Refleksioner fra Børsen Bæredygtig Summit 2026 Børsen Bæredygtig Summit 2026 understregede, at den grønne dagsorden er en grundlæggende præmis i et komplekst beslutningsrum. Lars Fruergaard Jørgensen validerede behovet for visionært mod i en tid præget af handelssanktioner og geopolitisk pres, men også at stille langsigtet kapital til rådighed til omstillingen. ( læs artiklen https://lnkd.in/ewWZ-xfc ) Samtalen her er et afgørende strategisk værktøj til at navigere i usikkerhed frem mod 2030 og at vi som forbrugere stiller krav og også bruges vores penge ift den nødvendige omstilling. Omstillingen er gået fra at være et valg til at være en uomgængelig operational virkelighed for alle virksomheder. Spændende og vigtige pointer: Regenerativ Resiliens: Laura Storm og Louise Raaschou dokumenterede, hvordan regenerative principper kobler trivsel og performance for at bygge organisationer, der styrkes gennem kriser. Nordisk Datarealisme: Samu Slotte (Danske Bank) punkterede myten om tabt tempo. Med et næsten fossilfrit elsystem i Norden er fundamentet lagt for næste fase: massiv elektrificering af industrien. Infrastruktur : Vi udnytter kun 16% af elnettets kapacitet kunne Lars Bonderup Bjørn (EWII) fortælle og det giver muligheder her midt i den noget chokerende udmelding fra Energinet. det kræver dog at batterier bliver lovmæssigt godkendte som tilslutning til det bestående elnet for at sikre os imood spidsbelastnings udving. Sælgerne skal skabe værdi: Mens tekniske flaskehalse skal løses, skal ESG integreres direkte i B2B-salget via 4T-modellen for at veksle bæredygtighed til reel kommerciel værdi fortalte Steffen Max Høgh. Vi ser et markant skifte mod "stickiness" ((vedholdenhed)). Som Lene Bjørn Serpa påpegede, skal integrationen af bæredygtighed være robust nok til at holde i modvind. Evnen til at balancere klima og naturhensyn mod geopolitisk sikkerhed og handelssanktioner er nu den vigtigste ledelseskompetence. Hvad sker der reelt i USA - spændende indlæg fra den danske ambassadør i USA Jesper Møller Sørensen USA er i dag splittet i et regulært kludetæppe af klimalovgivning. Mens den føderale regering og Trump trækker i bremsen, har delstaterne overtaget førertrøjen Stater som Californien, New York og Minnesota øger ambitionerne. De indfører egne strenge krav om 100 % ren strøm, fremmer elbil-infrastruktur og sagsøger fossile selskaber for klimaskader Det mest bemærkelsesværdige fænomen er, at de republikansk-ledede stater reelt fører an i udbygningen af vedvarende energi. Her handler det ikke om klimaideologi, men om ren, kold forretning og økonomisk sund fornuft. Texas er den stat i USA, der producerer absolut mest vedvarende energi (over 150.000 GWh årligt). Iowa dækker over 60 % af sit elforbrug via vindenergi. Faktisk er 6 ud af de 10 førende stater inden for vedvarende energi traditionelt republikanske stater Link til dagen og programmet :https://borsen.dk/summit-2026

<b>Dagen vi aldrig må glemme.</b> Den 4. Maj er for mig altid en dag til refleksion - og en dag hvor nogle af de historier min Mormor og Morfar og et par Onkler fortalte om krigen går igennem tankerne. Det er også en dag jeg synes er lidt trist, i sær fordi det ser ud til at færre og færre bruger dagen = færre og færre der sætter lys i vinduerne. Synd og skam for jeg har hørt et par Modstandsfolk sige at det var en tradition de gerne så fortsatte med de unge mennesker. Desværre ser det ud til at de unge er historieløse og ligeglade med den dag (synes nu heller ikke der generelt bliver gjort nok fra officiel side omkring denne dag). Sådan som verden ser ud i dag - er denne dag endnu mere vigtig at holde fast i. Det fortjener de modstandsfolk der gav deres kæreste eje - livet, for at vi kan være frie i dag. Så længe jeg lever, vil der blive sat lys i mine vinduer og sendt en tak til dem der gav sit liv for os. Håber I alle husker lysene i vinduerne i aften. https://www.youtube.com/watch?v=p1pI6AOHAM0

DATA ER SÅ EKSTREME, AT EKSPERTERNE TVIVLEDE PÅ MÅLINGERNE Jordens energiregnskab løber løbsk: Kurs mod ukendt land temperaturmæssigt Ubalancen i Jordens energiregnskab er alarmerende af flere afgørende årsager, som peger på en hurtigere og mere uforudsigelig global opvarmning: En vanvittig og uventet stigning i varmeophobning Jorden opsuger i dag cirka tre gange så meget af Solens energi som for blot 20 år siden. Denne udvikling er accelereret så voldsomt, at klimaforskere i starten troede, der var tale om målefejl. Ifølge forskere fra DMI har stort set ingen i det videnskabelige miljø haft så hurtig en stigning "på deres bingokort". Prognoserne kan være underestimerede Hvis overskuddet af varme fortsætter med at stige, advarer forskere om, at den videnskabelige opfattelse af klimafølsomheden kan være grundlæggende forkert. Det betyder, at temperaturerne vil stige endnu mere, end de nuværende klimamodeller forudser. Allerede nu viser undersøgelser, at opvarmningen af luften de seneste ti år er gået næsten dobbelt så hurtigt som i de foregående årtier. Verdenshavene fungerer som en "tikkende varmebombe" Hele 91 procent af den overskydende energi forsvinder ned i havene. Det har to meget alvorlige konsekvenser for fremtiden: a) Dårligere CO2-optag: Koldt vand opsuger mere drivhusgas end varmt vand. Når havet opvarmes, falder dets naturlige evne til at optage CO2, og havet bliver dermed dårligere til at rydde op efter vores udledninger. b) Varmen vil vende tilbage: Hvis det i fremtiden lykkes at reducere udslippene af drivhusgasser for at køle planeten, vil havet blot begynde at afgive al den oplagrede varme til atmosfæren igen. Det gør det utroligt svært at få temperaturen til at falde. Mindre luftforurening fjerner et beskyttende skjold En del af forklaringen på den alarmerende varmeubalance er ironisk nok, at vi har fået renere luft. Sodpartikler fra industri og skibe har tidligere fungeret som et skjold, der reflekterede sollyset og hjalp med at danne skyer. Når vi bekæmper luftforurening, fjerner vi dette tynde lag af beskyttelse. Dette bidrager til den dalende refleksion af Solens stråler (albedo-effekten), hvilket DMI anser som en af hovedforklaringerne på den ekstra varmeophobning. Øget risiko for ekstremt vejr og ukendt territorium Den konstante øgede påvirkning og varmeophobning betyder, at vi får en højere risiko for at opleve nye varmerekorder og usædvanligt lange hedebølger. Kombineret med naturlige fænomener som El Niño advarer forskere om, at de globale temperaturstigninger hurtigt kan passere Parisaftalens mål og nå op på 1,7 til 1,9 grader. Fortsætter denne udvikling, vil vi bevæge os ind på helt "ukendt land temperaturmæssigt". Link til artiklen: https://politiken.dk/klima/art10782456/De-mest-fundamentale-m%C3%A5linger-af-klimaforandringer-er-stukket-s%C3%A5-meget-af-at-professor-tvivlede-p%C3%A5-dem?shareToken=UB5dnTAHEzlQ

Jeg må indrømme, at jeg efterhånden bliver mere og mere træt af at se den måde politiske debatter foregår på Facebook. Det er som om, at noget er gået helt galt i måden vi taler til hinanden på. Og jeg taler ikke om politikere eller kandidater. Jeg taler om helt almindelige danskere. Det er blevet ekstremt giftigt. Hvis man læser kommentarspor under politiske opslag i dag, så handler det sjældent om argumenter eller uenighed længere. Det handler om at svine hinanden til. Folk bliver kaldt møgkælling, idiot, fede taber, landsforræder og alt muligt andet. Og ofte af mennesker, der ikke engang kan forklare, hvorfor de hader den pågældende politiker så meget. Det er som om nogle bare har besluttet sig for, at de hader bestemte personer eller partier, og så stopper refleksionen der. For mig er det faktisk et tegn på noget ret simpelt. Når man ikke kan argumentere for sin sag, så tyr man til skældsord. Det vil jeg ikke kalde styrke. Det er heller ikke politisk engagement. Det er i virkeligheden bare et tegn på lavt niveau i debatten. Vi er begyndt at importere nogle af de værste sider fra amerikansk politik, hvor alt bliver til had, lejre og personangreb. Men Danmark har historisk haft en helt anden debatkultur. Vi har været et land hvor man kunne være dybt uenige politisk og stadig tale ordentligt til hinanden. Man kan sagtens være rasende uenig med en politiker. Det er helt legitimt. Det er sådan et demokrati fungerer. Men hvis ens bidrag til debatten bare er at kalde folk øgenavne og smide en grine smiley efter dem, så bidrager man faktisk ikke med noget som helst. Tværtimod! Man er med til at ødelægge den demokratiske samtale. Jeg tror egentlig de fleste danskere er bedre end det. Men det kræver også at vi selv begynder at sige fra over for den måde debatten bliver kørt på. Uenighed er sundt i et demokrati. Had og hån er ikke. ☝🏼😌 #DebatKultur #OrdentligTone #DemokratiskSamtale #PolitiskDebat #RespektIDebatten #TænkFørDuSkriver #Demokrati #SamtaleIkkeHade #UenighedErSundt #DanskPolitik #FacebookDebat #TalOrdentligt #Ytringsfrihed #AnsvarForOrd #SundDebat

🌸 I dag, kl. 15:46 dansk tid, indtræffer forårsjævndøgn – det øjeblik, hvor dag og nat igen står i næsten perfekt balance på hele den nordlige halvkugle. Solen står præcis over ækvator (0°), og vi træder ind i et vendepunkt, hvor lyset nu begynder at få overtaget. Fra dette øjeblik bliver dagene længere, nætterne kortere, og vi bevæger os mod en tid fyldt med lys, liv og spirende energi. Forårsjævndøgnet markerer begyndelsen på foråret – en tid for opvågning, vækst og fornyelse. Naturen strækker sig mod solen, knopper springer ud, og livet vender tilbage efter vinterens stille hvile. Det er en påmindelse om, at selv efter den mørkeste tid vender lyset altid tilbage. I årshjulet kaldes dette vendepunkt Ostara – forårets jævndøgn, som fejres omkring dette tidspunkt, typisk den 20.–21. marts. Det er en fest for frugtbarhed, balance og nye begyndelser. Hvor vinteren har været en tid for indre refleksion, inviterer Ostara os nu til at bevæge os udad igen – til at så nye frø, både i jorden og i vores liv. Ostara bærer symboler på livets genfødsel: ægget som tegn på potentiale og begyndelse, haren som symbol på frugtbarhed og vækst, og de første forårsblomster, der bryder gennem jorden. Det er en fejring af håb, muligheder og det, der endnu ikke er foldet helt ud. Ved jævndøgn står vi i balancen mellem mørke og lys – men i modsætning til efteråret er det nu lyset, der vokser. Vi inviteres til at finde balancen i os selv og samtidig turde bevæge os fremad: fra stilhed til handling, fra drøm til skabelse. I gamle traditioner blev denne tid fejret med ritualer for frugtbarhed, renselse og velsignelse af jorden. Man dekorerede æg, plantede frø og ærede naturens genopvågning – en fejring, som i dag genkendes i mange af påskens symboler. ✨ Sådan kan du fejre Ostara i dag: 🕯️ Tænd et lys og sæt en intention for det, du ønsker at lade vokse i dit liv. 🥚 Mal eller pynt æg som symbol på nye begyndelser og kreativ skabelse. 🌱 Plant frø – enten i haven eller i en krukke – og lad det blive et levende symbol på dine intentioner. 🌸 Gå en tur i naturen og læg mærke til de første tegn på forår: spirer, blomster og fuglesang. 🙏 Skriv dine ønsker, drømme eller mål ned – hvad vil du bringe til live i den kommende tid? 🌼 Indret dit hjem eller alter med lyse farver som grøn, gul, lyserød og hvid, og pynt med blomster, æg og friske grene. 🌸 Forårsjævndøgn og Ostara minder os om, at livet altid bevæger sig i cyklusser – og at hver afslutning bærer kimen til en ny begyndelse. Lyset vender tilbage, og med det kommer håb, vækst og muligheden for at starte på ny. 🌞

<h2>Aarhus Camino går i luften og vi er glade for at være med som værter</h2> Tekst fra hjemmesiden: "Aarhus Camino er et dansk pilgrimsinspireret vandreprojekt, formet af ånden fra Camino de Santiago. Det er Danmarks første fuldt inkluderende Camino, designet til at byde deltagere i alle aldre, med forskellige evner og kulturelle eller spirituelle baggrunde velkommen – herunder personer med nedsat mobilitet. ​Da Aarhus Camino ønsker at tiltrække deltagere fra hele verden, er hjemmesiden på engelsk frem for dansk. Projektet inviterer vandrere fra forskellige lande til at udforske Danmarks landskaber gennem mindful vandring, personlig refleksion og fællesskab. Ruterne omfatter “Øernes Vej,” “Bjergruten” og “Sten- og Vandvejen,” tilpasset forskellige interesser og konditionsniveauer, med tilgængelige muligheder for familier, barnevogne og personer med begrænset mobilitet. Detaljerede vejledninger hjælper nye pilgrimme med at navigere ruterne sikkert og meningsfuldt, og der arrangeres også regelmæssige gruppevandringer (mere info via aarhuscamino@gmail.com)." Se mere her: https://www.aarhuscamino.com/ #alberque #vandrecafe #vandreherberg #cykelcafe #cykelherberg #pilgrim #noshitjustpeaceandpassion #makesimplelifegreatagain

Hun er på vej … den dejlige !xoo moder fra Zutswa i nord - vest Botswana. At skrive et sprog ind i billedet I dette værk fra serien om oprindelige folk møder vi en kvinde fra !Xoo-sproggruppen i Kalahari og hendes barn. Motivet er universelt – mor og barn i en kropslig og følelsesmæssig forbindelse – men billedets konstruktion er alt andet end klassisk. Det er et sammenstød mellem fotografisk nærvær og grafisk markering. Kompositionen er opdelt i to kraftige farvefelter: en brændende orange overdel og en kølig turkis underflade. Figuren er placeret i denne farvemæssige spænding snarere end i et konkret landskab. Resultatet er en plakatagtig intensitet, som trækker værket væk fra dokumentarisk realisme og ind i et mere deklarativt, nutidigt billedsprog. Over figuren står ordet “!Xoo” i sort, malerisk typografi. Det er ikke blot en titel, men en gestus. Udråbstegnet og de markante bogstaver insisterer på sprogets fysiske tilstedeværelse. For beskueren, der ikke kender sprogets kliklyde og fonetiske særpræg, fremstår ordet både grafisk og fremmed. Netop denne fremmedhed er central: sproget bliver synligt som tegn, før det kan forstås som lyd. Når !Xoo forstås som en sproggruppe og ikke som en homogen “stamme”, forskydes værkets betydning. Det handler ikke kun om et folk, men om sproglig transmission. Barnet ved brystet bliver et billede på videreførelsen af lyd, rytme og fortælling. Sproget lever i relationen. QR-koderne i billedets nederste del forstærker denne pointe. De bryder den organiske scene med et digitalt raster og inviterer beskueren til at scanne for mere information. Den mundtlige tradition møder den digitale arkivering. Det er et enkelt, men effektivt greb: kulturel overlevelse i dag er også afhængig af synlighed i globale informationssystemer. Værkets styrke ligger i denne dobbelte bevægelse. På den ene side et varmt, værdigt portræt uden offeræstetik. Kvinden smiler, barnet hviler; der er ro og nærvær. På den anden side en grafisk og teknologisk ramme, som gør billedet til et statement. Det er ikke et neutralt blik, men en aktiv positionering. Netop her opstår også værkets spænding. Den stærke farvekontrast og den markante typografi risikerer at dominere det intime motiv. Portrættet kan komme til at fungere som bærer af en idé snarere end som selvstændigt subjekt. Balancen mellem menneske og budskab er fin – og ikke helt uproblematisk. Som del af en serie om oprindelige folk i en geopolitisk kaotisk verden fremstår dette værk mest overbevisende, når det læses som en refleksion over sprogets skrøbelighed og synlighed. Det insisterer på at skrive !Xoo ind i den globale billedstrøm – ikke som et kuriosum, men som et navn, der fylder fladen. Spørgsmålet, værket stiller, er enkelt og uroligt: Er det nok at skrive et sprog frem, hvis verden samtidig bevæger sig hurtigere, end det kan høres? I den spænding mellem lyd og skrift, krop og kode, finder værket sin egentlige resonans.

<h2>Foredrag</h2> Naturcoach og forfatter Trine Vendelboe Juul lægger vejen forbi Katedralen hos På Toppen - Cafe og Herberg i Agri torsdag 19. marts til et foredrag og en samtale med afsæt i hendes nyligt udkomne bog ”Jeg, en vandrer – et rejseessay om tro, håb og kærlighed”. Bogen er blevet til over to år, hvor Trine tager på længere vandreture for at ”blive klogere på verden, vandringens væsen og sin egen eksistens”. Hun vil fortælle om det ’at vandre en bog’ og om den vandringens livsfilosofi, hun folder ud på sin både ydre og indre rejse heriblandt om hendes erfaringer med og refleksioner over pilgrimsvandringen og pilgrimsværdierne. Afhængig af vind og vejr på dagen for Trines besøg, vil hun gerne tage publikum lidt med udenfor, så vi også i vores krop og med vores sanser mærker, ”hvad det vil sige at være levende og i bevægelse”, som Trine selv skriver, hendes bog dybest set er en fortælling om. Foredraget er gratis. Mols-Helgenæs Kirker er vært. Kaffe, te og pilgrimskage kan købes: 50 kr. Kom i god tid. Der er max plads til 40 personer. Parker venligst ved kirken. Herunder skærmklip af facebookbegivenheden: https://fb.me/e/5JSqY993P #alberque #vandrecafe #vandreherberg #cykelcafe #cykelherberg #pilgrim #noshitjustpeaceandpassion #makesimplelifegreatagain

Min biografi På Vrangen er nu udkommet i fysisk udgave. Det er en hudløst ærlig fortælling om mit levede liv. Om barndommen i Holte og årene på Ny Holte Skole. Om en familie præget af brud, stilhed og nye begyndelser. Om at vokse op i spændingsfelter mellem ansvar og afmagt, mellem kontrol og frihed. Det er historien om at finde sin identitet i et hjem med stærke dynamikker. Om at lære at læse rum, magt og relationer længe før man forstår ordene for det. Om de spor, barndommen sætter, og den måde de følger én ind i voksenlivet. Også fortællingen om politik, ambitioner og selvstændighed. Om kærlighed og relationer. Om fejlene, tvivlen og de valg, der former et menneske, fortalt som en refleksion over det, der faktisk var, også når det var mindre behageligt. Skrevet uden filter, for at forstå min egen historie. Og for at vise, at det liv, vi lever bag facaden, ofte er langt mere nuanceret end det, verden ser.