Fremtidens råstof i bæredygtigt byggeri - Den eksisterende bygningsarv er vores vigtigste og mest værdifulde råstof. En ny kortlægning fra BUILD (Aalborg Universitet, 2026) for Social- og Boligstyrelsen viser, at der årligt skifter ca. 2,0 mio. m² bygningsareal anvendelse i Danmark. Selv når der tages højde for BBR-datagrundlagets usikkerheder, matcher omdannelsesbølgen de årlige nedrivninger på 2,2 mio. m² og udgør en afgørende drivkraft i forhold til nybyggeriet (4,2 mio. m² i 2025). 3 strukturelle tendenser for ejendomsbranchen Core investeringsstrategi 57 % af skiftene sker i ejendomme over 1.000 m², og 53 % ledsages af større ombygninger. Transformation er dermed rykket fra en niche disciplin til en central, institutionaliseret investeringsstrategi. Erhverv bliver til boliger Arealer flytter fra udtjente funktioner som undervisning/forskning (-100.000 m²/år), kontor (-70.000 m²/år) og detail (-70.000 m²/år) over mod boligsektoren. Sparret indlejret CO2 Omdannelse fra ikke-boligformål tilfører 203.400 m² nyt boligareal årligt – svarende til 11 % af alt nybyggeri af boliger. Det repræsenterer en markant CO2-besparelse ved at undgå nye fundamenter og råhuse. I en tid med ressourceknaphed og strenge klimakrav skal vi stoppe med per automatik at bygge og støbe nyt. Læs mere: https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/855752193/BUILD-Notat_Kortl_gning_af_anvendelsesskift.pdf Fakta: Hvert år undergår en stor del af den danske bygningsmasse en usynlig forvandling. Ifølge data fra Bygnings- og Boligregistret (BBR) for perioden 2023–2025 skifter cirka 2 millioner m² bygningsareal anvendelse om året. Dette svarer til omkring 0,3% af den samlede danske bygningsbestand på 682 millioner m². For at sætte det i perspektiv Nedrivninger udgør cirka 2,2 millioner m² årligt. Nybyggeri udgør cirka 4,2 millioner m² (i 2025). Tilbygninger udgør cirka 0,7 millioner m² årligt. Det betyder, at omfanget af bygninger, der omdannes og genbruges, er næsten på højde med det areal, vi river ned. Når bygninger skifter identitet: Transformation og genbrug i Danmark Se, læs, lyt og lær lektion ( bedst på pc pga læringselementer) https://notebook.google.com/notebook/5d2a6ea5-341b-4658-a5aa-a4d1dd19456e/artifact/cfee3976-8746-478d-87c5-e4b8f9e999d8

Er den første smartphone en tikkende bombe for barnets mentale sundhed? Vidste du, at det tidspunkt, et barn får sin første smartphone, kan være en afgørende faktor for risikoen for at udvikle spiseforstyrrelser? Et massivt videnskabeligt studie med næsten 9.000 unge har kastet lys over en bekymrende sammenhæng, som vi som forældre, fagfolk og samfund ikke kan ignorere. Vi lever i en tid, hvor teknologien flytter ind i børneværelset hurtigere end nogensinde før. Men hvad sker der med den mentale udvikling, når den digitale verden får ufiltreret adgang til en 12-årig? Det er netop det spørgsmål, som det omfattende Adolescent Brain Cognitive Development (ABCD)-studie forsøger at besvare – og svarene er både opsigtsvækkende og dybt relevante for alle, der arbejder med eller har ansvar for børn og unge. Forskningen afslører for første gang en direkte langsigtet sammenhæng mellem tidlig smartphone-debut og spiseforstyrrelsessymptomer som 14-årig 1) Overspisning og vægtfokus 12-årige smartphone-ejere har 67 % højere risiko for overspisning (RR 1,67) og dobbelt så stor risiko for at binde selvfølelsen til vægten (RR 2,03) to år senere. 2) Udbredt symptombyrde Som 14-årige udviser næsten 1 ud af 4 (24,2 %) smartphone-ejere spiseforstyrrelsessymptomer, herunder uhensigtsmæssig kompenserende adfærd (RR 1,50). 3) Mekanismen Uovervåget adgang til algoritmedrevet udseendepres ("looksmaxxing") samt natlig brug, der forstyrrer søvn og appetitregulering. Mobilen er ikke bare et kommunikationsredskab, men en ufiltreret adgang til et komplekst digitalt rum midt i en sårbar pubertetsfase. Som forældre kan I med god samvittighed udskyde smartphone-debuten eller sætte klare rammer med f.eks. en Family Media Plan. Tag kontrollen over den digitale dannelse – læs lektionen nu og bliv klædt på til at navigere i den digitale barndom. Link til videooverblik over rapporten ( 8 ½ minutter) : https://notebook.google.com/notebook/73c3f94c-b16c-4609-9dd6-80241b583d44/artifact/317cdc04-2dee-4e3a-92e8-5692c002e046 Se, læs, lyt og lær Link til lektionen : https://notebook.google.com/notebook/73c3f94c-b16c-4609-9dd6-80241b583d44/artifact/afed3faa-e5ea-47ac-85e6-db1e354f5c27 Link til rapporten : https://jamanetwork.com/journals/jamanetworkopen/fullarticle/2854492

Kan vi bygge byer, der holder i 500 år? Vi står i et paradoks. Danmark er en kystnation, hvor 76 ud af 98 kommuner lever med havet som nabo. Historisk har vi bygget ved vandet for vækst, men i dag udfordrer de stigende vandstande selve fundamentet for vores byudvikling. Rapporten "Hvad bygger vi på kanten til fremtiden?" fra Arkitektskolen Aarhus giver os et nødvendigt reality check: Vi bygger stadig i farezoner, ofte på indvundet havbund eller tidligere vådområder. Men midt i de kritiske tal findes der et enormt potentiale for håb – hvis vi tør ændre kurs nu. Håbet ligger ikke i at kæmpe en tabt kamp mod vandet med mure og diger, men i at genopdage landskabets visdom: Genopdag "byen på bakken" Vores historiske bymidter er ofte naturligt sikrede. Ved at flytte fokus fra de sårbare havnefronter til de robuste, højere liggende områder, kan vi skabe trygge byer. Fra fæstning til fleksibilitet Fremtidens arkitektur skal være reversibel og adaptiv. Vi skal designe byrum, der kan "ånde" med vandet i stedet for at blokere det. Langsigtet ansvarlighed Vi skal planlægge efter år 2120 og frem, ikke blot efter næste kvartalsregnskab. Vi har muligheden for at gå fra at bygge monumenter for nutidens økonomi til at skabe robuste rammer for de næste ti generationer. Lad os bruge fortidens erfaringer til at bygge en fremtid, der ikke bare overlever, men trives sammen med naturen. Se og lyt til videopræsentation af rapporten ( 8½ minut) https://notebook.google.com/notebook/e3287809-ea6d-4bdd-ad96-5aeea8d90e29/artifact/8b17b237-aa39-4509-b825-36a83d26ed04 Rapporten og materialet Mange danske kystbyer udvikler fortsat nye bolig- og byområderi tæt på vandet samtidigt med at IPCC peger på havspejlstigning, hyppigere stormfloder og voksende usikkerheder. https://aarch.dk/rapport-hvad-bygger-vi-paa-kanten-til-fremtiden/ Denne kortsamling er en del af forskningsprojektet “Hvad bygger vi på kanten til fremtiden? Stormflodshændelser og havstigning – en undersøgelse af bygningstypologier, by- og landskabsrum på havnearealer set i et længere tidsperspektiv.”. https://aarch.dk/se-offentlig-kortsamling-cela/

En relativt god alderdom kræver vel man kan det meste selv. Forskning viser, at der er bestemte færdigheder, der kan forudsige, om man vil forblive selvstændig, eller om man vil få brug for hjælp til basale opgaver. Grebsstyrke, kan du bære dig selv? Overgange mellem positioner fra stående, kravlende og liggende, altså evnen til at komme på benene igen efter et fald. Og sidst, balancereaktioner!

Alkoholproblemer går ud over pårørende: Skænderier, bekymringer og vold er blandt de konsekvenser, pårørende oplever: Hver tredje dansker oplever alvorlige fysiske eller psykiske konsekvenser. Rundt regnet har en halv million danskere et moderat til svært alkoholproblem, estimerer Sundhedsstyrelsen: https://www.sst.dk/vidensbase/forebyggelse/alkohol/fakta-om-alkohol 😟 'Man er i et alarmberedskab hele tiden' Konsekvenserne af alkoholisme kan opleves meget forskelligt fra familie til familie, understreger adjunkt ved Center for Rusmiddelforskning Kirsten Søndergaard Frederiksen. Men hun er ikke overrasket over, at så mange i Danmark kan nikke genkendende til at være mentalt og fysisk belastet af at stå på sidelinjen til et misbrug... Lovgivning: Spiritus FORBUD skal IKKE være løsningen - Hvis det kommer på tale så glem det! 📌"Hvorfor drikker Jeppe"... der skal løsningen findes!!! Du er velkommen til at like - kommentere✍️ og debattere. #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

📌 Telenor ramt af meget alvorlig sigtelse: Politiet ransager hovedkontor. Selskabet er nemlig blevet sigtet for mulig medvirken til en forbrydelse, der hører til blandt de mest alvorlige forbrydelser i international ret. Mistanken går tilbage til Myanmar: Sigtelsen handler om Telenors tidligere aktiviteter i landet Myanmar. Selskabet er sigtet i to separate efterforskninger. Den ene handler om mulig overtrædelse af sanktionslovgivningen, mens den anden handler om mulig medvirken til forbrydelse mod menneskeheden. 🇩🇰 Ifølge Telenors egne tal, har selskabet over 1,8 millioner kunder i Danmark. Ingen enkeltpersoner i Telenor er sigtet eller under efterforskning. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Husk datoen – den 10. oktober! Den 10. oktober kl 14 mødes vi endnu engang til en stordemonstration på Esplanaden i København for at vise, at vi ikke vil stå passive, når vi har været vidner til tre år med folkedrab. Tre år med sult som våben, bombeangreb på flygtningelejre og hospitaler, utallige dræbte og lemlæstede – mænd, kvinder, børn uden skelnen. Ikke et folkedrab begået i et vakuum, men med dansk medskyldighed, når danske virksomheder sælger eller fragter våbendele, dansk forskning samarbejder med universiteter på besat grund, danske pensionskasser investerer i israelske firmaer eller virksomheder, der sælger våben til Israel.

Men hvad nu, hvis reparation ikke er en nødløsning, men selve nøglen til en holdbar fremtid? Hvis dine ejendele var designet til at leve lige så længe som dig, hvordan ville dit forhold til teknologi så ændre sig? Forestil dig 2030: 30 milliarder IoT-enheder fylder vores verden – men kun få af dem bliver repareret. Vi drukner i e-waste og gadgets med indbygget udløbsdato. Gennem forskningsprojektet "Regenerative Socio-technical Transitions" er der i samarbejde med borgere i makerspacet The Making Rooms i Blackburn undersøgt, hvordan vi kan "refuture" vores forhold til teknologi. Her er de vigtigste indsigter: 1️⃣ Vi har glemt kunsten at bevare Vi lider af "the innovation delusion" – troen på, at evig vækst og ny teknologi er den eneste vej frem. Men reparation er ikke et tegn på fiasko; det er en af de mest avancerede former for innovation, vi har. "The pursuit of economic growth has devalued cultures of maintenance and care." 2️⃣ Effektivitet er ikke nok – software dræber hardware Jevons’ paradoks viser, at mere effektiv teknologi ikke nødvendigvis sparer ressourcer – det øger blot forbruget. Og hvad nytter det at designe langtidsholdbar hardware, hvis en softwareopdatering kan "brick" din enhed? Retten til reparation er intet værd, hvis softwaren er programmeret til at begå selvmord. 3️⃣ Design for mere end det menneskelige Vi må bevæge os væk fra menneskecentreret design. Inspireret af Object-Oriented Ontology skal vi anerkende, at teknologi ikke kun tjener os – den består af aktører som mineraler, algoritmer og sjældne jordarter. "All things equally exist, yet they do not exist equally." 4️⃣ Fremtiden er et plurivers – ikke én universel løsning Vesten har længe dikteret én fremtid, men verden er et plurivers. Vi må lytte til globale syd-koncepter som "Buen Vivir" – at leve i harmoni med naturen – og designe lokale løsninger, der respekterer specifikke økologier og fællesskaber. "Un mundo donde quepan muchos mundos." 5️⃣ Reparation som demokratisk handling I Blackburn skabte de "boundary objects" som Synchro Toaster for Life og PetTap – provokerende prototyper, der udfordrer vores forhold til forbrug. Er en smart kæledyrsvandskål virkelig nødvendig? Reparation bliver her en politisk handling, der gør fremtiden håndgribelig nu. Fremtiden ankommer gennem design Hver designbeslutning er en form for "refuturing". At vælge reparation er en modstand mod brug-og-smid-væk-kulturen – og en genoprettelse af forbindelsen mellem menneske, maskine og natur. Link til artikel og rapport : https://raco.cat/index.php/Temes/article/view/9800187

Fire rumænske mænd er anholdt i Rumænien og mistænkt for drabet på en 37-årig landsmand, der i august blev fundet død og bundet til et bilbatteri i Gudenåen. Nu peger politiets efterforskning på et sommerhus nær Fårvang som det formodede gerningssted - Det begyndte med et makabert fund i Gudenåen. Godt politiarbejde: Den 24. august blev en 37-årig rumænsk mand fundet død nær Svostrup i Midtjylland. Liget var tynget ned under vandet med et bilbatteri, der var bundet fast til kroppen. Du er velkommen til at like og kommentere✍️ #Socii Klik her: #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg.

Vil du være med til at bygge Danmarks historiske hukommelse med data science? 🧬📜💻 Rigsarkivet søger Data scientister og historiske datamanagere til Team Linking Lab i København og Odense 📍 Vi skal opbygge Historisk Personregister – HisPeR – en ny national forskningsinfrastruktur der forbinder personoplysninger fra 1600-tallet og frem og gør det muligt at skabe og analysere historiske livsforløb på tværs af generationer 🧩 Med næsten 1000 års samfundsdokumentation er Rigsarkivet Danmarks hukommelse. Nu skal du være med til at gøre data levende. Du bliver del af Data Science-enheden og projekter som HisPeR, ChildHomes, Mapping Freedom, MiDiN-Data og WIDOWS – tæt samarbejde med historikere og dataspecialister 🤝 Dine mulige opgaver: - Record linkage, livsforløbsaggregering og familierelationer – udvikling og validering af linkningsmetoder 🔗 - Standardisering, databehandling og dokumentation – harmonisering af historiske datasæt, standarder og reproducerbare workflows - Forskningsinfrastruktur – bæredygtig infrastruktur mellem HPC og lokale systemer, datamodel og integration - Mulighed for videnskabelige publikationer 📄 Vi søger dig der: - Programmerer i Python og har erfaring med pandas/Polars 🐍 - Taler og skriver dansk og engelsk - Trives med komplekse, ufuldstændige historiske data hvor der ikke findes ét rigtigt svar - Har stærke kompetencer inden for mindst ét område: ML (scikit-learn/PyTorch), LLM/Hugging Face, HPC/Linux/Slurm/Apptainer, SQL, datarensning og klassifikationer, systemarkitektur, scalable Python workflows Fordel med erfaring inden for: sprogmodeller i lukkede miljøer, Neo4j/Linked Data, Git/Azure DevOps, Docker, Parquet/Arrow, .NET/C#/Angular/Java og brugerflader Vi forventer ikke du kan det hele – vi foretrækker nysgerrige teamplayers der både deler viden og udfordrer antagelser 💡 Vi tilbyder: - Tværfagligt team fordelt på København og Odense – lige ved Hovedbanegården / Banegårdspladsen 🚉 - Introduktionsprogram, fleksibilitet og godt humør - 1 fast + op til 3 tidsbegrænsede stillinger (30 mdr.+), 37 timer Klar til at omsætte 400 års personhistorie til data der skaber ny viden? Ansøg via linket: https://jobbank.dk/job/3111914/ #DataScience #Python #Rigsarkivet #HisPeR #HistoriskeData #MachineLearning #LedigtJob #København #Odense