Hapset fra et andet socialt medie.
Det handler om en for tiden meget omtalt larve, og Isabelle Denaro beskriver så fint den egentlige problematik, så opslaget også fortjener at blive delt herinde.
***
"I alle de år, vi boede i Spanien, var egeprocessionsspinderen en del af sommeren. Vi lærte at leve med den i den korte periode, det drejede sig om. Børnene vidste godt, at de skulle passe på. Indimellem, når vi lagde os i græsset ved poolen, fik vi lidt udslæt fra de små brandhår, som larverne havde efterladt. Det var bare et vilkår.
Et varmere klima gør det lettere for egeprocessionsspinderen at overleve og brede sig i Danmark. Samtidig har vi gennem årtiers ensretning gjort vores landskaber mere sårbare. Vi har plantet store bestande af de samme træarter, herunder eg, som er en af larvens foretrukne værtsplanter. Vi har opdyrket, drænet, rettet vandløb ud, klippet, ryddet og forenklet naturen. Resultatet er et landskab med færre arter og dermed færre naturlige modspillere.
I et mere artsrigt og balanceret økosystem ville de yngste larver blive spist af mejser og musvitter, gøgen ville æde de ældre, behårede larver, biller og mindre pattedyr ville tage pupperne, og flagermus ville jage de voksne natsværmere. Med andre ord ville økosystemet i langt højere grad regulere sig selv.
Danmark bliver ofte kåret som et af verdens bedste lande at leve i. Men det gælder først og fremmest for vores egen art. For resten af naturen ser billedet helt anderledes ud.
Danmark er et af Europas mest naturfattige lande med kun omkring 2 % vild natur, og vi er dermed meget langt fra EU's målsætning om 30 % beskyttet natur.
Egeprocessionsspinderen er derfor ikke et isoleret problem. Den er et symptom på den biodiversitetskrise, vi selv har skabt. Den minder os også om, at vi ikke kan løse denne type problemer kortsigtet ved at gøre det, vi har gjort i århundreder, nemlig at forsøge at udrydde det, vi oplever som ukomfortabelt.
Vi danskere er et af de folk i Europa, der har den laveste naturdannelse. Det synes jeg desværre, mediedækningen både bærer præg af og konsoliderer. Der indgydes frygt i stedet for at møde situationen med nysgerrighed og oplysning. Egeprocessionsspinderens ankomst kunne være en mulighed for en større forståelse af hvordan naturen og økosystemerne fungerer og af den afgørende rolle biodiversiteten spiller for naturens evne til at regulere sig selv."
Det handler om en for tiden meget omtalt larve, og Isabelle Denaro beskriver så fint den egentlige problematik, så opslaget også fortjener at blive delt herinde.
***
"I alle de år, vi boede i Spanien, var egeprocessionsspinderen en del af sommeren. Vi lærte at leve med den i den korte periode, det drejede sig om. Børnene vidste godt, at de skulle passe på. Indimellem, når vi lagde os i græsset ved poolen, fik vi lidt udslæt fra de små brandhår, som larverne havde efterladt. Det var bare et vilkår.
Et varmere klima gør det lettere for egeprocessionsspinderen at overleve og brede sig i Danmark. Samtidig har vi gennem årtiers ensretning gjort vores landskaber mere sårbare. Vi har plantet store bestande af de samme træarter, herunder eg, som er en af larvens foretrukne værtsplanter. Vi har opdyrket, drænet, rettet vandløb ud, klippet, ryddet og forenklet naturen. Resultatet er et landskab med færre arter og dermed færre naturlige modspillere.
I et mere artsrigt og balanceret økosystem ville de yngste larver blive spist af mejser og musvitter, gøgen ville æde de ældre, behårede larver, biller og mindre pattedyr ville tage pupperne, og flagermus ville jage de voksne natsværmere. Med andre ord ville økosystemet i langt højere grad regulere sig selv.
Danmark bliver ofte kåret som et af verdens bedste lande at leve i. Men det gælder først og fremmest for vores egen art. For resten af naturen ser billedet helt anderledes ud.
Danmark er et af Europas mest naturfattige lande med kun omkring 2 % vild natur, og vi er dermed meget langt fra EU's målsætning om 30 % beskyttet natur.
Egeprocessionsspinderen er derfor ikke et isoleret problem. Den er et symptom på den biodiversitetskrise, vi selv har skabt. Den minder os også om, at vi ikke kan løse denne type problemer kortsigtet ved at gøre det, vi har gjort i århundreder, nemlig at forsøge at udrydde det, vi oplever som ukomfortabelt.
Vi danskere er et af de folk i Europa, der har den laveste naturdannelse. Det synes jeg desværre, mediedækningen både bærer præg af og konsoliderer. Der indgydes frygt i stedet for at møde situationen med nysgerrighed og oplysning. Egeprocessionsspinderens ankomst kunne være en mulighed for en større forståelse af hvordan naturen og økosystemerne fungerer og af den afgørende rolle biodiversiteten spiller for naturens evne til at regulere sig selv."
Hapset fra et andet socialt medie.
Det handler om en for tiden meget omtalt larve, og Isabelle Denaro beskriver så fint den egentlige problematik, så opslaget også fortjener at blive delt herinde.
***
"I alle de år, vi boede i Spanien, var egeprocessionsspinderen en del af sommeren. Vi lærte at leve med den i den korte periode, det drejede sig om. Børnene vidste godt, at de skulle passe på. Indimellem, når vi lagde os i græsset ved poolen, fik vi lidt udslæt fra de små brandhår, som larverne havde efterladt. Det var bare et vilkår.
Et varmere klima gør det lettere for egeprocessionsspinderen at overleve og brede sig i Danmark. Samtidig har vi gennem årtiers ensretning gjort vores landskaber mere sårbare. Vi har plantet store bestande af de samme træarter, herunder eg, som er en af larvens foretrukne værtsplanter. Vi har opdyrket, drænet, rettet vandløb ud, klippet, ryddet og forenklet naturen. Resultatet er et landskab med færre arter og dermed færre naturlige modspillere.
I et mere artsrigt og balanceret økosystem ville de yngste larver blive spist af mejser og musvitter, gøgen ville æde de ældre, behårede larver, biller og mindre pattedyr ville tage pupperne, og flagermus ville jage de voksne natsværmere. Med andre ord ville økosystemet i langt højere grad regulere sig selv.
Danmark bliver ofte kåret som et af verdens bedste lande at leve i. Men det gælder først og fremmest for vores egen art. For resten af naturen ser billedet helt anderledes ud.
Danmark er et af Europas mest naturfattige lande med kun omkring 2 % vild natur, og vi er dermed meget langt fra EU's målsætning om 30 % beskyttet natur.
Egeprocessionsspinderen er derfor ikke et isoleret problem. Den er et symptom på den biodiversitetskrise, vi selv har skabt. Den minder os også om, at vi ikke kan løse denne type problemer kortsigtet ved at gøre det, vi har gjort i århundreder, nemlig at forsøge at udrydde det, vi oplever som ukomfortabelt.
Vi danskere er et af de folk i Europa, der har den laveste naturdannelse. Det synes jeg desværre, mediedækningen både bærer præg af og konsoliderer. Der indgydes frygt i stedet for at møde situationen med nysgerrighed og oplysning. Egeprocessionsspinderens ankomst kunne være en mulighed for en større forståelse af hvordan naturen og økosystemerne fungerer og af den afgørende rolle biodiversiteten spiller for naturens evne til at regulere sig selv."
Dansk