• I Socialdemokratiet "tales der om" et eventuelt forbud mod Hizb-ut-Tahrir
    – men det afstedkommen intet at tale, uden at handle på problemet, som ikke kun drejer sig om uddannelsesstederne, det er generelt og der er kun én løsning "Totalt forbud mod Hizb-ut-Tahrir".

    Hizb-ut-Tahrir er ikke uden grund, forbudt i over 40 lande, verden over!

    I et opslag på Facebook siger udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S), at videoen er »kamufleret islamisk ekstremisme«, og over for DR kalder han kampagnen for »meget bekymrende«. Derudover opfordrer han rektorerne på ungdomsuddannelserne til at tage det »ekstremt alvorligt«. (JP.dk)

    Flere politikere vil nu undersøge om Hizb-ut-Tahrir kan forbydes i Danmark.

    Borgerlige partiledere, herunder Morten Messerschmidt (DF), Inger Støjberg (DD) og Mona Juul (K), har skrevet opslag på de sociale medier om, at organisationen bør forbydes.
    - Og nu erklærer den socialdemokratiske ordfører Thomas Skriver Jensen sig enig.

    Dansk forbud mod Hizb-ut-Tahrir skal komme NU!
    I over 40 lande verden over er Hizb-ut-Tahrir forbudt ved lov. Lad os starte med Europa:

    Storbritannien: Formelt forbudt og erklæret som terrororganisation i januar 2024, efter at britiske myndigheder havde fastslået, at gruppen promoverede og forherligede terrorisme.

    Tyskland: Forbudt siden 2003, primært fordi organisationen modsatte sig demokratiets regler og spredte antisemitisk propaganda.
    Dette blev efterfulgt af Australien, som føjede gruppen til sin liste over forbudte hadegrupper i marts 2026.

    Så til det, der måske vil overraske mange i Vesten:
    Næsten alle arabiske stater i Mellemøsten og Nordafrika har sat HuT på deres forbudsliste. Blandt andre Egypten, Saudi-Arabien, Jordan, Syrien og Tyrkiet . De eneste undtagelser i den arabiske verden, hvor de har haft en eller anden form for juridisk status, er Libanon, Yemen og De Forenede Arabiske Emirater.

    Centralasien er ikke værre. HuT er forbudt i alle de tidligere sovjetiske centralasiatiske republikker, såsom Usbekistan, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan .

    Hizb-ut-Tahrir er heller ikke velkommen i Syd- og Østasien og mødes med forbud, såsom i Pakistan, Bangladesh, Indien, Indonesien og Kina. Rusland forbød HuT i 2003.

    Hizb-ut-Tahrir skal ved lov forbydes i det Danmark og Rigsfællesskabet, som den første opgave, når folketinget åbner efter sommerferien!!!

    #Socii #forbud #lovindgreb
    Klik på #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    I Socialdemokratiet "tales der om" et eventuelt forbud mod Hizb-ut-Tahrir – men det afstedkommen intet at tale, uden at handle på problemet, som ikke kun drejer sig om uddannelsesstederne, det er generelt og der er kun én løsning "Totalt forbud mod Hizb-ut-Tahrir". Hizb-ut-Tahrir er ikke uden grund, forbudt i over 40 lande, verden over! I et opslag på Facebook siger udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov (S), at videoen er »kamufleret islamisk ekstremisme«, og over for DR kalder han kampagnen for »meget bekymrende«. Derudover opfordrer han rektorerne på ungdomsuddannelserne til at tage det »ekstremt alvorligt«. (JP.dk) Flere politikere vil nu undersøge om Hizb-ut-Tahrir kan forbydes i Danmark. Borgerlige partiledere, herunder Morten Messerschmidt (DF), Inger Støjberg (DD) og Mona Juul (K), har skrevet opslag på de sociale medier om, at organisationen bør forbydes. - Og nu erklærer den socialdemokratiske ordfører Thomas Skriver Jensen sig enig. Dansk forbud mod Hizb-ut-Tahrir skal komme NU! I over 40 lande verden over er Hizb-ut-Tahrir forbudt ved lov. Lad os starte med Europa: Storbritannien: Formelt forbudt og erklæret som terrororganisation i januar 2024, efter at britiske myndigheder havde fastslået, at gruppen promoverede og forherligede terrorisme. Tyskland: Forbudt siden 2003, primært fordi organisationen modsatte sig demokratiets regler og spredte antisemitisk propaganda. Dette blev efterfulgt af Australien, som føjede gruppen til sin liste over forbudte hadegrupper i marts 2026. Så til det, der måske vil overraske mange i Vesten: Næsten alle arabiske stater i Mellemøsten og Nordafrika har sat HuT på deres forbudsliste. Blandt andre Egypten, Saudi-Arabien, Jordan, Syrien og Tyrkiet . De eneste undtagelser i den arabiske verden, hvor de har haft en eller anden form for juridisk status, er Libanon, Yemen og De Forenede Arabiske Emirater. Centralasien er ikke værre. HuT er forbudt i alle de tidligere sovjetiske centralasiatiske republikker, såsom Usbekistan, Kasakhstan, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan . Hizb-ut-Tahrir er heller ikke velkommen i Syd- og Østasien og mødes med forbud, såsom i Pakistan, Bangladesh, Indien, Indonesien og Kina. Rusland forbød HuT i 2003. Hizb-ut-Tahrir skal ved lov forbydes i det Danmark og Rigsfællesskabet, som den første opgave, når folketinget åbner efter sommerferien!!! #Socii #forbud #lovindgreb Klik på #OleVagnkjær for at se flere af mine indlæg. Du er velkommen til at like, kommentere og følge mig.
    DENKORTEAVIS.DK
    S taler om forbud mod Hizb-ut-Tahrir – her og nu skal de lytte til S-borgmester, som har effektivt forslag til at stoppe islams indflydelse på uddannelsessteder
    Store dele af danskerne, herunder en del folketingspolitikere, raser lige nu over den fundamentalistiske muslimske forening Hizt-ut-Tahrir. Det sker efter et brev fra Hizb-ut-Tahrir til musl…
    Like
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 833 Visninger
  • “Det er IKKE det Danmark, vi elsker! Hvorfor forlader I ikke bare Danmark?”

    Sådan indleder Udlændinge- og Integrationsminister Morten Bødskov (S) i et facebook opslag, efter den muslimske organisation Hizb ut-Tahrir har delt en video med muslimske budskaber til unge, der er på vej til at starte en ungdomsuddannelse.

    “Deres video er kamufleret islamisk ekstremisme, som de nu igen vil udnytte muslimske unge til at præge ungdomsuddannelserne med”, skriver Morten Bødskov (S).

    Blev organisationen "Hizb ut-Tahrir" ikke forbudt i Danmark?
    “Det er IKKE det Danmark, vi elsker! Hvorfor forlader I ikke bare Danmark?” Sådan indleder Udlændinge- og Integrationsminister Morten Bødskov (S) i et facebook opslag, efter den muslimske organisation Hizb ut-Tahrir har delt en video med muslimske budskaber til unge, der er på vej til at starte en ungdomsuddannelse. “Deres video er kamufleret islamisk ekstremisme, som de nu igen vil udnytte muslimske unge til at præge ungdomsuddannelserne med”, skriver Morten Bødskov (S). Blev organisationen "Hizb ut-Tahrir" ikke forbudt i Danmark?
    PRESSE-FOTOS.DK
    Minister opfordrer muslimsk gruppe til at forlade Danmark efter kontroversiel video
    Den muslimske organisation Hizb ut-Tahrir har i en video udsendt et muslimsk budskab i forbindelse med gymnasiernes studiestart, og det skaber debat. "Det
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 554 Visninger
  • Det centrale er mekanismen bag. Hitler handlede ikke i et tomrum. Han byggede på en tankegang, hvor en politisk konflikt blev gjort til et spørgsmål om hele befolkningsgrupper. Når zionisme ikke blev skilt fra jøder som helhed, blev hadet gjort bredere og mere legitimt. Det er den samme mekanisme, der kan ses, når muslimer gøres ansvarlige for islamisme, eller når islamofobi bliver til et generelt menneskesyn.
    Det betyder ikke, at alle handler på de samme tendenser i samme skala som Hitler. Men det viser, hvordan almindelige fordomme kan udvikle sig, når mennesker accepterer generaliseringer, fjendebilleder og kollektiv skyld. I den proces bliver det politiske begreb blandet sammen med mennesker som gruppe.
    Set fra den optik er spørgsmålet ikke kun, hvad Hitler gjorde, men hvad der gjorde det muligt. Svaret er blandt andet, at en idé om “de andre” fik lov at styre forståelsen. Den mekanisme er stadig relevant, når man ser på islamofobi i dag; hvis muslimer ikke skelnes fra ekstremisme, skabes det samme grundlag for mistillid, diskrimination og radikalisering af debatten.
    Det centrale er mekanismen bag. Hitler handlede ikke i et tomrum. Han byggede på en tankegang, hvor en politisk konflikt blev gjort til et spørgsmål om hele befolkningsgrupper. Når zionisme ikke blev skilt fra jøder som helhed, blev hadet gjort bredere og mere legitimt. Det er den samme mekanisme, der kan ses, når muslimer gøres ansvarlige for islamisme, eller når islamofobi bliver til et generelt menneskesyn. Det betyder ikke, at alle handler på de samme tendenser i samme skala som Hitler. Men det viser, hvordan almindelige fordomme kan udvikle sig, når mennesker accepterer generaliseringer, fjendebilleder og kollektiv skyld. I den proces bliver det politiske begreb blandet sammen med mennesker som gruppe. Set fra den optik er spørgsmålet ikke kun, hvad Hitler gjorde, men hvad der gjorde det muligt. Svaret er blandt andet, at en idé om “de andre” fik lov at styre forståelsen. Den mekanisme er stadig relevant, når man ser på islamofobi i dag; hvis muslimer ikke skelnes fra ekstremisme, skabes det samme grundlag for mistillid, diskrimination og radikalisering af debatten.
    Like
    1
    1 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Danmark bærer stadig spor af en kolonial og imperialistisk tankegang, som ofte ligger skjult i vores sprog og måde at se verden på. Når vi taler om andre lande, kulturer og mennesker, bruger vi let ord, der gør magtforhold pænere, end de er. Derfor er det værd at være varsom med store ord som “allieret”. Ofte er “samarbejdspartner” et mere ærligt ord, fordi det minder os om, at relationer kan ændre sig, og at samarbejde ikke er det samme som blind loyalitet.


    Det handler også om, hvordan vi møder mennesker tættere på os selv — for eksempel grønlændere — og om vi ser dem som ligeværdige eller gennem gamle forestillinger om, hvem der har ret til at definere normalen. Man bliver ikke mindre dansk af at holde fast i sit ophav. Man bliver dansk ved at tage ansvar for det samfund, man er en del af, og ved at værne om frihed, ligeværd og fælles regler.


    Mange oplever samtidig, at politikerne gradvist flytter på vores værdier uden at sige det direkte. Nogle politikere er hurtige til at fremhæve det negative og bruge minoritetsspørgsmål som skjold, mens de overser det, der faktisk går godt. På den måde kan de skjule deres egne svagheder og deres mere antidemokratiske tendenser bag et pænt sprog og en bekvem dagsorden. Det er netop derfor, det er vigtigt at være opmærksom på, hvem der sætter dagsordenen, og hvilke værdier vi faktisk giver plads til.


    Det danske samfund må ikke bøje sig for ekstremisme, had eller ufrihed. Historien har lært os, hvad der sker, når vi ikke skelner klart mellem samarbejde, magt og underkastelse. Derfor må vi tale ærligt om, hvem vi samarbejder med, hvad det koster, og hvornår vi faktisk bare lader os forme af andres interesser.
    Danmark bærer stadig spor af en kolonial og imperialistisk tankegang, som ofte ligger skjult i vores sprog og måde at se verden på. Når vi taler om andre lande, kulturer og mennesker, bruger vi let ord, der gør magtforhold pænere, end de er. Derfor er det værd at være varsom med store ord som “allieret”. Ofte er “samarbejdspartner” et mere ærligt ord, fordi det minder os om, at relationer kan ændre sig, og at samarbejde ikke er det samme som blind loyalitet. Det handler også om, hvordan vi møder mennesker tættere på os selv — for eksempel grønlændere — og om vi ser dem som ligeværdige eller gennem gamle forestillinger om, hvem der har ret til at definere normalen. Man bliver ikke mindre dansk af at holde fast i sit ophav. Man bliver dansk ved at tage ansvar for det samfund, man er en del af, og ved at værne om frihed, ligeværd og fælles regler. Mange oplever samtidig, at politikerne gradvist flytter på vores værdier uden at sige det direkte. Nogle politikere er hurtige til at fremhæve det negative og bruge minoritetsspørgsmål som skjold, mens de overser det, der faktisk går godt. På den måde kan de skjule deres egne svagheder og deres mere antidemokratiske tendenser bag et pænt sprog og en bekvem dagsorden. Det er netop derfor, det er vigtigt at være opmærksom på, hvem der sætter dagsordenen, og hvilke værdier vi faktisk giver plads til. Det danske samfund må ikke bøje sig for ekstremisme, had eller ufrihed. Historien har lært os, hvad der sker, når vi ikke skelner klart mellem samarbejde, magt og underkastelse. Derfor må vi tale ærligt om, hvem vi samarbejder med, hvad det koster, og hvornår vi faktisk bare lader os forme af andres interesser.
    Like
    1
    0 Kommentarer 0 Delinger 1K Visninger
  • Vil du arbejde med nogle af tidens mest samfundsrelevante udfordringer?

    Udlændingestyrelsen søger to studentermedhjælpere til Center for Asyl i Allerød – én til asylområdet og én til ekstremismeforebyggelse

    Her bliver du en del af et politisk miljø med høj faglighed, uformel omgangstone og stærkt kollegialt sammenhold – og du får et unikt indblik i arbejdet som embedsmand i centraladministrationen

    Der er to stillinger at søge:

    4. Asylkontor – du kommer til at:
    Støtte sagsbehandlerne og udføre lettere sagsbehandling
    Sende klagesager til Flygtningenævnet og behandle aktindsigtsanmodninger
    Besvare borgerhenvendelser

    Passende for dig der studerer jura, statskundskab, sociologi eller lignende

    Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) – du kommer til at:
    Bidrage til kurser og konferencer for fagpersoner
    Udføre research og mødeforberedelse til rådgivning af kommuner og politi
    Udarbejde analyser, notater og hjemmesidetekster

    Passende for dig der studerer statskundskab, samfundsfag, antropologi, historie eller lignende

    Begge stillinger er på ca. 15 timer om ugen med fleksibilitet i eksamensperioder

    Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3033253/

    #Studiejob #Studentermedhjælper #Udlændingestyrelsen #Asyl #Ekstremisme #Statskundskab #Jura #JobOpslag #Danmark #Studerende #Karriere #Centraladministration
    🌍 Vil du arbejde med nogle af tidens mest samfundsrelevante udfordringer? Udlændingestyrelsen søger to studentermedhjælpere til Center for Asyl i Allerød – én til asylområdet og én til ekstremismeforebyggelse 👇 Her bliver du en del af et politisk miljø med høj faglighed, uformel omgangstone og stærkt kollegialt sammenhold – og du får et unikt indblik i arbejdet som embedsmand i centraladministrationen 🏛️ Der er to stillinger at søge: ⚖️ 4. Asylkontor – du kommer til at: 📋 Støtte sagsbehandlerne og udføre lettere sagsbehandling 📬 Sende klagesager til Flygtningenævnet og behandle aktindsigtsanmodninger 💬 Besvare borgerhenvendelser Passende for dig der studerer jura, statskundskab, sociologi eller lignende 🎓 🔍 Center for Dokumentation og Indsats mod Ekstremisme (CDE) – du kommer til at: 📚 Bidrage til kurser og konferencer for fagpersoner 🔎 Udføre research og mødeforberedelse til rådgivning af kommuner og politi ✍️ Udarbejde analyser, notater og hjemmesidetekster Passende for dig der studerer statskundskab, samfundsfag, antropologi, historie eller lignende 🎓 Begge stillinger er på ca. 15 timer om ugen med fleksibilitet i eksamensperioder 📅 Find jobopslaget via linket: https://studerendeonline.dk/job/3033253/ #Studiejob #Studentermedhjælper #Udlændingestyrelsen #Asyl #Ekstremisme #Statskundskab #Jura #JobOpslag #Danmark #Studerende #Karriere #Centraladministration
    0 Kommentarer 0 Delinger 3K Visninger
  • I dag er det ti år siden, Paris blev ramt af et af de mørkeste kapitler i nyere europæisk historie. Angrebene mod Bataclan, Stade de France og flere caféer og gader tog 130 menneskeliv og sårede hundreder.

    Det var et angreb på uskyldige mennesker, på frihed, på hverdagen, på alt det, der gør vores åbne samfund værd at leve i.

    Jeg mindes de dræbte, de pårørende og alle dem, der stadig bærer traumerne med sig. Og jeg mindes også sammenholdet, solidariteten og den enorme menneskelige varme, der opstod midt i alt det ubærlige.

    Der var især ét udtryk, der samlede Paris dengang: “Fluctuat nec mergitur” - byens gamle motto, som minder os om, at selv når bølgerne slår hårest, går man ikke ned.

    I en tid hvor Europa igen udfordres af ekstremisme og had, er det værd at holde fast i, at vores fælles værdier, frihed, demokrati og menneskelivets ukrænkelighed, aldrig må tages for givet, men heller aldrig må bøjes af frygt.

    I dag er det ti år siden, Paris blev ramt af et af de mørkeste kapitler i nyere europæisk historie. Angrebene mod Bataclan, Stade de France og flere caféer og gader tog 130 menneskeliv og sårede hundreder. Det var et angreb på uskyldige mennesker, på frihed, på hverdagen, på alt det, der gør vores åbne samfund værd at leve i. Jeg mindes de dræbte, de pårørende og alle dem, der stadig bærer traumerne med sig. Og jeg mindes også sammenholdet, solidariteten og den enorme menneskelige varme, der opstod midt i alt det ubærlige. Der var især ét udtryk, der samlede Paris dengang: “Fluctuat nec mergitur” - byens gamle motto, som minder os om, at selv når bølgerne slår hårest, går man ikke ned. I en tid hvor Europa igen udfordres af ekstremisme og had, er det værd at holde fast i, at vores fælles værdier, frihed, demokrati og menneskelivets ukrænkelighed, aldrig må tages for givet, men heller aldrig må bøjes af frygt. 🕯️🇫🇷
    Like
    Sad
    4
    4 Kommentarer 0 Delinger 714 Visninger
  • Ekstremisme, uanset form, er problematisk, fordi den bygger på en opfattelse af at besidde den absolutte sandhed og dermed retten til at diktere andres handlinger. Den tilgang er uacceptabel. Fokusér på jeres egne anliggender, så skal jeg nok tage mig af mine.
    Ekstremisme, uanset form, er problematisk, fordi den bygger på en opfattelse af at besidde den absolutte sandhed og dermed retten til at diktere andres handlinger. Den tilgang er uacceptabel. Fokusér på jeres egne anliggender, så skal jeg nok tage mig af mine.
    Like
    4
    0 Kommentarer 0 Delinger 351 Visninger