Drømmer du om at udvikle CAR T~celleterapi mod kræft i et eliteforskningsmiljø hos Region Syddanmark? 🧬🔬 Klinisk Immunologisk Afdeling på Odense Universitetshospital søger en forskningsassistent på fuld tid til eliteforskningscenteret CITCO. 24 måneders stilling med start 1. august 2026 eller efter aftale. Hos os arbejder vi med at helbrede hæmatologisk kræft ved at modificere patienters egne T~celler til CAR T~celler 🧫🐭 Dine opgaver: ~ Celledyrkning og lentiviral transduktion af T~celler, gerne med kimærisk antigen~receptorer ~ Udvikling af nye cancer~cellelinjer og dyremodeller i mus ~ Molekylærbiologiske teknikker og modeller der efterligner sygdomme i mennesker ~ Drive forskningsprojekter frem i et internationalt team på 12 kolleger fra 5 lande 🌍 De leder efter dig, der: ~ Har en kandidatgrad inden for molekylær biomedicin 🎓 ~ Har erfaring med dyremodeller og godkendelser til at arbejde med dyr ~ Har erfaring med CAR T~celler og lentiviral transduktion ~ Er en god holdspiller, trives med travlhed og nye udfordringer ~ Behersker engelsk i skrift og tale Du får: Et forskningsmiljø på højt niveau med professor, lektor, postdocs, ph.d.~ og specialestuderende 👥 Mulighed for faglig og personlig udvikling som forsker Arbejdstid på hverdage, 7,4 timer om dagen En afdeling med højtspecialiserede funktioner og aktivt uddannelsesmiljø Klar til at være med til at udvikle fremtidens cancerbehandling på OUH? Find jobopslaget via linket: https://jobbank.dk/job/3057662/ #Forskningsassistent #CITCO #OUH #CART #Kræftforskning #Immunologi #Molekylærbiologi #Celledyrkning #Odense #RegionSyddanmark #LedigtJob #Forskning

Tjaee, ud over det er forskning der skubber gevaldigt til vores viden og antagelser om dyr, får jeg også et svagt håb for visse mennesker... https://politiken.dk/viden/viden/art10876997/En-hjerne-på-størrelse-med-et-sesamfrø-udfordrer-vores-syn-på-bevidsthed

400 milliarder grunde til at vågne op: Er Danmark klar til vandet fra alle sider? 400 milliarder kroner. Det er den økonomiske mavepuster, Danmark risikerer, hvis vi ikke tøjler vandet nu. Som strategisk rådgiver må jeg være direkte: Klimatilpasning er ikke en udgift, det er rettidig omhu og en strategisk nødvendighed for vores samfundsøkonomi. CIP Foundations hovedrapport fra juni 2026, Klimatilpasning i Danmark – hvordan får vi mere til at ske?, bygger på flerårig forskning og blotlægger de systemfejl, der i dag bremser handling. Analysen dikterer tre fundamentale skift: Opgør med systemisk fragmentering: Naturen kender ikke kildeskel, men det gør lovgivningen. Vi skal planlægge efter vandets naturlige kredsløb og vandoplande frem for administrative siloer, ellers drukner vi i juridisk handlingslammelse. Klimatilpasning som kritisk infrastruktur: Vi skal skifte fra reaktiv reparation til proaktiv forebyggelse. En national, koordinerende aktør skal sikre fremdrift langs vores 8.700 km sårbare kystlinje. Finansiel innovation via klimazonemodellen: Vi må aktivere privat kapital. Pensionskassernes behov for grønne ESG-profiler og stabile, langsigtede betalingsstrømme er det perfekte match til finansiering af vores fælles tryghed. Denne rapport er en game-changer. Analysen statuerer sort på hvidt, at blot 10 års ventetid koster samfundet 48 mia. kr. Vi må evaluere vores kollektive risikovillighed nu; 139.000 helårsboliger er allerede i farezonen. Perspektiverer vi de økonomiske tab ved passivitet, bliver en "Blå Trepart" vores vigtigste strategiske redskab til at sikre et resilient Danmark. Læs de konkrete handlingsanvisninger og den fulde vision her: https://borsen.dk/nyheder/finans/ny-rapport-danmark-risikerer-klimaregning-pa-400-mia-kr

Skal Danmark være en større spiller i rummet? Forsvaret tog et vigtigt skridt på vejen mod at udvikle det nye værns fælles Space Operations Center under ”Space Design Sprint” i Aalborg. Repræsentanter fra erhvervslivet og forskningsverdenen udvekslede viden på rum-området med Forsvaret. Det skete gennem det nyt tiltag ”Innovationsarena Space”, som skal skabe bedre rammer for innovativt samarbejde med blandt andet erhvervslivet. * Forsvarets operationer på jorden afhænger af rummet: Selvom rummet synes langt væk fra slagmarken og hverdagen, så er fri adgang til data fra rummet en forudsætning for moderne krigsførelse. Ligesom i den civile dagligdag afhænger blandt andet navigation og kommunikation i Forsvaret nemlig af satellit-signaler fra rummet. Derfor skal Forsvaret have et Space Operations Center med henblik på at sikre forsat adgang og anvendelse af data fra rummet til at understøtte Forsvarets operationer. ”Forsvarets anvendelse af rummet har ikke været en naturlig prioritet indtil nu, men det er en naturlig udvikling at udvide med denne kapacitet, når vi ser på den krigsførelse, som finder sted i dag,” siger major Nils Mahon, chef for det kommende Space Operations Center. * Testflyvning af nyt innovativt koncept: Under ”Space design Sprint” foregik mødet mellem Forsvaret og forskningsverdenen og erhvervslivet lidt anderledes end normalt. I stedet for at mødes med forskere og virksomheder hver for sig, inviterede Forsvaret nemlig til en fælles ide- og videns udveksling på Aalborg Universitet. Dette nye koncept kaldet ”Innovationsarena Space”, skal gøre det nemmere for forskningsverdenen og erhvervslivet at understøtte opbygningen af militære ressourcer. I forbindelse med opbygningen af det nye rumoperationscenter skal konceptet skabe de bedste rammer for, at Forsvaret kan indsamle den nyeste viden på rum-området. #Socii #SpaceOperationsCenter #SOC #OleVagnkjær

📈 👀 Mens ombytningen af Hummelgaard og Wammen har trukket overskrifter, er en af de virkelig spændende udviklinger placeringen af Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund som ny nummer 7 i Statsråd-rækkefølgen: Tidligere lå Uddannelses- og forskningsministeren som nummer 17 og digitaliseringsministeren som nummer 25 - altså områderne er rykket 10 og 18 pladser op(!) 💡 Husk at du selv vælger om du vil læse vores opslag på censurerende og 🇺🇸-kontrollerede LinkedIn eller på vores uafhængige, danske kanaler på Meningspunktet og Socii.dk/DTTalk

Politiken nørder kræft! Dejligt der gives plads til at skille skidt fra kanel! Hvad siger de mange års forskning, her er den korte version, og så er der den lange. Så kan du selv vælge hvad du vil satse på! Artiklen får min bedste anbefaling! https://politiken.dk/danmark/sundhed/art10849981/Kræftforsker-skærer-igennem-med-central-pointe-efter-læserstorm

Danmarks grønne alliance med Kina: Kan et lille land virkelig flytte en supermagt? Svaret findes i den hidtil mest omfattende analyse af det dansk-kinesiske grønne diplomati fra 2007 til 2024, udgivet af Sinolytica. Analysen viser, at klimaet er blevet det område, hvor samarbejde ikke blot er muligt, men rationelt for begge parter. Men vi står ved en skillevej: I 2026 udløber det nuværende Grønne Arbejdsprogram (DGA), præcis samtidig med at Kina ruller sin 15. femårsplan ud. Det gør 2026 til et geopolitisk "super-år", der vil definere, om Danmark fortsat kan spille en rolle i Beijings grønne maskinrum. De strategiske fund er skarpe: Fra niche til storskala: Samarbejdet er pivoteret fra tidlig vidensdeling til industriel implementering af el-infrastruktur og maritime løsninger som grøn methan-bunkring. Komplementære styrker: Synergien mellem dansk regulatorisk niche-ekspertise og Kinas unikke evne til industriel skalering er motoren i energiomstillingen. Pragmatisk diplomati: Klimaet er det sidste "safe space" for teknologisk og økonomisk udveksling i en de-risking æra. Klimapolitik ER industripolitik. Med Kinas 15. femårsplan trues den danske relevans af kinesisk selvforsyning og eksport. Vi skal mestre systemintegration og energieffektivitet for at forblive uundværlige over for en supermagt i hastig vækst. Læs hele analysen her: https://www.sinolytica.dk/forskningsbrief/samarbejdende-innovation-som-motor-for-den-groenne-omstilling/

Jeg er meget interesseret i Animisme, (yep, jeg er nok lidt skæv i skallen) det er jeg fordi det er det eneste verdenssyn der gør at mennesket behandler klodens øvrige liv ordentligt. Et af de mest spændende stykker arbejde inden for det område er "Nordisk animisme", et projekt skabt af PHD Rune Hjarnø Rasmussen. Hans mål med projektet er at øge bevidstheden om nordisk animisme og for at etablere området som både en akademisk forskningsdisciplin og en form for økokulturel aktivisme. Se evt den her video: https://www.youtube.com/watch?v=NoyRyTJYyVs Det er den økokulturelle aktivisme der vakte min interesse, den tanke at der findes mange personer, nogen af dem er mennesker, og andre er andet, finder jeg meget tiltalende og rigtigt. Alle os der har haft husdyr kan ikke være i tvivl, dyr er en form for personer, de har deres egen vilje, deres eget særpræg osv, de er ikke personer som os, men vi er jo heller ikke personer som dem. Og som personer skal de behandles med respekt. Hvad med planter? er de personer, har de egen vilje, som jeg ser det, er der mere og mere forskning der tyder på det, træer kan samarbejde om fælles bedste via signalstoffer, og endda på tværs af arter. Men planter er så forskellige fra os, så der skal meget mere forskning før vi kan få videnskablig evidens for deres forskellige egenskaber. https://www.youtube.com/watch?v=NoyRyTJYyVs

Den nye Ministerliste. Statsminister Mette Frederiksen (S) Økonomi- og indenrigsminister Pia Olsen Dyhr (SF) Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) Erhvervs- og konkurrencekraftsminister Martin Lidegaard (R) Finansminister Peter Hummelgaard (S) Justitsminister Nicolai Wammen (S) Forsknings-, uddannelses- og digitaliseringsminister Christina Egelund (M) Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa (R) By-, land- og transportminister Signe Munk (SF) Udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S) Undervisningsminister Magnus Heunicke (S) Beskæftigelsesminister og minister for ligestilling Ane Halsboe-Jørgensen (S) Forsvarsminister Jeppe Bruus (S) Skatte- og vækstminister Jakob Engel-Schmidt (M) Sundhedsminister og kirkeminister Ida Auken (S) Minister for natur og dyrevelfærd Christian Rabjerg Madsen (S) Kulturminister Zenia Stampe (R) Minister for samfundssikkerhed og beredskab Lisbeth Bech-Nielsen (SF) Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark (SF) Socialminister og minister for nordisk samarbejde Monika Rubin (M) Miljøminister Maria Reumert Gjerding (SF) Hvordan f.. i hel.. kan man udnævne Jeppe Bruus som Forsvarsminister? Hvordan f.. i hel.. kan man sætte inkompetente Ane Halsboe som Beskæftigelsesminister? Hvordan f.. i hel.. kan man sætte klovnen Magnus Heunicke som Undersisningsminister? Hvordan f.. i hel.. kan man udnævne Monika Rubin som Social Minister? Det er godt nok fire fæle fejl. De arbejdsløse skal dæleme holde på hat og briller.

Jeg er ikke katolik. Men jeg er vokset op i en familie, hvor både kristendom og andre trosretninger havde deres plads. Derfor har jeg gennem årene også fulgt lidt med i, hvad forskellige paver har sagt om samfundsudviklingen. Jeg har endda en lille samling frimærker fra Vatikanet, flere af dem bestilt direkte fra Vatikanets postvæsen gennem årene. For nylig læste jeg pave Leo XIV’s første encyklika, Magnifica Humanitas. Hvor jeg nikker genkendende til meget - det fik mig så til tasterne her. AI er lidt som trolden, der er sluppet ud af æsken. Ligesom sociale medier kommer vi næppe til at putte den tilbage igen. Derfor giver det efter min mening ikke mening at bruge enorme ressourcer på at forsøge at stoppe udviklingen. Vi bør i stedet fokusere på at bevare kontrollen, opstille rammer og skabe nogle fælles normer for, hvordan teknologien anvendes. AI er lidt som en bowlingbane. Når små børn spiller, kan man hæve banderne i siderne. Ikke for at begrænse spillet, men for at sikre, at kuglen bliver på banen, og at oplevelsen bliver bedre for alle. På samme måde har vi brug for klare spilleregler og rammer for AI. Ikke for at stoppe udviklingen, men for at sikre, at teknologien bruges ansvarligt, etisk og til gavn for mennesker. AI kan bidrage med mange positive ting. Hurtigere informationssøgning, bedre hjælpemidler, effektivisering af rutineopgaver og nye muligheder inden for forskning, sundhed og uddannelse. Men teknologien har også en bagside. Fake news, deepfakes, sexstortion, svindel, påvirkningskampagner og cyberangreb er blot nogle af de områder, hvor AI allerede bliver misbrugt. Samtidig ser vi virksomheder, organisationer og endda offentlige myndigheder, som nogle gange hopper på AI-bølgen for hurtigt. Frem for først at undersøge mulighederne grundigt, teste i mindre skala og inddrage de medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver berørt, bliver fokus nogle gange alene på besparelser eller effektivisering. Men det rigtige spørgsmål er ikke: “Hvor mange medarbejdere kan vi erstatte?” Det rigtige spørgsmål er: “Hvordan kan dette værktøj skabe værdi, og hvilke faldgruber skal vi være opmærksomme på?” Ofte vil svaret være, at mennesker fortsat skal være en vigtig del af processen. Min holdning har hele tiden været, at mennesket må komme før maskinen. Vi har allerede i mange år oplevet konsekvenserne af dårlige automatiserede systemer. Vi har set bizarre og til tider tragiske fejl i offentlige systemer. Ejendomsvurderingerne er et nyere eksempel på, hvor galt det kan gå, når et fejlbehæftet system får for stor betydning. I Storbritannien så vi det endnu tydeligere i den såkaldte Horizon-skandale, hvor hundredvis af lokale postmestre blev anklaget for tyveri og bedrageri på baggrund af fejl i et IT-system. Mange fik ødelagt deres liv, mistede deres virksomheder og deres omdømme, fordi systemet blev troet mere end menneskerne. For nogle af de berørte blev konsekvenserne så alvorlige, at de endte med at tage deres eget liv. Det er en brutal påmindelse om, hvad der kan ske, når systemer og processer får større troværdighed end mennesker, og når fejl ikke opdages eller indrømmes i tide. Derfor bør offentlige myndigheder spørge sig selv: Kan AI nedbringe sagsbehandlingstiden? Kan AI frigøre tid til mere borgernær service? Kan AI hjælpe medarbejderne i deres arbejde? Hvis svaret er ja, så er det jo positivt. Men vi må aldrig ende et sted, hvor computere træffer afgørelser, som har afgørende betydning for menneskers liv, uden at et menneske er involveret. Vi må heller ikke glemme en anden udfordring. AI kræver enorme mængder regnekraft, datacentre og energi. Det lægger pres på vores energisystemer og vores infrastruktur. Samtidig ser vi mangel på avancerede komponenter og stigende priser, som også påvirker virksomheder, myndigheder og almindelige forbrugere. Datacentre kan have deres berettigelse, men vi bør også stille spørgsmål om deres energiforbrug, deres samfundsmæssige værdi og hvor meget de reelt bidrager til lokal beskæftigelse og vækst, samt ikke mindst, hvem har adgang til hvilke data - og hvordan bruges de. Der er derfor brug for en ansvarlig, menneskelig og demokratisk tilgang til AI. En tilgang, hvor teknologien tjener mennesket, og ikke omvendt. Teknologien skal være vores tjener, ikke vores herre. Læs gerne pave Leo XIV’s encyklika her: https://www.vatican.va/content/leo-xiv/en/encyclicals/documents/20260515-magnifica-humanitas.html Tro ikke alt du ser…