• Meta og andre AI-tech giganter kan ende med at blive alt dominerende
    Meta skal sikre fri adgang til sin beskedtjeneste WhatsApp for rivaliserende virksomheders AI-assistenter.
    Det fremgår af en EU-afgørelse tirsdag eftermiddag i det seneste opgør mellem Bruxelles og amerikanske tech-giganter.
    - Disse midlertidige foranstaltninger vil beskytte konkurrencen på det voksende marked for AI-assistenter ved at bevare en vigtig adgang til at nå forbrugere i Europa, siger Teresa Ribera, ledende viceformand for EU-Kommissionen.

    Se også: Ny regering får hjælp af Bruxelles til at indfri første valgløfte.
    Et EU-tiltag, lanceret i dag, skal rykke Europa tættere på teknologisk autonomi: https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/ny-regering-faar-hjaelp-af-bruxelles-til-indfri-foerste-valgloefte

    I oktober annoncerede Meta en ny opdatering til WhatsApp, der er verdens mest brugte beskedtjeneste.
    Opdateringen betød, at brugere frit kunne få hjælp fra Metas egen AI-chatbot til at skrive beskeder på WhatsApp. I mellemtiden måtte Metas konkurrenter betale høje honorarer for at få andre AI-assistenter ind på platformen.

    Meta – virksomheden, der også står bag Instagram og Facebook, skal efterleve EU’s afgørelse inden for fem hverdage. Ellers risikerer selskabet en bøde på op mod 10 procent af sin årlige globale omsætning.
    Meta vil anke afgørelsen, i følge nyhedsbureuret Reuters:
    Meta og andre AI-tech giganter kan ende med at blive alt dominerende Meta skal sikre fri adgang til sin beskedtjeneste WhatsApp for rivaliserende virksomheders AI-assistenter. Det fremgår af en EU-afgørelse tirsdag eftermiddag i det seneste opgør mellem Bruxelles og amerikanske tech-giganter. - Disse midlertidige foranstaltninger vil beskytte konkurrencen på det voksende marked for AI-assistenter ved at bevare en vigtig adgang til at nå forbrugere i Europa, siger Teresa Ribera, ledende viceformand for EU-Kommissionen. Se også: Ny regering får hjælp af Bruxelles til at indfri første valgløfte. Et EU-tiltag, lanceret i dag, skal rykke Europa tættere på teknologisk autonomi: https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/ny-regering-faar-hjaelp-af-bruxelles-til-indfri-foerste-valgloefte I oktober annoncerede Meta en ny opdatering til WhatsApp, der er verdens mest brugte beskedtjeneste. Opdateringen betød, at brugere frit kunne få hjælp fra Metas egen AI-chatbot til at skrive beskeder på WhatsApp. I mellemtiden måtte Metas konkurrenter betale høje honorarer for at få andre AI-assistenter ind på platformen. Meta – virksomheden, der også står bag Instagram og Facebook, skal efterleve EU’s afgørelse inden for fem hverdage. Ellers risikerer selskabet en bøde på op mod 10 procent af sin årlige globale omsætning. Meta vil anke afgørelsen, i følge nyhedsbureuret Reuters:
    WWW.DR.DK
    Ny afgørelse: Meta skal åbne for AI-chatbots fra rivaler
    Meta kan risikere bøder i milliardklassen, hvis selskabet ikke følger EUs afgørelse.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 408 Visninger
  • Den nye Ministerliste.

    Statsminister Mette Frederiksen (S)
    Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF)
    Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M)
    Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R)
    Finansminister Peter Hummelgaard (S)
    Justitsminister Nicolai Wammen (S)
    Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M)
    Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R)
    By-, land- og transportminister Signe Munk (SF)
    Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S)
    Undervisningsminister Magnus Heunicke (S)
    Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen (S)
    Forsvarsminister Jeppe Bruus (S)
    Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M)
    Sundhedsminister og kirkeminister Ida Auken (S)
    Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S)
    Kulturminister Zenia Stampe (R)
    Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF)
    Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF)
    Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin (M)
    Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF)

    Hvordan f.. i hel.. kan man udnævne Jeppe Bruus som Forsvarsminister?
    Hvordan f.. i hel.. kan man sætte inkompetente Ane Halsboe som Beskæftigelsesminister?
    Hvordan f.. i hel.. kan man sætte klovnen Magnus Heunicke som Undersisningsminister?
    Hvordan f.. i hel.. kan man udnævne Monika Rubin som Social Minister?

    Det er godt nok fire fæle fejl.

    De arbejdsløse skal dæleme holde på hat og briller.
    Den nye Ministerliste. Statsminister Mette Frederiksen (S) Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R) Finansminister Peter Hummelgaard (S) Justitsminister Nicolai Wammen (S) Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) By-, land- og transportminister Signe Munk (SF) Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen (S) Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) Sundhedsminister og kirkeminister Ida Auken (S) Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) Kulturminister Zenia Stampe (R) Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF) Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin (M) Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) Hvordan f.. i hel.. kan man udnævne Jeppe Bruus som Forsvarsminister? Hvordan f.. i hel.. kan man sætte inkompetente Ane Halsboe som Beskæftigelsesminister? Hvordan f.. i hel.. kan man sætte klovnen Magnus Heunicke som Undersisningsminister? Hvordan f.. i hel.. kan man udnævne Monika Rubin som Social Minister? Det er godt nok fire fæle fejl. De arbejdsløse skal dæleme holde på hat og briller.
    1 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Regeringens roadmap gør klima til sikkerhedspolitik

    S-SF-M-R-regeringen rykker nu fra valgløfter til operativ virkelighed.



    Med 40 nævnelser af "energi" og 37 af "sikkerhed" mod blot 19 af "klima", er grøn energi nu lig med national uafhængighed.

    For industrien er præmissen "elektrificering eller kaos" – forsyningssikkerhed er blevet det primære konkurrenceparameter.



    Visionen er et selvforsynende Danmark drevet af grøn energi.

    Med 2 mia. kr. årligt til elektrificering og et skærpet mål om 85% reduktion i 2035, defineres rammen for dansk erhvervslivs investeringer de næste årtier.





    3 pointer:



    Politisk kompromis:

    85%-målet i 2035 lander balancen mellem rød ambition og blå realisme, hvilket sikrer et stabilt mandat bag klimaloven.



    Akutplan for elnettet:

    Energinet får et udvidet mandat til proaktivt at løse de flaskehalse, der lige nu truer med at kvæle elektrificeringen.



    Lokalt ejerskab:

    Økonomiske bonusser og medejerskab til borgere og kommuner skal fjerne modstanden mod VE-udbygning på land.







    Læs mere: https://klimamonitor.dk/nyheder/politik/article19350399.ece
    Regeringens roadmap gør klima til sikkerhedspolitik S-SF-M-R-regeringen rykker nu fra valgløfter til operativ virkelighed. Med 40 nævnelser af "energi" og 37 af "sikkerhed" mod blot 19 af "klima", er grøn energi nu lig med national uafhængighed. For industrien er præmissen "elektrificering eller kaos" – forsyningssikkerhed er blevet det primære konkurrenceparameter. Visionen er et selvforsynende Danmark drevet af grøn energi. Med 2 mia. kr. årligt til elektrificering og et skærpet mål om 85% reduktion i 2035, defineres rammen for dansk erhvervslivs investeringer de næste årtier. 3 pointer: Politisk kompromis: 85%-målet i 2035 lander balancen mellem rød ambition og blå realisme, hvilket sikrer et stabilt mandat bag klimaloven. Akutplan for elnettet: Energinet får et udvidet mandat til proaktivt at løse de flaskehalse, der lige nu truer med at kvæle elektrificeringen. Lokalt ejerskab: Økonomiske bonusser og medejerskab til borgere og kommuner skal fjerne modstanden mod VE-udbygning på land. Læs mere: https://klimamonitor.dk/nyheder/politik/article19350399.ece
    Like
    Yay
    2
    1 Kommentarer 0 Delinger 548 Visninger
  • Bæredygtighed er ikke på vej ud – den er på vej helt ind i kernen af, hvordan vi driver forretning.

    - ”Fokus er flyttet fra at formulere nye løfter til at få eksisterende ambitioner til at slå igennem i produktudvikling, supply chains, investeringer og ledelsesansvar.”



    Bæredygtighed rykker fra periferien til kernen. Efter legitimitet og mobilisering er vi trådt ind i den sværeste fase: styring. Det handler ikke om at "tale" bæredygtighed frem, men om at "lede" den igennem.



    3 strategiske indsigter:



    Fra kommunikation til drift:

    Ansvaret flytter til supply chain og produktudvikling. Fra særfunktion til direkte linjeansvar.



    Modenhed vs. Retræte:

    Som hos Grundfos er integration i driften et tegn på modenhed. Det er mindre heroisk, men langt mere betydningsfuldt.



    Uskylden forsvinder:

    Feltet er ikke længere et "beskyttet ledelsesfelt". Det skal nu modstå geopolitik og kontant kapitaldisciplin.





    Konkurrenceevnen kræver eksekvering i maskinrummet frem for løfter i rapporter og på LinkedIn.

    Det gør arbejdet mindre romantisk, men mere virkeligt.



    Læs hele analysen her:

    https://borsen.dk/nyheder/opinion/baeredygtighed-er-pa-vej-ind-i-maskinrummet
    Bæredygtighed er ikke på vej ud – den er på vej helt ind i kernen af, hvordan vi driver forretning. - ”Fokus er flyttet fra at formulere nye løfter til at få eksisterende ambitioner til at slå igennem i produktudvikling, supply chains, investeringer og ledelsesansvar.” Bæredygtighed rykker fra periferien til kernen. Efter legitimitet og mobilisering er vi trådt ind i den sværeste fase: styring. Det handler ikke om at "tale" bæredygtighed frem, men om at "lede" den igennem. 3 strategiske indsigter: Fra kommunikation til drift: Ansvaret flytter til supply chain og produktudvikling. Fra særfunktion til direkte linjeansvar. Modenhed vs. Retræte: Som hos Grundfos er integration i driften et tegn på modenhed. Det er mindre heroisk, men langt mere betydningsfuldt. Uskylden forsvinder: Feltet er ikke længere et "beskyttet ledelsesfelt". Det skal nu modstå geopolitik og kontant kapitaldisciplin. Konkurrenceevnen kræver eksekvering i maskinrummet frem for løfter i rapporter og på LinkedIn. Det gør arbejdet mindre romantisk, men mere virkeligt. Læs hele analysen her: https://borsen.dk/nyheder/opinion/baeredygtighed-er-pa-vej-ind-i-maskinrummet
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 590 Visninger
  • Vi står klar på stand 132 på Roskilde Dyrskue

    Kig forbi til et dyrskuetilbud og en konkurrence.

    Vi står på standen fra i dag og indtil på søndag.
    Vi står klar på stand 132 på Roskilde Dyrskue ☀️ Kig forbi til et dyrskuetilbud og en konkurrence. Vi står på standen fra i dag og indtil på søndag.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 236 Visninger
  • Samarbejde med den lokale musikskole her til aften:

    Cello – og klaverkoncert med unge talenter
    torsdag den 21. maj kl. 18.30-19.30 i Helikon Musik & Teatercafé

    Gratis koncert med tre lovende talenter fra Rudersdal Musik- og Billedskole med værker af Bach, Chopin, Saint-Saëns, Schubert og Vivaldi, når Christine (cello), Frieda (cello) og Yago (klaver). De tre musikere er alle aktive deltagere i nationale og internationale musikkonkurrencer, og nu har du altså muligheden for at opleve de lokale talenter helt tæt på.

    Samarbejde giver mere liv i lokalsamfundet.
    Samarbejde med den lokale musikskole her til aften: Cello – og klaverkoncert med unge talenter torsdag den 21. maj kl. 18.30-19.30 i Helikon Musik & Teatercafé Gratis koncert med tre lovende talenter fra Rudersdal Musik- og Billedskole med værker af Bach, Chopin, Saint-Saëns, Schubert og Vivaldi, når Christine (cello), Frieda (cello) og Yago (klaver). De tre musikere er alle aktive deltagere i nationale og internationale musikkonkurrencer, og nu har du altså muligheden for at opleve de lokale talenter helt tæt på. Samarbejde giver mere liv i lokalsamfundet.
    Like
    Yay
    Love
    13
    1 Kommentarer 0 Delinger 692 Visninger
  • 19% er ikke nok

    Europæisk vindenergi status 2024 frem mod 2030



    Vind dækkede 19% af EU’s elforbrug i 2024, men vi er bagud. Vi har kurs mod 351 GW i 2030, hvilket er langt fra målet på 425 GW – et mål, der i forvejen er reduceret fra de oprindelige 440 GW.



    Her er de vigtigste strategiske indsigter fra WindEurope-rapporten:



    Rekordhøje investeringsbeslutninger:

    Selvom onshore dominerede med 84% af de 16,4 GW nye installationer, er det reelle signal rekorden i Final Investment Decisions (FID) på €33 mia. Investeringslysten er massiv, men netflaskehalse er nu industriens største barriere for skalering og europæisk konkurrenceevne.



    Repowering som strategisk genvej:

    I 2024 blev 1,6 GW repoweret. Det er en matematisk vinder: En gennemsnitlig tredobling af produktionen med 25% færre turbiner. Det løser både behovet for mere strøm og udfordringer med lokal modstand.



    Den tyske benchmark:

    Tyskland tillod rekordhøje 13,8 GW i 2024 ved at implementere princippet om ”Overriding Public Interest”. Det er den guldstandard for hurtig eksekvering, som resten af Europa skal måle sig med.





    Danmarks situation - repowering en overset mulighed

    Med en vindandel på 56% er vi i front, men vi har en af Europas ældste flåder.

    Løsningen for Danmark kunne være en tredobling af produktionen med færre møller: Ved repowering udskiftes ældre møller med moderne vindmøller, der er langt mere kraftfulde og effektive. På grund af store teknologiske fremskridt fører dette til, at man i gennemsnit tredobler elproduktionen, samtidig med at antallet af vindmøller reduceres med 25 %



    De bedste vindplaceringer:

    De ældste vindmølleparker er ofte bygget på de mest optimale steder med de bedste vindressourcer.



    Genbrug af eksisterende infrastruktur:

    Meget af den fysiske infrastruktur, såsom veje, kabler og transformerstationer, er allerede etableret og kan ofte genbruge



    Hurtigere godkendelsesprocesser:

    Fordi anlægget og infrastrukturen i forvejen findes, bør processen med at indhente nye tilladelser tage kortere tid og være mere effektiv sammenlignet med at bygge helt nye vindmølleparke



    Dyk ned i tallene og de strategiske fremskrivninger i rapporten.



    Læs mere: https://windeurope.org/data/products/wind-energy-in-europe-2024-statistics-and-the-outlook-for-2025-2030/
    19% er ikke nok Europæisk vindenergi status 2024 frem mod 2030 Vind dækkede 19% af EU’s elforbrug i 2024, men vi er bagud. Vi har kurs mod 351 GW i 2030, hvilket er langt fra målet på 425 GW – et mål, der i forvejen er reduceret fra de oprindelige 440 GW. Her er de vigtigste strategiske indsigter fra WindEurope-rapporten: Rekordhøje investeringsbeslutninger: Selvom onshore dominerede med 84% af de 16,4 GW nye installationer, er det reelle signal rekorden i Final Investment Decisions (FID) på €33 mia. Investeringslysten er massiv, men netflaskehalse er nu industriens største barriere for skalering og europæisk konkurrenceevne. Repowering som strategisk genvej: I 2024 blev 1,6 GW repoweret. Det er en matematisk vinder: En gennemsnitlig tredobling af produktionen med 25% færre turbiner. Det løser både behovet for mere strøm og udfordringer med lokal modstand. Den tyske benchmark: Tyskland tillod rekordhøje 13,8 GW i 2024 ved at implementere princippet om ”Overriding Public Interest”. Det er den guldstandard for hurtig eksekvering, som resten af Europa skal måle sig med. Danmarks situation - repowering en overset mulighed Med en vindandel på 56% er vi i front, men vi har en af Europas ældste flåder. Løsningen for Danmark kunne være en tredobling af produktionen med færre møller: Ved repowering udskiftes ældre møller med moderne vindmøller, der er langt mere kraftfulde og effektive. På grund af store teknologiske fremskridt fører dette til, at man i gennemsnit tredobler elproduktionen, samtidig med at antallet af vindmøller reduceres med 25 % De bedste vindplaceringer: De ældste vindmølleparker er ofte bygget på de mest optimale steder med de bedste vindressourcer. Genbrug af eksisterende infrastruktur: Meget af den fysiske infrastruktur, såsom veje, kabler og transformerstationer, er allerede etableret og kan ofte genbruge Hurtigere godkendelsesprocesser: Fordi anlægget og infrastrukturen i forvejen findes, bør processen med at indhente nye tilladelser tage kortere tid og være mere effektiv sammenlignet med at bygge helt nye vindmølleparke Dyk ned i tallene og de strategiske fremskrivninger i rapporten. Læs mere: https://windeurope.org/data/products/wind-energy-in-europe-2024-statistics-and-the-outlook-for-2025-2030/
    Like
    Yay
    3
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Se lige her, alle I der fotograferer. Vi har en gruppe, der udfordrer fotograferne med en konkurrence hver måned. Det er meget sjovere, hvis vi er mange, der er med. Hver måned et nyt tema. I denne måned er temaet billeder der indeholder væske . https://socii.dk/groups/Hobbyfotografer
    Se lige her, alle I der fotograferer. Vi har en gruppe, der udfordrer fotograferne med en konkurrence hver måned. Det er meget sjovere, hvis vi er mange, der er med. Hver måned et nyt tema. I denne måned er temaet billeder der indeholder væske 😊. https://socii.dk/groups/Hobbyfotografer
    SOCII.DK
    Hobbyfotografer
    En gruppe for fotoglade på hobbyniveau, hvor du kan dele af din viden eller søge råd og vejledning. Det er underordnet om du har et professionelt kamera eller blot bruger din mobiltelefon. AI (kunstig intelligens) er ikke velkommen i denne gruppe. Fra februar 2026 har vi...
    Like
    Yay
    7
    0 Kommentarer 0 Delinger 466 Visninger
  • Lillevirke er en interaktiv, digital fremtidsby skabt af Dansk Design Center

    I fremtidsbyen “Lillevirke” fungerer de fire centrale temaer som omdrejningspunkter for virksomheders arbejde frem mod en ren, robust og ansvarlig fremtid.

    De er en del af en interaktiv vision, der skal inspirere virksomheder til at se den grønne omstilling som nye forretningsmuligheder frem for blot restriktioner og krav.

    De fire temaer fungerer på følgende måde:

    1) Energiforsyning:
    Fremtidens energi bliver afgørende for at reducere CO2-udledninger, forbedre forsyningssikkerheden og øge virksomhedernes konkurrenceevne
    Her spiller især elektrificering og vedvarende energi en helt central rolle i den industrielle omstilling

    2) Ressourcebrug:
    Fremtidens værdikæder og ressourcer er et vigtigt indsatsområde, hvor der arbejdes med cirkularitet, materialeeffektivitet og sporbarhed. Dette fokus reducerer ikke alene miljøbelastningen, men gør også virksomhederne mere robuste over for geopolitisk usikkerhed og mangel på ressourcer.

    3) Arbejdsplads:
    Temaet fokuserer på de nye udfordringer i en tid med teknologisk transformation, skiftende værdier og mangel på arbejdskraft. Det stiller nye krav til virksomhedernes evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de rette kompetencerfor at forblive konkurrencedygtige .

    4) Forbrug:
    Ændrede krav til transparens og ansvarlighed skaber nye vilkår på markedet
    Fremtidens forbrug bliver derfor en afgørende drivkraft for virksomhedernes produktudvikling og fremtidige forretningsmodeller


    Link til fremtidsbyen:
    https://lillevirke.dk
    Lillevirke er en interaktiv, digital fremtidsby skabt af Dansk Design Center I fremtidsbyen “Lillevirke” fungerer de fire centrale temaer som omdrejningspunkter for virksomheders arbejde frem mod en ren, robust og ansvarlig fremtid. De er en del af en interaktiv vision, der skal inspirere virksomheder til at se den grønne omstilling som nye forretningsmuligheder frem for blot restriktioner og krav. De fire temaer fungerer på følgende måde: 1) Energiforsyning: Fremtidens energi bliver afgørende for at reducere CO2-udledninger, forbedre forsyningssikkerheden og øge virksomhedernes konkurrenceevne Her spiller især elektrificering og vedvarende energi en helt central rolle i den industrielle omstilling 2) Ressourcebrug: Fremtidens værdikæder og ressourcer er et vigtigt indsatsområde, hvor der arbejdes med cirkularitet, materialeeffektivitet og sporbarhed. Dette fokus reducerer ikke alene miljøbelastningen, men gør også virksomhederne mere robuste over for geopolitisk usikkerhed og mangel på ressourcer. 3) Arbejdsplads: Temaet fokuserer på de nye udfordringer i en tid med teknologisk transformation, skiftende værdier og mangel på arbejdskraft. Det stiller nye krav til virksomhedernes evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de rette kompetencerfor at forblive konkurrencedygtige . 4) Forbrug: Ændrede krav til transparens og ansvarlighed skaber nye vilkår på markedet Fremtidens forbrug bliver derfor en afgørende drivkraft for virksomhedernes produktudvikling og fremtidige forretningsmodeller Link til fremtidsbyen: https://lillevirke.dk
    Like
    Yay
    7
    0 Kommentarer 0 Delinger 885 Visninger
  • 2026: Energikapløbet er afgjort – og Kina har vundet



    Verden befinder sig i 2026 i et afgørende energikapløb, hvor energi ikke længere blot betragtes som en handelsvare eller et moralsk anliggende, men som fundamentet for national sikkerhed og fremtidig supermagtsstatus.



    Kina fremstår som den foreløbige vinder af dette kapløb. På trods af at landet er verdens største importør af olie og gas, har det gennem massive investeringer i vedvarende energi og strategisk fokus på selvforsyning skabt en modstandsdygtighed, som Vesten mangler.



    Kinas dominans rækker ud over selve produktionen; de kontrollerer de kritiske råmaterialer (sjældne jordarter), der er nødvendige for grøn teknologi, og bruger billig energi som en løftestang for udvikling af kunstig intelligens (AI) og avancerede forsvarssystemer.



    Energi som forudsætning for fremtidens teknologier

    Ifølge seniorforsker Yang Jiang (DIIS) er kontrol over energiproduktionen nøglen til dominans på andre kritiske områder:



    Kunstig Intelligens (AI):

    Udvikling af avanceret AI kræver enorme mængder energi. Billig og stabil strøm er derfor en konkurrencefordel.



    Forsvarsindustri:

    Energisikkerhed er fundamentet for en moderne militærindustri.



    Fremtidsteknologi:

    Den kinesiske femårsplan indeholder visioner om flyvende biler, menneskelignende robotter og kvantecomputere – teknologier der alle er energiintensive.



    Spørgsmålet er enkelt:

    Er vi i Vesten villige til at finansiere vores egen suverænitet, før vinduet lukker definitivt?



    Læs analysen: https://www.zetland.dk/historie/se859V92-mow6953p-c2668
    2026: Energikapløbet er afgjort – og Kina har vundet Verden befinder sig i 2026 i et afgørende energikapløb, hvor energi ikke længere blot betragtes som en handelsvare eller et moralsk anliggende, men som fundamentet for national sikkerhed og fremtidig supermagtsstatus. Kina fremstår som den foreløbige vinder af dette kapløb. På trods af at landet er verdens største importør af olie og gas, har det gennem massive investeringer i vedvarende energi og strategisk fokus på selvforsyning skabt en modstandsdygtighed, som Vesten mangler. Kinas dominans rækker ud over selve produktionen; de kontrollerer de kritiske råmaterialer (sjældne jordarter), der er nødvendige for grøn teknologi, og bruger billig energi som en løftestang for udvikling af kunstig intelligens (AI) og avancerede forsvarssystemer. Energi som forudsætning for fremtidens teknologier Ifølge seniorforsker Yang Jiang (DIIS) er kontrol over energiproduktionen nøglen til dominans på andre kritiske områder: Kunstig Intelligens (AI): Udvikling af avanceret AI kræver enorme mængder energi. Billig og stabil strøm er derfor en konkurrencefordel. Forsvarsindustri: Energisikkerhed er fundamentet for en moderne militærindustri. Fremtidsteknologi: Den kinesiske femårsplan indeholder visioner om flyvende biler, menneskelignende robotter og kvantecomputere – teknologier der alle er energiintensive. Spørgsmålet er enkelt: Er vi i Vesten villige til at finansiere vores egen suverænitet, før vinduet lukker definitivt? Læs analysen: https://www.zetland.dk/historie/se859V92-mow6953p-c2668
    Like
    8
    0 Kommentarer 0 Delinger 2K Visninger
Flere resultater