📌 Regeringen skal lytte til befolkningen! Et STORT flertal af danskerne siger nej: Indvandrere med udemokratiske holdninger skal IKKE have dansk statsborgerskab! Det handler om det danske samfunds kultur og levevis, bevarelse af sameksistens, som danskere. Hvis man vil have dansk statsborgerskab, skal man bevise, at man ønsker at leve og opføre sig som dansker, bevise man har vilje til at tilpasse sig samfundet - ikke omvendt. I dag bliver dansk statsborgerskab tildelt efter en række faktuelle kriterier: Økonomi, domme for lovovertrædelser osv. Men som samfundet udvikler sig mener flere partier, at reglerne skal strammes. Der skal ses tilbage på ansøgerens hidtidige adfærd og indsats i samfundet, ved en screening af sociale medier i ind- og udland og ansøgerens generelle adfærd i lokalsamfundet. Måske skal der også stilles spørgsmål til dobbelt statsborgerskab og ansøgerens rejsemønster. På baggrund af uenighed blev der nedsat et "hasteudvalg", der skal komme med forslag til nye retningslinjer for tildeling af statsborgerskab. Udvalgets indstilling kommer i en rapport inden udgangen af 2026. 🧐 Det handler om "dit og mit Fædreland Danmark", vort samfund og sameksistens. Dansk Statsborgerskab involverer dikteret Grundlovens § 44 stk. 1. hvor der står: ”Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.” Spørgsmålet er så: Skal regeringen efter udarbejdelse af nye retningsliner for Dansk Statsborgerskab, lægge forslaget ud til Folkeafstemning? 📌Hvad mener du om tilkendelse af Dansk Statsborgerskab? Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

📌 Regeringen skal lytte til befolkningen! Et STORT flertal af danskerne siger nej: Indvandrere med udemokratiske holdninger skal IKKE have dansk statsborgerskab! Det handler om det danske samfunds kultur og levevis, bevarelse af sameksistens, som danskere. Hvis man vil have dansk statsborgerskab, skal man bevise, at man ønsker at leve og opføre sig som dansker, bevise man har vilje til at tilpasse sig samfundet - ikke omvendt. I dag bliver dansk statsborgerskab tildelt efter en række faktuelle kriterier: Økonomi, domme for lovovertrædelser osv. Men som samfundet udvikler sig mener flere partier, at reglerne skal strammes. Der skal ses tilbage på ansøgerens hidtidige adfærd og indsats i samfundet, ved en screening af sociale medier i ind- og udland og ansøgerens generelle adfærd i lokalsamfundet. Måske skal der også stilles spørgsmål til dobbelt statsborgerskab og ansøgerens rejsemønster. På baggrund af uenighed blev der nedsat et "hasteudvalg", der skal komme med forslag til nye retningslinjer for tildeling af statsborgerskab. Udvalgets indstilling kommer i en rapport inden udgangen af 2026. 🧐 Det handler om "dit og mit Fædreland Danmark", vort samfund og sameksistens. Dansk Statsborgerskab involverer dikteret Grundlovens § 44 stk. 1. hvor der står: ”Ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov.” Spørgsmålet er så: Skal regeringen efter udarbejdelse af nye retningsliner for Dansk Statsborgerskab, lægge forslaget ud til Folkeafstemning? 📌Hvad mener du om tilkendelse af Dansk Statsborgerskab? Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Kan man lave et dansk alternativ til Trustpilot? Det er nu snart 1 år siden jeg startede Rilanto Reviews, som er en dansk anmeldelses platform hvor virksomheder kan indsamle kundeanmeldelser. Det er gratis for virksomheder at komme i gang, og der er allerede 3.000 virksomheder og 1.500 anmeldelser. Så vil du hjælpe mig med at få flere anmeldelser? Så kan du jo passende starte med at give Socii en anmeldelse på https://rilanto.com/review/socii.dk

Der er Dark Market i Købehavn på søndag den 4. oktober 2026. 2 Feet er igen i år til stede på markedet med en stand med et udvalg af forlagets mørke titler, og igen i år er det mig, der passer standen.  Kig forbi, få en snak, køb en bog, og er det en af mine egne, signerer jeg selvfølgelig også gerne :-) Det sker i Biblioteket på Rentemester vej, klokken 13-18.

Jeg er nu ikke så overrasket... Folk vil ikke se på at grise ligger i stuvet sammen i små overbelortede bure, hvor de ikke kan bevæge sig - Det er heldigvis ved at være slut nu. Og det er måske nok mest takke være de unge der siger fra - højlydt. Personligt har jeg aldrig kunnet fordrage at se det. Ud på markerne med dem, det er der de hører til. Det samme gælder køerne og andre dyr. Jeg har ved Gud aldrig kunnet forstå hvordan en bonde kunne stå for åben skærm og sige, med et glat ansigt, at dyrene har det godt, og de får den velfærd de skal have, de får mad (ja smidt lige ned i deres egen afføring og tis), klippet halen fordi de går på så lidt plads at de vil bide hinanden i halen. Da jeg var en ung vred knægt, havde jeg den holdning at alle bønder der holdt dyr på den måde skulle gennembankes og derefter tvinges til at leve på samme måde - detn eneste forskel på dengang og nu er, at nu er jeg bare en sur gammel stodder (som Kim Larsen ville have sagt det). Jeg synes faktisk at Lars Lykke har fat i det helt rigtige når han siger at vi kun skal producere til os selv, for overproduktion er skadeligt hele vejen rundt. Tag ikke fejl, bønder gør ikke det de gør af kærlighed til dyrene - de gør det af kærlighed til penge. Giv støtte til de landmænd der passer på naturen, og som lader deres dyr gå frit på marker osv. og tag ALT støtte fra dem der bruger de modbydelige stalde, og som går og fodre dyrene med bovaer og andre kemiske stoffer. Jeg er glad for at de unge er så højrystede og nogle tilfælde måske endda extreme i deres metoder - kære unge mennesker, fortsæt endelig, naturen og dyrevelfærd er det værd. https://www.dr.dk/nyheder/indland/ekspert-overrasket-over-danskernes-dom-over-svineproduktionen

Brug af en kunstig intelligens (AI-agenter) som både anklager - forsvarer og dommer er i strid med fundamentale retsprincipper og vil i det danske og europæiske retssystem være umuligt under den "nuværende lovgivning". - Men kan der på sigt opnås menneskelig retfærdighed med AI-agent som anklager, forsvarer og dommer fra den indledende sigtelse til den endelige domsafsigelse? Idéen om AI-styrede retssager er i dag ikke en fuldstændig automatiseret virkelighed - men kunstig intelligens vinder hurtigt indpas i alle faser af det juridiske system. AI-teknologien bruges i dag primært som et effektivt værktøj til databehandling, mønstergenkendelse og beslutningsstøtte for politi, advokater og dommere. Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

📌 Folkepensionister er også mennesker... og vi udgør over er million stemmeberettigede ved næste Folketingsvalg! Folkepensionisterne er ved lov, sikret en værdig alderdom på folkepension - men det holder ikke i virkeligheden. Udviklingen i folkepensionen halter bagud i reguleringen med to år, i forhold til resten af samfundet og det er KATASTROFALT, i en tid med hastigt ukontrollerbar inflation - det skal både ændres og udlignes økonomisk nu! At regulere folkepensionen direkte efter de offentligt ansattes lønudvikling, frem for den generelle lønudvikling på hele arbejdsmarkedet er et forslag, der jævnligt dukker op i den politiske debat, om fremtidssikring af pensionisternes købekraft. I dag reguleres folkepensionen og andre overførselsindkomster via satsreguleringsprocenten, som er baseret på den gennemsnitlige lønudvikling på hele det private og offentlige arbejdsmarked (dog med to års forsinkelse) og den forsinkelse skal sagt fjernes! Hvis man udelukkende koblede folkepensionen til de offentlige lønninger, ville det ændre dynamikken på flere områder: Direkte lighed med velfærdsmedarbejdere vil sikrer, at pensionisterne følger de faggrupper, der holder velfærdssamfundet i gang (fx sygeplejersker, pædagoger og SOSU'er). Hvis disse grupper får et lønløft, stiger pensionen tilsvarende. De offentlige overenskomster forhandlinger er meget synlige i mediebilledet. Det ville gøre det meget tydeligt for pensionisterne, hvad de kan forvente i regulering. Udfordring er dog stadig, en udligningen mellem den private- og den offentlige sektor. Gabet til det private arbejdsmarked: Lønudviklingen i den private sektor er historisk set ofte steget hurtigere end i den offentlige sektor. Hvis de offentlige lønninger sakker bagud i forhold til de private, vil folkepensionisterne også gøre det, hvilket kan udhule deres reelle købekraft sammenlignet med gennemsnittet i samfundet. Periodiske udsving: Lønstigninger i stat, regioner og kommuner aftales i store klumper hvert andet eller tredje år ved overenskomstforhandlingerne. Det kan give en mere ujævn regulering af pensionen frem for den bredere, private lønudvikling, der justeres løbende hvert år. Notabene: 🤔 Skal Folketingets løn- og pensionsforhold tilpasses samfundets forhold eller omvendt? Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

📌 STOP "AI-kriminaliteten" nu - Forestillingen om, at AI-agenter vil "smadre" eller fundamentalt ændre vores samfund, er ikke længere kun science fiction – det er en reel bekymring blandt både tekno-optimister, økonomer og sociologer. Sådan overtager AI-agenten styringen af fremtidens unge, med "intelligent læring". Med AI-baserede undervisere ændres måden, elever lærer på. Fra personlige lektioner og øjeblikkelig feedback til interaktive studieværktøjer og smartere repetition - kunstig intelligens gør undervisningen til rendyrket indoktrinering. Har vi passeret "Point of no return"? Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Kopieret fra Psst-nyt.dk på andet socialt medie. "Danmark gør sig klar til sæson 2 af Bovaer som obligatorisk for konventionelle malkekvægsbesætninger over 50 køer. Danmark var det første – og er fortsat det eneste – land i verden, der tvinger landmændene til at bruge Bovaer. Lovkravet er 80 dage om året. I starten af oktober kan det ikke længere udskydes. Den europæiske fødevareautoritet EFSA har udskudt deres revurdering af midlet, mens de danske politikere kører ufortrødent videre. I den forbindelse rækker Psst! nu ud til alle, der kommer til at stå med Bovaer – og konsekvenserne af Bovaer – i hænderne de næste måneder. Landmænd, medarbejdere, kalvepassere, dyrlæger. Alle. Oplever du (endnu) en dyrevelfærdskatastrofe i real time, vil vi gerne tale med dig. Oplever du, at Bovaer fungerer perfekt, vil vi også gerne tale med dig. Vi har ingen agenda – andet end at gøre danskerne klogere på, hvad der foregår. Skriv til redaktion@psst-nyt.dk, og lad os tage en ganske uforpligtende snak om, hvad du ser, hører og oplever. Vi glæder os til at høre fra dig."

Hvorfor skifter tilfredse kunder bank? Den lydløse relation-dræber - hvorfor dine "tilfredse" kunder er på vej væk Tror du, at fraværet af klager er det samme som loyalitet? Pas på. Det kan være en farlig illusion. Mange virksomheder navigerer efter NPS og høje tilfredshedsscorer. Men sandheden er, at tilfredshed er en lagging indicator – et ekko af fortiden. Den virkelige fare er friktion: de små, lydløse revner i fundamentet, som varsler fremtidigt kundefrafald, længe før det ses i jeres data. Et studie af 1.425 bankkunder afslører et opsigtsvækkende "Loyalitetshul": 76 % er tilfredse. 77 % finder banken troværdig. MEN: 20 % overvejer aktivt at skifte – og kun 32 % vil anbefale dem. Hvad sker der? Relationen skifter karakter. Den går fra at være normativ (baseret på tillid) til at være kalkuleret (baseret på pris og bekvemmelighed). Kunden bliver ikke, fordi de vil – de bliver, fordi de endnu ikke har fundet en rationel grund til at gå. Her er de 3 største friktionspunkter, der dræber relationen i det stille: 1) Kanal-fragmentering Når den digitale oplevelse og den personlige rådgivning ikke taler sammen. Hvis din rådgiver ikke ved, hvad kunden lige har gjort i appen, føles det som et tab af relationel forståelse. 2) Rolleuklarhed Er du en partner eller en sælger? Når kunden begynder at tvivle på dine intentioner, stopper de med at lytte og begynder i stedet at "teste markedet". Tilliden erstattes af strategisk adfærd. 3) Den latente fase Den farligste fase er den, hvor kunden oplever irritation og øget egenindsats, men ikke siger noget. Når de endelig klager, er de ofte allerede i dialog med din konkurrent. Hvordan neutraliserer du friktionen? Det handler ikke om de store armbevægelser, men om at fjerne de små gnidninger A) Hastighed: Responstid skal matche situationens betydning. B) Kompetence: Transparens bygger mere tillid end at lade som om, man har alle svar. C) Relevans: Proaktiv kontakt skal skabe værdi – ellers er det bare støj. Spørgsmålet er ikke, hvor tilfredse dine kunder er lige nu. Spørgsmålet er: Måler I på tilfredshed, eller måler I på den underliggende friktion, der er ved at udhule jeres forretning? Kilde: https://journals.ucn.dk/index.php/perspektiv/article/view/644 Burgdorff Porsborg Jensen, K., Møller Nielsen, S., Højmark Sørensen, M., & Wædeled Andersen, M. (2026). Forventningsbrud i kunderelationen : Perspektiver på begrebet friktion og de potentielle relationelle konsekvenser i kunde-bankrelationen. UCN Perspektiv, (19), 30–40.