e354f5c27 Link til rapporten : https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2854492

📌 Folkepensionister er også mennesker... og vi udgør over er million stemmeberettigede ved næste Folketingsvalg! Folkepensionisterne er ved lov, sikret en værdig alderdom på folkepension - men det holder ikke i virkeligheden. Udviklingen i folkepensionen halter bagud i reguleringen med to år, i forhold til resten af samfundet og det er KATASTROFALT, i en tid med hastigt ukontrollerbar inflation - det skal både ændres og udlignes økonomisk nu! At regulere folkepensionen direkte efter de offentligt ansattes lønudvikling, frem for den generelle lønudvikling på hele arbejdsmarkedet er et forslag, der jævnligt dukker op i den politiske debat, om fremtidssikring af pensionisternes købekraft. I dag reguleres folkepensionen og andre overførselsindkomster via satsreguleringsprocenten, som er baseret på den gennemsnitlige lønudvikling på hele det private og offentlige arbejdsmarked (dog med to års forsinkelse) og den forsinkelse skal sagt fjernes! Hvis man udelukkende koblede folkepensionen til de offentlige lønninger, ville det ændre dynamikken på flere områder: Direkte lighed med velfærdsmedarbejdere vil sikrer, at pensionisterne følger de faggrupper, der holder velfærdssamfundet i gang (fx sygeplejersker, pædagoger og SOSU'er). Hvis disse grupper får et lønløft, stiger pensionen tilsvarende. De offentlige overenskomster forhandlinger er meget synlige i mediebilledet. Det ville gøre det meget tydeligt for pensionisterne, hvad de kan forvente i regulering. Udfordring er dog stadig, en udligningen mellem den private- og den offentlige sektor. Gabet til det private arbejdsmarked: Lønudviklingen i den private sektor er historisk set ofte steget hurtigere end i den offentlige sektor. Hvis de offentlige lønninger sakker bagud i forhold til de private, vil folkepensionisterne også gøre det, hvilket kan udhule deres reelle købekraft sammenlignet med gennemsnittet i samfundet. Periodiske udsving: Lønstigninger i stat, regioner og kommuner aftales i store klumper hvert andet eller tredje år ved overenskomstforhandlingerne. Det kan give en mere ujævn regulering af pensionen frem for den bredere, private lønudvikling, der justeres løbende hvert år. Notabene: 🤔 Skal Folketingets løn- og pensionsforhold tilpasses samfundets forhold eller omvendt? Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

🌱 Vil du arbejde med regulering, planteværn og bæredygtige løsninger på tværs af Norden? Hos JobAdvice Management ApS søger en Country Regulatory Specialist til Nordisk Alkali, der får en central rolle i arbejdet med registrering og produktansvar for planteværnsprodukter – primært i Danmark, men også på tværs af Norden og Baltikum. Du kommer bl.a. til at arbejde med regulatoriske strategier, produktregistreringer og rådgivning af internationale samarbejdspartnere. 📍 Fleksibel arbejdsplads 🎓 Naturvidenskabelig baggrund inden for fx landbrug, gartneri, biologi eller kemi 🌍 Dansk og professionelt engelsk Lyder det som noget for dig? Læs hele stillingsopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3121464/ #Job #Ledigstilling #NordiskAlkali

🤔 Boligejere er i chock tilstand... "BOLIGSKAT" - Hvad er det regeringen skal skovle penge ind til - med op til 25 procents stigning 1. januar 2027. Ejendoms vurderings systemet er blevet et mareridt for både nuværende- og kommende boligejere. Op til 25 procents stigning - og stigningen sker helt konkret i forbindelse med, at en regulering af boligskatten træder i kraft den 1. januar 2027. Der henviser til en analyse som Realkredit Danmark har lavet af Skattestyrelsens beregninger og prisindeks. Ifølge oplysninger topper Rødovre Kommune listen for parcelhuse. Efterfølgende kommer Københavns Kommune, Brøndby Kommune og Ballerup Kommune. Det er dog ikke kun parcelhuse, der bliver ramt. For ejerlejligheder kommer Frederiksberg Kommune til at toppe med 24 procent. Kommunen bliver efterfulgt af Dragør Kommune, Københavns Kommune og Tårnby Kommune. Den gennemsnitlige stigning på landsplan kommer til at ligge på otte procent. Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Luftfartens klimapåvirkning - Teknologien kan ikke løse ligningen uden adfærdsændringer International luftfart er steget 89 pct. siden 1990. Klimarådets rapport ”Luftfartens klimapåvirkning” viser, at teknologi alene ikke løser ligningen. Her er de 3 mest kritiske strategiske indsigter: Ressourcekamp om grøn strøm Luftfartens træk på elektrobrændstoffer støder direkte ind i andre sektorers elektrificering. EU skal udbygge med over 200 TWh ikke-fossil el årligt for at følge med – en takt, der gør teknologien ekstremt ressourcekrævende. Reguleringshuller og Scope 3-risiko EU overser i dag non-CO2-effekter, der ofte fordobler klimapåvirkningen. Manglende prissætning på ruter ud af EU er en skjult risiko for ESG-rapporteringen, som vil ramme budgetterne hårdt, når hullerne lukkes. Adfærd som konkurrencefordel Da teknologien er dyr og umoden, er færre flyrejser den billigste vej til nettonul. Virksomheder, der omstiller rejsemønstre tidligt, sikrer sig en direkte økonomisk fordel. Den grønne flyrejse er en luksusvare i støbeskeen. Virksomheder bør forberede sig på massive prisstigninger, i takt med at subsidier fjernes og "forureneren betaler"-princippet slår igennem. Strategisk risikostyring kræver nu et aktivt valg: Vil man betale for dyr teknologi eller investere i færre kilometer? Få det fulde overblik over Klimarådets anbefalinger https://klimaraadet.dk/sites/default/files/node/field_files/Luftfart%20pixi_web.pdf

🏛️ Behov for tydelig offentlig involvering på SOCII Hvornår træder Statsministeriet, ministerier, styrelser og andre relevante myndigheder tydeligere frem på SOCII? 🛡️ Professionel rådgivning og demokratisk ansvar Det er samtidig væsentligt at afklare, hvordan professionelle medierådgivere bør forholde sig i dette landskab. Særligt aktører, der arbejder med at beskytte demokratiet og kritisk infrastruktur, vil kunne se problemstillingen i et større samfundsperspektiv. ⚠️ Centrale udfordringer • 💪 Samfundet skal styrke sin modstandskraft over for påvirkning, misinformation og digitale trusler. • 🌐 Ideologiske strømninger kan undergrave demokratiske processer, især når de spredes via store digitale platforme. • 💬 Der er behov for en klarere samtale om ansvar, regulering og professionel håndtering af disse udfordringer. ➡️ Vejen frem Derfor bør offentlige myndigheder, rådgivere og andre centrale aktører tage en mere aktiv rolle i debatten om, hvordan SOCII kan bidrage til at beskytte demokratiet og samfundets kritiske funktioner. https://danskhr.dk/traefpunkt/

Bæredygtighed som konkurrencefordel: - Sådan bygger du en robust forretning Bæredygtighed er ikke længere en compliance-øvelse, men en central forretningsstrategi, der skaber vækst og robusthed. EY’s Nordic Sustainability Survey 2025 (40 nordiske virksomheder) viser, at bæredygtighed nu ses som en investering i fremtidens forretningsmodeller – ikke en omkostning. 3 centrale indsigter ROI-paradokset Halvdelen af virksomhederne peger på uklar ROI som den største barriere. Løsningen? Integrer bæredygtighed i den finansielle logik og bryd siloer på tværs af værdikæden. Samarbejde med leverandører og kunder om fælles udfordringer skaber nye forretningsmuligheder. Ledelse trumfer værktøjer 94 % peger på executive sponsorship som afgørende for succes – 53 % siger, det er den eneste afgørende faktor. Tekniske værktøjer som carbon pricing vejer mindre end et klart mandat fra toppen. Langsigtet tænkning slår kortsigtet gevinst. CSO’en som “Value Orchestrator” CSO’ens rolle udvikler sig til en strategisk partner i en treenighed med CFO’en og strategidirektøren. Sammen integrerer de bæredygtighed i finansiel styring og forretningsstrategi – ikke som et sidespor, men som kernen i værdiskabelse. Sådan gør frontrunnerne Nordens førende virksomheder bruger bæredygtighed til at: ✅ Drive toplinjevækst og styrke brandet. ✅ Engagere ledelsen i langsigtede initiativer – 94 % siger, opbakning fra toppen er afgørende. ✅ Integrere data i beslutninger – 56 % peger på dette som det vigtigste forbedringsområde. ✅ Samarbejde i værdikæden for at løse fælles udfordringer og skabe værdi. ✅ Tænke forretningslogik frem for regulering – 70 % fastholder ambitioner ud fra langsigtet konkurrenceevne. Konklusion: Bæredygtighed er en nødvendighed I en verden præget af usikkerhed er bæredygtighed ikke længere et valg, men en forudsætning for at overleve og vokse. Virksomheder, der integrerer bæredygtighed i hjertet af deres forretningsmodel, vil ikke kun reducere risici – de vil skabe nye markeder og sikre konkurrenceevne. Spørgsmålet er ikke om din virksomhed skal satse på bæredygtighed – men hvordan.* Kilde: EY Nordic Sustainability Survey 2025 Link : https://www.ey.com/en_se/insights/consulting/how-is-sustainability-shifting-from-compliance-to-business-value

Regulering af #kvælstofudledning. Det må da være fornuftigt at se på output altså udledning af kvælstof til vandløb og fjorde mm frem for input som nu. Og ifølge eksperterne betyder det ingen ændringer på 60% af jorden øget gødskning på 15 % af jorden og mindsket gødning på 25% af jorden. Den enkelte landmand bestemmer selv hvordan han vil bruge sin kvote. Hvis man hurtigt får afhændet noget jord til treparten er problemet jo næsten løst. For de få der kan få problemer er der en kompensation. Ærlig talt synes jeg de aktuelle reaktioner er vildt overdrevet. Næste skridt er så beskyttelsen af vores grundvand som jo nok kræver ca 150000 ha. Sprøjtefri zoner. Der findes sandsynligvis flere tusinde nedbrydningsprodukter og vi tester for 50-60. Tyskerne har for længst beskyttet grundvandet. Nu er det vores tur. Så bliver der igen traktortræf på Christiansborg. Og så kommer turen til grisefabrikkerne der laver masseproducerede billigvarer til den halve verden (modsat det øvrige erhvervsliv)….. PS. Jeg er opvokset på en mindre gård på landet og har stor sympati for landbruget.

“Fint – Så Klar Jer Selv” er en direkte og provokerende dansk protestsang om landbrugets betydning for hele samfundet. For det er nemt at kritisere landbruget. Det er nemt at kræve flere regler, flere afgifter og flere begrænsninger. Men hvad sker der, hvis landmanden en dag siger: “Fint – så klar jer selv.” Hvem leverer halmen til varmeværkerne? Hvem leverer råvarer til biogassen? Hvem passer naturarealerne? Hvem stiller jorden til rådighed for solceller og vindmøller? Hvem har maskinerne, erfaringen og beredskabet, når der skal handles hurtigt? Og ikke mindst: 🌾 Hvem producerer maden? Landbruget er meget mere end det, vi ser på tallerkenen. Det er arbejdspladser, lokalsamfund, energi, naturpleje, beredskab og dansk fødevareproduktion. Sangen er ikke et forsvar for, at landbruget skal være hævet over regler eller ansvar. Selvfølgelig skal landbruget udvikle sig og tage hensyn til dyr, natur og miljø. Men der er forskel på fornuftig regulering og konstant at gøre det sværere at drive et erhverv – og bagefter undre sig over, at færre vil gøre det. Så måske er spørgsmålet ikke kun, hvad landbruget koster samfundet. Måske skal vi også spørge, hvad det koster samfundet, hvis landbruget ikke længere kan levere. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.