• Jeg priser mig lykkelig..

    For et par år eller tre siden, gik jeg til min læge fordi jeg var blevet fed, så fed at jeg ikke kunne holde mig selv ud, faktisk så fed at jeg hadede mig selv umådelig meget. Jeg foreslog selv at få wegovy.. Min læges sygeplejerske fortalte mig om det, og vi blev enige om at jeg lige skulle have nogle undersøgelser først.

    I mellemtiden begyndte det at komme frem at der var heftige bivirkninger ved det. Jeg havde hele tiden en fornemmelse af at jeg skulle vente lidt og se tiden lidt an. Hvilket jeg er glad for at jeg gjorde - for i den periode begyndte det at komme frem at folk mistede synet, nogle kun midlertidigt.. og lige præcis der lyttede jeg til min mavefornemmelse, og bestilte en tid hos lægen til svar på prøver mv. og da snakken faldt på wegovy, kom svaret prompte, det blev et klart nej.

    Jeg priser mig lykkelig for at jeg lyttede til min mavefornemmelse.

    Jeg er sidenhen kommet til den erkendelse at der er kun en måde at tabe sig på, og det er en tur på det fantastiske "Livsstilcenter" i Brædstrup. Jeg tabte 34 kilo da jeg havde været der 2 gange.

    Jeg var så glad for nu kunne jeg igen passe noget af mit gamle tøj, jeg husker følelsen da jeg tog et par gamle cowboy bukser på, javist, de strammede lidt, men to-tre kilo mere og de ville sidde perfekt. Den følelse var nærmest lyksalig..

    Det var før wegovy i øvrigt.

    Desværre væltede hele min tilværelse, da jeg blev arbejdsløs og kom i kløerne på Jobcentret først i Århus, dernæst i Favrskov (der er de de rene psykopater i det jobcenter i Hadsten, på nær 1 person), jeg døjede samtidig med en arbejdsskade i ryggen. Favrskov jobcenter knækkede mig i sådan en grad, at jeg faktisk kan huske den dag jeg gav op. Jeg sad og spiste, fik et opkald fra en såkaldt sagsbehandler, og da samtalen var færdig, kiggede jeg på min tallerken og sagde højlydt til mig selv "Jeg gider kraftederbankemig ikke mere.." .. lad mig sige det sådan her, det tager tid og kræfter at komme af med 34 kg. Men det kræver intet at tage dem på igen, og det går stærkt. Rigtig stærkt.

    Jeg sidder samme sted som før "Livsstilcentret". (54, fed og færdig ). Min pointe med at fortælle det er, at uanset hvor hårdt det end er, uanset hvad livet end smider i hovedet på dig, så sørg for, at hvis du vil tabe dig, at du har nogen til at støtte dig, bakke dig op når det bliver svært.. Og lad være med at hoppe på de mirakel kure som wegovy, og hvad de ellers hedder. Tag en tur på "Livsstilcentret" det koster intet, du skal bare snakke med din læge og få en henvisning.

    Så kan man så sige, jamen Jimi, det har jo ikke hjulpet dig? JO det hjalp mig, jeg tabte 34 kg før ydre påvirkninger fik mig ned med nakken. Havde jeg haft en til at støtte mig, bakke mig op når jeg havde det sværest - så havde jeg stadig været 34+ kg tyndere, (i stedet for 34 tøndere... fangede I den?), og havde haft det bedre.

    En anden god gang vil jeg måske lave et opslag om hvad det gør ved en at være overvægtig, tyk, fed og hvad man ellers kalder det.. for det har mere end en pris.

    Ind til da, kender du en der har svært ved at tabe sig, så er min varme anbefaling "Livsstilcentret".

    Link til Livsstilcentret : https://www.regionshospitalet-horsens.dk/afdelinger/livsstilcenter-bradstrup/


    https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/claus-tog-wegovy-og-blev-blind-der-er-saa-meget-ventetid-i-moerket/11275483
    Jeg priser mig lykkelig.. For et par år eller tre siden, gik jeg til min læge fordi jeg var blevet fed, så fed at jeg ikke kunne holde mig selv ud, faktisk så fed at jeg hadede mig selv umådelig meget. Jeg foreslog selv at få wegovy.. Min læges sygeplejerske fortalte mig om det, og vi blev enige om at jeg lige skulle have nogle undersøgelser først. I mellemtiden begyndte det at komme frem at der var heftige bivirkninger ved det. Jeg havde hele tiden en fornemmelse af at jeg skulle vente lidt og se tiden lidt an. Hvilket jeg er glad for at jeg gjorde - for i den periode begyndte det at komme frem at folk mistede synet, nogle kun midlertidigt.. og lige præcis der lyttede jeg til min mavefornemmelse, og bestilte en tid hos lægen til svar på prøver mv. og da snakken faldt på wegovy, kom svaret prompte, det blev et klart nej. Jeg priser mig lykkelig for at jeg lyttede til min mavefornemmelse. Jeg er sidenhen kommet til den erkendelse at der er kun en måde at tabe sig på, og det er en tur på det fantastiske "Livsstilcenter" i Brædstrup. Jeg tabte 34 kilo da jeg havde været der 2 gange. Jeg var så glad for nu kunne jeg igen passe noget af mit gamle tøj, jeg husker følelsen da jeg tog et par gamle cowboy bukser på, javist, de strammede lidt, men to-tre kilo mere og de ville sidde perfekt. Den følelse var nærmest lyksalig.. Det var før wegovy i øvrigt. Desværre væltede hele min tilværelse, da jeg blev arbejdsløs og kom i kløerne på Jobcentret først i Århus, dernæst i Favrskov (der er de de rene psykopater i det jobcenter i Hadsten, på nær 1 person), jeg døjede samtidig med en arbejdsskade i ryggen. Favrskov jobcenter knækkede mig i sådan en grad, at jeg faktisk kan huske den dag jeg gav op. Jeg sad og spiste, fik et opkald fra en såkaldt sagsbehandler, og da samtalen var færdig, kiggede jeg på min tallerken og sagde højlydt til mig selv "Jeg gider kraftederbankemig ikke mere.." .. lad mig sige det sådan her, det tager tid og kræfter at komme af med 34 kg. Men det kræver intet at tage dem på igen, og det går stærkt. Rigtig stærkt. Jeg sidder samme sted som før "Livsstilcentret". (54, fed og færdig 😅). Min pointe med at fortælle det er, at uanset hvor hårdt det end er, uanset hvad livet end smider i hovedet på dig, så sørg for, at hvis du vil tabe dig, at du har nogen til at støtte dig, bakke dig op når det bliver svært.. Og lad være med at hoppe på de mirakel kure som wegovy, og hvad de ellers hedder. Tag en tur på "Livsstilcentret" det koster intet, du skal bare snakke med din læge og få en henvisning. Så kan man så sige, jamen Jimi, det har jo ikke hjulpet dig? JO det hjalp mig, jeg tabte 34 kg før ydre påvirkninger fik mig ned med nakken. Havde jeg haft en til at støtte mig, bakke mig op når jeg havde det sværest - så havde jeg stadig været 34+ kg tyndere, (i stedet for 34 tøndere... fangede I den?), og havde haft det bedre. En anden god gang vil jeg måske lave et opslag om hvad det gør ved en at være overvægtig, tyk, fed og hvad man ellers kalder det.. for det har mere end en pris. Ind til da, kender du en der har svært ved at tabe sig, så er min varme anbefaling "Livsstilcentret". Link til Livsstilcentret : https://www.regionshospitalet-horsens.dk/afdelinger/livsstilcenter-bradstrup/ https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/claus-tog-wegovy-og-blev-blind-der-er-saa-meget-ventetid-i-moerket/11275483
    Love
    Yay
    11
    5 Comments 0 Shares 579 Views
  • Hvor ofte bør man styrketræne?

    Sundhedsstyrelsen har en rettesnor, uden at have læst artiklen, ved du så hvor tit det skal være?

    Det er en kort artikel, men hvis du ikke gider læse den kan jeg afsløre det er to gange om ugen.

    Der skrives ikke noget om hvordan man skal styrketræne, så der er plads til stor variation.

    Men er det normal styrketræning, er det 3 serier med 10 gentagelser med 1 minut mellem sættene, samme belastning i alle sæt, og det skal være meget svært at gennemføre sidste sæt.
    Som minimum skal alle store muskelgrupper belastes.



    https://livsstil.tv2.dk/live/2025-12-01-danskernes-sundhed?entry=be0d515f-e3df-40f0-bd7d-320d6d50a4c2
    Hvor ofte bør man styrketræne? Sundhedsstyrelsen har en rettesnor, uden at have læst artiklen, ved du så hvor tit det skal være? Det er en kort artikel, men hvis du ikke gider læse den kan jeg afsløre det er to gange om ugen. Der skrives ikke noget om hvordan man skal styrketræne, så der er plads til stor variation. Men er det normal styrketræning, er det 3 serier med 10 gentagelser med 1 minut mellem sættene, samme belastning i alle sæt, og det skal være meget svært at gennemføre sidste sæt. Som minimum skal alle store muskelgrupper belastes. https://livsstil.tv2.dk/live/2025-12-01-danskernes-sundhed?entry=be0d515f-e3df-40f0-bd7d-320d6d50a4c2
    LIVSSTIL.TV2.DK
    Mange kender ikke træningsanbefaling fra Sundhedsstyrelsen
    I denne liveblog følger vi udviklingen i sygdom og sundhed i Danmark.
    Like
    2
    0 Comments 0 Shares 330 Views
  • Kong Huayrai (feat. P-Jarn Longmic) "Oh La Nor"

    I forlængelse af mit opslag om The Hu fra Mongoliet, tager vi lige en tur til Thailand med et
    fedt Thailandsk Rock nummer, og vældig populær i Thailand. Jeg hørte først det nummer på en reel som en af mine Thailandske venner Titapha havde på en reel. Det nummer sad bare lige i skabet for mig da jeg hørte det første gang.

    Jeg forstår ikke hvad der synges om, men, teksten skulle afspejle den lokale livsstil, kultur og festlighed i provinsen, og den minder folk om ikke at glemme deres rødder og hjemstavn.

    Prøv nu at give nummeret en chance, det er ikke altid man behøver at forstå had de synger om, nogle gange er det følelsen og stemningen..


    https://youtu.be/O3AFM-MSASM?list=RDO3AFM-MSASM&t=99
    Kong Huayrai (feat. P-Jarn Longmic) "Oh La Nor" I forlængelse af mit opslag om The Hu fra Mongoliet, tager vi lige en tur til Thailand med et fedt Thailandsk Rock nummer, og vældig populær i Thailand. Jeg hørte først det nummer på en reel som en af mine Thailandske venner Titapha havde på en reel. Det nummer sad bare lige i skabet for mig da jeg hørte det første gang. Jeg forstår ikke hvad der synges om, men, teksten skulle afspejle den lokale livsstil, kultur og festlighed i provinsen, og den minder folk om ikke at glemme deres rødder og hjemstavn. Prøv nu at give nummeret en chance, det er ikke altid man behøver at forstå had de synger om, nogle gange er det følelsen og stemningen.. https://youtu.be/O3AFM-MSASM?list=RDO3AFM-MSASM&t=99
    Like
    2
    0 Comments 0 Shares 446 Views
  • Dejlig kronik.
    Jeg tror forfatteren har ret, vi kan og skal genlærer de gamle metoder til at sætte tæring efter næring.

    https://politiken.dk/debat/kroniken/art10927817/Måske-findes-hemmeligheden-til-at-løse-tidens-store-kriser-i-en-200-år-gammel-livsstil
    Dejlig kronik. 💚 Jeg tror forfatteren har ret, vi kan og skal genlærer de gamle metoder til at sætte tæring efter næring. https://politiken.dk/debat/kroniken/art10927817/Måske-findes-hemmeligheden-til-at-løse-tidens-store-kriser-i-en-200-år-gammel-livsstil
    POLITIKEN.DK
    Måske findes hemmeligheden til at løse tidens store kriser i
    I langt størstedelen af menneskehedens historie har vi skullet sætte tæring efter næring. Det skal vi til at genlære.
    Like
    4
    1 Comments 0 Shares 575 Views
  • Har lige bestilt to bøger i går, som jeg glæder mig til at læse..

    Bear Heart "Vinden er min moder"

    Vinden er min moder. En indiansk shamans liv og visdom. Da Bear Heart var tre dage gammel, tog hans mor ham med ud i naturen og lod ham hilse på jorden, solen, vinden, ilden, fuldmånen og stjernerne. Senere i livet blev den unge nord-amerikanske indianer indviet som medicinmand.

    Robert Wright "Derfor er Buddhismen sand"

    I disse år vinder buddhismen, og især buddhistisk filosofi og grundtankerne, mere og mere frem i alle dele af verden. Ikke så meget som en religion, der kræver en gudetro, men som en livsstil, hvor dele af buddhismen plukkes ud og implementeres i en travl hverdag. Stress er blevet en af de største livsstilssygdomme i vesten og flere og flere bukker under i forsøget på at opfylde alle de krav vi mødes med. Men i buddhismens filosofi ligger nøglen til et mentalt sundt liv; nøjsomhed, meditation, mindfulness, forståelse og en væren til stede i nuet.
    Med buddhismen kan vi lære at se verden, som den i virkeligheden er, og på den måde lade vores neandertaler-hjerner falde til ro i den. I hjertet af buddhismen ligger en enkel påstand: Grunden til at vi lider – og grunden til, at vi lader andre lide – er at vi ikke kan se verden i et klart lys. I hjertet af buddhismen ligger et radikalt løfte: Vi kan lære at se verden, og os selv, mere klart; og på den måde opnå en dybere og moralsk gyldig lykke.

    Har lige bestilt to bøger i går, som jeg glæder mig til at læse.. Bear Heart "Vinden er min moder" Vinden er min moder. En indiansk shamans liv og visdom. Da Bear Heart var tre dage gammel, tog hans mor ham med ud i naturen og lod ham hilse på jorden, solen, vinden, ilden, fuldmånen og stjernerne. Senere i livet blev den unge nord-amerikanske indianer indviet som medicinmand. Robert Wright "Derfor er Buddhismen sand" I disse år vinder buddhismen, og især buddhistisk filosofi og grundtankerne, mere og mere frem i alle dele af verden. Ikke så meget som en religion, der kræver en gudetro, men som en livsstil, hvor dele af buddhismen plukkes ud og implementeres i en travl hverdag. Stress er blevet en af de største livsstilssygdomme i vesten og flere og flere bukker under i forsøget på at opfylde alle de krav vi mødes med. Men i buddhismens filosofi ligger nøglen til et mentalt sundt liv; nøjsomhed, meditation, mindfulness, forståelse og en væren til stede i nuet. Med buddhismen kan vi lære at se verden, som den i virkeligheden er, og på den måde lade vores neandertaler-hjerner falde til ro i den. I hjertet af buddhismen ligger en enkel påstand: Grunden til at vi lider – og grunden til, at vi lader andre lide – er at vi ikke kan se verden i et klart lys. I hjertet af buddhismen ligger et radikalt løfte: Vi kan lære at se verden, og os selv, mere klart; og på den måde opnå en dybere og moralsk gyldig lykke.
    Yay
    Love
    Like
    13
    8 Comments 0 Shares 908 Views
  • Klimagæld - klimaets sande pris
    Hvis hver eneste beslutning, vi tager i dag, bærer en usynlig gæld til fremtiden, er vi så villige til at ændre vores definition af, hvad ting egentlig "koster"?

    Vi besidder i dag en præcision i vores værdiansættelse af klimaskader, som var utænkelig for blot få år siden. Vi kan nu forbinde specifikke udledninger fra lande, virksomheder og personlige livsstilsvalg direkte til konkrete økonomiske tab på tværs af kloden.

    Når vi smider vores husholdningsaffald ud, betaler vi typisk en renovationsafgift for, at nogen henter det og opbevarer det sikkert. Men med drivhusgasser har vi i årtier gjort det modsatte: Vi har udledt "atmosfærisk affald" uden at betale regningen. Hver gang vi udleder et ton CO2, stifter vi i virkeligheden en økonomisk gæld, som andre skal betale i form af ødelagte høstudbytter, sundhedsudgifter og tabt økonomisk vækst.

    Denne viden tvinger os til at genoverveje klimaretfærdighed. Hvis vi anerkender, at fortidens udledninger er ubetalte regninger, der fortsætter med at vokse i atmosfæren, må det ændre alt – fra international klimafinansiering til de valg, vi træffer i hverdagen.

    Studiet fra Burke et al. (2026) redefinerer fundamentet for klimaerstatning (Loss & Damage). ( se link til fulde rapport i kommentarfelt)
    Ved at koble emissioner direkte til BNP-vækstrater – ikke blot niveauer – dokumenteres en benhård økonomisk kausalitet:
    Temperaturstigninger rammer selve vækstevnen, hvilket får de økonomiske skader til at akkumulere eksponentielt over tid.

    Hvis du vil høre en ai-videopræsentation af rapporten ( 6 minutter) :
    https://notebooklm.google.com/notebook/b64647d5-fb6e-4816-a0d5-b3e872fb6fb4/artifact/78241f2e-072f-4630-afd3-a225d9b68198

    Link til rapport : https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6
    Klimagæld - klimaets sande pris Hvis hver eneste beslutning, vi tager i dag, bærer en usynlig gæld til fremtiden, er vi så villige til at ændre vores definition af, hvad ting egentlig "koster"? Vi besidder i dag en præcision i vores værdiansættelse af klimaskader, som var utænkelig for blot få år siden. Vi kan nu forbinde specifikke udledninger fra lande, virksomheder og personlige livsstilsvalg direkte til konkrete økonomiske tab på tværs af kloden. Når vi smider vores husholdningsaffald ud, betaler vi typisk en renovationsafgift for, at nogen henter det og opbevarer det sikkert. Men med drivhusgasser har vi i årtier gjort det modsatte: Vi har udledt "atmosfærisk affald" uden at betale regningen. Hver gang vi udleder et ton CO2, stifter vi i virkeligheden en økonomisk gæld, som andre skal betale i form af ødelagte høstudbytter, sundhedsudgifter og tabt økonomisk vækst. Denne viden tvinger os til at genoverveje klimaretfærdighed. Hvis vi anerkender, at fortidens udledninger er ubetalte regninger, der fortsætter med at vokse i atmosfæren, må det ændre alt – fra international klimafinansiering til de valg, vi træffer i hverdagen. Studiet fra Burke et al. (2026) redefinerer fundamentet for klimaerstatning (Loss & Damage). ( se link til fulde rapport i kommentarfelt) Ved at koble emissioner direkte til BNP-vækstrater – ikke blot niveauer – dokumenteres en benhård økonomisk kausalitet: Temperaturstigninger rammer selve vækstevnen, hvilket får de økonomiske skader til at akkumulere eksponentielt over tid. Hvis du vil høre en ai-videopræsentation af rapporten ( 6 minutter) : https://notebooklm.google.com/notebook/b64647d5-fb6e-4816-a0d5-b3e872fb6fb4/artifact/78241f2e-072f-4630-afd3-a225d9b68198 Link til rapport : https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Når folketinget bliver ved med at forhøje pensionsalderes har det størst indflydelse på de lavest uddannede, og lavest lønnede.

    Men at forskellen på livslængde i "grupperne" er op til 24 år fra uheldigste udgangspunkt til heldigste overrasker mig. Dertil kan jeg ikke lade være med at tænke på livskvalitet i de sidste år, som ofte er voldsomt forringet på grund af livsstilssygdomme!

    https://cepr.org/voxeu/columns/socioeconomic-inequality-longevity-larger-we-thought
    Når folketinget bliver ved med at forhøje pensionsalderes har det størst indflydelse på de lavest uddannede, og lavest lønnede. Men at forskellen på livslængde i "grupperne" er op til 24 år fra uheldigste udgangspunkt til heldigste overrasker mig. Dertil kan jeg ikke lade være med at tænke på livskvalitet i de sidste år, som ofte er voldsomt forringet på grund af livsstilssygdomme! https://cepr.org/voxeu/columns/socioeconomic-inequality-longevity-larger-we-thought
    CEPR.ORG
    Socioeconomic inequality in longevity is larger than we thought
    It is well established that individuals with higher socioeconomic status live longer than those with lower socioeconomic status, but most evidence on this is based on a single indicator of status. This column uses Danish population data and machine learning methods to show that combining multiple socioeconomic indicators (income, education, wealth, occupation, and IQ) reveals a much steeper socioeconomic gradient in life expectancy than standard single-indicator measures suggest.
    Sad
    Like
    5
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Det var nemmere at gå til bageren og køb #fransbrød dengang jeg var barn - der var fransbrød med eller uden birkes at vælge imellem. Det mener #Brian, hvad mener du?



    Har Brian fuldstændig ret — dengang var et franskbrød enten glat som en skaldet isbjørn eller dryssets med birkes. I dag skal man tilsyneladende have en ph.d. i botanik, surdejsvidenskab og eksistentielt filosofi blot for at købe noget til sin tandsmør.

    Se bare på staklen i bageriet: Sikkerhedsudstyr påkrævet: Manden har udstyret sig med pandelampe og vandrestrømper blot for at navigere igennem hylderne. Og det giver god mening, når man skal vælge mellem en "Pumpernickel Punisher" og en "Sprouted Emperor".

    Eksistentielle valg: Bageren sælger ikke bare brød mere. De sælger livsstile. Vil du have "Gluten Free - Taste Free" eller satse hele butikken med en "Cheesy Jalapeño Jubilee" klokken syv om morgenen?

    Puns og ordspil overalt: Du kan ikke engang få et flutes uden at skulle bede om en "Baguette About It", eller tilstå dine følelser med et "Olive You Loaf".

    Det var alt sammen lettere, da svaret bare var: "Et med birkes, tak – og skær det gerne for." Skal du have noget med hjem fra hylden, eller skal vi bare nøjes med en rundtenom kiks?

    Et plus er at der er mange bagerier, så man skal ikke på en #togrejse for at købe "det daglige brød"

    #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.
    Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Det var nemmere at gå til bageren og køb #fransbrød dengang jeg var barn - der var fransbrød med eller uden birkes at vælge imellem. Det mener #Brian, hvad mener du? Har Brian fuldstændig ret — dengang var et franskbrød enten glat som en skaldet isbjørn eller dryssets med birkes. I dag skal man tilsyneladende have en ph.d. i botanik, surdejsvidenskab og eksistentielt filosofi blot for at købe noget til sin tandsmør. Se bare på staklen i bageriet: Sikkerhedsudstyr påkrævet: Manden har udstyret sig med pandelampe og vandrestrømper blot for at navigere igennem hylderne. Og det giver god mening, når man skal vælge mellem en "Pumpernickel Punisher" og en "Sprouted Emperor". Eksistentielle valg: Bageren sælger ikke bare brød mere. De sælger livsstile. Vil du have "Gluten Free - Taste Free" eller satse hele butikken med en "Cheesy Jalapeño Jubilee" klokken syv om morgenen? Puns og ordspil overalt: Du kan ikke engang få et flutes uden at skulle bede om en "Baguette About It", eller tilstå dine følelser med et "Olive You Loaf". Det var alt sammen lettere, da svaret bare var: "Et med birkes, tak – og skær det gerne for." Skal du have noget med hjem fra hylden, eller skal vi bare nøjes med en rundtenom kiks? Et plus er at der er mange bagerier, så man skal ikke på en #togrejse for at købe "det daglige brød" #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    Wow
    2
    3 Comments 0 Shares 412 Views
  • "Det simple liv" i dagens Danmark, er det et frivilligt valg?
    For nogle er det simple liv et dybtfølt, frivilligt valg om at hoppe af hamsterhjulet...

    For andre er det en nødvendighed dikteret af økonomiske realiteter, boligmarkedet eller personlige kriser som stress.

    Det frivillige valg: Jagten på tid og frihed.
    For en voksende gruppe danskere er det simple liv en luksus, man aktivt vælger til. Det handler ikke om fattigdom, men om bevidst at fravælge forbrugsræset.

    Tid over penge: Man går ned i tid på arbejdet eller vælger et mindre betalt, men mere meningsfyldt job for at få mere tid med familien eller til hobbyer.

    Minimalisme: Et aktivt opgør med "køb-og-smid-væk"-kulturen. Man ejer færre ting for at få mere mentalt overskud.

    Geografisk flugt: Mange flytter fra de dyre storbyer ud i bofællesskaber, økosamfund eller til "Vandkantsdanmark", hvor boligudgifterne er lavere, og naturen er tættere på.

    Det ufrivillige valg: Det simple liv er dog ikke altid romantisk selvvalgt. For mange er det en livsstil, man er tvunget ud i med
    det dyre boligmarked, særligt i og omkring de store byer er ejerboliger blevet så dyre, at mange må bo småt eller flytte langt væk – ikke fordi de vil, men fordi de skal.

    Inflation og leveomkostninger: Stigende priser på energi, fødevarer og renter har gjort, at mange danskere har måttet skære alt overflødigt væk for overhovedet at få budgettet til at hænge sammen.

    Stress som stopklods: For en del er det simple liv en nødbremse. Kroppen eller psyken har sagt stop på grund af stress, og det "simple liv" bliver den eneste udvej for at overleve mentalt.

    Så svaret om det simple liv er et både Ja og Nej.
    "Det simple liv" i dagens Danmark, er det et frivilligt valg? For nogle er det simple liv et dybtfølt, frivilligt valg om at hoppe af hamsterhjulet... For andre er det en nødvendighed dikteret af økonomiske realiteter, boligmarkedet eller personlige kriser som stress. Det frivillige valg: Jagten på tid og frihed. For en voksende gruppe danskere er det simple liv en luksus, man aktivt vælger til. Det handler ikke om fattigdom, men om bevidst at fravælge forbrugsræset. Tid over penge: Man går ned i tid på arbejdet eller vælger et mindre betalt, men mere meningsfyldt job for at få mere tid med familien eller til hobbyer. Minimalisme: Et aktivt opgør med "køb-og-smid-væk"-kulturen. Man ejer færre ting for at få mere mentalt overskud. Geografisk flugt: Mange flytter fra de dyre storbyer ud i bofællesskaber, økosamfund eller til "Vandkantsdanmark", hvor boligudgifterne er lavere, og naturen er tættere på. Det ufrivillige valg: Det simple liv er dog ikke altid romantisk selvvalgt. For mange er det en livsstil, man er tvunget ud i med det dyre boligmarked, særligt i og omkring de store byer er ejerboliger blevet så dyre, at mange må bo småt eller flytte langt væk – ikke fordi de vil, men fordi de skal. Inflation og leveomkostninger: Stigende priser på energi, fødevarer og renter har gjort, at mange danskere har måttet skære alt overflødigt væk for overhovedet at få budgettet til at hænge sammen. Stress som stopklods: For en del er det simple liv en nødbremse. Kroppen eller psyken har sagt stop på grund af stress, og det "simple liv" bliver den eneste udvej for at overleve mentalt. 😉 Så svaret om det simple liv er et både Ja og Nej.
    Like
    1
    0 Comments 0 Shares 1K Views
  • Datacentres ressourceforbrug – Fra udfordring til kontrolleret vækst



    Den teknologiske acceleration inden for AI skaber et paradoks: Mens teknologien effektiviserer, presser datacentre vores kritiske ressourcer til det yderste.



    Grundfos efterlyser nu strammere EU-standarder for at sikre, at den digitale vækst ikke sker på bekostning af den grønne omstilling.



    Grundfos foreslår følgende prioritering:



    Vandforbrug:

    AI-datacentre bruger dagligt 19.000 m3 vand til køling – mere end 100 familiers årlige forbrug. Det kræver radikal optimering for at beskytte lokal forsyning.



    El-kapacitet:

    Forbruget stiger fra 4 % i dag til 13 % i 2040. Risikoen er, at datacentrene "æder elektrificeringen op indefra" og fortrænger den øvrige industris adgang til vedvarende energi.



    Regulering:

    Grundfos’ foreslåede EU-standarder er ikke en hindring, men en nødvendig sikring af industriens "license to operate".





    Det rammer en øm tå i dansk politik:

    Skal vi prioritere tech-giganter eller national industri?



    Den digitale revolution er ikke en gratis omgang. Den er tung, tørstig og ekstremt energikrævende.



    Vi står over for et fundamentalt spørgsmål om prioritering: Skal vores digitale livsstil have førsteret til de knappe grønne ressourcer, eller skal vi kræve, at teknologien underlægger sig de fysiske begrænsninger, vores planet og vores energisystem sætter?





    Læs mere: https://nyheder.tv2.dk/business/2024-05-23-stigende-elforbrug-moeder-modstand-fra-grundfos
    Datacentres ressourceforbrug – Fra udfordring til kontrolleret vækst Den teknologiske acceleration inden for AI skaber et paradoks: Mens teknologien effektiviserer, presser datacentre vores kritiske ressourcer til det yderste. Grundfos efterlyser nu strammere EU-standarder for at sikre, at den digitale vækst ikke sker på bekostning af den grønne omstilling. Grundfos foreslår følgende prioritering: Vandforbrug: AI-datacentre bruger dagligt 19.000 m3 vand til køling – mere end 100 familiers årlige forbrug. Det kræver radikal optimering for at beskytte lokal forsyning. El-kapacitet: Forbruget stiger fra 4 % i dag til 13 % i 2040. Risikoen er, at datacentrene "æder elektrificeringen op indefra" og fortrænger den øvrige industris adgang til vedvarende energi. Regulering: Grundfos’ foreslåede EU-standarder er ikke en hindring, men en nødvendig sikring af industriens "license to operate". Det rammer en øm tå i dansk politik: Skal vi prioritere tech-giganter eller national industri? Den digitale revolution er ikke en gratis omgang. Den er tung, tørstig og ekstremt energikrævende. Vi står over for et fundamentalt spørgsmål om prioritering: Skal vores digitale livsstil have førsteret til de knappe grønne ressourcer, eller skal vi kræve, at teknologien underlægger sig de fysiske begrænsninger, vores planet og vores energisystem sætter? Læs mere: https://nyheder.tv2.dk/business/2024-05-23-stigende-elforbrug-moeder-modstand-fra-grundfos
    0 Comments 0 Shares 1K Views
More Results