Praktik til efteråret i København?

Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø søger praktikant til Kommunikation & Presse til efterårssemestret 2026.

Vil du være med til at fortælle historien om Danmarks største grønne arealomlægning og få erfaring med kommunikation midt i maskinrummet? Nyropsgade 30, Kbh V

Som praktikant får du:
~ Erfaring med at formidle komplekse emner om natur, miljø og landbrug på en let måde
~ Opgaver med nyhedsbreve, LinkedIn~indhold og hjemmeside/intranet
~ Indblik i pressearbejde – også når journalister ringer om ulve
~ Sparring fra et engageret team og plads til at stille spørgsmål

De forestiller sig, at du:
~ Læser kommunikation, journalistik, statskundskab, dansk eller lign. på CBS eller andet sted
~ Har en bred kommunikationsværktøjskasse og lyst til at lære
~ Arbejder struktureret, selvstændigt og er god til samarbejde

Det praktiske:
Ulønnet praktik i 37 timer/ugen, tilpasset dit studie
Erkendtlighed på 3.770 kr. om måneden
Hensyn til eksamen og praktikopgaver
Frugtordning, træningsfaciliteter, kantine og aktiv personaleforening

Klar til et semester med mening, læring og grøn dagsorden?

Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3048071/

#Praktik #Praktikant #Kommunikation #Presse #SGAV #GrønOmstilling #Journalistik #Statskundskab #CBS #Efterår2026 #Studiejob #København #PraktikSøges #LedigPraktik

SKAL VI OPGIVE NEW ORLEANS?

KRAVET OM RETTIDIG OMHU I EN SYNKENDE VERDEN OG I DANMARK



En ny rapport i Nature Sustainability leverer en dyster profeti: New Orleans risikerer udslettelse.

Byen er placeret i et sårbart, "skålformet bassin" under havets overflade, og forskere opfordrer nu de 360.000 indbyggere til strategisk udflytning, før havet træffer valget for dem.



De 3 vigtigste pointer:



Fremtidens kystlinje:

Havet stiger 3-7 meter mod næste årtusindeskifte. Det betyder tab af 75 % af vådområderne og en kystlinje, der rykker 100 km ind i landet.



Kulturelt tab:

En total flytning truer nabolag og den unikke smeltedigel af spansk, caribisk og americana-arv, der er opbygget gennem generationer.



Systemisk sårbarhed:

Menneskelig aktivitet og olieindustri har fjernet 3.200 km² naturlig buffer. Tabet øger sårbarheden eksponentielt, da byen står uden forsvar mod storme.





En global, strategisk udfordring New Orleans er et varsel.

Fra Jakarta og Rotterdam til svenske Kiruna, hvor minedrift tvinger byen til flytning, ser vi fundamentale risici for byudvikling.



Klimaflygtninge er en aktuel realitet; 25 % af New Orleans' befolkning er allerede flyttet de sidste 20 år.



At vente på katastrofen er som "at tisse i bukserne for at holde varmen". Vi må prioritere rettidig omhu i planlægningen nu, før befolkningens ressourcer er udtømt.



Danmark er næste kystkrise – vi ignorerer bare regningen



Havet omkring Danmark forventes at stige 0,3–1,0 m frem mod 2100 (op til ~1,5 m i worst case).

Læg dertil stormfloder på 2–3 m.

På længere sigt taler vi 3–7 m – nok til at ændre landkortet.



Konsekvens: Lavtliggende områder, byer og værdier presses.

Spørgsmålet er ikke om – men hvor meget vi mister, før vi reagerer.





Læs hele analysen her:

https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen

<h2>Republikanere sender Ukraine-krav</h2> til USA's forsvarsminister, Pete Hegseth, der er kommet under pres fra en tværpolitisk gruppe af senatorer, der vil presse ham til at frigive 600 millioner dollars i militærstøtte til Ukraine og østeuropæiske allierede.

I et brev – underskrevet af tre republikanske og tre demokratiske senatorer – opfordres Hegseth til at sende pengene afsted omgående.

- En yderligere forsinkelse – især mens ministeriet angiveligt planlægger sine bekymrende tilbagetrækninger af amerikanske tropper fra regionen – risikerer at svække vores evne til at afskrække Rusland, lyder det blandt andet.

De republikanske medunderskrivere er senatorerne Kevin Cramer, Thom Tillis og Chuck Grassley.

#Socii #Ukraine #USA

<h2> Putin og den russiske hær rystes af opsigtsvækkende gennembrud for de ukrainske styrker</h2>De ukrainske styrker har presset den russiske hær tilbage i Ukraine-krigen. Gennem nogen tid har det stået klart, at ukrainerne har fået fornyet medvind – ikke mindst i kraft af deres fremgang, når det gælder brugen af droner.

For nogen tid siden gjorde Kreml endnu engang krav på at indlemme den militært centrale Donetsk-region i Rusland og dermed erobre den fra ukrainerne. Men endnu engang er Putins forsøg på at gennemføre en større erobring af ukrainsk territorium kørt fast.

Faktisk står russerne nu dårligere på slagmarken end for nogen tid siden. De russiske styrker har klaret sig dårligere på krigsskuepladsen end det var tilfældet, da de gjorde krav på den del af Ukraine, der går under navner Donetsk Oblast. Det fremgår af en vurdering fra det ansete Institute for the Study of War.

Jeg håber en del af pengene fra EU kan gøre en endnu større forskel, men hensyn til krigs materiel
- men Donald Trump og USA skal også snart komme på banen og bekende kulør med stødte til Ukraine.

#Socii #Ukraine #Rusland #Krig #Putin #USA #DonaldJTrump

Omar Marzouk skriver på X, som man bør læse - der er altid to sider i en sag - især hvis pressen er ensidig!

PRESSEMEDDELELSE OM MIN UDTRÆDEN AF SAGEN OM RETTIGHEDERNE TIL BRUGEN AF DOKUMENTAROPTAGELSER OM SARA OMAR MAREF

Jeg vil med denne pressemeddelelse opklare en række rygter og anklager, modparten har spredt om min person.

Sara Omars pressemeddelelse (udsendt via hendes kommunikationsrådgiver, Anna Thygesen) kommer igen med grove beskyldninger.

Lad os tage anklagerne i rette rækkefølge, hvor jeg begrunder min udtrædelse, og bryder min egen tavshed, så meget jeg nu må og kan.

PÅSTANDEN OM AT SARA OMAR GØRES TAVS OG JEG SKULLE VÆRE MEDVIRKENDE TIL AT FORHINDRE HENDES FORFATTERSKAB

Der er ingen, der vil gøre Sara Omar tavs, og ingen kan gøre hende tavs. Sara Omar har heller aldrig været tavs.

Hun har udtalt sig d. 12. maj og har gjort det løbende siden 2019, hvor vi stoppede samarbejdet. Pressen trykker alt hvad hun siger, uden at efterprøve sandhedsværdien eller forholde mig det. De har trykt alle anklager, som hele tre dommere har afvist. Det er ensidighed, der vil noget. En partiskhed, der åbenbart vægter mere end vores domstol.

Hvad angår Sara Omars bøger, så har jeg aldrig ønsket at standse hendes forfatterskab. Det ved pressen godt. Ingen kan bare stoppe nogen i at udgive bøger eller ytre sig her i Danmark. Ingen!

Kriminelle, rockere og andre kan skrive bøger, så hvorfor skulle Sara Omar ikke skrive bøger? Camilla Høy (fra Politikens Forlag) afgav vidneforklaring i retten og meddelte at de har underskrevet en ny bogkontrakt med Sara Omar. Bogen forventes at udkomme i 2027. Så hvordan jeg har forhindret hendes forfatterskab, er mig en gåde?

EKKO MAGASINET PÅSTÅR AT JEG VIL STOPPE SARA OMAR, PGA HENDES KRITIK

Vi befinder os i september 2021, hvor jeg udtalte de ord til Claus Christiansen. Det, I ikke får at vide, er at Sara Omar lige havde begået en utænkelig og rystende forbrydelse mod Manyar. 16. September 2021, bliver Manyar anholdt i hans lejlighed og efter 6 timers langt grundlovsforhør bliver han varetægtsfængslet. Han sidder i isolation og ingen, udover hans forsvarsadvokat Kåre Pihlmann, må tale med ham. Hverken familie eller venner. Han er helt isoleret fra omverdenen.

Det er i den choktilstand, sorg, frustration og afmagt, at jeg udtaler til filmmagasinet ekko følgende: ”For at være helt ærlig, så håber jeg på, at filmen vil koste Sara Omar karrieren. Det, hun har gjort, er ikke i orden. Hun skal stå til regnskab for det. Hun skal stoppes.” citat slut.

Konteksten for denne udtalelse, kommer netop af at hun har fået en uskyldig mand fængslet og begået et justitsmord – med det eneste motiv, at politiet skal beslaglægge råmaterialet på dokumentarfilmen om hende.

Det er derfor jeg ytrer mig som jeg gør. Jeg angriber ikke hendes ytringsfrihed eller ret til at skrive kritiske bøger om kurdiske mænd – jeg kritiserer hendes magtmisbrug, at hun med sin position og magtfulde netværk forskrækker politiet til at anklage og fængsle en uskyldig mand.

Anklagerne mod Manyar er falske og fabrikerede. Hvis man er villig til at fængsle en uskyldig mand – så synes jeg at min ytring dengang var berettiget og mild, taget i betragtning hvor alvorlig frustrerende en situation jeg sad i. Derfor handler det ikke om at gøre nogen tavse eller knægte Sara Omars ytringsfrihed.

Det Sara Omar har gjort mod Manyar, kræver en rystende og beregnende adfærd. Hun har konstrueret massive, alvorlige og rystende forbrydelser, beskrevet til mindste detalje. Hendes adfærd viser sig også, når hun har sminket et blåt øje på sig selv, mens hun fortæller at hun er blevet overfaldet, tæsket, sparket af en gruppe mellemøstlige mænd i Odense. At hun har fået hjernerystelse og har blå mærker på hele kroppen. Et overfald der aldrig har fundet sted. Et overfald hun alligevel anmeldte til politiet. En falsk anmeldelse.

https://x.com/OmarMarzouk/status/2054850790452253151?s=20

Lad dem nu larme lidt

I dag er sidste skoledag.

For nogle er det måske bare endnu en dag i kalenderen. For andre er det en dag med fløjter, karameller, udklædning, musik, pynt, grin, lidt for høje stemmer og unge mennesker, der fylder lidt mere, end de plejer.

Og ved I hvad?

Det må de gerne.

For de unge mennesker, der i dag fejrer sidste skoledag, er de samme børn, der for år tilbage gik ind gennem flagalléen til deres første skoledag. Dengang stod de med alt for store skoletasker, spændte øjne og forældre, der forsøgte at skjule en klump i halsen. Nu går de ud den anden vej som unge mennesker, der har gennemført folkeskolen, holdt ud, lært noget, fejlet noget, fundet venner, mistet venner, været trætte, pressede, glade, usikre og alt det andet, man er, mens man vokser op.

Det fortjener faktisk en festdag.

Ikke en poleret, lydløs og institutionsgodkendt markering, hvor al spontanitet er pakket ind i risikovurderinger, imagepleje og hensynserklæringer. En rigtig festdag. En dag, hvor de larmer lidt, griner lidt for højt, kaster med karameller, fløjter, pynter op og mærker, at noget stort er slut, og noget nyt er på vej.

Selvfølgelig findes der altid nogen, der ikke kan finde ud af det. Sådan er det med unge mennesker. Sådan er det i øvrigt også med voksne mennesker. Der er altid enkelte, der skal være lidt for smarte, lidt for voldsomme, lidt for meget. Det skal man tage hånd om.

Men vi må passe på, at vi ikke lader de få ødelægge dagen for de mange.

For det er efterhånden blevet en trist refleks i vores samfund, at alt, der larmer, roder, lugter lidt af liv eller falder uden for det kontrollerede, straks skal reguleres, begrænses, fjernes eller problematiseres. Vi er blevet ualmindeligt dygtige til at opdage det, der kan gå galt, og påfaldende dårlige til at huske alt det, der faktisk går godt.

En fløjte bliver til et arbejdsmiljøproblem. Karameller bliver til en sikkerhedsrisiko. Pynt bliver til et imageproblem. Et par timers ungdommelig uro blivet til et problem.

Måske er det ikke de unge, der er blevet for meget.

Måske er det os andre, der er blevet for lidt rummelige.

Der bliver talt meget om trivsel. Om fællesskab. Om at unge skal føle sig set, hørt og inkluderet. Men når de så endelig står der, midt i deres eget fællesskab, glade, støjende, forventningsfulde og fulde af liv, så kommer voksenverdenen farende med løftede pegefingre, høreværn, forbud og bekymrede miner.

Det er, ærligt talt, lidt komisk.

Og også lidt sørgeligt.

For hvad er det egentlig, vi vil have? Vil vi have unge mennesker, der tør tage del i fællesskaber, glæde sig til noget sammen og markere overgange i livet? Eller vil vi have en generation, der lærer, at det sikreste er at dæmpe sig, rette ind og helst ikke fylde for meget i landskabet?

Sidste skoledag varer ikke en uge eller en måned. Den varer i realiteten nogle få timer på en ganske særlig dag i et ungt menneskes liv. De timer får de aldrig igen.

Så lad dem dog få dem.

Lad dem pynte op. Lad dem fløjte. Lad dem kaste karameller. Lad de små børn glæde sig. Lad lærerne smile lidt, også selv om det larmer. Lad skolen se ud, som om der faktisk foregår noget levende derinde. En skole behøver ikke ligne et prospekt fra en kommunal visionsplan hele tiden. Nogle gange må den gerne ligne et sted, hvor børn har gået, levet, lært og nu siger farvel.

Vi skal selvfølgelig tage hensyn til hinanden. Men hensyn er ikke det samme som, at alle andre altid skal skrue ned, fordi nogen et sted har besluttet, at al uro er et overgreb på den perfekte orden.

Der må gerne være dage, hvor livet fylder.

Der må gerne være dage, hvor unge mennesker larmer lidt mere end normalt.

Der må gerne være dage, hvor vi voksne træder et skridt tilbage og husker, at vi selv engang var dem, der stod med følelsen af frihed i kroppen og hele verden foran os.

Og hvis vi ikke selv kan huske det, så er det måske os, der skal øve os lidt.

Ikke de unge.

Så til alle jer, der har haft sidste skoledag i dag: Tillykke. I har gjort det godt. Nyd dagen. Pas på hinanden. Vær ordentlige. Men vær også unge.

Og til os andre: Træk vejret. Tag høreværnet af et øjeblik. Se på dem.

Det er ikke samfundets sammenbrud, vi er vidne til.

Det er bare unge mennesker, der fejrer, at de er på vej videre.

"Kunstig intelligens er 20 pct. teknologi og 80 pct. ledelse ".

Kort sagt lykkes de virksomheder bedst, som formår at gøre AI til en integreret del af deres overordnede måde at lede og træffe beslutninger på, frem for at behandle det som et isoleret it/teknologiprojekt.


Her er de primære årsager til, at AI i langt højere grad er en ledelsesopgave:

1. Det handler om forretningens fremtid, ikke kun teknologi
Mange virksomheder fokuserer snævert på værktøjer, use cases og implementeringstempo, hvilket kan skabe momentum, men sjældent varig forandring. For at skabe reel værdi skal snakken løftes ud af it-afdelingen og ind i bestyrelsen og direktionen.
Det afgørende ledelsesspørgsmål er ikke, hvad teknologien kan, men derimod: "Hvilken virksomhed vi skal være i fremtiden". Uden denne strategiske klarhed risikerer AI-initiativer at sprede sig som "mælkebøtter på en eng" uden at skabe skalerbar forretningsværdi.

2. Nye krav til ansvar og styring (Governance)
Når AI integreres i kerneprocesser, overgår teknologien fra blot at understøtte arbejdet til selv at træffe beslutninger og udføre aktiviteter. Dette rejser komplekse ledelsesmæssige spørgsmål:
Hvem har ansvaret, når AI træffer en beslutning?
Ledelsen kan ikke blot bruge de eksisterende styringsmodeller, da de er skabt til en anden tid; de forsøger i så fald at presse AI ind i gamle rammer, hvilket skaber et misforhold. Der skal designes nye governance-modeller, som sikrer transparens og klare retningslinjer for, hvad der må automatiseres.

3. Processer og arbejdsgange skal gentænkes AI skaber først transformation, når det ikke blot lægges som et nyt lag oven på eksisterende workflows. Ledelsen skal aktivt tage stilling til en ny operating model, hvor arbejdsdelingen mellem menneskelige medarbejdere og digitale agenter er klart defineret.
AI må ikke drives som enkeltstående piloter, men skal indbygges i virksomhedens fundamentale måde at skabe værdi på.

4. Rollerne for både medarbejdere og ledere ændres markant Fordi AI kan overtage meget af evnen til at analysere og træffe beslutninger, forrykkes medarbejdernes faglighed. Det bliver mindre vigtigt at have alle svarene selv, og vigtigere at kunne stille systemerne de rigtige spørgsmål.
Dette stiller store krav til ledelsen om at opbygge nye kompetencer og samtidig skabe tryghed i en tid, hvor medarbejdernes roller er i bevægelse.

Samtidig forandres lederrollen i sig selv:
Lederen skal ikke længere være den klogeste "beslutningstager", men derimod den mest retningssættende "beslutningsdesigner".

Kilde
https://borsen.dk/sponsoreret/topledelser-famler-i-blinde-derfor-far-danske-virksomheder-stadig-ingen-reel-vaerdi-ud-af-ai

Hver femte forælder har følt sig presset til at give sit barn en smartphone,
selvom de ikke havde lyst til det.

For mere data om alt det, der kan give ondt i mavsen
- se kommentarfeltet.
Her linker jeg selvfølgelig også til noget, der kan give mavero. For en stund.

#UdskydSammen