”Jeg kigger på fugle, hvorfor ik, hvorfor ik?” Ja, hvorfor dog ik'??? https://youtu.be/U5jtNHnZBTI?is=32suarafouwYO9Qp

Haha, ja man skal passe på de fuglekiggere .

SKAL VI OPGIVE NEW ORLEANS?

KRAVET OM RETTIDIG OMHU I EN SYNKENDE VERDEN OG I DANMARK



En ny rapport i Nature Sustainability leverer en dyster profeti: New Orleans risikerer udslettelse.

Byen er placeret i et sårbart, "skålformet bassin" under havets overflade, og forskere opfordrer nu de 360.000 indbyggere til strategisk udflytning, før havet træffer valget for dem.



De 3 vigtigste pointer:



Fremtidens kystlinje:

Havet stiger 3-7 meter mod næste årtusindeskifte. Det betyder tab af 75 % af vådområderne og en kystlinje, der rykker 100 km ind i landet.



Kulturelt tab:

En total flytning truer nabolag og den unikke smeltedigel af spansk, caribisk og americana-arv, der er opbygget gennem generationer.



Systemisk sårbarhed:

Menneskelig aktivitet og olieindustri har fjernet 3.200 km² naturlig buffer. Tabet øger sårbarheden eksponentielt, da byen står uden forsvar mod storme.





En global, strategisk udfordring New Orleans er et varsel.

Fra Jakarta og Rotterdam til svenske Kiruna, hvor minedrift tvinger byen til flytning, ser vi fundamentale risici for byudvikling.



Klimaflygtninge er en aktuel realitet; 25 % af New Orleans' befolkning er allerede flyttet de sidste 20 år.



At vente på katastrofen er som "at tisse i bukserne for at holde varmen". Vi må prioritere rettidig omhu i planlægningen nu, før befolkningens ressourcer er udtømt.



Danmark er næste kystkrise – vi ignorerer bare regningen



Havet omkring Danmark forventes at stige 0,3–1,0 m frem mod 2100 (op til ~1,5 m i worst case).

Læg dertil stormfloder på 2–3 m.

På længere sigt taler vi 3–7 m – nok til at ændre landkortet.



Konsekvens: Lavtliggende områder, byer og værdier presses.

Spørgsmålet er ikke om – men hvor meget vi mister, før vi reagerer.





Læs hele analysen her:

https://nyheder.tv2.dk/udland/2026-05-26-havet-aeder-sig-ind-paa-amerikansk-by-befolkningen-boer-flytte-inden-det-er-for-sent-lyder-advarslen

<b>Lordi feat. Motherbeast "Hold me now"</b> - Her laver Lordi så tilgengæld en version af Johnny Logans "Hold me now" .. Det er så en middelmådig version. Giv den et lyt hvios du kan lide sangen i forvejen.

Jeg kan ved Gud ikke fordrage Lordi's image, det er en joke, akkurat ligesom Gwar, Thor osv. Det var fedt ved Grand Prix fordi de tog tykt pis på det kostumebal...

Tyskland kan noget underholdning, noget som Danmark kunne lære af. For Danmark er godt nok et fattigt land på den konto.

De er i øvrigt kæmpe KISS fans.


https://www.youtube.com/watch?v=oe_wIN3K40M&t=0

<h2> Så er det OK med en elbil</h2>Ferraris nye elbil har mere end 1000 hestekræfter og en tophastighed på mere end 310 kilometer i timen.


<b>- Men der skal penge på bordet.</b>
Bilen kommer til at koste 550.000 euros – svarende til 4,1 millioner kroner – og vil begynde at blive leveret fra fjerde kvartal i år.

Jeg er ikke tilhænger at elbiler, så det må være ren blær at køre rundt i en sådan skabelse, hvis den da ellers havde været "Mazda rød" Der er dog et større problem, hvordan undgår man at bryde færdselsloven med alle de hestekræfter?


#Socii #Ferrari #elbil

<h2>Mercedes-kører George Russell er frustreret efter nedtur i Canada.</h2>Jeg føler, at "guderne ikke vil have", at jeg skal være med i kampen om verdensmesterskabet i Formel-1.


Det siger han, efter at han søndag måtte udgå midtvejs i Canadas Grand Prix.
Det skete efter en intens duel med den italienske holdkammerat Kimi Antonelli, der tog sejren og dermed fortsatte sin dominans i Formel 1.

Max Verstappen kom på podiet denne gang

#Socci #Formel_1

Mondoweiss

Itamar Ben-Gvir has been attacked across Israeli politics for a cruel video showing him mocking flotilla activists as they were being abused by officers. His offense was not his fascist celebration, but rather showing the true face of Israel.

https://mondoweiss.net/2026/05/itamar-ben-gvir-is-suddenly-the-villain-of-israeli-politics-for-one-reason-he-revealed-israels-true-face-to-the-world/

Ojj,, der blev jeg da lige lidt opløftet!! :) https://youtu.be/CEHm9LK9vtU?si=A7thKImXykvlu0i5

Pinsefest i Ansgarkirken samler hele Hedehusene

Anden Pinsedag inviterer Ansgarkirken i Hedehusene til en stor pinsefest for hele familien med aktiviteter, musik og fællesskab fra morgen til eftermiddag.

Dagen begynder kl. 10 med gudstjeneste ved præst Frances Ida Benzon, hvorefter programmet byder på fællessang i pinsesolen, koncerter, quiz og trylleshow med Jungle Jim. Ansgarkirkens Korskole og Rytmiske Kor sørger for musikalske oplevelser i kirkerummet.

Der vil hele dagen være aktiviteter for både børn og voksne i samarbejde med FDF, blandt andet lege, ansigtsmaling, krea-værksted og pandekagebagning. Gæsterne kan også prøve lykken i tombolaen, hvor overskuddet går til menighedsplejen, som støtter udsatte børn, familier og enlige i lokalområdet.

Kirken sørger desuden for mad og drikke dagen igennem med grill, frugtsalat og eftermiddagskage.

Pinsefesten finder sted i Ansgarkirken, Hovedgaden 369, 2640 Hedehusene, og alle er velkomne.
kl 10:00 - 15:00

Mobilfoto: Carsten H

Hvem bestemmer egentlig over din digitale hverdag?

Du starter dagen med at tjekke vejret på din telefon. Åbner en app til at betale for parkering. Logger ind på din netbank. Sender et dokument via en cloud-tjeneste. Slår noget op på Google. Alt sammen før frokosten.

Det hele fungerer. Det er nemt. Og det er præcis derfor, vi sjældent tænker over, hvem der egentlig kontrollerer det.

Hvad er digital suverænitet - og hvorfor skal jeg gide det?

Digital suverænitet handler om, hvem der har kontrol over de digitale systemer, data og infrastruktur, som vi er afhængige af - som borgere, som land og som samfund. Det lyder abstrakt, men det er det ikke. Det handler om noget meget konkret: Hvad sker der, hvis nogen andre træffer beslutninger om de systemer, vi ikke kan undvære?

Vi ville aldrig acceptere, at et enkelt udenlandsk selskab ejede og drev alle danske vandværker. Eller at vores vejnet kun fungerede, hvis et firma i et andet land besluttede, det måtte. Men i den digitale verden er vi allerede langt i den retning - og vi har for det meste ikke lagt mærke til det.

Eksempler fra hverdagen:

Din telefon og dens regler

Har du en smartphone, bruger du enten Apples eller Googles styresystem. De bestemmer, hvilke apps du må installere, hvad apps må gøre, og de kan til enhver tid fjerne en app - eller en hel tjeneste - fra din telefon. Det skete for eksempel for millioner af amerikanere, da TikTok kort blev fjernet fra de amerikanske app-butikker i januar 2025. Fra den ene dag til den anden var noget væk, som folk troede de “ejede” adgang til.

Dine filer i skyen

Mange gemmer billeder, dokumenter og arbejdsfiler hos Google, Microsoft eller Apple. Det er praktisk - men tjenesternes vilkår kan ændres, konti kan lukkes ved mistanke om brud på regler (også fejlagtigt), og dataene befinder sig fysisk på servere underlagt andre landes lovgivning. Den amerikanske lov giver eksempelvis amerikanske myndigheder mulighed for at kræve adgang til data hos amerikanske virksomheder - uanset om du er dansker og dataene handler om dig - og ligger på en server i Danmark.

Det offentlige og vores fælles systemer

Mange kommuner og regioner bruger i dag software fra store udenlandske leverandører til alt fra journalsystemer til skolernes læringsplatforme. Hvis en leverandør beslutter at ophøre med at supportere et system, hæve prisen markant eller trækker sig fra markedet, er det ikke leverandøren, der sidder med problemet. Det er os.

Kunstig intelligens og de nye gatekeepers

Bruger du ChatGPT, Copilot eller andre AI-tjenester i dit arbejde - og det gør rigtig mange nu - er du afhængig af, at en håndfuld amerikanske (og i stigende grad kinesiske) selskaber fortsat stiller den kapacitet til rådighed, til den pris og på de vilkår, de nu engang vælger. Der findes endnu ingen europæiske alternativer, der sådan helt for alvor kan matche dem.

Det er ikke en konspirationsteori - det er forretningslogik

Det er vigtigt at understrege: De store tech-selskaber er ikke onde. De leverer tjenester, som vi finder enorm værdi i. Men de er virksomheder med egne interesser, egne aktionærer og egne hjemmelandes lovgivning at forholde sig til. Deres mål og vores samfundsinteresser er bestemt ikke nødvendigvis sammenfaldende - og det er der ikke noget mystisk eller foruroligende ved. Sådan fungerer forretning.

Problemet opstår, når vi som samfund ikke har reelle alternativer, ikke har sat krav i vores kontrakter og ikke har tænkt over, hvad vi gør den dag, betingelserne ændrer sig.

Hvad kan man gøre?

Digital suverænitet er ikke et spørgsmål om at smide sin smartphone ud eller holde op med at bruge cloud-tjenester. Det handler om bevidste valg - på samfundsniveau og i hverdagen.

På samfundsniveau handler det om, at vi som borgere stiller krav til, at offentlige myndigheder tænker langsigtet: at kritisk infrastruktur ikke ureflekteret overlades til et fåtal af udenlandske leverandører, at der investeres i europæiske alternativer, og at lovgivning sikrer, at vores data behandles efter vores regler - ikke andres.

I hverdagen kan du selv tage små skridt: Vær opmærksom på, hvilke tjenester du er afhængig af. Overvej om der er alternativer. Gem vigtige dokumenter lokalt, ikke kun i skyen. Og interessér dig for, hvad de politikere, du stemmer på, mener om digital infrastruktur.

Det handler om selvbestemmelse

Digital suverænitet er i bund og grund et spørgsmål om selvbestemmelse. Samme selvbestemmelse, som vi i generationer har betragtet som en selvfølge på så mange andre områder af vores samfund. Den digitale verden er ikke et parallelt univers uden for det politiske fællesskab - den er blevet kernen i det.

Og kernen bør vi helst have styr på selv.