• Kernekraft møder stor stadig modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft.

    Holdningen til atomkraft har historisk været vidt forskellig i de europæiske lande, og sådan vil det også være i fremtiden. I dag har 12 ud af de 27 EU-lande atomkraft, og ni lande har planer om at bygge nye værker – heriblandt Polen, som ikke tidligere har haft kernekraft.

    Både i lande med og uden atomkraft blusser diskussionen om fordele og ulemper ved energikilden op med jævne mellemrum. I debatten flyver en lang række postulater rundt i luften, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandheder og myter.

    - Men hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft?
    Ja, det kan den - biproduktet ved at producere EL via atomkraft, er produktion af fjernvarme fra reaktorens kølevand, i stedet for at lede vandet ud i havet.

    Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform... for eller imod - læs artiklen og bedøm selv udfra din overbevisning!

    #Socii #atomkraft #solenergi #vindenergi #klimaaftryk #fjeernvarme
    Kernekraft møder stor stadig modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft. Holdningen til atomkraft har historisk været vidt forskellig i de europæiske lande, og sådan vil det også være i fremtiden. I dag har 12 ud af de 27 EU-lande atomkraft, og ni lande har planer om at bygge nye værker – heriblandt Polen, som ikke tidligere har haft kernekraft. Både i lande med og uden atomkraft blusser diskussionen om fordele og ulemper ved energikilden op med jævne mellemrum. I debatten flyver en lang række postulater rundt i luften, og det kan være svært at gennemskue, hvad der er sandheder og myter. - Men hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft? Ja, det kan den - biproduktet ved at producere EL via atomkraft, er produktion af fjernvarme fra reaktorens kølevand, i stedet for at lede vandet ud i havet. 🧐 Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform... for eller imod - læs artiklen og bedøm selv udfra din overbevisning! #Socii #atomkraft #solenergi #vindenergi #klimaaftryk #fjeernvarme
    ILLVID.DK
    Kernekraft møder stor modstand, mens faktisk dør flere af vindkraft end atomkraft
    Hvor sikker er atomkraften egentlig, hvordan løser vi problemet med det radioaktive affald, og kan kernekraften overhovedet konkurrere med sol- og vindkraft? Nu har videnskaben fældet dom over den kontroversielle energiform.
    Sad
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 298 Visninger
  • Dette opslag fra den gode Rasmus Brygger illustrerer også på fornem vis hvordan også Bygger må navigere indenfor rammerne af "det progressive fængsel".

    Han italesætter de korrekte kønsmarkører som progressiv far. De deler barslen, han bruger lige så meget tid på forældrerollen som mor gør. Han italesætter hvordan en samfundskultur med 12-talspiger og studiestress. Alt godt så langt.
    Når vi kommer til at formulere en fælles debat om forældrerollen fremadrettet, så forsvinder "køn" fuldstændigt fra teksten.

    Mine umiddelbare tanker efter at læse Bryggers indledning, er følgende

    Børneopdragelse er historisk en opgave for moderen. Det må på en eller anden måde påvirke de eksisterende strukturer. Hvordan kan "køn" IKKE nævnes?

    Dernæst skriver Brygger direkte, at "han" gerne vil være forældre på en bestemt måde, og antyder dermed at han og hans kone ikke er 100% enige. Konteksten taler i retning af, at konen i højere grad end Brygger er opvirket af omverdens forventninger til hendes forældreskab. Det vil - i så fald - ligge i direkte forlængelse af Bryggers kommentar om 12-talspiger.

    Jeg ser (ikke kun på baggrund af Bryggers opslag) at der er et klart element af "køn" i diskussionen om forældreskabet, hvor fars ideer og ønsker til pædagogikken bliver presset i baggrunden til fordel for mors ideer og ønsker.

    Mor har en klar magtposition i denne konflikt, men ideen om "kvinden som magtfuld" er utænkeligt når du skal leve op til de progressive idealer. Derfor kan Brygger ikke italesætte forældreskabets dilemmaer som også et spørgsmål om køn.

    Det er ikke som udgangspunkt et problem, at mor har magten, men hvis mor (eller far) bruger deres magt til at gennemføre omverdens forventninger til forældreskabet, så bliver det et problem.

    https://politiken.dk/debat/kroniken/art10845554/B%C3%B8rnev%C3%A6lde-er-blevet-normalen-i-Danmark
    Dette opslag fra den gode Rasmus Brygger illustrerer også på fornem vis hvordan også Bygger må navigere indenfor rammerne af "det progressive fængsel". Han italesætter de korrekte kønsmarkører som progressiv far. De deler barslen, han bruger lige så meget tid på forældrerollen som mor gør. Han italesætter hvordan en samfundskultur med 12-talspiger og studiestress. Alt godt så langt. Når vi kommer til at formulere en fælles debat om forældrerollen fremadrettet, så forsvinder "køn" fuldstændigt fra teksten. Mine umiddelbare tanker efter at læse Bryggers indledning, er følgende Børneopdragelse er historisk en opgave for moderen. Det må på en eller anden måde påvirke de eksisterende strukturer. Hvordan kan "køn" IKKE nævnes? Dernæst skriver Brygger direkte, at "han" gerne vil være forældre på en bestemt måde, og antyder dermed at han og hans kone ikke er 100% enige. Konteksten taler i retning af, at konen i højere grad end Brygger er opvirket af omverdens forventninger til hendes forældreskab. Det vil - i så fald - ligge i direkte forlængelse af Bryggers kommentar om 12-talspiger. Jeg ser (ikke kun på baggrund af Bryggers opslag) at der er et klart element af "køn" i diskussionen om forældreskabet, hvor fars ideer og ønsker til pædagogikken bliver presset i baggrunden til fordel for mors ideer og ønsker. Mor har en klar magtposition i denne konflikt, men ideen om "kvinden som magtfuld" er utænkeligt når du skal leve op til de progressive idealer. Derfor kan Brygger ikke italesætte forældreskabets dilemmaer som også et spørgsmål om køn. Det er ikke som udgangspunkt et problem, at mor har magten, men hvis mor (eller far) bruger deres magt til at gennemføre omverdens forventninger til forældreskabet, så bliver det et problem. https://politiken.dk/debat/kroniken/art10845554/B%C3%B8rnev%C3%A6lde-er-blevet-normalen-i-Danmark
    0 Kommentarer 0 Delinger 265 Visninger
  • Vi bevæger os ind i et klimamæssigt ingenmandsland



    Prognoserne dikterer en ”super El Niño” – den kraftigste siden 1870’erne.



    Professorerne Eigil Kaas og Jens Hesselbjerg Christensen advarer: Stillehavets varmepumpe er tændt i en ekstremudgave simultant med den menneskeskabte drivhuseffekt.



    Tre kritiske observationer:



    1,5-graders målet er fysisk dødt:

    2024 satte rekord (1,62°C). Fysikken tilsiger, at vi rammer 1,7°C i 2026/27. Vi vender ikke tilbage under grænsen i denne menneskealder.



    Global systemrisiko:

    FAO advarer om fødevarekrise. Blokaden af Hormuzstrædet rammer kunstgødning, mens vejrekstremer destruerer høsten. Historiske tab ved super-events: 5,7 billioner USD.



    Geografiske ekstremer:

    Tørke i Indien/Australien vs. katastrofale oversvømmelser i Østafrika/Peru.



    Vi observerer en systemisk fejlvurdering.

    Trods ekstreme data udebliver politisk handlekraft (primært USA), og privatforbruget fortsætter ufortrødent ( flyrejser - køb og smid væk)

    Økonomisk ustabilitet er ikke længere en risiko, men en præmis for erhvervslivet.



    Læs hele artiklen

    https://www.berlingske.dk/videnskab/danske-eksperter-holder-vejret-foer-klodens-stoerste-varmekanon-starter-her-er-konsekvenserne-for-danmark-og-hele-verden
    Vi bevæger os ind i et klimamæssigt ingenmandsland Prognoserne dikterer en ”super El Niño” – den kraftigste siden 1870’erne. Professorerne Eigil Kaas og Jens Hesselbjerg Christensen advarer: Stillehavets varmepumpe er tændt i en ekstremudgave simultant med den menneskeskabte drivhuseffekt. Tre kritiske observationer: 1,5-graders målet er fysisk dødt: 2024 satte rekord (1,62°C). Fysikken tilsiger, at vi rammer 1,7°C i 2026/27. Vi vender ikke tilbage under grænsen i denne menneskealder. Global systemrisiko: FAO advarer om fødevarekrise. Blokaden af Hormuzstrædet rammer kunstgødning, mens vejrekstremer destruerer høsten. Historiske tab ved super-events: 5,7 billioner USD. Geografiske ekstremer: Tørke i Indien/Australien vs. katastrofale oversvømmelser i Østafrika/Peru. Vi observerer en systemisk fejlvurdering. Trods ekstreme data udebliver politisk handlekraft (primært USA), og privatforbruget fortsætter ufortrødent ( flyrejser - køb og smid væk) Økonomisk ustabilitet er ikke længere en risiko, men en præmis for erhvervslivet. Læs hele artiklen https://www.berlingske.dk/videnskab/danske-eksperter-holder-vejret-foer-klodens-stoerste-varmekanon-starter-her-er-konsekvenserne-for-danmark-og-hele-verden
    Sad
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 494 Visninger
  • <h2>Donald Trumps værk...</h2>
    Ferieparadis rømmet: Turisterne flygter
    Tomme solsenge, halvfyldte hoteller og desperate lokale operatører. Uroen i verden har påvirket, hvordan vi rejser.

    2025 blev et historisk år for Cypern, der slog rekord for antal turister med hele 4,5 millioner besøgende - Men allerede året efter har ø-nationen lidt et stort slag.
    Lokale operatører frygter et fald i turismen på mindst 30 procent, og nogle rapporterer om en halvering i antal bookinger.

    #Socii #Cypern #turisme
    <h2>Donald Trumps værk...</h2> Ferieparadis rømmet: Turisterne flygter Tomme solsenge, halvfyldte hoteller og desperate lokale operatører. Uroen i verden har påvirket, hvordan vi rejser. 2025 blev et historisk år for Cypern, der slog rekord for antal turister med hele 4,5 millioner besøgende - Men allerede året efter har ø-nationen lidt et stort slag. Lokale operatører frygter et fald i turismen på mindst 30 procent, og nogle rapporterer om en halvering i antal bookinger. #Socii #Cypern #turisme
    WWW.BT.DK
    Ferieparadis rømmet: Turisterne flygter
    Tomme solsenge, halvfyldte hoteller og desperate lokale operatører. Uroen i verden har påvirket, hvordan vi rejser.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 575 Visninger
  • Litterært/historisk Escpaeroom placeret i Svendborgs gader og den lokale brætspilscafe.

    Er det noget for din forening/virksomhed?
    Litterært/historisk Escpaeroom placeret i Svendborgs gader og den lokale brætspilscafe. Er det noget for din forening/virksomhed?
    Like
    Love
    Yay
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 933 Visninger
  • Menneskets rolle i AI-tidsalderen


    AI overtager ikke bare opgaver – den overtager din kognition. Historisk erstattede teknologien muskler og rutiner. Nu rammer bølgen vidensarbejde som jura, programmering og medicinsk diagnose.

    For ledelsen er dette det ultimative filter for fremtidig relevans:
    Intention, dømmekraft og ansvar.



    Analysen fra Thomas Ritter og Carsten Lund Pedersen peger på tre uerstattelige faktorer:

    Intention:

    AI agerer kun inden for mål sat af mennesker. Selv autonome agenter kræver en menneskelig vilje og et defineret formål.

    Dømmekraft:

    AI fejler i komplekse dilemmaer uden facit. Menneskelig vurdering er afgørende for at navigere i gråzoner og afsløre "hallucinationer".

    Ansvar:

    En maskine kan aldrig drages til ansvar. Det juridiske og moralske ejerskab for teknologiens handlinger forbliver 100 % menneskeligt.





    Ledelse er et menneskeligt håndværk. Din vigtigste opgave er ikke at mestre koden, men at eje intentionen og ansvaret bag den.

    Det er fundamentet for en fornuftig fremtid.

    Læs hele analysen fra Ritter og Pedersen her: https://borsen.dk/nyheder/opinion/tre-opgaver-ai-aldrig-kan-tage-fra-os
    Menneskets rolle i AI-tidsalderen AI overtager ikke bare opgaver – den overtager din kognition. Historisk erstattede teknologien muskler og rutiner. Nu rammer bølgen vidensarbejde som jura, programmering og medicinsk diagnose. For ledelsen er dette det ultimative filter for fremtidig relevans: Intention, dømmekraft og ansvar. Analysen fra Thomas Ritter og Carsten Lund Pedersen peger på tre uerstattelige faktorer: Intention: AI agerer kun inden for mål sat af mennesker. Selv autonome agenter kræver en menneskelig vilje og et defineret formål. Dømmekraft: AI fejler i komplekse dilemmaer uden facit. Menneskelig vurdering er afgørende for at navigere i gråzoner og afsløre "hallucinationer". Ansvar: En maskine kan aldrig drages til ansvar. Det juridiske og moralske ejerskab for teknologiens handlinger forbliver 100 % menneskeligt. Ledelse er et menneskeligt håndværk. Din vigtigste opgave er ikke at mestre koden, men at eje intentionen og ansvaret bag den. Det er fundamentet for en fornuftig fremtid. Læs hele analysen fra Ritter og Pedersen her: https://borsen.dk/nyheder/opinion/tre-opgaver-ai-aldrig-kan-tage-fra-os
    Sad
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 825 Visninger
  • Historisk radio transmission
    Historisk radio transmission
    Like
    Yay
    Angry
    7
    3 Kommentarer 0 Delinger 395 Visninger
  • AI-revolutionen og fremtidens jobmarked



    I et interview på CNBC diskuterer Andrew Yang den hastige udvikling inden for kunstig intelligens og dens potentielle trusler mod det moderne arbejdsmarked.



    Han advarer om, at op mod halvdelen af alle kontorjob på indgangsniveau kan forsvinde inden for få år, hvilket skaber en historisk krise for nyuddannede.



    Yang foreslår en omlægning af skattesystemet, hvor man beskatter algoritmer og automatisering frem for menneskelig arbejdskraft for at undgå social uro.



    Overordnet tegner kilden et billede af en verden, der står over for en voldsom økonomisk omstilling, som kræver radikale politiske løsninger.



    Se interviewet her : ( 11 minutter)

    https://youtu.be/xNb_hC9Zzlk?si=KfEW2o-qYOdBVLeA
    AI-revolutionen og fremtidens jobmarked I et interview på CNBC diskuterer Andrew Yang den hastige udvikling inden for kunstig intelligens og dens potentielle trusler mod det moderne arbejdsmarked. Han advarer om, at op mod halvdelen af alle kontorjob på indgangsniveau kan forsvinde inden for få år, hvilket skaber en historisk krise for nyuddannede. Yang foreslår en omlægning af skattesystemet, hvor man beskatter algoritmer og automatisering frem for menneskelig arbejdskraft for at undgå social uro. Overordnet tegner kilden et billede af en verden, der står over for en voldsom økonomisk omstilling, som kræver radikale politiske løsninger. Se interviewet her : ( 11 minutter) https://youtu.be/xNb_hC9Zzlk?si=KfEW2o-qYOdBVLeA
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Regningen for CO2 er mindst 10 gange højere, end vi antog
    - Hvem mener du skal betale regningen for fremtiden – nationerne, virksomhederne eller os forbrugere?

    Vi taler ofte om den klimagæld, vi allerede har opbygget. Men de fremtidige økonomiske tab forårsaget af fortidens CO2-udledninger vil være mindst ti gange større end de skader, vi har set frem til i dag. At indfri gælden for de allerede forårsagede skader dækker altså langt fra den fulde regning frem mod år 2100.

    Hvilke nationer koster mest?
    USA har forårsaget de største økonomiske klimaskader på verdensplan. Deres udledninger (1990-2020) resulterede i 10,2 billioner dollars i skader frem til 2020. Kina ($8,7 billioner) og EU ($6,42 billioner) følger lige efter, sammen med lande som Brasilien og Rusland.

    Virksomhedernes enorme ansvar
    Store producenter af fossile brændstoffer ("carbon majors") bærer et massivt økonomisk ansvar:
    1) Saudi Aramco forårsagede skader for $3 billioner (1988-2015) – og forventes at medføre yderligere 64 billioner dollars i skader frem mod 2100.
    2) ExxonMobil har skabt historiske skader for $1,6 billioner, med forventede fremtidige skader på hele $29 billioner.
    3) Shell, BP, Pemex og Gazprom ligger også i den absolutte top.

    Hvad med vores individuelle valg?
    Vores egne valg, som flyrejser og kost, har en bemærkelsesværdig langvarig indvirkning. De forventede fremtidige skader fra vores tidligere individuelle udledninger er faktisk cirka 100 gange større (to størrelsesordener) end de skader, der allerede er sket.

    Privatfly:
    Ser man på enkeltpersoner med et særligt stort forbrug, bliver den fremtidige klimagæld endnu mere tydelig. Privatflyvninger foretaget i 2022 af kendte personer som Bill Gates, Jeff Bezos, Elon Musk, Jay-Z og Taylor Swift anslås hver især at ville generere over 1 million dollars i fremtidige, diskonterede klimaskader frem til 2100.

    Selv meget beskedne ændringer i adfærd kan altså gøre en markant forskel for den klimagæld, vi efterlader til de næste generationer.

    Lyt til rapporten ai-videopræsentation ( 5 minutter)
    https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657

    Lyt til ai-dialogpodcast ( 27 minutter)
    https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657


    Læs rapporten her :
    https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6
    Regningen for CO2 er mindst 10 gange højere, end vi antog - Hvem mener du skal betale regningen for fremtiden – nationerne, virksomhederne eller os forbrugere? Vi taler ofte om den klimagæld, vi allerede har opbygget. Men de fremtidige økonomiske tab forårsaget af fortidens CO2-udledninger vil være mindst ti gange større end de skader, vi har set frem til i dag. At indfri gælden for de allerede forårsagede skader dækker altså langt fra den fulde regning frem mod år 2100. Hvilke nationer koster mest? USA har forårsaget de største økonomiske klimaskader på verdensplan. Deres udledninger (1990-2020) resulterede i 10,2 billioner dollars i skader frem til 2020. Kina ($8,7 billioner) og EU ($6,42 billioner) følger lige efter, sammen med lande som Brasilien og Rusland. Virksomhedernes enorme ansvar Store producenter af fossile brændstoffer ("carbon majors") bærer et massivt økonomisk ansvar: 1) Saudi Aramco forårsagede skader for $3 billioner (1988-2015) – og forventes at medføre yderligere 64 billioner dollars i skader frem mod 2100. 2) ExxonMobil har skabt historiske skader for $1,6 billioner, med forventede fremtidige skader på hele $29 billioner. 3) Shell, BP, Pemex og Gazprom ligger også i den absolutte top. Hvad med vores individuelle valg? Vores egne valg, som flyrejser og kost, har en bemærkelsesværdig langvarig indvirkning. De forventede fremtidige skader fra vores tidligere individuelle udledninger er faktisk cirka 100 gange større (to størrelsesordener) end de skader, der allerede er sket. Privatfly: Ser man på enkeltpersoner med et særligt stort forbrug, bliver den fremtidige klimagæld endnu mere tydelig. Privatflyvninger foretaget i 2022 af kendte personer som Bill Gates, Jeff Bezos, Elon Musk, Jay-Z og Taylor Swift anslås hver især at ville generere over 1 million dollars i fremtidige, diskonterede klimaskader frem til 2100. Selv meget beskedne ændringer i adfærd kan altså gøre en markant forskel for den klimagæld, vi efterlader til de næste generationer. Lyt til rapporten ai-videopræsentation ( 5 minutter) https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657 Lyt til ai-dialogpodcast ( 27 minutter) https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657 Læs rapporten her : https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Regningen for CO2 er 10 gange højere end antaget

    Forskerne påviser nu, at fremtidige skader fra tidligere udledninger er betydeligt større end de historiske omkostninger, hvilket betyder, at betaling for fortidens skader ikke dækker det fulde økonomiske ansvar.

    Ved at koble klimamodeller med data for bruttonationalproduktet estimeres de økonomiske konsekvenser for alt fra enkelte flyrejser og berømtheders privatforbrug til store nationers og olieselskabers samlede udledninger.

    Resultaterne viser, at de økonomiske tab rammer tropiske lavindkomstlande hårdest, mens de absolutte beløb er størst i verdens førendeøkonomier.

    Undersøgelsen understreger desuden, at teknologi til CO2-fangst bliver gradvist mindre effektiv til at begrænse skadesomkostningerne, jo længere tid der går fra udledning til opsamling.

    Hovedkonklusionen er, at de fremtidige skader fra fortidige emissioner er mindst en størrelsesorden større end de historiske skader fra de samme emissioner.

    For eksempel har ét ton CO2 udledt i 1990 forårsaget 180 USD i globale skader frem til 2020, men vil forårsage yderligere 1.840 USD i skader frem mod år 2100.



    Lyt til rapporten ai-videopræsentation ( 5 minutter)
    https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657

    Lyt til ai-dialogpodcast
    https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657


    Læs rapporten her :
    https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6
    Regningen for CO2 er 10 gange højere end antaget Forskerne påviser nu, at fremtidige skader fra tidligere udledninger er betydeligt større end de historiske omkostninger, hvilket betyder, at betaling for fortidens skader ikke dækker det fulde økonomiske ansvar. Ved at koble klimamodeller med data for bruttonationalproduktet estimeres de økonomiske konsekvenser for alt fra enkelte flyrejser og berømtheders privatforbrug til store nationers og olieselskabers samlede udledninger. Resultaterne viser, at de økonomiske tab rammer tropiske lavindkomstlande hårdest, mens de absolutte beløb er størst i verdens førendeøkonomier. Undersøgelsen understreger desuden, at teknologi til CO2-fangst bliver gradvist mindre effektiv til at begrænse skadesomkostningerne, jo længere tid der går fra udledning til opsamling. Hovedkonklusionen er, at de fremtidige skader fra fortidige emissioner er mindst en størrelsesorden større end de historiske skader fra de samme emissioner. For eksempel har ét ton CO2 udledt i 1990 forårsaget 180 USD i globale skader frem til 2020, men vil forårsage yderligere 1.840 USD i skader frem mod år 2100. Lyt til rapporten ai-videopræsentation ( 5 minutter) https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657 Lyt til ai-dialogpodcast https://notebooklm.google.com/notebook/d7594242-7938-4b65-80cf-955943e6b399/artifact/aa9ca1bf-877a-418f-a72d-863c7f3c7657 Læs rapporten her : https://www.nature.com/articles/s41586-026-10272-6
    Like
    1
    2 Kommentarer 0 Delinger 687 Visninger
Flere resultater